Gå til hovedindholdet
Repræsentation i Danmark
Supplerende information19. juni 2020Repræsentationen i Danmark

Fredag den 19. juni

Tophistorier

Kina skal ikke diktere, hvem der må mødes i København
Flere aviser skriver om vestens forhold til Kina og den kritik kineserne er kommet med omkring Copenhagen Democracy Summit, hvor blandt andet en demokratiforkæmper fra Hongkong og Taiwans præsident, Tsai Ing-wen deltager. I Berlingskes leder kan man blandt andet læse: "Kinas ambassade i København har udsendt en bandbulle mod Copenhagen Democracy Summit, som torsdag indledes med tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussen som vært. Problemet er, at man blandt gæsterne kan finde en demokratiforkæmper fra Hongkong og Taiwans præsident, Tsai Ing-wen. De invitationer 'provokerer Kina' og 'griber ind i Kinas indre anliggender,' mener ambassaden i København. [...] Hykleriet er himmelråbende. Det er reelt Kina, som her blander sig i interne danske forhold ved at forsøge at bestemme, hvordan et dansk møde om demokrati skal organiseres. [...] Det voldsomme omfang af Kinas overtrædelser af menneskerettighederne burde føre til skarpe reaktioner. Der bliver i Europa ofte talt om, at EU er den liberale verdensordens sidste bastion, fordi vi ikke kan regne med, at USA under præsident Donald Trump vil påtage sig rollen som leder af den frie verden. Men Europa kan ikke tillade sig at belære USA om, hvordan man skal forsvare demokratiske principper mod Kinas autoritære og aggressive fremfærd. [...] De fleste EU-lande har efterhånden fået øje på, at Kina og kinesiske virksomheder kan udgøre en sikkerhedstrussel for os i Europa, men det kniber med den demokratiske solidaritet med kineserne. Vi burde for eksempel begynde at tale om målrettede sanktioner mod personer og virksomheder, som bidrager til undertrykkelsen af kinesere, men den slags initiativer har desværre lange udsigter i Europa."

Ekstra Bladet skriver, at Tysklands forbundskansler Angela Merkel i en optakt til deres kommende EU-formandskab, siger, at de 27 medlemslande må påtage sig en mere global rolle og tale med en stemme i forhold til Kina. "De dramatiske globale konsekvenser af coronavirus-pandemien kræver, at Europa påtager sig et større globalt ansvar," sagde hun i en tale til den tyske forbundsdag i Berlin.

Weekendavisen bringer et interview med Anders Fogh Rasmussen, tidligere dansk statsminister og NATOs forhenværende generalsekretær, hvor der forkuseres på, hvordan Kina har ændret sig de seneste årtier. I interviewet udtaler han blandt andet: "Det så vi efter finanskrisen, hvor kineserne foretog strategiske investeringer overalt i Europa, hvor virksomheder og infrastruktur var billigt til salg. De investerede i energianlæg, og de opkøbte højteknologiske virksomheder. Der er så mange i Europa, der er blevet så økonomisk afhængige af kineserne, at de overhovedet ikke tør kritisere dem af frygt for repressalier. Og vi har navnlig set blandt små lande, at de bliver udsat for kinesisk pres. Vi skal række ud til alle verdens demokratier og også inkludere Australien, Japan, Sydkorea, Indien, New Zealand. For hvis ikke vi gør det, så er der en betydelig risiko for, at det bliver de autokratiske kræfter i verden, der kommer til at dominere. Derfor er det utroligt vigtigt, at det bliver set ikke bare som et dansk problem, ikke bare som et europæisk problem, og ikke kun transatlantisk. Det er en global udfordring."

Weekendavisen bringer en artikel under overskriften "Kinas bedste ven i Europa", som omhandler Serbiens præsident Vucics støtte til kineserne. Om præsidenten siger Vuk Vuksanovic, ekspert i serbisk udenrigspolitik tilknyttet LSE Ideas, London School of Economics' udenrigspolitiske tænketank, blandt andet: "Vucic er en intelligent politiker. Han ved, at på langt sigt kan hverken Rusland eller Kina erstatte EU som økonomisk partner. Men da de fleste politiske kalkulationer er kortsigtede, vil Vucic prøve at spille på flere heste, så længe han kan, også gerne ved at spille dem ud mod hinanden."

Klaus Wivel, redaktionschef på Weekendavisen, skriver i et debatindlæg blandt andet: "Copenhagen Democracy Summit hedder den årlige begivenhed, og i år har den tidligere statsminister tilladt sig - ud over den amerikanske udenrigsminister, Mike Pompeo - at invitere Hongkongs mest berømte forkæmper for demokrati, Joshua Wong, og Taiwans præsident, Tsai Ing-wen. Vi har det jo af og til med at bilde os ind, at demokrati kun er forbeholdt den vestlige halvkugle, mens asiater foretrækker at føre en tilværelse med underkastelse, overvågning og disciplinering fra eneherskere. [...] STIK eksempelvis vor nuværende udenrigsminister, Jeppe Kofod, en invitation til at møde Tibets åndelige leder, Dalai Lama, ja, stik ham en invitation til at komme på besøg i Taiwan, og man vil få sig et kosteligt kursus i sort snak. Samme sprog taler andre EU-ledere, når emnet falder på kinakritik, for man lægger sig nødigt ud med den stadig rigere og mere indflydelsesrige nation mod øst. Den slags principløshed hører til under begrebet realpolitik. [...] Ind med velfortjent mistro over for Kina, kort sagt. Ud med flere års kujonering. Er det tydeligt at se, hvad Kina vil med Europa, har det jo aldrig rigtigt stået klart, hvad EU og Danmark vil med Kina."
Berlingske, s. 2; Ekstra Bladet, s. 9; Weekendavisen, s. 11, 13, 19 (19.06.2020)

