Fredag den 17. november

EU i dagens aviser

Fredag den 17. november 2017

Dagens EU-tophistorie

En social søjle, der ikke er meget værd i sig selv
Flere medier skriver i dag om EU’s 20 nye sociale principper, som i dag forventes at blive virkelighed, når EU-landene på det sociale topmøde i Göteborg efter alt at dømme godkender den såkaldte Europæiske Søjle for Sociale Rettigheder. Information skriver, at den sociale søjle ifølge EU-kommissionsformand Jean-Claude Juncker skal sikre, at “sociale prioriteter rangerer, hvor de hører hjemme: øverst på Europas dagsorden”. De 20 principper er dog at betragte som pejlemærker, hvilket ifølge kritikere kan betyde, at økonomi fortsat vil rangere højere: “Søjlen tackler ikke EU's problem med, at de økonomiske regler står over de sociale regler, og det betyder, at søjlens fundament er en anelse vakkelvornt,” siger Esther Lynch, generalsekretær i Den Europæiske Faglige Sammenslutning, ifølge Information. Jyllands-Posten skriver, at den europæiske fagbevægelse glæder sig over dagens vedtagelse af den sociale søjle: “Den sociale søjle er en traktat for arbejderne i Europa. Når de har skrevet under, skal ordene forlade papiret, og der skal vedtages regler, som sikrer, at den økonomiske styring af EU fremover inddrager sociale dimensioner. Det er den eneste måde at sikre et socialt Europa på. EU blev grundlagt på princippet om en social markedsøkonomi. Vi har kun fået markedsøkonomi, mens det sociale forsvandt. Nu er det på tide at få det tilbage,” siger Luca Visentini, som er generalsekretær i foreningen af europæiske fagbevægelser (ETUC), ifølge Jyllands-Posten. Fra den danske regerings side er begejstringen dog noget mere afdæmpet, da holdningen er, at at den danske arbejdsmarkedsmodel fungerer bedst uden politisk indblanding, hverken fra nationalt eller EU-niveau. Der er desuden betydelig irritation over det nuværende sociale system i EU, herunder udlændinges umiddelbare adgang til danske velfærdsydelser fra dag ét uden at have betalt skat, samt muligheden for at eksportere eksempelvis børnechecken til et hjemland, hvor den er meget mere værd end i Danmark. Det skriver Jyllands-Posten. Berlingske bringer et debatindlæg af Jacob Holbraad, administrerende direktør i Dansk Arbejdsgiverforening, Carola Lemne, administrerende direktør i Svenskt Näringsliv, Jyri Häkämies, administrerende direktør i Finlands Näringsliv, og Kristin Skogen Lund, administrerende direktør i Næringsliv. Forfatterne argumenterer for, at det er en fejl at stadfæste de sociale principper: “Kerneproblemet på det sociale område er ret simpelt: Skal EU ses som et enkelt land, eller som den union, EU faktisk er? […] Vi mener, at Kommissionen anskuer de sociale spørgsmål fra den helt forkerte vinkel. Niveauet og indholdet af et lands sociale velfærd er kernen i borgernes forventning til, hvad deres stat bør tilbyde og regulere. Hvis dele af velfærdsstaten besluttes på EU-niveau, mens det er medlemslandene, der er ansvarlige for at levere, er der en stor risiko for, at spændingerne vil stige mellem medlemsstaterne og i EU. Det vil også udfordre vores nordiske arbejdsmarkedsmodel, hvor arbejdsmarkedets parter selv tager hånd om de gnidninger, der opstår i relationer mellem arbejdsgivere og medarbejdere,” skriver de blandt andet. Altinget skriver, at Lars Løkke Rasmussen er under pres forud for det første sociale topmøde i EU-regi i 20 år. “Løkkes udgangspunkt, når der tales om et socialt Europa, er, at det er noget, som landene har bedst af at kunne bestemme selv uden indblanding fra EU. Udfordringen er, at både EU-Kommissionen og ledende kræfter andre steder i unionen ser det sociale Europa som den næste bastion, der skal erobres,” skriver Altinget blandt andet.
Kilder: Information, s. 4-5; Jyllands-Posten, s. 16; Berlingske, s. 16; Altinget

