Tophistorier
Coronavaccinen kan lande i Danmark juleaften
Søren Brostrøm, direktør i sundhedsstyrelsen, fortæller, at de første coronavacciner kan ankomme til Statens Serum Institut 24. december og blive givet til danskere et par dage senere. Det skriver flere aviser. Berlingske skriver, at Richard Bergström, EUs svenske vaccineansvarlige, oplyser til det norske dagblad VG, at alle EU-lande får samme mængde vaccine udleveret, og at vaccinerne sendes ud i Europa, når EU-godkendelsen er endelig, hvilket forventes at ske 23. december. Fra Søren Brostrøm lyder det: ”Jeg kan ikke bekræfte oplysningerne, men det står klart, at tidspunktet for, at vi modtager de første vacciner, nærmer sig. Vi er en del af et system, hvor doserne fordeles solidarisk, og vi håber selvfølgelig, at vi får så mange doser som muligt. Det er meget glædeligt, og jeg kan love, at vi står klar, så snart vi kender ankomstdatoen, og vi ved, hvor mange doser vi får.” Sundhedsstyrelsens direktør er særdeles optimistisk og tror, at effekten af coronavaccinen allerede vil kunne ses i januar-februar. ”Vi tror, at man vil se det på antallet af smittede i de risikogrupper, som først får vaccinen. Og vi forventer, at det hurtigt vil kunne ses på antallet af hospitalsindlagte. Der er alvorlige udbrud på flere plejehjem og blandt de allerældste, og dér tror vi, at vi hurtigt vil se en effekt, når vi går i gang med vaccinationerne,” siger Søren Brostrøm. EMA oplyste i en pressemeddelelse i aftes, at endnu en coronavaccine - fra medicinalfirmaet Moderna - kan få grønt lys fra Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) allerede den 6. januar. ”Vi har været i stand til at fremrykke tidsplanen for evalueringen af covid-19-vaccinen på grund af den utrolige indsats fra alle involverede i disse vurderinger,” siger EMA’s direktør Emer Cooke i pressemeddelelsen.
Kristeligt Dagblad skriver, at statsminister Mette Frederiksen (S) siger til flere medier, at hun håber på en forsinket julegave til nogle af de mest udsatte borgere og frontpersonale, som forhåbentlig kan blive vaccineret mod coronavirus kort efter jul. I går bekræftede EU’s kommissionsformand, Ursula von der Leyen, at vaccinationer mod covid19 kan påbegyndes i hele EU fra 27. december. Mette Frederiksen understreger dog, at hvis vaccinen er klar i Danmark inden da, så holder Danmark sig ikke tilbage. ”Selv om jeg er stor tilhænger af koordination på europæisk plan, så skal vaccinen køres ud og distribueres i det øjeblik, den rammer dansk jord,” siger Frederiksen.
Information skriver blandt andet i sin leder: ”De første vacciner mod COVID-19 er på vej til Danmark, hvor praktiserende læger står for vaccination på plejecentrene, og de kan være klar til at stikke lige efter jul. Ifølge Sundhedsstyrelsens direktør, Søren Brostrøm, kan vi måske allerede i februar begynde at se en effekt på antallet af indlæggelser og syge, og efterhånden som der kommer større mængder af vaccinen til Danmark, vil de blive fordelt ligeligt og på samme tid mellem regionerne efter befolkningstal. Det er entydigt en god nyhed, selv om vaccinen sandsynligvis ikke vil være fuldt udrullet før til sommer. De 4.000 dårlige nyheder kom så få minutter efter med Statens Serum Instituts daglige opgørelse over smittede, døde og indlagte. I går blev nemlig dagen, hvor vi officielt passerede de 4.000 smittede på en enkelt dag og yderligere 120 blev indlagt. […] I USA rider de stadig på det, der er blevet kaldt Thanksgiving-bølgen efter deres traditionsrige familiemiddag i slutningen af november, der gav de amerikanske kurver et gevaldigt knæk opad. Med et smittetryk så højt som det, vi oplever lige nu, kan sådan en julebølge også meget nemt rejse sig her i landet og gøre de næste måneder værre end sidste forår. Det vil en vaccine ikke kun hjælpe os med. Ikke når udgangspunktet er 4.000 til en.”