De kommende seks måneder vil høre til de vigtigste i EU's historie
Flere af dagens aviser skriver om de forestående forhandlinger om EU's kommende budget. Information bringer en serie, hvor der fokuseres på, hvordan budgetforhandlingerne kan komme til at forme Europas fremtid. Hvor EU for få måneder siden syntes i opløsning, er Merkel og Tyskland nu trådt i karakter, og det er et lykketræf, at formandskabet fra den 1. juli ligger i hænderne på unionens mægtigste nation. Det mener den bulgarske forfatter og politolog Ivan Krastev op til fredagens første runde af svære forhandlinger om, hvordan de kommende års europæiske budgetkage skal skæres. "De kommende seks måneder vil høre til de vigtigste i EU's historie," siger han til Information. Han tror ikke på, at Merkel kun ønsker at skrive sig ind i historiebøgerne som 'den pragmatiske krisekansler'. På den europæiske scene vil hun mere end det - og hun får lov af økonomiske grunde.Information bringer et overblik over, hvad der skal ske på EU-topmødet fredag, hvor der skal forhandles EU-budget. Avisen skriver blandt andet: "Fredag morgen mødes EU's 27 statschefer til videotopmøde om Europas fremtid. Det kommer til at lyde lidt kynisk, men grundlæggende vil alle bare have flest mulige penge til dem selv. Danmark er jo med i gruppen kaldet 'De sparsommelige fire' sammen med Østrig, Sverige og Holland. De fire lande er såkaldte 'nettobidragsydere' til EU - altså, de får mindre tilbage fra EU, end de betaler. I hvert fald hvis man ikke medregner de bredere økonomiske effekter. De lande ønsker sig således et lille EU-budget og en lille genopretningspakke. I Kommissionens plan vil de bruge 'det europæiske semester' til at fordele pengene. Det er 'det halvårlige tandlægeeftersyn af EU-landenes økonomier', som Lykke Friis fra Tænketanken Europa plejer at sige."

I Jyllands-Posten kan man læse, at Danmark, ifølge Frankrigs socialistiske præsident fra 2012 til 2017, Francois Hollande, og de andre tre lande i sparebanden bør optræde solidarisk med de andre EU-lande for at afværge konsekvenserne af en økonomisk krise, der kan blive meget værre end coronakrisen. "Når man er socialdemokrat, bør man være meget europæisk," siger Hollande med adresse til den danske statsminister, Mette Frederiksen, selv om han udtrykker forståelse for budgetstrammernes holdninger. Han fortsætter: "Danmark kom relativt sent ind i EU, og Danmark er ikke medlem af eurozonen og planlægger vist heller ikke at blive det. De sparsommelige lande, som jeg respekterer, har ikke en så stærk forbindelse til Europa, som vi har i Frankrig, Tyskland, Italien og Spanien."

Kristeligt Dagblad skriver, at ingen i Bruxelles synes at tro på, at det videomøde, som statsminister Mette Frederiksen (S) i dag har med de øvrige 26 stats- og regeringschefer, vil give et gennembrud i budgetforhandlingerne. "Det foregår med mobiltelefoner, og det er ikke befordrende for en længere udveksling. Derfor tror vi, at det er nødvendigt med et fysisk møde for at nå en aftale," sagde en EU-embedsmand i går. Berlingske bringer et debatinterview med den franske økonom Thomas Piketty. Her kan man blandt andet læse: "Thomas Piketty kan simpelthen ikke forstå, at danskerne med næsten tåbelig forudsigelighed sætter sig selv uden for døren, når det gælder EU. 'Det er en smule skørt,' siger franskmanden, der bliver kaldt rockstjerneøkonom og akademisk superstjerne, om Danmarks modstand mod at blive en aktiv del af en fælleseuropæisk finanspolitik. 'Der er en illusion i lande som Danmark og Sverige om, at man kan få alt uden at give noget til gengæld.' [...] Fredag skal EU på et topmøde drøfte EU-Kommissionens forslag om en gigantisk genopretningsfond, der med en pulje på 750 milliarder euro skal komme trængte medlemsstater til undsætning efter coronakrisen. Sammen med Sverige, Holland og Finland har Danmark udtrykt kraftige forbehold ved at uddele store summer til kriseramte lande som andet end lån, der skal tilbagebetales, mens Tyskland har skrinlagt årelange forbehold mod en såkaldt 'overførselsunion,'hvor tyske skatteydere hæfter for lån og overførte midler til andre lande. [...] 'Genopretningsfonden er et interessant skridt på vej mod fælles gæld. Men hvis man ikke har en eller anden slags fælles beskatning til at betale af på den gæld, vil det være vanskeligt,' siger Thomas Piketty. Et levedygtigt EU kræver dog ikke bare udvidede beføjelser og kapitaloverførsler til Sydeuropa, mener Piketty. Skal unionen overleve, kræver det også et mere transparent og demokratisk EU, mener han, der allerhelst helst vil reformere de vanskelige beslutningsprocesser, som tillader enkelte lande at nedlægge veto i EU-rådet. Vetoretten må ophæves, siger han."

I Weekendavisens leder kan man blandt andet læse: "Det er mærkværdigt at følge EU-debatten for tiden. Situationen kalder på klar tale, men statsministeren og oppositionslederen leverer det modsatte. Mette Frederiksen har insisteret på sparsommelighed og principfasthed over for de sydeuropæiske lande. Da hun fik kritik for sin smålighed, også af Venstre, spurgte hun: Hvor skal pengene komme fra? [...] Da EU hjalp de sydeuropæiske lande med gigantiske lån under finanskrisen, krævede man, at de til gengæld indførte reformer, der ansvarliggjorde deres økonomier. Eurozonen kan nemlig ikke fungere, når medlemmernes finanspolitik stritter i alle retninger, og særligt de sydeuropæiske lande havde i årtier skjult deres økonomiske uansvarlighed under deres medlemskab af euroen. EU, Valutafonden og Den Europæiske Centralbank krævede derfor reformer, ligesom landene skulle tilbagebetale lånene. Det var klogt, der skete fremskridt, særligt i Spanien og Grækenland, men EUs to store problemlande, Italien og Frankrig, har aldrig gennemført de nødvendige reformer. [...] Unionen tilbyder manna fra himlen, og det har Mette Frederiksen og den øvrige »sparebande« i EU fornuftigt opponeret mod, præcis som Jakob Ellemann-Jensen ville have gjort det, havde han været statsminister. Kritikerne anklager statsministeren for manglende solidaritet og visionsløshed. Den aktuelle plan svarer til Marshallhjælpen, der fik Europa - også Danmark - på fode efter Anden Verdenskrig, lyder det. Men netop Marshall-hjælpen blev afsendt med betingelser: Modtagerne skulle afskaffe handelshindringer og liberalisere deres markeder."

