Fredag den 19. februar

Tophistorier

Grønt lys for enden af tunnelen
Middelhavslande presser på for at indføre et fælles europæisk vaccinepas, da landene ikke kan holde til, at 2021 bliver en gentagelse af 2020, skriver Weekendavisen. Grækenlands premierminister, Kyriakos Mitsotakis, skrev for en måneds tid siden et brev til EU-Kommissionens forkvinde, Ursula von der Leyen. I brevet opfordrede han EU til at indføre et fælles vaccinecertifikat, der vil sikre rejsefrihed til de vaccinerede EU-borgere. "Selvom de sydeuropæiske lande har fået hjælp via EUs coronahjælpefond, har de virkelig store problemer, fordi en meget stor del af deres økonomi er bundet op på turisme," fortæller professor Peter Nedergaard fra Center for Europæisk Politik, Københavns Universitet, og fortsætter: "Nu har de allerede stået igennem én sæson med meget lidt turisme, og deres regeringer er under et voldsomt pres fra turisterhvervet, der ikke kan holde til, at 2021 bliver en gentagelse af 2020. " Foreløbig er der dog ikke den store opbakning til forslaget, da tanken om vaccinepas gør mange europæere utilpasse, ikke mindst i de to vigtigste EU-lande, Frankrig og Tyskland. Det skyldes, at vaccinepasset kan opfattes som myndighedernes forsøg på at stække de forholdsvis mange vaccineskeptikere. Derudover har de færreste haft mulighed for at blive vaccineret. Herhjemme formulerer Enhedslisten det som at "dele borgerne op i A- og B-hold", da et vaccinepas kan give vaccinerede og ikke-vaccinerede forskellige rettigheder.

Mens EU-landene fortsat diskuterer de såkaldte vaccinepas, er det allerede blevet en realitet i Israel, hvor man har færdigvaccineret cirka en tredjedel af landets befolkning mod covid-19. For få dage siden blev Cyperns præsident, Nicos Anastasiades, og Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, enige om, at israelernes grønne pas kan benyttes til at rejse ind i Cypern, og at de færdigvaccinerede cyprioter får lov til at rejse til Israel. Israel har desuden indgået en lignende aftale med Grækenland. "En del af det handler om regional politik," fortæller den israelske journalist Assaf Uni, der arbejder som Europa-korrespondent for finansavisen Globes. "Israel vil meget gerne demonstrere sit gode samarbejde med Grækenland og Cypern, en slags akse mod Tyrkiets indflydelse i regionen," siger Assaf Uni og fortsætter: "Men det handler også om, at israelerne i det hele taget er hurtigere end europæerne, på både godt og ondt." Israels premierminister forsøger ifølge flere medier at forhandle med en række andre europæiske lande for at give israelske statsborgere de bedste rejsemuligheder.

I Jyllands-Posten kan man under overskriften "Danmark har brug for et coronapas" læse et debatindlæg af Søren Gade, medlem af Europa-Parlamentet (V) og blogger. Han skriver blandt andet: "Det er snart et år siden, at corona gjorde sit indtog i Danmark. Af flere omgange har vi oplevet vores land blive lukket delvist eller helt ned. Det har været nødvendigt for at beskytte vores samfund. Men med faldende smittetal i flere kommuner og regioner er det måske på tide at se lidt fremad og tænke i genåbning. Flere har allerede forslået regionale genåbninger. En glimrende idé. [...] Men vi skal også tænke i andre baner. For som det er nu, skal vi nok indstille os på en fremtid, hvor vi må lære at leve med coronasmitten. [...] Derfor kræver det, at vi tager forskelligt værktøj i brug ved en genåbning. På en måde, hvor vi holder gang i økonomien, men også passer på folkesundheden. Vaccinen er allerede blevet udrullet, og landene er i fuld gang med give borgerne et prik i huden. Men det er selvsagt ikke nok - slet ikke efter et noget uskønt forløb, som EU-Kommissionen har stået i spidsen for. En supplerende løsning kunne være at lave et såkaldt coronapas. [...] I den forbindelse er det vigtigt, at vi ikke skaber et A- og et B-hold. Derfor skal passet ikke kun forholde sig til, hvorvidt man er vaccineret eller ej. Det skal også forholde sig til andre faktorer såsom test, eller om man har så mange antistoffer i kroppen, at man er immun. Selvfølgelig står særligt udsatte og sundhedspersonale først for, når det gælder vaccinationer og et såkaldt coronapas. Men vi bør også tænke på, hvem der er i næste geled."
Weekendavisen, s. 11; Jyllands-Posten, s. 22 (19.02.2021)