Andre EU-historier: Prioriterede

Interne anliggender: Catalanske selvstyreledere: Uafhængighed var naiv fejlvurdering
Berlingske skriver, at de catalanske seperatistledere nu indrømmer, at hverken Spanien, Europa eller catalanerne selv var klar til det løsrivelsesforsøg, som selvstyreregeringen satte i gang med en forfatningsstridig folkeafstemning 1. oktober. “Vi troede ikke, at staten ville vove at ty til så voldsom undertrykkelse, eller at EU ville tillade den konservative regering at tæve løs på borgerne og de catalanske institutioner for at bevare Spaniens enhed,” skriver den afsatte og varetægtsfængslede vicepræsident Oriol Junqueras i et brev og tilføjer, at det kunne være gået endnu værre, hvis ikke de europæiske ledere havde lagt en dæmper på Rajoy. Fra den afsatte selvstyrepræsident Carles Puigdemonts belgiske eksil lyder det, at han “er parat til at acceptere en anden relation til Spanien”, og ifølge medlem af det socialdemokratiske separatistparti Esquerra Republicana (ERC), Joan Tardà, er Catalonien endnu ikke uafhængigt, fordi der ganske enkelt ikke er flertal for det blandt catalanerne selv, skriver Berlingske.
Kilde: Berlingske, s. 16

Retlige anliggender: Google går i retten for at få stoppet sletning
Berlingske skriver, at internetgiganten Google vil have EU-Domstolen til at trække grænsen for, hvornår oplysninger ikke må dukke op i søgemaskinen. Tiltaget sker, efter EU-Domstolen for tre år siden besluttede, at europæere skulle have “retten til at blive glemt” på nettet. Ifølge Googles juridiske direktør, Kent Walker, er der imidlertid tale om “et alvorligt angreb mod offentlighedens ret til at kunne tilgå lovlige oplysninger”. Siden maj 2014 er i alt 842.571 henvisninger blevet fjernet fra Googles søgeresultater, hvilket svarer til, at 43,2 procent af alle modtagne ønsker om sletning er blevet godkendt. EU-landene og EU-institutioner kan frem til 20. november fremsende deres bemærkninger til EU-Domstolen, som herefter vil vurdere de to principielle sager, som Google har indbragt.
Kilde: Berlingske, s. 15

Klima: Rambøll revser politikere for klimanøl
Børsen skriver, at rådgivervirksomheden Rambølls administrerende direktør Jens-Peter Saul advarer om, at der skal sættes handling bag ordene fra den to år gamle klimaaftale i Paris, hvis ikke målet skal skride: “Jeg håber virkelig på, at man snart får sat implementeringen i gang. Det vil gøre det muligt at nå mange af klimamålene. For jo mere vi snakker, jo mere går tiden, og jo mindre sandsynligt bliver det, at vi når målene,” siger Jens-Peter Saul i forbindelse med ugens klimatopmøde, COP23 i Bonn. Politiken skriver, at EU’s klimakommissær, Miguel Arias Cafete, glæder sig over tilstedeværelsen af grønne amerikanske stater, byer og virksomheder på COP23. “Når vi taler om USA, så taler vi om et land, ikke bare en regering. Og heldigvis er der nogen, der sørger for reel handling i USA,” siger han med henvisning til, at den amerikanske præsident Donald Trumps beslutning om at trække USA ud af Paris-aftalen. Berlingske skriver, at en rapport fra The International Energy Agency forudsiger en enorm vækst i elbiler og vedvarende energi men også advarer om, at det ikke er nok til at stoppe de stigende udledninger af CO2. “Vedvarende energi som sol og vind er meget hurtigere på vej ind, end nogen af os troede for bare nogle år siden. Men rapporten viser også, at det globale energibehov stadig mest og alt dækkes af kul, gas og olie, og rapporten slår også fast, at hvis vi skal under to graders stigning, skal alle teknologier, der kan reducere udledningerne af drivhusgasser, i brug,” siger direktør i den grønne tænketank Concito, Christian Ibsen, ifølge Berlingske. Weekendavisen rapporterer også fra COP23 i Bonn og avisen fortæller, at Det Internationale Klimapanel (IPCC) advarer om, at klimapåvirkningen fra ændret anvendelse af jorden - fældning af skov, overgang til landbrugsjord og den måde, landbrugsjorden bearbejdes på - kan være undervurderet i en sådan grad, at den forventede globale opvarmning frem mod 2100 kan blive omkring en halv grad højere end de to til fire grader, der tidligere er forudsagt af FN’s klimapanel.
Kilder: Børsen, s. 28, 40; Politiken, s. 8; Berlingske, s. 14; Weekendavisen, s. 13