På Altinget kan man læse et debatindlæg skrevet af Morten Løkkegaard (V), Medlem af Europa-Parlamentet. Han skriver blandt andet: "Den socialdemokratiske spinmaskine kører for fuld udblæsning i Niels Fuglsangs indlæg på Altinget den 15. juni. Her benytter europaparlamentarikeren lejligheden til at puste sig op, fordi Venstre stiller et helt rimeligt krav om, at regeringen anviser, hvordan man vil finansiere regningen til et større EU-budget. [...] Det var endda statsministeren selv, som startede med at stille spørgsmålene. Det skete i Folketingssalen under en spørgetime, hvor hun sagde: "Skal vi sætte skatten op og bede danskerne om at betale mere i skat for at betale den her regning? Skal vi skære på velfærden? Skal vi med en af Europas allerhøjeste pensionsaldre bede danskerne om at arbejde endnu mere?" Hendes spørgsmål var en sidste del af den tretrinsraket af spin og røgslør, som regeringen forsøgte at sende ud over forhandlingerne i Bruxelles, fordi statsministeren er på vej ind i et eklatant nederlag. [...] I Venstre er vi glødende EU-tilhængere. Vi lægger gerne stemmer til at sikre, at EU får et godt budget, hvor danske mærkesager bliver prioritet. Mere grøn omstilling. Bevillinger til grænse-kontrol. Mere forskning og et bedre indre marked. Samtidig ønsker vi et stramt EU-budget. EU's budget skal skabe mere for værdi for borgerne. Ikke udskrive større regninger til danskerne."

Altinget bringer i dag endnu et debatindlæg. Det er skrevet af Jakob Konrad Kjeldsen Wind, bestyrelsesmedlem, Europæisk Ungdom København. Han skriver blandt andet: "Venstre, der ellers har brystet sig af at være "partiet for de blå EU-sokker", er nu hoppet med ombord på sparebåden. For første gang i 47 år Venstre således valgt ikke at stå sammen med Socialdemokratiet om EU-mandatgivningen i Europaudvalget. Socialdemokraterne må i stedet nu tage af sted til EU-topmøde uden. Det nye syvårige budgetforslag fra EU-Kommissionen er imidlertid en kæmpe gevinst for hele Europa - især for de unge generationer i Sydeuropa. [...] Nu er arrene blevet til åbne sår igen i kølvandet på den aktuelle økonomiske krise relateret til corona. Under nedlukningen er ungearbejdsløsheden i Sydeuropa nærmest fordoblet til 40 til 50 procent og i Grækenlands tilfælde over 60 procent. De unge i disse lande har følt de økonomiske konsekvenser af pandemien helt ud i tåspidserne. Det var samtidig de brancher, som domineres af mange unge, der først blev ramt af nedlukning af Europa: Barer, restauranter, caféer og hoteller. [...] Der er også en risiko for, at Sydeuropas unge generationer ikke vil have klimakrisen højest på dagsordenen fremover, hvis de ikke har brød på bordet og skal kæmpe for at blive en del af arbejdsmarkedet. Derfor skal den danske regering vende skuden og droppe sparekursen, hvis de virkelig mener det, når de taler om en europæisk klimaunion."
Information, s. 1, 8, 9; Jyllands-Posten, s. 1, 16-17; Kristeligt Dagblad, s. 7; Berlingske, s. 24-25; Weekendavisen, s. 14, Altinget (19.06.2020)

Prioritede historier

Betinget åbning af grænserne er "gift" for rejsebranchen
Flere aviser skriver i dag om, hvordan de nye regler for grænseåbningen vil påvirke turismen og rejsebranchen. Berlingske skriver, at det er problematisk for rejsebureauer, hvis et stigende smittetryk i EU-lande kan betyde, at der kan blive lukket ned for rejser til et land efter der allerede har været åbent. Det tager nemlig lang tid at planlægge danskernes ferierejser. "Det ser ud til, at det meste af Europa åbner for, at vi kan rejse dertil. Det er vi utroligt glade for. Vi er glade for at se, at de steder, vi typisk rejser til, ser ud til at åbne igen. Men samtidig må vi desværre sige, at det er svært at håndtere for os, hvis et land pludseligt bliver lukket ned igen. Vi skal mindst have seks til otte uger til at planlægge vores ruter," siger Jan Vendelbo, administrerende direktør i Spies.Ekstra Bladet og Kristeligt Dagblad skriver, at SAS vil åbne for flere ruter. Det vides endnu ikke, hvilke og hvor mange ruter der åbnes for. Der er taget flere sikkerhedsforanstaltninger, så danskerne kan rejse trygt. Sille Beck-Hansen, pressechef hos SAS, fortæller, at man har et filtersystem, der skal sikre ren luft. Derudover skal man have mundbind på under rejsen, og der er også indført en skærpet rengøringsprocedure. Ekstra Bladet skriver desuden, at der er rift om de få pladser ved rejsebureauerne, men at de ikke kan nå at genetablere hele sommerens program. Hos Danmarks førende turistbureau Bravo Tours betyder det, at telefonerne er rødglødende. "Der er rigtig meget kø på telefonerne, men det bliver svært at få alle dem afsted, som gerne vil ud at rejse," oplyser pressetalskvinde Sidsel Nordestgaard til Ekstra Bladet.

Jyllands-Posten skriver, at Bravo Tours' administrerende direktør, Peder Hornshøj, er dybt rystet over statsministeren. Han mener, at meldingen om at åbne grænserne yderligere kommer tre uger for sent. "Jeg er ikke overrasket over, at der nu bliver lukket op, men jeg er dybt, dybt rystet over, at man vælger at lukke en hel branche ned i branchens vigtigste sæson, for derefter at åbne op igen tre uger efter," siger han. Han oplyser, at rejsebranchen i løbet af de tre uger har aflyst flere end 200.000 rejser og mistet en omsætning på 4,5 milliarder kroner. "Forløbet viser, at det var en kæmpe fejl, Mette Frederiksen lavede, da hun den 29. maj lavede en rejsevejledning, som gjaldt frem til den 31. august, for så at lave det hele om tre uger senere," siger han.