Prioriterede historier

Det er de gamle mænd, der er de nye drenge i G7
USA's nyvalgte præsident, Joe Biden, har fredag sine første, store internationale møder, skriver Politiken. Først i G7 og efterfølgende i sikkerhedskonferencen i München, hvor en del af G7landene sidder sammen med topfolk fra Nato og FN. Møderne foregår digitalt, hvorfor de kan klares på samme dag. Håbet og forventningerne hos de europæiske ledere er, at Joe Biden vil føre forholdet mellem USA og Europa tilbage til det, der var engang. At Biden både i G7-mødet og i sin tale til München-konferencen vil signalere, at USA er tilbage til dengang, hvor man havde handelsaftaler, ikke handelskrig, tværs over Atlanten. Tilbage til dengang, hvor de internationale spilleregler og organisationer var det, man samledes om og ikke noget, man bekæmpede. Politiken skriver, at Joe Biden ikke er den eneste nye dreng i klassen. Også Japans premierminister, Yoshihide Suga, der afløste Shinzo Abe i august, har sit første G7-møde. Den tredje nye i G7-klassen er Italiens nytiltrådte premierminister, Mario Draghi, der tidligere har optrådt i G7-sammenhæng, da han som præsident for Den Europæiske Centralbank har givet oplæg. De store G7-emner er coronapandemien og økonomien. EU er ved at lægge sidste hånd på sin store genopretningspakke og Joe Biden har annonceret sin giga-hjælpepakke. Derudover skal der på mødet tales om Kina, som EU indgik en investeringsaftale med før nytår. Det skete uden at vente på Biden, hvilket irriterer USA. Det irriterer desuden USA, at EU tog et møde med russerne i stedet for at vente.
Politiken, s. 11 (19.02.2021)

Det digitale indre marked

Facebook blokerer australske nyheder
Grundet et australsk lovforslag om, at Facebook og Google skal betale australske medier for at bruge deres værker, har Facebook torsdag fjernet alle seriøse australske medier fra platformen. Det skriver Politiken. De australske medier står ifølge Facebooks egne opgørelser til at miste indtægter for omkring 2 milliarder kroner. Udelukkelsen sker i et forsøg på at presse de australske lovgivere til at bøje af, inden lovgivningen bliver endeligt vedtaget formentlig i næste uge. Ifølge Australiens kommunikationsminister, Paul Fletcher, vil regeringen fortsat gå videre med at få loven vedtaget. Et tilsvarende krav om betaling er på vej i flere europæiske lande, herunder i Danmark. Et EU-direktiv om ophavsret, som er ved at blive omsat til dansk lov, åbner muligheden for, at Google og Facebook kan tvinges til at indgå aftale med medierne om brug af deres ophavsretsbeskyttede materiale. Jesper Rosener, formanden for Danske Medier, forventer, at Facebook også her vil reagere med udelukkelse. "Vi kan forvente, at det samme firma vil reagere tilsvarende i Europa. Det er bøllemetoder, som de bruger, fordi de godt ved, at det er medierne, der umiddelbart bliver hårdest ramt," siger han og opfordrer til, at politikerne står fast. "Vi kan ikke have, at et så dominerende selskab skal have ret til at bestemme, hvem der må drive forretning i fremtiden, og hvem der ikke må. Når man har så magtfuld en position, at man kan beslutte sådan noget, så har vi heldigvis en lovgivning og en konkurrencemyndighed, der kan skride ind. Vi sætter vores lid til, at de vil gøre det," fortæller formanden. Facebook forklarer deres drastiske skridt med, at medierne har langt mere brug for Facebook, end Facebook har glæde af medierne. "Nyheder udgør mindre end 4 procent af det indhold, folk ser på deres startside," lyder det fra William Easton, direktør for Facebook i Australien og New Zealand. Google truede i januar ligeledes med at lukke ned for australske medier i søgeresultaterne, men har sidenhen skiftet kurs og indgået en aftale med det største australske mediehus, og flere er på vej, oplyser selskabet.
Politiken, s. 4 (19.02.2021)

