Fredag den 18. maj

Tophistorier

Tusk fordømmer USA
Flere medier skriver om konsekvenserne af USA's udenrigspolitik. Ekstra Bladet skriver, at EU-formanden Donald Tusk fordømte i onsdags USA's præsident Donald Trump, da han indledte et EU-topmøde i Bulgarien. ”Med Trump ved roret bør Europa ikke længere gøre sig nogen illusioner, men være parat til at klare sig selv,” lød hans tydelige melding. Trumps undsigelse af den store miljøaftale i Paris, hans skrotning af atomaftalen med Iran og flytningen af den amerikanske ambassade i Israel fra Tel Aviv til Jerusalem, som kostede mere end 60 palæstinensere livet. Forude truer en handelskrig med de nærmeste allierede, når præsidentens bebudede straf-told på stål og aluminium fra EU træder i kraft 1. juni. I et debatindlæg i Berlingske skriver Asger Aamund, bestyrelsesformand: ”I de sidste tre år har den shia-muslimske terror og militære ekspansion således været i voldsom acceleration. Obama-generationen af vestlige ledere lader sig ikke forvirre af disse ildevarslende kendsgerninger. Især EU-landene har nu valgt at se Iran som et de facto medlem af det internationale samfund, som man kan gøre forretninger med. […] Trump er ikke interesseret i en pagt, der kun udskyder, men ikke forhindrer Irans atombevæbning. Pentagon vurderer, at Iran kun behøver 18-24 måneder til at producere nukleare sprænghoveder. Dernæst har iranerne vist, at de lyver og bedrager efter behag. […]Trump er på den hårde måde blevet klar over, at i islam er ethvert bedrag, enhver fortielse, enhver løgn tilladt og legitim, hvis blot det tjener Islams sag, hvad lran her har vist et flot eksempel på.” BT skriver, at EU er på vej med et udspil, der skal blokere for, at amerikanske sanktioner mod Iran også slår igennem i Europa. Det siger EU-Kommissionens formand Jean-Claude Juncker efter et topmøde i Bulgariens hovedstad Sofia i går. Her har de europæiske problemer med USAs præsident Donald Trump stået højt på dagsordenen. ”Vi vil indlede en blokeringsproces med det mål at neutralisere de ekstraterritoriale virkninger af de amerikanske sanktioner i EU,” siger Juncker. Politiken skriver, at Trumps gerninger har svækket USA's position i Mellemøsten. Kristeligt Dagblad fortæller, at efter den hårde kritik af den amerikanske præsident prøver EU-lederne nu at afværge krise med pisk og gulerod. EU er klar til at forhandle om bedre markedsadgang for amerikanske virksomheder, hvis USA til gengæld permanent fritager EU-landene for højere told på stål og aluminium. Det var budskabet fra EU-lederne, da de i går var samlet til et topmøde i den bulgarske hovedstad, Sofia.
Ekstra Bladet, s. 40; Berlingske, s. 32-33, 35; BT, s. 5; Information, s. 9; Jyllands-Posten, s. 14; Kristeligt Dagblad, s. 7, 8; Politiken, s. 2; Weekendavisen, s. 10, 11; MetroXpress, s. 8; Børsen, s. 28 (18.05.2018)

De danske forbehold er skadelige
Flere medier skriver om de danske EU-forbeholds konsekvenser. I et debatindlæg i Politiken skriver Claus Hjort Frederiksen (V), forsvarsminister: ”Det er så turbulente tider i forsvars- og sikkerhedspolitikken, at Europa befinder sig et helt andet sted end for blot få år siden. Derfor bliver vi nødt til at tale om EU-forsvarsforbeholdet, der i stigende grad er blevet en klods om benet, og som skader os i arbejdet på at præge udviklingen i den retning, vi ønsker. Med den afgørende eftersætning, at vi i regeringen ingen som helst planer har om en folkeafstemning! […] EU og Nato har tillige indledt et samarbejde på over 70 områder. I EU-kredsen er der sat kul på et mere struktureret forsvarssamarbejde ud fra devisen: 'Mere samarbejde om forsvar i EU giver mere Nato'. Hvor Danmark ellers er en aktiv aktør, ofte med indflydelse ud over vores størrelse, er det anderledes i EU. Forsvarsforbeholdet hindrer effektiv dansk interessevaretagelse og indflydelse i samarbejdet.” Politikens lederskribent skriver, at forbeholdende hører en anden tid til, og glæder sig over debatten. ”Som Claus Hjort Frederiksen meget rigtigt peger på, har de danske politikere - både de røde og de blå - i alt, alt for lang tid talt EU ned og fokuseret på EU-samarbejdets problemer og negative sider snarere end dets styrker og fordele,” mener Politikens lederskribent. Jyllands-Posten skriver, at statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) har lagt op til EU-debat om blandt andet Danmarks 25 år gamle EU-forbehold. De Konservative og Liberal Alliance vil andre veje. ”Det er en god idé med en debat, men vi har ikke noget ønske om et opgør med forbeholdene. Vi er glade for, at vi ikke er med i euroen,” siger De Konservatives EU-ordfører, Rasmus Jarlov, som mener, at folkeafstemninger om forbeholdene vil gøre mere skade end gavn.
Politiken, s. 1, 5-6, 14; Jyllands-Posten, s. 1, 16 (18.05.2018)