Weekendavisen bringer en kommentar af journalist Jesper Vind, som blandt andet skriver: ”Forvunden er nu al vor nød, os er i dag en frelser fød, lyder det i en populær salme. Derfor er det i samklang med julens dna, at den første COVID-19-vaccine fra tysk-amerikanske BioNTech/Pfizer omsider er på vej til det hårdt plagede Europa, hvor flere tusinde hver dag må opgive kampen mod virus. Og derfor er spørgsmålet om, hvornår en godkendt vaccine kan tages i brug, også en sag om liv eller død i den helt store skala. Men det emne har ikke optaget den danske offentlighed i større udstrækning. Her er man generelt ikke særlig kritiske over for EUs beslutningsprocesser, der betyder, at EU tillader vaccinen flere uger efter Storbritannien. […] Men i Tyskland spurgte mange, hvorfor vaccinen kom en måned efter, den kom til briterne, når produktet var Made in Germany? Det virkede så grotesk, at den tyske sundhedsminister, Jens Spahn, endte med at lægge et stort pres på EMA. […] I tirsdags meddelte EMA så, at de faktisk godt kunne træffe afgørelse om godkendelse allerede 21. december. Det underlige ved denne julehistorie er, at EMA kunne presses. Hvis de kan være klar langt tidligere, hvorfor meddelte EU-folkene så ikke det fra start – for at redde flest liv? Handlede det om juleferie til de ansatte, eller handlede det om, at translatører først skulle oversætte vaccinedatamateriale til serbokroatisk, slovakisk, svensk og 20 andre sprog? Det underminerer tilliden til EU, hvis den slags spørgsmål hænger i luften. Men pointen er også, som statskundskabsprofessor Asmus Leth Olsen har skrevet i Berlingske, at »vi mangler en debat på politisk niveau om nødgodkendelser i Danmark og EU«. Hidtil har EU og EMA afvist nødgodkendelser, fordi de kan svække tilliden til vacciner. Det er et tungtvejende argument, især når der er så mange skøre vaccineskeptikere i EU, og fordi vacciners effekt kan falde til jorden, hvis mange nægter at blive vaccineret. Men de helt relevante overvejelser om vaccineskepsis må ikke eliminere hensynet til de tusindvis af EU-borgere, der vil kunne reddes af en hurtigere vaccinegodkendelse. Hver eneste dag tæller.”
Berlingske, s. 9; Jyllands-Posten, s. 6, 7; Kristeligt Dagblad, s. 13; Information, s. 1, 16; Politiken, s. 1, 6; Ekstra Bladet, s. 6; Weekendavisen, s. 2 (18.12.2020)
Prioritede historier
Ny hjælpepakke modtages positivt af organisationer
Der er stor tilfredshed hos en række erhvervsorganisationer med den seneste coronahjælpepakke, der blev offentliggjort torsdag formiddag, skriver Jyllands-Posten. Dansk Industri (DI) tager godt imod ny hjælpepakke, men er bekymret over, at flere tidligere pakker er strandet i EU-systemet. Flere af de hjælpeordninger, der er aftalt for længst, er endnu ikke godkendt af EU-Kommissionen. Hvilket betyder, at ordningerne stadig ikke er åbne for ansøgninger. Præcis hvilke ordninger der fortsat afventer godkendelse, er ukendt, men erhvervsminister Simon Kollerup orienterede tidligere på måneden partiernes erhvervsordførere om, at tre politiske aftaler om hjælpeforanstaltninger fra oktober og november stadig ligger hos EU-Kommissionen. ”Vi får mange henvendelser fra virksomheder, der vil vide, hvornår de kan søge. De er tæt på desperate. Det er fint, at der bliver reageret hurtigt politisk, men vi er lige vidt, hvis der samtidig er en kæmpe stopklods i EU,” siger Kim Haggren fra DI.