Handel

Genstart handelspolitikken med USA
Børsen bringer en kronik af Brian Mikkelsen, adm. direktør i Dansk Erhverv, som blandt andet skriver: "Den danske regering bør sætte genoptagelsen af forhandlingerne om en frihandelsaftale med USA på den europæiske dagsorden, når EU's udenrigsministre mødes den 22. februar. Som et første skridt bør told på industrivarer afskaffes, så europæiske og amerikanske virksomheder kan udnytte de store investeringer i kølvandet på coronakrisen, som er undervejs på begge sider af Atlanten. Inden verdenhandelspolitik blev en anden med indsættelsen af Donald Trump som amerikansk præsident i 2017, havde EU og USA møjsommeligt forhandlet i tre år og gennem 15 forhandlingsrunder for at blive enige om, hvad der ville være blevet verdens største frihandelsaftale. [...] Told udgør et dødvægtstab for dansk, europæisk og amerikansk økonomi, som intet produktivt udretter, men som derimod hæmmer konkurrencen, mindsker vareudbuddet, forringer købekraften og modvirker arbejdskraften i at søge derhen, hvor værdiskabelsen er størst. Kort sagt: Der er meget lidt positivt at sige om told. Derfor vil jeg gerne opfordre regeringen til hurtigt at få bragt TTIP-forhandlingerne med USA tilbage på EU's dagsorden. Den sidste forhandlingsrunde blev afholdt i oktober 2016, og efter Trumps straftold på importeret stål fra USA og en europæisk gengældelsestold på en række amerikanske forbrugsvarer opgav EU-Kommissionen fuldstændigt ævred i april 2019. Nu er der kommet en ny beboer i Det Hvide Hus. Ganske vist har Biden andre akutte opgaver i øjeblikket end frihandelsforhandlinger med EU, og hans kandidat til posten som amerikansk chefforhandler, Katherine Tai, er heller ikke blevet godkendt endnu af Senatet. Men det bør ikke forhindre den danske regering og EU i at få sendt de nødvendige signaler til Washington om, at vi står klar til at trække i arbejdstøjet igen. [...] Den lavest hængende frugt vil være fjernelse af al told på industrivarer mellem EU og USA. Før Trump kom til magten, blev der lavet flere konsekvensanalyser af, hvad det økonomisk vil betyde med nultold på industrivarer. Konklusionerne var klare: Det er til gavn for begge parter. Således kom EU-Kommissionen frem til, at det ville forøge EU-virksomheders eksport til USA med 8 pct. og amerikanske virksomheders eksport til EU med 9 pct. frem mod 2033. Når man tænker på, at EU's vareeksport til USA i 2019 lå på 2800 mia. kr., er de toldbesparelser værd at tage med. [...] Biden-administrationen repræsenterer en ny mulighed for Danmark og EU til at få genstartet handelspolitikken med USA. Det gælder især med hensyn til den grønne eksport, hvor Biden i den grad indvarsler nye tider. Lad fornuften vende tilbage og hurtigt!"
Børsen, s. 46-47 (19.02.2021)

Institutionelle anliggender

EU giver Orban to måneder til at omgøre lov
Torsdag gav EU-Kommissionen Ungarn to måneder til at omgøre en omstridt lov, som påkræver, at ngo'er åbent fremlægger donationer fra udenlandske donorer. Det skriver flere af dagens aviser. Meldingen sker efter, at EU-Domstolen sidste år afgjorde, at Ungarns lov fra 2017 er diskriminerende og går imod fundamentale rettigheder, herunder beskyttelse af foreningsfrihed samt personlige data. EU-Kommissionen vil pålægge Ungarn bøder, hvis ikke loven er omgjort inden for tidsrammen.
Berlingske, s. 6; Ekstra Bladet, s. 9; Jyllands-Posten, s. 13 (19.02.2021)