Andre EU-historier

Finansielle anliggender: ECB kritiserer bankudflytninger
Børsen skriver, at Den Europæiske Centralbank (ECB) kritiserer en række storbankers udflytningsplaner fra Storbritannien til andre EU-lande, da medarbejderne ikke kommer til at være fysisk til stede i alle områder. ECB er også bekymrede over, at bankerne planlægger at overføre hele sin markedsrisiko tilbage til en afdeling i et tredje land, muligvis Storbritannien eller USA.
Kilde: Børsen, s. 28

Interne anliggender: Udenlandske statsborgere kan afgøre kommunalvalg
Kristeligt Dagblad skriver, at mere end 10 procent af vælgerne til kommunalvalget ikke er danske statsborgere i 13 kommuner, og at de kan komme til at spille en afgørende rolle ved valget. Andelen af udenlandske statsborgere med stemmeret er steget med mere end 60.000 personer siden 2013, og knapt 52.000 af de nye vælgere er EU-statsborgere. Ifølge professor Yosef Bhatti, der forsker i valgdeltagelsen til kommunalvalg, ved Vive - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, vil en del EU-statsborgere i Danmark - særligt fra de nye EU-lande - dog ikke nødvendigvis stemme, da de ofte kun har boet i landet i kortere tid.
Kilde: Kristeligt Dagblad, s. 1-2

Migration: Klar bane for forhandling af nyt asylsystem
Jyllands-Posten skriver, at et reformforslag af Dublin-forordningen, som EU-Parlamentet netop har stemt igennem i Strasbourg, betyder, at de medlemslande, der vil være med i EU’s asylsamarbejde, også skal deltage i tvungne flygtningekvoter. Medlemslandene ventes at indlede forhandlinger med EU-Parlamentet i første halvdel af 2018. Weekendavisens lederskribent kritiserer EU for at have indgået aftaler på flygtningeområdet, “der næppe harmonerer med de værdier, EU normalt holder af at hylde.” Det gælder blandt andet flygtningeaftalen med Tyrkiet samt EU-støtten til den libyske kystvagt, der ifølge Weekendavisen har resulteret i “internering af tusindvis af migranter i lejre, hvorfra der rapporteres om tortur, voldtægt og tæsk.”
Kilde: Jyllands-Posten, s. 16; Weekendavisen, s. 14

Arbejdsmarkedspolitik: S og DF: Det skal ikke være lettere at få udenlandsk arbejdskraft
Jyllands-Posten skriver, at Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti afviser arbejdsgivernes opfordring til at gøre det lettere at hente arbejdskraft uden for EU’s grænser. Opfordringen kommer, efter den polske ambassadør i Danmark, Henryka Moscicka-Dendys, har meldt ud, at det er en politisk prioritet for den polske regering at hente de 200.000 polakker hjem fra andre EU-lande, da den polske økonomi er kommet så meget på fode, at polske virksomheder mangler arbejdskraft.
Kilder: Jyllands-Posten, s. 4

Sundhed: Spiser man solcremen, er den mindre farlig
Politiken skriver, at 95 procent af alle danskere har spor i kroppen af det kemiske uv-filter BP-3, der bruges i solcreme. BP-3 blev godkendt af EU til brug i solcreme for over ti år siden på trods af, at forsøg på mus viste, at deres sædkvalitet blev påvirket, når de fik påsmurt BP-3. Godkendelsen lagde imidlertid vægt på, at musene skulle op på en meget høj dosis, før de tog skade af at spise stoffet. “Det viser, at beskyttelsen af forbrugerne ikke er god nok. Udfordringen er, at vi ikke kan forbyde BP-3 i Danmark. Det skal ordnes i EU. Her betyder reglerne, at et stof ikke kan forbydes, fordi man har mistanke om, at det er farligt. Vi kan kun påvirke EU, hvis vi står på et stærkt grundlag af forskningsresultater,” siger Socialdemokraternes miljøordfører, Christian Rabjerg Madsen.
Kilde: Politiken, s. 16