Børsen skriver, at det vækker kritik i hotelbranchen, at reglen om mindst seks overnatninger for udenlandske turister i Danmark, ikke er blevet ændret i takt med, at regeringen den 27. juni åbner for ind- og udrejse til og fra lande, der har færre end 20 smittede per 100.000 borgere om ugen. "Der er ingen andre lande, som har en tilsvarende regel. Det er udelukkende gjort for at begrænse trafikken ind mod Danmark, og det lykkes man selvfølgelig med," siger administrerende direktør i Scandic Hotels Danmark, Søren Faerber. Hotelkæden har fortsat lukket flere hoteller, ligesom 1000 ansatte er hjemsendt, så der er hårdt brug for nye overnattende. Desværre vil mange turister nok fravælge Danmark, mener hoteldirektøren. “Lige nu kan de sidde i resten af Europa og kigge, hvor de skal rejse hen. De vil tænke, at det er ret besværligt at rejse til København, så det vælger de fra,” siger han til Børsen.
Berlingske, s. 6-7; Ekstra Bladet, s 19; Kristeligt Dagblad, s. 3; Jyllands-Posten, s. 10-11, 12-13; Børsen, s. 22 (19.06.2020)

Skiftende smitteniveau kan ændre dine sommerferieplaner
Flere af dagens aviser skriver om de nye regler om grænseåbninger, som regeringen netop har indført, samt den kritik det har medført. Berlingske skriver, at regeringen torsdag præsenterede nye retningslinjer for udlandsrejser, og at smitteniveauet i de enkelte EU-lande bliver afgørende for, hvor danskerne kan rejse på ferie. De nye regler træder i kraft den 27 juni. Lige nu er det kun Sverige og Portugal, som er på listen over lande, der har et for højt smittetryk. For at være åbent for danske turister skal et land have under 20 smittede per 100.000 indbyggere den seneste uge forinden. Når først et land er blevet kategoriseret som "åbent", skal der være 30 smittede per 100.000 indbyggere per uge, inden landet bliver til et "karantæneland".I B.T. og Kristeligt Dagblad kan man også læse, at Danmarks grænser bliver yderligere åbnet fra den 27, juni, men at flere af Folketingets partier mener, at dørene kunne have været blevet åbnet endnu mere, end hvad udenrigsminister Jeppe Kofod (S) og justitsminister Nick Hækkerup (S) i går lagde op til. "Vi står et væsentligt bedre sted i Danmark, end vi havde turdet håbe på for bare kort tid siden. Derfor kan vi nu lempe rejsevejledningerne på en måde, som gør, at vi kan åbne op for det meste af Europa og gå fra orange til gul i rejsevejledningerne," sagde Kofod efter et møde i Det Udenrigspolitiske Nævn. Venstre, De Konservative og De Konservative er glade for åbningen, men ærgrer sig over, at regeringen holder fast i seksdagsreglen. "Det, som frustrerer mig mest, er reglen om seks overnatninger, for det er afgørende. Særligt for København, hvor vi kan se, at 15.000 ud af 17.000 hotelsenge står tomme," siger Venstres formand Jakob Ellemann-Jensen. Det samme mener de Konservatives formand Søren Pape Poulsen. "Vi er det eneste EU-land med sådan en regel, og den er ikke anbefalet af sundhedsmyndighederne," siger han.

I Politiken kan man læse, at de nye regler for åbningen vil betyde lange køer ved grænserne og betyde et stort ressourcetræk hos politiet, når indrejsende skal vise dokumentation i grænsekontrollen. "Det kommer til at koste på politiets ressourcer og vil betyde kø ved grænserne. Uden at kende planen i detaljer ser det ud til at blive en rigtig stor opgave," siger Claus Oxfeldt, formand for Politiforbundet, til Politiken. Da grænsen til Tyskland blev åbnet i mandags, opstod der en syv til otte kilometer lang kø, har Syd- og Sønderjyllands Politi oplyst.

B.T. skriver, at myndighedernes kriterier for, om lande skal være åbne eller i karantæne er upræcise og kunne være lavet bedre. Det mener i hvert fald Viggo Andreasen, lektor på Institut for Naturvidenskab og Miljø på RUC. Hvis et europæisk land skal være helt åbent for ind- og udrejser fra Danmark, så skal der være under 20 smittede ud af 100.000 indbyggere. "Det er ikke noget godt kriterie, da man rundt om i de forskellige lande tester meget forskelligt. Hvis et land tester meget få personer, så får man også et lavere antal smittede. Det er upræcist, selv om man også stiller nogle krav til, hvordan landene tester. På den måde risikerer man at åbne op for lande, der tester meget lidt. Reelt kan deres antal af smittede godt være højere," siger han til B.T. Han mener, at de ville være bedre at basere reglerne på antallet af coronarelaterede dødsfald i de europæiske lande.

Politiken skriver, at det ifølge flere partier er alt for sent at komme med nye rejseregler en uge før sommerferien. Regeringen beskyldes for at være overforsigtig og flere partier mener, at det er dybt urimeligt over for tusinder af danske borgere, som gerne havde booket sommerferie et sted i Sydeuropa, at regeringen først 18. juni fortalte om de nye rejseregler. Venstre, Konservative, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre anklager regeringen for nøl med at fortælle, hvor danske turister kan rejse hen på ferie. "Jeg er ikke i tvivl om, at der er mange mennesker, som har ændret deres ferieplaner, droppet deres ferieplaner, brændt inde med en booking eller reservation et eller andet sted. Det er forbandet ærgerligt. Man skulle have været hurtigere ude med den her melding," siger Jakob Ellemann-Jensen.
Berlingske, s. 8; B.T., s. 12, 13; Kristeligt Dagblad, s. 3; Politiken, s. 12, 13 (19.06.2020)