Erhvervslivets entreprenørånd trues af nyt EU-forslag
Børsen bringer et debatindlæg af Pernille Weiss (K), medlem af Europa-Parlamentet. Hun skriver blandt andet: "Man tager et sympatisk ord og slår det som en paraply udover alt det, der så skal sniges ind under radaren. Bingo! Så har du opskriften på, hvordan kræfter i EU-Kommissionen sammen med socialistiske nationaliseringskræfter i Europa-Parlamentet forsøger at komme erhvervslivets entreprenørånd til livs. Europa-Kommissionen har taget initiativ til at lave lovgivning om bæredygtig virksomhedsledelse. Dette skal ske gennem tiltag, der adresserer langsigtet bæredygtig værdiskabelse, overensstemmelsen mellem virksomheder og interessenters interesser og virksomhedernes adfærd i egne operationer og eksterne værdikæder som sociale rettigheder og menneskerettigheder, klimaforandringer og miljø. Vi tager det hele med. Men! Kommissionens initiativ bygger på en udskældt rapport fra 2020 lavet af EY. Blandt andre har 21 nordiske professorer udtalt, at rapporten "displays a lack of understanding of the nature of legal discourse and presents a biased, unrepresentative and highly politically motivated survey of literature and empirics." Den pivdårlige rapport har Kommissionen dog ikke taget af bordet. [...] Det endelige direktivforslag er dog endnu ikke fremlagt. Rapporten fra EY og Kommissionens foreløbige konsekvensanalyse peger dog på den retning, man vil gå. Og den er ikke køn. [...] For det første røres der ved ejernes ejendoms- og beslutningsret over virksomheden, når nye interessenter involveres i at fastlægge virksomhedens interesser. Dette kan medføre retlig uklarhed om beslutningsansvaret i virksomheden. For det andet kan fælles EU-regler på dette område medføre en risiko for, at mange velfungerende elementer i den danske model for virksomhedsledelse undermineres. [...] Der kan, indrømmet, være behov for en fælles EU-ramme for ansvarlig virksomhedsadfærd. [...] Men den bør fastlægges på et repræsentativt og velanalyseret grundlag og i højere grad være drevet af et mål om due diligence end af tiltag, der ændrer på det fundamentale ledelsesansvar. EU's konkurrenceevne Kommissionsformand Ursula von der Leyen sagde det i sin tiltrædelsestale i 2019, og den danske socialdemokratiske statsminister, Mette Frederiksen, siger det af og til i sine skåltaler: Små og mellemstore virksomheder er rygraden i EU's økonomi. Underforstået: Det er den europæiske entreprenørånd, der fodrer hånden, som sikrer velstand, udvikling og tryghed i hverdagen for millioner af arbejdstagere. Det er derfor et nyreslag af de meget farlige, hvis EU-Kommissionens skrivebordsgeneraler og Parlamentets socialistiske unionselskere ødelægger fundamentet for, at europæiske virksomhedsejere, investorer, bestyrelser og lokale relationer mellem ansatte og ledere kan fortsætte deres innovative samarbejde på nationalt og lokalt niveau. [...] Markedskræfterne er og bliver de stærkeste, og det er dem, der mest effektivt kan sikre, at investorer, bestyrelser og ledelserne skubber virksomhederne i den rigtige retning. Derfor skal EU-Kommissionen og andre skrotte forestillingen om, at verden bliver bedre med endnu mere topstyring fra Bruxelles krydret op med gammelsocialistiske drømme om nationalisering af private virksomheder."
Børsen, s. 47 (19.02.2021)