Berlingske skriver blandt andet i sin leder: ”Danmark lukker ned igen. Fra julenat temmelig totalt. Modsat i foråret vil ikke engang detailhandlen kunne holde åbent, og selv om daginstitutionerne indtil videre stadig er det, kan julenedlukningen i tyngde og konsekvens sammenlignes med forårets coronachok-lukning. Mindst. […] En opblussen af pandemien var givet svær at undgå nu, hvor de kolde måneder er kommet, og vi trækker ind og giver virusepidemier optimale vilkår. Men en bedre opsporing kunne have udskudt den voldsomme stigning, vi har set de seneste uger – og måske bragt os ind i den kommende periode med vacciner, før den skete. Samtidig halter håndteringen af de økonomiske følger for de berørte erhverv. Hjælpepakkerne er ganske vist nu på plads – dog endnu ikke erstatningen til minkfarmerne – men alt for meget er i alt for mange tilfælde gået for langsomt. Og mange har stadig ikke fået udbetalt den hjælp, de har ret til, fordi hjælpepakkerne sidder fast i en godkendelsesprocedure i EU-systemet. Det er på tide, regeringen træder i karakter over for EU. Ellers kan de økonomiske og sociale følger blive voldsomme. Den nye nedlukning vil givet forværre de langsigtede økonomiske konsekvenser af coronaepidemien også i Danmark. Der er brug for, at regeringen og Folketinget allerede nu begynder at se på de beslutninger, der skal genrejse dansk økonomi efter epidemien.”
Jyllands-Posten, s. 10; Berlingske, s. 2 (18.12.2020)
Dyrs velfærd over halal og kosher
EU-Domstolen fastslog torsdag, at EU-lande må godt forbyde religiøse slagtninger uden bedøvelse. Danmark er et af de lande, der har sådan et forbud. Den konkrete sag har rod i Belgien, hvor jødiske og muslimske organisationer, foreninger og virksomheder har klaget over et flamsk dekret, der forbyder religiøse slagtninger. EU-Domstolen i Luxembourg har gennemgået en EU-forordning om slagtninger og i afgørelsen lægges der tungere vægt på dyrenes velfærd end på de religiøse hensyn.
BT s. 10; Berlingske, s. 14; Kristeligt Dagblad, s. 9; Ekstra Bladet, s. 9 (18.12.2020)
Arbejdsmarkedspolitik
Vi skal have ret til at være offline
Politiken bringer et debatindlæg af Marianne Vind, medlem af EU-Parlamentets udvalg for beskæftigelse (s). Hun skriver blandt andet: ”Coronakrisen har for dem, der arbejder hjemme, blandet arbejde og privatliv sammen. […] For mange betyder det, at de ikke længere er i balance. For hvordan holder man kontakten til venner og kollegaer, hvordan adskilles dagligstuen fra kontoret, og hvornår starter og slutter arbejdsdagen? Det er spørgsmål og problemstillinger, vi skal blive langt bedre til at tackle, for vi ser nu desværre, at denne forvirring i stigende grad fører til stress og psykiske problemer. […] Det er vigtigt, at politikere og virksomheder træder til, så vi ikke lader én epidemi forårsage en anden i form af dårligere velvære og stress. I EU-Parlamentet vil jeg forbedre vilkårene for lønmodtagerne med en ’ret til at være offline’. Det skal sikre, at man som medarbejder har ret til at sige nej tak til at udføre arbejdsrelaterede opgaver, aktiviteter og kommunikation uden for den normale arbejdstid. Så kan medarbejdere med god samvittighed undlade at tage telefonen, når chefen ringer under aftensmaden, uden at frygte for konsekvenserne. På den måde kan en ret til at være offline være med til at sikre en bedre balance mellem arbejdslivet og privatlivet i en tid, hvor hjemmearbejde er blevet en del af hverdagen for mange lønmodtagere.”