Arbejdsmarkedspolitik

Byggefagenes Samvirke: Social protokol i EU skal sikre danske interesser
Altinget bringer et debatindlæg af Henrik Juul Rasmussen, formand for Byggefagenes Samvirke. Han skriver blandt andet: ”Vi har oplevet en række situationer, hvor kolleger, som er sendt hertil af udenlandske underentreprenører, er fortsat med at komme ind på byggepladserne. Her arbejder og bor de tæt og ikke altid under sikkerhedsmæssigt forsvarlige forhold uden at have været i karantæne. […] Der skulle en coronakrise til for at få politikerne i Tyskland til at tage problemet alvorligt. Nu er der lovgivning på vej, siger den tyske regering, som vil sikre klare regler og gennemskuelige ansættelser på slagterierne. På tide, siger tysk fagbevægelse, både helbredsmæssigt, og fordi det er grum udnyttelse og social dumping. Men de tyske slagteriarbejdsgivere har ikke tænkt sig at opgive adgang til billig arbejdskraft så let. De har annonceret, at de vil gå rettens vej mod lovindgreb, som pålægger dem at ansætte folk direkte og ikke via vikarnetværk. For det strider mod EU's principper for det indre marked, hvor blandt andet arbejdskraft skal kunne flyde frit mellem landene. Europæisk fagbevægelse, EFS, har givet et klart bud på, hvordan man kan sætte en stopper for den situation: tilføj en social protokol til EU-traktaten. Den skal sikre, at hvis der er konflikt mellem EU-retten og landenes faglige regler og aftaler, så er det de sidste, der har forrang. […] Grib chancen, Peter, for som du sagde, da det blev diskuteret i Folketinget sidst, så vil en social protokol "faktisk være et af de få redskaber, der er, til at sikre, at der er en bedre balance mellem på den ene side det indre marked og på den anden side i særdeleshed nogle af de rettigheder, lønmodtagere har, men også respekten for lønninger og arbejdsforhold.”
Altinget (19.06.2020)

Det digitale indre marked

Cecilia Bonefeld-Dahl: Digitale investeringer er EU's værn mod økonomisk katastrofe
Altinget bringer en kommentar skrevet af Cecilia Bonefeld-Dahl, generaldirektør i Digitaleurope. Hun skriver blandt andet: "Digitale investeringer er EU's værn mod økonomisk katastrofe Det er på et bagtæppe af en begyndende recession i mange af medlemslandene, at EU's ledere i dag mødes for at blive enige om både covid-19-hjælpepakken på i omegnen af 750 milliarder euro, og om det langsigtede budget. [...] Hvorfor er det så vigtigt, at vi investerer i digitalisering, tænker du måske? De seneste EU-tal viser jo, at Danmark allerede er det tredjemest digitaliserede land i EU. Svaret er: Vi ved at digitale virksomheder vokser 2,5 gang hurtigere end ikke-digitale virksomheder, og at digitaliserede virksomheder har klaret sig betydeligt bedre igennem krisen end andre. Derfor har vi brug for digitale investeringer i nøglesektorer som sundhed, grøn energi og industri, i styrkelse af vores digitale infrastruktur samt et program for efter- og videreuddannelse af arbejdsstyrken. [... ] I Digitaleuropes forslag til en genopretningspakke peger vi på fem områder, hvor vi bør bruge vores penge de næste måneder og år for at sikre os et Europa med en økonomi, der både er moderne, konkurrencedygtig og ikke lader nogen i stikken."
Altinget (19.06.2020)

SF vil opkræve skat af techvirksomheders omsætning
Altinget skriver, at SF mener, de udenlandske techvirksomheder tjener penge på danske brugere og kunder, men uden at den danske statskasse får del i kagen. Derfor vil partiet have en skat på omsætningen, som de største techvirksomheder har i Danmark. Ideén om en skat rettet direkte mod teknologivirksomhederne er vundet frem over hele kloden de seneste år. EU-Kommissionen har overvejet at lave en fælleseuropæisk digital skat, som skal være med til at finansiere genopretningen efter covid-19-pandemien. Kommissionen vil dog afvente de forsøg på at lande en global aftale om en digital skat, som bliver diskuteret i OECD og blandt G20-landene. Hvis de forsøg falder til jorden, er EU klar til at handle, har Kommissionen slået fast. Hvis hverken EU eller OECD bliver enige, mener Jacob Mark, gruppeformand, SF, at den danske regering bør gå sin egen vej, inspireret af blandt andet Frankrig: Mark siger: ”Jeg er frustreret over, at man ikke arbejder mere med det i EU-sammenhæng, men det er derfor, regeringen skal gøre det, den lovede før valget. Nemlig gå solo og arbejde med det her.”
Altinget (19.06.2020)

Finansielle anliggender

Det ser ikke ud til, at vi kan regne med bankerne, når det gælder samfundssind
Ritt Bjerregaard, forfatter og forhenværende politiker, skriver i en kommentar i Jyllands-Posten blandt andet: "I Danmark skal vi stadig passe på, holde afstand og have god håndhygiejne, som det hedder i coronasprog. Men fra det sundhedsmæssige har scenen skiftet til mest at dreje sig om økonomi. Den hårde nedlukning, som har haft den gode virkning, at meget få mennesker er døde, og at sundhedsvæsenet fortsat er intakt, har kostet. [...] Der er mange forskellige opfattelser af, hvad der skal til for at undgå en depression. I EU er det til at se, at landene løser det på forskellig vis men også prøver at opnå en vis solidaritet med de lande, der blev hårdest ramt. [...] Men hvor har vi bankerne? Kan regeringen også regne med dem i åbningen af samfundet. Ser de også, at de har en samfundsopgave? Det ser det ikke ud til, og Danske Bank illustrerer det meget godt. Finansiel Stabilitet har - langt om længe - rejst sager mod bankens ledelse for hvidvaskning af milliarder for russiske oligarker. [...] Hvis regeringen ikke skal være rent til grin, må den tale samme sprog, som banken taler. Det er simpelt nok og let at forstå: Her taler pengene - det må regeringen også gøre. [...] Der er ingen undskyldning for ikke at bruge skatteinstrumentet i den situation, som Danmark befinder sig i. Det er åbenlyst, at der bliver brug for mange kræfter - også økonomiske - for at komme ovenpå igen."
Jyllands-Posten, s. 24 (19.06.2020)

ECB sprøjter milliarder ud til bankerne
Torsdag formiddag annoncerede Den Europæiske Centralbank, ECB, at den igen har afskudt en bazooka og sprøjtet milliarder af euro ud til de europæiske banker. Det konstaterer Sydbank i et notat ifølge Børsen. “Offentliggørelsen af bankernes efterspørgsel efter lån fra ECB var ventet med stor spænding. Det skyldes, at de europæiske banker for første gang kunne gøre brug af den gulerod, som ECB har givet bankerne,” skriver makroanalytiker i Sydbank Mathias Dollerup Sproegel.
Børsen, s. 20 (19.06.2020)