Skotland laver lovforslag om farvel til UK
B.T. skriver, at Skotlands regering inden længe vil præsentere et lovforslag om en ny folkeafstemning om Skotlands løsrivelse fra Storbritannien. Skotlands Nationale Parti (SNP), som er parlamentets største parti, ønsker løsrivelse. "Det er et meget enkelt lovforslag. Der er ikke noget kompliceret ved det," fortæller Michael Russell, SNP's forfatningsordfører, til avisen The National. Partiet har fastholdt, at hvis der er et flertal i parlamentet for løsrivelse, så regner partiet det for et mandat til en ny folkeafstemning. Det er gentagne gange blevet afvist af den britiske regering under ledelse af Boris Johnson.
B.T., s. 13 (19.02.2021)

Interne anliggender

Blå blok vil have eksperter til at kulegrave beslutningen om at aflive alle mink
En række partier i blå blok forlanger en tilbundsgående undersøgelse af, hvordan regeringen og myndighederne rent fagligt kom frem til, at alle mink i Danmark skulle aflives. Det skriver Berlingske. I november 2020 blev det afdækket, at det juridiske grundlag for at slå alle minkene ihjel var højst tvivlsomt. Senest er det kommet frem, at de danske myndigheder i november 2020 gav indtryk af, at de havde opbakning til minkindgrebet fra EU-agenturet ECDC. ECDC kan dog ikke genkende den udlægning. "Så sent som i dag har ECDC blankt afvist at have blåstemplet den danske beslutning. Og regeringen har ikke oversendt de faglige notater, selvom Folketinget har bedt om dem. Der er al mulig grund til en ekspertudredning af det faglige grundlag," siger Venstres politiske ordfører, Sophie Løhde.
Berlingske, s. 4-5 (19.02.2021)

Nummer 67 i Italien
Italiens nye regeringsleder, den tidligere ECB-chef Mario Draghi, fremlagde i denne uge sit program i det italienske parlaments to kamre, skriver Weekendavisen. Programmet handler om genopretningsplanen, fordeling af støttemilliarderne fra EU og de reformer, der anses for nødvendige, for at vejen kan banes for et økonomisk opsving. Herunder en retsreform, en skattereform samt en reform af den offentlige administration, der blandt andet har til hensigt at gøre op med snyd og langsommelige sagsgange, så Italien igen kan blive attraktiv for inden- og udenlandske investorer.
Weekendavisen, s. 10 (19.02.2021)

Klima

Er vejen til et selvstændigt Grønland at blive et arktisk naturreservat?
I et debatindlæg i Politiken skriver Martin Ghisler, geolog, dr.phil, blandt andet: "En række miljøorganisationer er imod store mineprojekter i Grønland, mens andre vil gøre landet til et arktisk naturreservat. Begge veje er et brud med et politisk flertals ønske om, at minedrift skal være en del af Grønlands økonomiske fremtid. [...] I Grønland arbejdes der politisk målrettet på en større økonomisk uafhængighed af Danmark. Det er derfor tankevækkende, at forslaget fra miljøorganisationerne om stop for minedrift i Grønland og etablering af et arktisk naturreservat også støttes af grønlandske ngo'er. Forslaget indebærer ifølge forslagsstillerne, at Grønland skal kompenseres økonomisk for at give afkald på at udnytte sine mineralske råstoffer. Ved at skulle basere sin økonomi på usikre bidrag fra EU, FN og andre finansieringskilder kommer Grønland næppe økonomisk uafhængighed og selvstændighed nærmere end ved at modtage et årligt bloktilskud fra Danmark inden for rammerne af rigsfællesskabet."
Politiken, s. 5 (19.02.2021)