Politiken, s. 7 (18.12.2020)
Beskæftigelse, vækst og investeringer
Danmark sakker bagud i videnskapløbet
Børsen bringer en kronik af Anders Hoff, politisk chef for forskning og innovation Lægemiddelindustriforeningen og Mads Eriksen, uddannelses- og forskningspolitisk chef, Dansk Erhverv. De skriver blandt andet: ”Mens landene omkring os rykker på en ambitiøs forskningsdagsorden, så synes holdningen i Danmark at være: Vi er i front så hvorfor anstrenge sig yderligere? Men hvis vi også om ti og tyve år vil være en international vindernation, er vi nødt til at være mere ambitiøse. […] En ny rapport fra EU-Kommissionen viser, at Danmark er et af blot fem EU-lande, hvor forskningsinvesteringerne faldt fra 2018 til 2019. I Sverige og Tyskland er ambitionerne anderledes. Sverige ønsker at bruge 4 pct. af bnp på forskning og Tyskland 3,5 pct. Israel og Sydkorea nærmer sig allerede nu de 5 pct. Og EU-Kommissionen er netop nu ude med et forslag om at øge EU-målsætningen fra, at EU-landene skal bruge 1 pct. af bnp på offentlig forskning til 1,25 pct. En ambitiøs forskningspolitik, som den danske regering desværre ikke bakker op om. […] Vi skal skabe de bedst mulige forudsætninger for både offentlig og privat forskning. Derfor er det afgørende fradraget på 130 pct. for virksomhedernes forskningsinvesteringer bliver gjort permanent. Men vi skal også opdatere den næsten 15 år gamle globaliseringsstrategi og sætte højere mål for den offentlige forskning, så Danmark også i fremtiden kan kalde sig en forskningsnation i den absolutte elite.”
Børsen, s. 4 (18.12.2020)
Det digitale indre marked
DE: Hul i Vestagers nye regler rammer marked og forbrugere
Da Margrethe Vestager i tirsdags lancerede sit og Kommissionens bud på ny regulering af digitale markeder og tjenester, var det med løfter om stærkere forbrugersikkerhed, skriver Børsen. Men chefkonsulent i Dansk Erhverv mener, at der er et vigtigt hul, som Vestagers udspil ikke lukker, hvilket kan få alvorlige konsekvenser både for forbrugerbeskyttelsen og for konkurrencen på EU’s indre marked. Dansk Erhverv ønsker, at digitale handelsplatforme som Amazon og Wish skal have samme importøransvar som butikker og webshops. ”Hvis der er tænkt på det i EU-Kommissionen, så har de i hvert fald ikke meldt det klart ud. Der er også den mulighed, at de ikke har set problemet. Facebook, Google og Amazon er alle platforme, og de er etableret i EU, men har vidt forskellige formål og aktiviteter. Det ser ud til, at Kommissionen overser forskellen på onlineaktiviteter, f.eks. på at formidle hadsk tale og farligt legetøj,” siger Betina Schiønning og tilføjer: “Det kan betyde, at man kommer til at undergrave grundlæggende principper i EU. Det vil stille forbrugerne ringere – og stille platformene bedre i forhold til deres konkurrenter, både fysiske butikker og netbutikker, som er underlagt importøransvar.” Tirsdag på et pressemøde sagde Vestager, at det netop er hensigten at sidestille fysisk og digital handel, men pointerede også, at der er nogle særlige forhold for platformene og hun forholdt sig ikke direkte til importøransvaret.