Andre

Institutionelle anliggender Europæerne rykker tættere sammen
Information bringer en artikel om den bulgarske sociolog Ivan Krastev, som er en anerkendt autoritet som kritisk europaforsker. Han har netop udgivet en lille veloplagt pamflet om følgerne af coronapandemien. Han mener at pandemien vil ramme hårdest i udviklingslande med svage regeringer og endnu svagere statsapparater. Efter en optakt om den globale baggrund indskrænker Krastev sig dog til at behandle følgerne for Europa og EU, inden han runder af med opstilling af syv paradokser, som pandemien har afsløret. Pandemien og den efterfølgende økonomiske recession kan give anledning til pessimisme om fremtiden for demokratiet, markedsøkonomien og menneskeheden. Men paradoksalt nok også til optimisme, idet det utænkelige pludselig bliver tænkeligt, og der stilles spørgsmål ved de automatiske fremskrivninger med mere af alting fra fly og masseturisme til afskovning og CO2-udledning. EU er midlertidigt suspenderet, og europæerne søger tilflugt i deres trygge nationalstater. Kapitalismen er sat delvist ud af kraft, og arbejdsløsheden vokser med rekordfart. Men alt dette åbner for fantasien og modet til at prøve nyt - ud over uddeling af fantasitrillioner.
Information, s. 3, 8-9 (19.06.2020)

Institutionelle anliggender

Briterne er svømmet ud, hvor de ikke kan bunde
I Informations leder kan man idag blandt andet læse: "Der er forandring i luften i Storbritannien. Vera Lynn, den ikoniske britiske sangerinde, der muntrede briterne og de britiske soldater op under Anden Verdenskrig med sangen »We'll Meet Again«, er død, 103 år gammel. [...] ame Vera Lynns stemme blev et vidnesbyrd om en svunden epoke, der i ældre generationers forståelse var en tid, hvor man bekymrede sig om hinanden og det samfund, man levede i - en værdi, som mange mener, siden er gået fløjten. Og det var ikke mindst denne følelse af mangel på samhørighed og national selvforståelse, der fik de ældre generationer til at stemme for at forlade EU i 2016. [...] Efterfølgende har Boris ved flere lejligheder forsøgt at signalere, at han er i besiddelse af den klassiske engelske 'Keep Calm and Carry On'-mentalitet. Han har bevidst udvist nonchalant ligegyldighed over for de fortsat fastlåste forhandlinger med EU om en ny frihandelsaftale. Ja, nærmest som om premierministeren mener, det er dybt urimeligt, at han skal bruge tid på disse forhandlinger. Hvorfor gør EU ikke bare, hvad han beder dem om? [...] Alt i alt tegner der sig et relativt kaotisk billede. Det er muligt, at der er mening i galskaben, men den er svær at få øje på. Før COVID-19 var der storstilede regeringsplaner om intet mindre end en revolution af hele centraladministrationen samt en voldsom infrastrukturopgradering af det forsømte Nordengland. Men de lånte penge er nu brugt på at dække et tilsyneladende bundløst coronahul, og med udsigten til en økonomisk Brexitlussing oveni er det vanskeligt at se, hvor den nye vækst skal komme fra."
Information, s. 16 (19.06.2020)

Dirty money
Weekendavisen bringer et debatindlæg af Daniel Schwammenthal,l direktør for AJC Transatlantic Institute i Bruxelles. han skriver blandt andet: "Palæstinensiske terrororganisationer har haft adgang til europæiske donorpenge. Spørgmålet er, om EU vil gøre noget ved det. [...] Sådan har svaret næsten per automatik lydt i årevis fra den ene EU-repræsentant efter den anden, når det gjaldt nødhjælp til humanitære organisationer i Det Palæstinensiske Selvstyre. Men for nylig lød der nye toner. Her bad EU-kommissær Olivér Várhelyi nemlig de ansvarlige EU-kolleger i Israel og Det Palæstinensiske Selvstyre om at foretage en dybdegående undersøgelse af EUs finansiering af palæstinensiske hjælpeorganisationer og sammenfatte resultaterne i et større responsum. [...] Hvad angår Palæstina, har EU ikke et eneste personnavn på sin terrorliste, men kun navne på organisationer som Hamas, Islamisk Jihad, al-Aksa-Brigaderne og PFLP. Derfor blev brevet forstået som et business as usual-brev til palæstinenserne. Underforstået, at hvis nogle af de organisationer, der modtager støtte fra EU, har terrorister på lønningslisten, så skal de ikke være bekymrede. For strømmen af penge kan teknisk set stadig fortsætte med eller uden terrorklausul. [...] Indtil 2019 lå USAs årlige støtte til UNRWA på omkring to milliarder kroner, og siden den amerikanske beslutning har UNRWA været nødt til at skære ned på enkelte projekter, selvom en række andre donorlande har hævet deres støtte til flygtningeorganet. Den danske regering har hævet bidraget fra 70 millioner til 105 millioner, ligesom Tyskland og EU har hævet det årlige beløb. Ikke desto mindre oplever UNRWA ifølge al-Jazeera den værste økonomiske krise i 70 år, hvilket betyder, at organisationen ofte kun er i stand til at planlægge projekter en måned ud i fremtiden."
Weekendavisen, s. 10 (19.06.2020)

Klima

Dansk Energi: EU-Kommissionen har lavet en utidig grøn maveplasker
Altinget bringer et debatindlæg af Anders Stouge, viceadministrerende direktør, Dansk Energi. Han skriver blandt andet: ”Europa har brug for en grøn nystart, hvor vi investerer i fremtiden. Håbet var da også grønt og forventningen høj, da EU-Kommissionen fremlagde sin plan for vejen ud af coronakrisen. […] Der var lagt op til topkarakterer, men desværre endte det med en grøn maveplasker. Godt nok slår Kommissionens forslag til genopretningsfond på 750 milliarder euro og revideret budget på 1.100 milliarder euro for perioden 2021 til 2027 en grøn tone an, og EU's klimaplan, ”Green Deal”, spiller sammen med grønne investeringer en central rolle. Men de konkrete klimatiltag var pludselig forsvundet fra udspillet og antallet af ladestandere halveret. […] Vi har behov for en konkret grøn genopretningsplan i stil med Marshall-planen, som samler Europa. Med grønne investeringer og solidaritet skal vi overkomme coronakrisen. Det er også selvhjælp til Danmark. Vores skæbne afhænger af, at det går godt i Europa. Vi kan jo ikke være en ægte vindernation i en taberregion, og derfor må vi gøre de andre lande til vindere. Retningen fra Kommissionen er rigtig. Nu skal EU levere konkret klimahandling.”
Altinget (19.06.2020)