Kultur

Grebet rigtigt an kan nedtur blive til optur for kulturen
Berlingske bringer en kommentar af Sara Indrio, musisk artist, formand for Dansk Artist Forbund og næstformand i Dansk Kunstnerråd. Hun skriver blandt andet: "Særligt livemusikken lider: på EU-plan viser tallene et omsætningstab på 75 procent, og brancherne forventer følgevirkninger i flere år frem. Krisens hammer falder tungt på kulturerhvervenes ellers opadgående vækstkurver. Musikomsætningen i Danmark steg med 40 procent fra 2015 til 2019. I 2019 udgjorde alene livemusik-omsætningen 6,1 mia. kroner Men pandemien har kun øget publikums efterspørgsel yderligere. Kunst- og kulturerhvervene havde også før krisen stor opmærksomhed på EU-niveau, som en af de sektorer, der har stort vækstpotentiale i fremtiden. Grebet rigtigt an kan nedtur blive til optur gennem et paradigmeskift i dansk politik, hvor kulturen bliver bidrag til velfærd, arbejdspladser, økonomi og en spændende udviklingsmotor, der også kan få de private investorer med."
Berlingske, s. 31 (19.02.2021)

Retlige anliggender

Statens advokat: Usikkert om reklameforbud er lovligt
Det politiske indgreb mod markedsføring af kviklån rammer så bredt, at landets bilforhandlere flere steder bliver forhindret i at reklamere for leasing- og afbetalingsordninger. Det skriver Børsen. I januar fik brancheforeningen, De Danske Bilimportører, lavet en juridisk vurdering af forbuddet i markedsføringsloven hos Liga Advokater, som fastslog, at det er i strid med EU's direktiv om urimelig handelspraksis. Statens advokat, kammeradvokaten, har nu gennemgået sagen. Ifølge et notat, som Børsen har fået udleveret, lyder vurderingen, at de på baggrund af Liga Advokaters eller Erhvervsministeriets fortolkning "ikke entydigt" kan pege på, om lovindgrebet overholder EU-retten. Kammeradvokaten peger på en række forhold, som kan betyde, at en EU-sag vil ende med at gå imod Danmark. Eksempelvis skriver kammeradvokaten, "at der er tale om et ikke utvivlsomt fortolkningsspørgsmål", at "en meget vidtgående håndhævelse" af loven faktisk vurderes at være i strid med EU's direktiv. Kammeradvokaten har ikke vurderet lovindgrebet i forhold til EU's grundrettigheder. "Det er en alvorlig tvivl, der er blevet rejst. Og jeg synes ikke, at kammeradvokatens notat viser, at den tvivl ikke er berettiget. Så det er klart, at det her er et spor, vi kommer til at forfølge fra Venstres side," fortæller Venstres erhvervsordfører, Torsten Schack Pedersen. De Danske Bilimportører mener, at de mange forbehold fra kammeradvokaten kun bestyrker troen på, at der bør rejses en EU-sag. "Notatet her udstiller, at der er tvivl om fortolkningen, og det giver os en helt naturlig anledning til at tage sagen videre til EU-Kommissionen. Jeg vil også forhøre mig hos andre brancher for at høre, om de vil være med til at få Kommissionen til tage stilling til en åbningsskrivelse mod Danmark," siger adm. direktør i De Danske Bilimportører, Mads Rørvig.
Børsen, s. 32 (19.02.2021)