Børsen, s. 42 (18.12.2020)
Finansielle anliggender
Dansker får toppost i ECB’s banktilsyn
Fra 1. januar skal Thomas Broeng Jørgensen være vicegeneraldirektør i det europæiske banktilsyn under ECB. Dermed bliver han den højest placerede dansker i Den Europæiske Centralbank, skriver Børsen. Onsdag besluttede ECB’s ledelse i Frankfurt at udnævne Thomas Broeng Jørgensen til ny vicegeneraldirektør i det europæiske banktilsyn, der er finansiel vagthund for de omkring 120 største banker i EU’s bankunion. “Jo større bankerne bliver, des større en maskine kan de sætte i gang i forhold til at påvirke det politiske niveau, og der er det en fordel at have en stærk og uafhængig institution,” siger Thomas Broeng Jørgensen og fortsætter: “Det er en voldsom kompleksitet at føre tilsyn med. Men fordelene ved det europæiske tilsyn er, at vi har rigtigt gode og kompetente ressourcer, også i forhold til de nationale tilsyn, så når vi kig ger på Deutsche Bank, kan vi sætte 70 mennesker til at gøre det med stor ekspertise. Vi kan gå tættere på bankerne end det, man formentlig kan gøre derhjemme. ” Danmark valgte i år 2000 at stå uden for euroen, men siden 2012 har politikere overvejet, om Danmark skal gå med i EU's bankunion. Det var Thomas Broeng Jørgensen, som var med til at udarbejde den første danske rapport om mulig deltagelse i bankunionen. I september 2014 begyndte han i ECB som afdelingschef, hvor han har været med til at bygge tilsynet op.
Børsen, s. 22 (18.12.2020)
Handel
Nu kommer anden bølge af handelsrestriktionerne
Jyllands-Posten bringer et debatindlæg af Jens Hjarsbech, seniorøkonom i Axcelfuture, Frank Øland, cheføkonom i Landbrug & Fødevarer og Claus Grube, Senior Fellow i Axcelfuture og tidligere ambassadør. De skriver blandt andet: ”2020 bliver året, hvor vi sætter ny rekord for antallet af handelsrestriktioner på tværs af kloden – en tendens, der desværre har været undervejs de senere år med handelskrige og stigende protektionisme. Coronaepidemien har forstærket udviklingen, da mange tiltag i foråret var rettet mod farmaceutiske produkter og medicinsk udstyr. […] Nu er de handelspolitiske reaktioner på coronakrisen så gået ind i anden bølge. Vi ser en bred vifte af konkurrencehæmmende tiltag, der på lang sigt kan vise sig som en stor ulempe for Danmark, der jo er afhængig af adgang til at handle i hele verden. Der er derfor grund til at hejse flaget, når EU – og dermed også Danmark – deltager i den omsiggribende trafik. Det har selvfølgelig været nødvendigt at åbne midlertidigt op for f.eks. statsstøtte for at afbøde følgevirkninger af coronakrisen, men det er vigtigt, at vi hurtigt vender tilbage til normalen for at undgå skævvridning af den internationale konkurrence på længere sigt. […] Vi risikerer, at der opstår permanente skader på den globale økonomi. Samtidig ser vi desværre, at den internationale handelsorganisation WTO ligger underdrejet, bl.a. fordi USA fortsat ikke bakker helhjertet op om systemet. Det bedste for både Danmark og resten af verden er at vende tilbage til et internationalt handelssamarbejde, der fungerer på markedsvilkår, og som bevæger sig mod færre barrierer og færre gengældelsesaktioner. Det skal derfor være en topprioritet i EU til næste år at udnytte enhver mulighed for sammen med USA og de øvrige OECD-lande at vende tilbage til et moderniseret, effektivt og regelbaseret multilateralt handelssystem, der kan fremme verdenshandlen for både varer og tjenesteydelser. Den danske regering må gå foran og trække EU i den rigtige retning. Kommer vi ikke hurtigt tilbage til normalen, kan det desværre være, at muligheden ikke kommer igen.”