Fætter Højben
Ekstra Bladet skriver blandt andet i sin leder: ”Hvis statsminister Mette Frederiksen (S) virkelig tog klimaet alvorligt, havde hun indsat en solid politisk håndværker som klimaminister. Nu fik vi Dan Jørgensen, hvis politiske claim to fame er en konkurrence om Danmarks nationalret, som han udskrev som fødevareminister - plus et nyt logo til det ministerium, han nu roder rundt i. Jo-jo, han fremsatte den klimalov om 70 procents reduktion af drivhusgasser i 2030, som alle ansvarlige partier vedtog i går. Men det er en overordnet, formel rammelov, der kræver konkrete aftaler. Og her svigter Klima-Dan. Regeringens støttepartier har været så frustrerede over hans manglende initiativer, at de flere gange har truet med at vælte ham. Alt foregår i slowmotion eller udsættes. […] Alle med blot minimal forstand på klimaudfordringerne ved, at højere CO2-afgifter er den mest effektive løsning, fordi afgifterne belaster forurenerne - og dermed ansporer til billigere, grønne løsninger. Selv de konservative anbefaler nu afgifter. […] I går kunne Børsen i øvrigt afsløre, at Danmark er længere fra klimamålet end nogensinde. Klima-Dan kommenterede: 'Vi har en stor opgave foran os.' Åh ja, og han gør den ikke nemmere.”
Ekstra Bladet, s. 32 (19.06.2020)

Migration

80 millioner mennesker er på flugt - dobbelt så mange som for 10 år siden
Politiken og Kristeligt Dagblad skriver, at 80 millioner mennesker netop nu er på flugt. Tallet kommer fra FN's flygtningeorganisation, UNHCR, som netop har udsendt en rapport. Ser man på den førte politik og mediernes dækning af den permanente flygtningekrise, kan man tro, at de flygtendes fremtid findes i EU, USA og resten af den rige verden. Det passer ikke. Mens EU og USA har forskanset grænserne mod flygtningestrømmene med hegn, grænsepatruljer og avanceret elektronisk overvågning, så opholder 85 procent af verdens flygtninge sig i den fattigste del af verden. Det skriver Politiken. Kristeligt Dagblad skriver, at tre ud fire flygtninge kommer fra lande, hvor konflikterne har varet i årtier. Afghanistan har været i krig i 50 år, og i Syrien er kampene blusset op igen og fortsætter på tiende år. "Vi oplever en ny virkelighed, hvor flugt ikke længere er et midlertidigt fænomen. Men mennesker kan ikke forventes at leve i en permanent omvæltning i årevis uden udsigt til hverken at komme hjem eller opbygge en fremtid der, hvor de opholder sig," sagde flygtningehøjkommissær Filippo Grandi, da den nye rapport blev fremlagt. For Hanne Beirens, direktør for Migration Policy Institute i Bruxelles, indebærer udviklingen, at der bliver et voksende behov for blandt andet genbosættelse af kvoteflygtninge. ”USA, som plejer at tage imod de fleste kvoteflygtninge, har nærmest standset deres program, og efter udbruddet af coronapandemien har langt de fleste lande sat deres genbosættelsesprogrammer i bero. Til gengæld er især flere europæiske lande blevet mere villige til at støtte de tredjeverdenslande, som modtager 80 procent af verdens flygtninge,” siger hun til Kristeligt Dagblad.
Politiken, s. 6; Kristeligt Dagblad, s. 9 (19.06.2020)

FN-forbundet: Udvis mere solidaritet med verdens flygtninge og migranter
På Altinget kan man læse et debatindlæg skrevet af FN-forbundet i anledning af FN's Flygtningedag den 20. juni. Man kan blandt andet læse: "Regeringen og de danske myndigheder hyldes i disse tider for deres handlekraftighed og evne til at skabe tryghed i en tid, hvor frygten for covid-19-pandemiens globale indtog på mange måder har lagt verden, som vi kender den, ned. [...] Men ser man bare en smule ud over de danske grænser, bliver det tydeligt, hvordan den store gruppe af flygtninge og migranter passer særligt ind under Sundhedsstyrelsens kategori af 'personer uden fast bopæl', som dermed er i særlig risiko for smitte og begrænset adgang til passende behandlingsmuligheder. Det handler ikke om at underkende vigtigheden af at passe ekstra godt på de udsatte grupper i Danmark, men om at få sat krisen i perspektiv; for når krisen er global, fordrer det en global løsning. [...] Selvom det må betragtes som et skridt i den rigtige retning, at Udlændinge- og Integrationsminister Mattias Tesfaye (S) 11. juli 2019 meldte ud, at vi i Danmark igen ville tage imod op til 500 kvoteflygtninge årligt, er det ikke godt nok. Vi kan gøre det bedre. Selvfølgelig kan Danmark rumme mere end 500 kvoteflygtninge årligt."
Altinget (19.06.2020)

Retlige anliggender

EU-domstol underkender lov i Ungarn
Flere aviser skriver, at EU-domstolen har underkendt den lov i Ungarn, der forbyder udenlandske bidrag til uafhængige organisationer (ngo'er). I afgørelsen fra Den Europæiske Domstol torsdag hedder det, at det er et brud på fundamentale rettigheder i EU. “Ungarns restriktioner på finansiering af civile organisationer fra personer, der har etableret sig uden for denne medlemsstat, er ikke i overensstemmelse med unionens love,” lyder det i dommen.
Børsen, s. 20; B.T., s. 15; Jyllands-Posten, s. 12 (19.06.2020)