Udenrigspolitik

Den kinesiske udfordring bliver kun større
I Informations leder kan man blandt andet læse: "Samme spørgsmål står højt på den politiske dagsorden hos den nye administration i Washington, i EU's institutioner og på mere hjemlige kanter. Hvad gør vi med Kina? [...] For Kina er noget, verden aldrig før har set: Et leninistisk-funderet politisk system, der drevet af en utrættelig jagt på vækst har skabt en global mastodont. En etpartistat, der både hylder privat iværksætterånd og statslig kontrol. Og som er blevet så integreret i internationale forsyningskæder, at mange sektorer ville gå i stå uden. Kina er i dag klodens vækstcentrum og den ubetinget største handelsnation. [...] Under Donald Trump overgik USA til konfrontationen. Det var til tider skingert og kontraproduktivt, men det skabte også et momentum for handling, der vil blive videreført af Joe Biden. Som et af sine sidste tiltag erklærede den afgående administration, at Kinas overgreb mod egne muslimske borgere er et folkemord. [... ] Også Biden-administration anerkender folkedrabsbetegnelsen. Det lægger fornyet pres på EU. Sidste måned vedtog unionen sanktionsregler, der gør det muligt at straffe personer i udlandet, der begår brud på menneskerettighederne. Efter i 25 år at have ført en hengemt rettighedsdialog med Kina har EU nu nye redskaber på hånden. Endnu er de ikke blevet taget i brug. I stedet indgik Kommissionen kort før nytår til stor overraskelse for mange en ny investeringsaftale med Kina. Aftalen rammer ned i dilemmaet mellem økonomiske interesser og hævdelse af demokratiske kerneværdier. EU ser Kina både som en rival og en partner, men Kinas handlinger gør det stadig sværere at insistere på, at begge dele er muligt på samme tid. Det gælder også i Danmark. Bare spørg udenrigsminister Jeppe Kofod, der ønsker en mere værdibaseret udenrigspolitik. Det krævede kun et uanmeldt besøg fra Hongkong-politikeren Ted Hui at lukke luften ud af den ambition. Han blev holdt på sikker afstand af regeringen for at undgå kinesisk vrede. [...] Under præsident Xi Jinping har kommunistpartiet taget midler i brug, der ville være forkastelige, hvor som helst, når som helst, men som er dybt bekymrende, Kinas tyngde og globale ambitioner taget i betragtning. Det er ikke gået ubemærket hen i Danmark og EU. Blandt andet har regeringen taget tilløb til at sikre kritisk infrastruktur og kortlægge kinesisk misbrug af dansk viden og forskning. Alligevel er vi fortsat ivrige efter at være tæt på det kinesiske styre. Danmark er det eneste land i Norden, der har et såkaldt omfattende strategisk partnerskab med Kina. [...] Den kinesiske udfordring bliver ikke mindre. Ved at fortsætte som før vil kløften mellem, hvad Danmark ønsker at stå for internationalt, og hvordan Danmark handler over for Kina, vokse sig større."
Information, s. 16 (19.02.2021)

Økonomi

Langsomme vaccineudrulninger øger ikke økonomisk pessimisme
Den langsomme vaccineudrulning i blandt andre flere EU-lande er "klart skuffende ud fra et socialt og sundhedsmæssigt perspektiv," men det er ikke ensbetydende med øget økonomisk pessimisme. Sådan lyder det fra Ben May, direktør for Global Macro Research, Oxford Economics, skriver Børsen. Han forklarer, at et økonomisk opsving blandt andet afhænger af, "i hvilket omfang vaccinationerne reducerer antallet af indlæggelser og dødsfald. En kraftig reaktion i immuniteten fra vaccinerne vil gøre det muligt at fjerne restriktionerne hurtigere uden at belaste sundhedssystemerne." Han henviser til erfaringer fra Israel, hvor blot 31 ud af de 163.000 personer med fuld beskyttelse fra Pfizer-vaccinen alligevel har fået covid-19. Ifølge professor Jesper Rangvid, der har beregnet den enorme økonomiske pris for covid-19-pandemien, er sårene og arrene på den globale økonomi så dybe, at det svarer til 23.600 milliarder dollar over fem år indtil udgangen af 2024. Det skriver Børsen. "Det rammer især befolkningerne i udviklingslandene og i de nye økonomier. I Afrika, i Sydamerika og i de store turistøkonomier i bl.a. Asien. I Europa er det især et land som Spanien, der har betalt en meget høj pris med et bnp-tab på 11 pct. i 2020. Der skal ufattelig megen vækst til for at få det tab rettet op," fortæller han. "På globalt plan rammes de nye økonomier af, at mange dem af afhængige af turistindtægter, der er faldet dybt. De er så fattige, at de ikke har haft råd til den ekspansive finanspolitik, der har isoleret bl.a. EU-landene mod pandemien, og de står bagerst i den globale vaccinekø," fortsætter Rangvid, der mener, at indkomstuligheden på sigt kan vokse. "For de rige lande bliver det 17 pct. af bnp i 2019, men med 31 pct. næsten dobbelt så meget i udviklingslandene og de nye økonomer," siger han.
Børsen, s. 28-29 (19.02.2021)