Det digitale indre marked: Kamp mod overimplementering sparer virksomheder for milliarder
Altinget bringer et debatindlæg af Kasper Ernest, chef for EU og international afdeling i Dansk Erhverv, som argumenterer for, at man skal sikre en korrekt og ensartet implementering af en ny Digital Single Gateway fra EU-Kommissionen, hvor virksomheder ét sted kan få adgang til al information om hvilke regler, der gælder i et givent land, simplificering af momsreglerne for SMV'ere og praktiske forbedringer til det europæiske udbudsdokument.
Kilde: Altinget

Sundhed: Figner fjernet fra hylderne
BT skriver, at en række danske supermarkedskæder har fjernet tyrkiske figner fra hylderne, efter stikprøver foretaget ved grænsen af Fødevarestyrelsen har vist et for højt indhold af svampegiften aflatoksin. Ifølge EU skal tørrede figner fra Tyrkiet kontrolleres særlig grundigt, og derfor tager blandt andet Fødevarestyrelsen kemiske analyser af omkring ti procent af de tørrede figner fra Tyrkiet, der kommer til Danmark.
Kilde: BT, s. 13

Institutionelle anliggender: Emmanuel Macron vil have Margrethe Vestager som formand for Europa-Kommissionen
Ifølge tre ledende EU-parlamentarikere vil den franske præsident, Emmanuel Macron, have Margrethe Vestager, EUs danske konkurrence-kommissær, på posten som formand for Europa-Kommissionen. “Macrons interesse i Vestager er åbenlys,” siger Pieyre-Alexandre Anglade, parlamentariker fra Macrons En Marcheparti. “Hun klarer sit job fortræffeligt, hun er kvinde, hun har haft succes i de sager, Macron interesserer sig for, og det er lykkedes for hende at bringe EU-systemet til at fungere på flere områder.” Vestager vil dog befinde sig i hård konkurrence med andre sværvægtere i EU-systemet som kommissær-kollegerne, finske Jyrki Katainen og franske Pierre Moscovici, skriver Weekendavisen.
Kilde: Weekendavisen, s. 12

Institutionelle anliggender: Brexit går i fisk
Weekendavisen skriver, at en analyse, som Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi har udarbejdet for Miljø- og Fødevareministeriet, viser, at dansk fiskeri og fiskeforarbejdningsindustri er blandt de erhverv, der synes at blive hårdest ramt af Brexit. Det mulige tab i landingsværdi for de fartøjer, der henter størstedelen af fangsten i britisk farvand, kan således løbe op i 800 millioner kroner årligt.
Kilde: Weekendavisen, s. 2

Retlige anliggender: Radikale: Dansk datalov misbruger EU’s persondataforordning
Altinget skriver, at Radikales finansordfører Martin Lidegaard er kontant i sin kritik af regeringens manglende ambitioner, når det drejer sig om at omsætte EU’s persondataforordning, som træder i kraft 25. maj 2018, til danske forhold. Persondataforordningen understreger borgerens ret til at kontrollere egne data og giver bedre beskyttelse af persondataoplysninger på tværs af medlemsstaterne, men den danske fortolkning rummer en række konkrete risici for borgere og forbrugere, mener Lidegaard. Blandt andet nedtones forpligtelsen til at foretage konsekvensanalyser af risici knyttet til brugen af big data, såsom risikoen for at blive sorteret fra som ansøger til job, en kreditvurdering, banklån eller forsikring. Altinget skriver ligeledes, at myndigheder fremover skal kunne straffes med bøder på op til 16 millioner kroner for at sjuske med borgernes data.
Kilde: Altinget

Klima: Esben Lunde: Problematiske skræmmekampagner mod glyphosat
Ved et samråd onsdag om blandt andet de sundhedsmæssige risici ved det omstridte sprøjtemiddel glyphosat, der er aktivstoffet i ukrudtsmidlet Roundup, udtrykte fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) bekymring over de populistiske budskaber og problematiske skræmmekampagner, som han mener præger debatten om glyphosat. “Jeg finder det stærkt problematisk, at nogle organisationer misbruger oplysninger til en kampagne med det ene formål at stoppe anvendelsen af glyphosat,” pointerede Esben Lunde Larsen og slog fast, at anklagerne bygger på manglende forståelse af EU’s regulering og de processer, der understøtter vurderingen af pesticidaktivstoffer.
Kilde: Altinget