Sikkerhedspolitik

Rummet bliver den nye krigszone, som alle vil eje, og ingen kan kontrollere
En af verdens mest omdiskuterede rigmænd, Tesla- og SpaceX-stifteren Elon Musk, har med sit gigantiske Starlink-satellitprojekt indledt noget, som flere eksperter ser som første skridt mod en privat kolonisering af rummet: Han vil opsende 42.000 satellitter, der vil sikre selv de fjerneste afkroge af kloden internet og gøre rigmanden selv til et omdrejningspunkt for det 21. århundredes digitale netværk. Amazon-stifter Jeff Bezos har meldt, at han vil sende knap 3.300 satellitter op, og det samme gælder mange større, private virksomheder verden over. følge Michael Linden-Vørnle, astrofysiker ved DTU, kan det, at USA sender så stort et antal satellitter op, udløse en domino-effekt i andre lande, der vil følge trop. "Der er en betydelig konkurrence mellem Kina og USA, særligt på teknologiområdet, og Kina er det land, der opsender flest satellitter efter USA. Man kunne sagtens forestille sig en form for rumkonkurrence, der vil have en selvforstærkende effekt - fordi adgangen til og brugen af rummet er blevet billigere," siger han.
Politiken, s. 16 (19.06.2020)

Udenrigspolitik

En lukket fest
Weekendavisen bringer et debatindlæg skrevet af Mikkel Vedby Rasmussen, professor på Det samfundsvidenskabelige fakultet, KU. Han skriver blandt andet: "I begyndelsen af måneden kom det frem, at britiske diplomater havde spurgt i Washington, hvordan USA ville stille sig til oprettelsen af D10 - en gruppe af de ti største demokratier i verden. Den britiske regering forestillede sig efter sigende G7-medlemmerne suppleret med Australien, Sydkorea og Indien. I første omgang skulle formålet med gruppen være at udveksle 5G-teknologi og dermed løse Johnson-regeringens problem med at finde alternative leverandører til Kina, som Storbritannien ikke længere tør entrere med. [...] Det britiske forslag genopliver et forslag til et Demokratiernes Forbund, som afdøde senator John McCain gjorde til hjørnestenen i sin udenrigspolitiske platform, da han stillede op som præsident i 2008. Som resten af McCains kampagne kom forslaget aldrig rigtig fra start. [... ] I 2008 var argumentet mod McCains Demokratiernes Forbund, at det ville undergrave de institutioner, som allerede fandtes. NATO, FN og andre internationale organisationer var netop oprettet efter Anden Verdenskrig for at skabe en verden baseret på regler og rettigheder. [...] Det er selvfølgelig ikke noget tilfælde, at netop briterne relancerer ideen om demokratiernes forbund. D10 ville give netop den globale forankring, som briterne ønsker sig som et alternativ til EU. Alliancen er i virkeligheden også et supplement til NATO, som på mange måder er blevet for stort til at skabe en sammenhængende front med Rusland, men samtidig er for lille til at kunne mobiliseres mod Kina. [...] Imidlertid er lille Danmark ikke blandt de ti demokratiske stormagter i den britiske premierministers forslag. Et lille land har en naturlig plads ved bordet i organisationer som FN, NATO og EU, men ikke en stormagtsklub. Uanset hvor meget vi ønsker os mere handlekraft, så bør vi være bekymret over, at demokratierne allierer sig på gammeldags maner i stedet for at samles i institutioner. For uanset om Biden eller Trump vinder præsidentvalget, vil D10 have gode muligheder for at blive en realitet. I så fald vil Danmark skulle gøre sig en ekstra anstrengelse for at få en plads ved bordet."
Weekendavisen, s. 9 (19.06.2020)

Forhindringsløb i Østersøen
Weekendavisen skriver, at russerne kæmper for at få afsluttet prestigeprojektet Nord Stream 2, som er gået i stå på grund af amerikanske sanktioner. En færdiggørelse af projektet vil dog kræve, at russerne overvinder den nye europæiske gaslovgivning. Hvis Rusland ikke havde invaderet Ukraine og udfordret den amerikanske verdensorden ville Nord Stream 2 for længst have været færdig. I stedet er det nu ikke klart, hvornår den 70 milliarder kroner dyre gasforbindelse mellem Rusland og Tyskland bliver færdiggjort. Først var det de polske konkurrencemyndigheder, der modsatte sig projektet og truede med at udstede bøder til de fem store europæiske selskaber, der var med i Nord Stream 2-konsortiet. Dernæst var det Danmark, der stak en kæp i hjulet på projektet. For mens svenske, finske, tyske og russiske myndigheder var forholdsvis hurtige til at give Nord Stream 2 lov til at arbejde i deres havområder, gik der to et halvt år, fra den danske Energistyrelse modtog den første ansøgning i april 2017, til man tillod etableringen af gasrørledninger sydøst for Bornholm i oktober 2019. Anderledes ser man på sagen i Tyskland, hvor finansminister Olaf Scholz har kaldt amerikanernes forsøg på at stoppe Nord Stream 2 for 'en alvorlig indblanding i Tysklands og Europas indre anliggender og suverænitet'. Den tyske forbundskansler Angela Merkel og forkvinde for EU-Kommissionen Ursula von der Leyen er kommet med lignende, om end mindre skrappe udtalelser mod USA.
Weekendavisen, s. 9 (19.06.2020)

Økonomi

Tålmodigheden med Johnson løber snart ud hos investorerne
I Jyllands-Posten kan man læse en økonomisk analyse skrevet af Peter Lundgreen fra Lundgreen's Capital. Han skriver blandt andet: "Den britiske økonomi har været påvirket af en evig krisepåvirkning siden brexit-afstemningen for mange år siden, og med de økonomiske effekter af coronakrisen intensiveres dette igen det kommende halvår. [...] Naturligvis har det britiske aktiemarked også oplevet en renæssance siden det store udsalg i marts, men målt siden årets begyndelse må investorer konstatere, at der stadig mangler cirka 20 procent på den konto, der hedder britiske aktier, hvor det for eksempel kun er fem procent på Wall Street. [...] Nogle hæfter sig ved, at 45 procent af Storbritanniens eksport går til EU, hvor kun 10 procent af EU's eksport går til Storbritannien, så derfor bliver briterne nødt til at acceptere EU's betingelser. [...] Men det er min forventning, at brexit-forhandlingerne i løbet af det kommende halvår endnu en gang vil skabe fornyet bekymring blandt investorerne. Tungest i det samlede puslespil vejer fortsat de økonomiske effekter af coronakrisen, men de kommende seks måneder stiger brexit-forhandlingerne igen i betydning for investorerne."
Jyllands-Posten, s. 15 (19.06.2020)

Detaljer

Publikationsdato
19. juni 2020
Forfatter
Repræsentationen i Danmark