Jyllands-Posten, s. 18 (18.12.2020)
USA vifter med lille handelsaftale
USA håber på at indgå en minihandelsaftale med Storbritannien med henblik på at få sænket told på visse varer, fortæller præsident Donald Trumps handelschef, Robert Lighthizer, til BBC. Udmeldingen kommer samtidig med, at den britiske regering er i intense forhandlinger med EU om en handelsaftale, der kan træde i kraft, når Storbritannien 31. december træder helt ud af EU og Europas indre marked, skriver Børsen.
Børsen, s. 6 (18.12.2020)
Institutionelle anliggender
Brexit-bøvl giver usikker fiskeaftale
Efter forhandlinger natten igennem landede EU-landenes fiskeriministre torsdag en midlertidig aftale for de årlige forhandlinger om fiskekvoter for blandt andet Nordsøen. Forholdet til Storbritannien og fiskemulighederne i Norge er uafklarede, blot to uger før den skal gælde og aftalen gælder alene årets første tre måneder og den sikrer foreløbig kun adgang til EU’s egne farvande. Derudover forlænger aftalen sidste års kvoter med tre måneder for Nordsøen, Skagerrak og Kattegat.
Børsen, s. 34 (18.12.2020)
Coronakrisen vil forandre verden
Kristeligt Dagblad skriver blandt andet i sin leder: ”Verdensøkonomien er skrumpet ind med en hast, som ikke er set siden Anden Verdenskrig. Mange virksomheder og kulturinstitutioner forventes at bukke under. Nye måder at arbejde på tager form. Digitaliseringen har taget et nyt tigerspring fremad. Højtlønnede kan typisk arbejde hjemme ved computeren. Lavtlønnede og ufaglærte vil i stigende grad miste deres job. Fattigdommen vil eksplodere. FN skønner, at 270 millioner mennesker kan blive presset ud i ekstrem fattigdom af pandemien. I sidste uge modtog FN’s Verdensfødevareprogram Nobels fredspris for sin indsats mod sult. Hver dag brødføder organisationen mange millioner mennesker i de fattigste hjørner af verden. Den forventer, at fattigdommen vil blive øget dramatisk på grund af coronaen, som fjerner indtægtsgrundlaget for mange. Når fattigdommen i Afrika stiger, vokser ¬flygtningestrømmen mod Europa. […] Pandemier medfører næsten altid social uro og politiske forandringer. Især i lande med store sociale forskelle. Den Internationale Valutafond har dokumenteret, at et-to år efter udbruddet af alvorlig sygdom udløses der folkelige protester, som afføder statslige stramninger, der igen afføder folkelige protester. Allerede nu har autoritære styrer verden rundt brugt krisen til at stramme grebet om deres befolkninger. […] Pandemien har givet mange mennesker anledning til at tænke dybere over, hvad der er vigtigt i deres liv. Det vil formentlig også præge dem i fremtiden. Og mon ikke det nedsatte tempo under pandemien vil inspirere mange til at leve mindre hektisk, så der også ud af et trist år kan opstå positivt nyt?”
Kristeligt Dagblad, s. 10 (18.12.2020)
Klima
Højere klimaambition i EU er godt nyt for dansk klimapolitik
Berlingske bringer en kommentar af Peter Møllgaard, formand for Klimarådet. Han skriver blandt andet: ”Da EUs stats- og regeringsledere her midt i december blev enige om et markant højere klimamål for EU i 2030, var det en tidlig julegave til klimaet, men også til den danske økonomi og klimaindsatsen herhjemme. Det nye EU-mål lyder på mindst 55 procents reduktion i 2030 set i forhold til 1990. Tidligere var målet kun på 40 procent. Det er klart, at en mere ambitiøs EU-politik på klimaområdet gør det nemmere for Danmark at nå sit eget 70-procentsmål. […] Selvom EUs ambitionsniveau ikke er på højde med det danske, bliver lækageproblemstillingen, at udledningerne af drivhusgasser bare flytter til et andet EU-land i jagten på mildere klimarestriktioner, mindre udtalt, fordi resten af EU også er omfattet af de nye og mere ambitiøse klimamål. Fælles EU-indsats gør klimapolitikken mindre kompliceret, end hvis de samme reduktioner skal opnås alene gennem national klimaregulering. […] Det højere EU-mål er meget kærkomment, også fordi EUs længe annoncerede mål om netto-nul udledninger i 2050 reelt set var uopnåeligt, hvis den oprindelige ambition om en 40 procents reduktion i 2030 var blevet fastholdt. […] Andre store lande har de seneste måneder også meldt nye, ambitiøse mål ud: Kina vil være klimaneutral i 2060, Japan og Sydkorea allerede i 2050. Filippinerne har aflyst nye kulkraftværker. Og USA er med valget af Joe Biden nu også på vej tilbage i Parisaftalen og til en accelereret klimaindsats. Det giver alt sammen nyt håb i både Danmark og resten af verden i en tid, hvor det mere end nogensinde haster med at få sænket udledningen af drivhusgasser.