Prioritede historier

GDPR vil ændre meget
Jyllands-Posten skriver i dag, at med persondataforordningen får EU et femte åbent marked. Det mener i hvert fald Mogens Nørgaard, stifter af it-virksomheden Cima Technologies. Han vil give magten over egne data tilbage til folket. ”For længe har vi hældt personoplysninger ind i sociale netværk for at få "gratis" ydelser igen. Nu ved vi ikke, hvem der har vores data, og hvor de befinder sig. Med EU's nye persondataforordning, GDPR, bliver reglerne for opbevaring og brug af persondata strammet gevaldigt op,” siger Mogens Nørgaard. ”Persondata er fra maj af et spørgsmål om need to have, og ikke nice to have. Der skal være et formål med at have og bruge folks oplysninger, og det er rigtig fornuftigt,” siger Mark Leerdrup, partner og statsautoriseret revisor hos revisions- og rådgivningsvirksomheden Redmark.
Jyllands-Posten, s. 8-9, 9 (18.05.2018)

Vestbalkan må vente lidt endnu
Flere medier skriver om optagelsen af de vestbalkanske lande i EU. Politiken skriver, at torsdag lød det sådan her på EU topmødet i Sofia: ”EU genbekræfter sin utvetydige opbakning til det europæiske perspektiv for Vestbalkan. ” De 28 EU-lande kunne i den bulgarske hovedstad Sofia altså end ikke svinge sig op til at matche retorikken fra 2003. EU-præsident Donald Tusk opsummerede mange af medlemslandenes skepsis, da han på et pressemøde kom til at vige bort fra sin præfabrikerede retoriske imødekommenhed. ”Når det gælder problemer per indbygger, er Vestbalkan meget større end eksempelvis Tyskland og Frankrig lagt sammen. Så vi skal være konsekvente, optimistiske, men også forsigtige med vores løfter,” sagde Donald Tusk. Det er de massive problemer med korruption og organiseret kriminalitet. De ineffektive, utilregnelige retssystemer. Den manglende pressefrihed og de autoritære tendenser. Og de interne stridigheder, der heldigvis ikke kan måle sig med de blodige 90'ere, men som alligevel flammer op med jævne mellemrum. Der strider imod en optagelse i EU. Berlingske fortæller, at statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) forventer ikke nye udvidelser af EU i den nærmeste fremtid, sagde han i går ved ankomsten til et topmøde i Sofia mellem EU og lederne af seks lande på det vestlige Balkan.
Politiken, s. 7; Berlingske, s. 16; Børsen, s. 26; Kristeligt Dagblad, s. 7 (18.05.2018)

Italien kan bankes på plads
Flere medier skriver om Italiens nye regerings kollisionskurs med EU. Information fortæller, at den kommende italienske regering, der nu har færdigforhandlet et regeringsgrundlag, er på kollisionskurs med EU. Mens det giver anledning til bekymring i Bruxelles, støtter store dele af den italienske befolkning et opgør med euroen, som får skylden for landets økonomiske stagnation. I sin analyse i Børsen skriver Hakon Redder, udenrigsredaktør, Børsen: ”Italien er eurozonens tredjestørste økonomi. Det kræver et ganske nyt syn på den europæiske konstruktion at forestille sig eurozonen og EU uden en af grundlæggerne fra 1957. Men det værst tænkelige scenarie er begyndt at tegne sig. […] Budgetkommisær Valdis Dombrovskis siger, at Italien skal “fortsætte med at reducere sin gæld og sit offentlige underskud.” Det stik modsatte af, hvad de vil i Rom. Kan Kommissionen ikke, så kan andre. Efter krav fra især forbundskansler Angela Merkel blev forhenværende premierminister Silvio Berlusconi sat fra posten i 2011. Det scenarium kan opstå igen.”
Information, s. 8-9; Børsen, s. 28-29; Weekendavisen, s. 12 (18.05.2018)

May er klar til at blive i en toldunion med EU
Flere medier skriver, at den britiske regering er parat til at blive i EU's toldunion i årevis efter Brexit som en nødløsning, mens Storbritannien udvikler alternative toldløsninger. I Børsen kan man læse, at ifølge Financial Times insisterer Downing Street 10 dog på, at der endnu ikke er truffet en endelig beslutning. Dermed kan der være udsigt til, at toldbarrierer og andre eksportforhindringer, der ville følge i kølvandet på et britisk exit fra EU's toldunion, bliver udsat på ubestemt tid. Den britiske regering har ellers hidtil insisteret på, at Storbritannien forlader både det indre marked og toldunionen, når landet udtræder af EU. Men regeringen er nu ifølge The Telegraph villig til at blive i toldunionen, efter at en overgangsperiode efter Brexit udløber i 2020, hvis der på det tidspunkt ikke er andre løsninger på plads, som kan forhindre en hård grænse mellem Irland og Nordirland.
Børsen, s. 4, 28; Jyllands-Posten, s. 14 (18.05.2018)

