Gå til hovedindholdet
Repræsentation i Danmark
Supplerende information19. oktober 2018Repræsentationen i Danmark

Fredag den 19. oktober

Tophistorier

EU udskyder sandhedens øjeblik om Brexit
Flere medier skriver i dag om Brexit og dets konsekvenser. Berlingske skriver i sin analyse af begivenhederne i Bruxelles i denne uge: ”EU-topmødet viste bogstaveligt talt, at det er svært for EU og Storbritannien at sige skål og farvel til hinanden. Storbritanniens premierminister, Theresa May, havde ikke nogle nye forslag med til mødet, som alle ellers håbede på.” Politiken skriver i sin analyse af det netop afsluttede EU-topmøde om Brexit i Bruxelles: ”EU-lederne skruer op og ned for krisestemningen i Brexit-forhandlingerne efter behov.

Nogle gange er der brug for en god krise i politiske forhandlinger. Så skruer man lidt op for retorikken. Som da EU-præsident Donald Tusk i sidste måned forsøgte at presse Theresa May til at levere indrømmelser med henvisning til den stramme deadline. EU-topmødet midt i oktober var sandhedens øjeblik for Brexit-forhandlingerne, sagde Donald Tusk. Andre gange er der brug for at afdramatisere krisen. Så skruer man lidt ned for dramaet. Som da EU-præsident Donald Tusk i går, efter det før så afgørende topmøde, nu blot opfordrede til tålmodigt at fortsætte forhandlingerne i en positiv ånd.

EU har med andre ord udsat sandhedens time på ubestemt tid. Analysen fra EU's side er, at den britiske premierminister har så store politiske problemer på hjemmefronten, at hun ikke vil kunne få en skilsmisseaftale gennem det britiske parlament. Og så giver det ikke mening at presse hende. EU skruer i stedet ned for krisestemningen for at købe Theresa May tid til at få styr sit bagland.” Den betragtning støtter Weekendavisen, og skriver, at EU og Storbritannien i princippet er tæt på en Brexit-aftale, men Theresa Mays mange taktiske løfter på hjemmefronten gør det særdeles vanskeligt for premierministeren at indgå et kompromis uden at gøre en ende på sin politiske karriere. Information skriver, at i det store hele var EU-topmødet ligegyldigt. Lars Løkke Rasmussens fly brød sammen, og Theresa May fik ros for sit positive kropssprog.

Men ellers føltes det længe ventede EU-topmøde om Brexit langtfra som en historisk begivenhed. I det mindste fik vi bekræftet, at de 27 EU-lande stadig står sammen. Og det er faktisk en utrolig bedrift. ”Det er ikke medlemslandene, der forhandler Brexit, det er Unionen. EU har udpeget en chefforhandler, Michel Barnier, og et team, som løbende får et mandat fra landene. Alle er enige om, at han kører det. Det hele er sat i system, og det fungerer,” siger Rebecca Adler-Nissen, der er professor i statskundskab på Københavns Universitet.

I et debatindlæg i Børsen, skriver Peter Skaarup (DF), gruppeformand: ”EU-landene forbereder sig på, at forhandlingerne med Storbritannien kan ende med, at der ikke bliver en aftale med briterne. Det er der god grund til. For med den lukkethed og stædighed, der præger den ikke-folkevalgte EU-kommissions tilgang til tingene i Bruxelles, er der meget, der tyder på no deal. Et Brexit uden en aftale vil medføre kaos i form af told, bureaukrati, kontrol ved grænserne og en voldsom besværliggørelse af vores egen samhandel med briterne. Det vil skabe problemer for alle EU-lande og for Storbritannien. Danmark er et af de lande, der vil blive ramt hårdest. […] Desværre ser forhandlingerne imidlertid ud til at være på det gale spor. Og det er ikke briterne, der udgør det største problem. De har præsenteret en realistisk plan og er kommet EU i møde. EU har derimod udvist en voldsom stædighed i forhandlingerne og ikke vist tegn på, at de ønsker at indgå et kompromis med briterne. […] Regeringen har et ansvar overfor den danske befolkning for at varetage danske interesser. Og når Danmark står til at blive et af de lande, der rammes hårdest af Brexit, bør den danske regering bruge alle sine kræfter på at påvirke andre regeringer i retning mod en blidere kurs overfor briterne og hjælpe med at imødekomme briterne i forhandlingerne, ligesom de har imødekommet EU.”