Berlingske, s. 30 (18.12.2020)
Sundhed
Præsident Macron er ramt af covid-19
Torsdag blev Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, testet positiv for covid-19, skriver flere aviser. Tv-stationen BFMTV rapporterer, at han efter omstændighederne har det godt. De seneste dage har Macron holdt møder med flere ledere, blandt andet den portugisiske premierminister, Antonio Costa, den spanske premierminister, Pedro Sanchéz, og EU-præsident Charles Michel, som alle nu er i selvisolation. ”Michel har fået at vide af de franske myndigheder, at han ikke ses som værende en nær kontakt. Han bliver testet regelmæssigt og blev tirsdag testet negativ. Men af forsigtighed går han nu i selvisolation,” siger en talsmand ifølge B.T.
Berlingske, s. 14; Børsen, s. 34; Ekstra Bladet, s. 9; B.T., s. 18 (18.12.2020)
Udenrigspolitik
25 år efter krigen står Bosnien stadig i stampe
Jyllands-Posten bringer et læserbrev af tolk og oversætter Elvir Pelešević, som blandt andet skriver: ”Den 14. december var det 25 år siden, at Dayton-aftalen lagde låg på krigen i Bosnien-Hercegovina – den længste og voldsomste krig i Europa siden Anden Verdenskrig. Skønt Dayton-aftalen stoppede blodudgydelserne, er arrene i Bosnien-Hercegovina på ingen måde helet. Dette skyldes i høj grad, at fredsaftalen ratificerede opdeling af landet langs etniske og religiøse linjer samt opretholdt komplekse administrative strukturerer, der holder fast i og tillige reproducerer de politiske aktører og holdninger, der i første omgang bidrog til krigens udbrud. […] Så længe had og fravær af anger stadig dybt er rodfæstet i befolkningen og den politiske elite, er forsoning og fremskridt i Bosnien-Hercegovina umulige. Denne fastfrosne situation udgør en reel trussel mod stabiliteten i hele regionen og kan blive en kæmpe udfordring for hele Europa. Derfor burde EU rette opmærksomhed mod Bosnien-Hercegovina og udvise meget mere handlekraft for at undgå nye krige og store flygtningestrømme.”
Jyllands-Posten, s. 30 (18.12.2020)
Sanktioner mod Lukasjenko-støtter
EU har føjet yderligere 27 personer til en sanktionsliste rettet mod Hviderusland, som allerede har præsident Aleksandr Lukasjenko på listen. Listen indeholder blandt andet flere ministre, forretningsmænd og syv virksomheder. EU-sanktionerne omfatter indefrysning af midler og indrejseforbud og de begrundes med dels præsidentvalget i august, hvor resultatet ifølge EU bygger på valgsvindel, dels overgreb på demonstranter og oppositionen i tiden derefter.
Jyllands-Posten, s. 19 (18.12.2020)
Detaljer
- Publikationsdato
- 18. december 2020
- Forfatter
- Repræsentationen i Danmark