Arbejdsmarkedspolitik

Landbruget raser over regeringen
Børsen skriver i dag, at et flertal i Folketinget lægger op til, at det fremover bliver langt nemmere for udlændinge fra ikke-EU-lande at bijobbe i Danmark. Medmindre de er en af de 1589 primært ukrainske fodermestre og driftsledere i landbruget, der med den mulige ændring i udlændingeloven undtages. Men det er direkte diskrimination af medarbejderne i landbruget, raser Landbrug & Fødevarer, som i et brev til Folketingets Udlændinge- og Integrationsudvalg kalder lovændringen for “en ulovlig særlov” i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.
Børsen, s. 24-25 (18.05.2018)

Det digitale indre marked

Fake news er hacking af tillid
I et debatindlæg i Jyllands-Posten, skriver Anja Bechmann, medlem af Rådet for Digital Sikkerhed og udpeget til Europakommissionens ekspertgruppe om misinformation: ”Nogle kalder det en sund kritisk holdning; andre mener, at vi har at gøre med en omfattende tillidshacking i langt større skala end hidtil, fordi vores mediebillede er blevet mere globalt, og fordi vi er mere formelt forbundne og dermed åbne for at sprede fake news til mange flere. […] Danske forbrugere er blandt de mest tillidsfulde i verden. Det gør dem til et perfekt mål for fake news. […] I EU's ekspertgruppe for fake news mener vi ikke, at man skal kompromittere ytringsfriheden ved at fjerne ikke-ulovligt indhold. Vi har i stedet foreslået større gennemsigtighed, flere værktøjer til at tjekke indhold og kilder, flere uvildige undersøgelser og mere uddannelse.”
Jyllands-Posten, s. 2 (18.05.2018)

Interne anliggender

Danmark får reprimande af EU-Kommissionen
Altinget beretter, at Danmark har fået en deadline på to måneder af EU-Kommissionen. Til den tid skal direktivet vedrørende udveksling af oplysninger om færdselslovsovertrædelser være gennemført eller i gang med at blive gennemført. Sker det ikke, kan Kommissionen hive Danmark for EU-Domstolen. Helt konkret drejer det sig om EU-direktivet, der gør det muligt at dele oplysninger om bilister, der har brudt loven på vejene, på tværs af EU's grænser.
Altinget (18.05.2018)

Landbrug

Greenpeace burde tone rent flag
I et debatindlæg i Jyllands-Posten, skriver Jørn Dohrmann (DF), medlem af EU-Parlamentet: ”Greenpeaces landbrugspolitiske rådgiver, Kristian Sloth, harcelerer 14/5 mod EU's landbrugsstøtte, som ifølge Greenpeace tilgodeser de største og dermed mest forurenende bedrifter. Han og Greenpeace nævner dog ikke, at et opgør med hektarstøtten blot skaber en situation, hvor vi får delt landbruget op i en masse mindre bedrifter. At en bedrift bliver mindre, betyder jo bare ikke, at den også forurener mindre, relativt set. Tager man et kig rundt om i Europa, er der en masse mindre landbrug, som sviner langt mere. Ville Greenpeace være lidt mere konstruktiv, kunne man eksempelvis udtrykke ønske om, at EU gik forrest og arbejdede for udbredelsen af ny teknologi i landbruget.”
Jyllands-Posten, s. 27 (18.05.2018)

Udenrigspolitik

Merkel og Putin mødes i dag
Den tyske kansler Angela Merkel og den russiske præsident Putin mødes i dag ved Sortehavet tæt på den nye bro til Krim. Det skriver Politiken. ”Det står klart, at broen og annekteringen af Krim vil blive et vigtigt tema endnu en gang på et møde mellem Merkel og Putin. Ligesom de fortsatte kamphandlinger i Østukraine, hvor det fortsat ikke er lykkedes at opnå våbenhvile efter fire år med kampe, vil være det. Men jeg ser desværre ingen tegn på, at kansleren vil kunne rykke Vladimir Putin nu. Hun og EU kan kun opretholde sanktionerne,” siger Stefan Meister, der er leder af Robert Bosch Centeret for Østeuropa og Rusland under Det Tyske Udenrigspolitiske Selskab. Selv om forholdet mellem Tyskland og Rusland ”er langt under frysepunktet”, som han udtrykker det, har to tyske ministre allerede besøgt Rusland i denne uge forud for chefens visit. Udenrigsminister Heiko Mass og økonomiminister Peter Altmeier har allerede fortalt deres russiske kolleger, at sanktionerne fortsætter, så længe ”besættelsen af Krim”, som sidstnævnte kaldte det i Rusland, ikke opgives.
Politiken, s. 15 (18.05.2018)