Ligeledes I et debatindlæg i Børsen, skriver Brian Mikkelsen, administrerende direktør, Dansk Erhverv: ” I disse dage forhandles der hektisk for at finde en Brexit-aftale, som begge parter kan leve med. Det har været en uskøn proces, og det er fortsat ikke kønt at se udvekslingerne mellem EU's chefforhandler, Michel Barnier, og premierminister Theresa May. Der skal to til tango, og selvom May synes at mestre Abbas “Dancing Queen“, så synes den mere klassiske pardans at være en større udfordring. Med de røde linjer, der er meldt ud, kan kabalen ikke gå op. Man skal bøje sig mod hinanden, ellers ender vi med det no-deal Brexit, som begge parter rigtig gerne vil undgå. […] Regeringen bør stå sammen med EU i forhandlingerne med briterne. Alt andet er uklogt og også praktisk umuligt i forhold til Danmarks fortsatte deltagelse i det indre marked.”
Information, s. 8-9; Berlingske, s. 14; Børsen, s. 2, 4; Jyllands-Postens, s. 16; Politiken, s. 9; Weekendavisen, s. 10; Altinget (19.10.2018)

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Interne anliggender: Sjusk med EU-tilskud til fiskeriet
Danske myndigheders administration og kontrol med EU-midler til fiskeriet blev for nylig kritiseret sønder og sammen af Rigsrevisionen for at være fyldt med fejl. Administrationen har været så sjusket, at fiskere er sluppet afsted med at få EU-tilskud, fordi myndighederne ikke opdagede fusk og fifleri. Fem fiskere er indtil videre meldt til politiet oven i dem, der blev politianmeldt i 2017 efter Rigsrevisionens første undersøgelse af fiskeriområdet. Nu viser det sig, at de kritiserede fiskerimyndigheder også selv har fået millioner af kroner i EU-tilskud. I perioden 2014-17, som Rigsrevisionen har undersøgt, har myndighederne hentet over 150 millioner kroner i tilskud til fiskerikontrol og teknisk bistand. Fiskeriminister Eva Kjer Hansen (V) er langtfra tilfreds med embedsmændenes arbejde i Fiskeristyrelsen. Hun forholder sig ikke til størrelsen af den EU-støtte, som Fiskeristyrelsens administration og kontrol har fået, men siger: ”Der har været en forvaltningskultur, hvor der har været tilbøjelighed til at ordne tingene, som man selv synes frem for at følge reglerne. Der har været en lemfældighed i forhold til reglerne på området,” siger hun. Eva Kjer Hansen er med egne ord nu i gang med en kæmpe indsats for at genoprette Fiskeristyrelsen og de administrative forhold i fiskeriet.
Kilde: Berlingske, s. 4

Finansielle anliggender: EU-landene har ikke styr på bankerne
Flere aviser skriver, at efter gårsdagens seneste afsløring af snyd foretaget af finansverden for milliarder af EU-borgernes skattekroner, melder forargelsen sig hos de ansvarlige politikere. Berlingske fortæller, at Danmark lige nu er et særdeles uheldigt centrum for indtil flere finansielle skandaler i milliardklassen. Det lod statsminister Lars Løkke Ramussen (V) vide, da han ankom til et topmøde i Bruxelles i går morges. Politiken skriver, at torsdag var statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) en af de mange politikere, som erklærede sig rystede over afsløringerne. ”Det er en griskhed af dimensioner, som vi vil forfølge. Det kalder på et stærkere internationalt samarbejde, og der er den europæiske bankunion en del af svaret,” sagde han til flere medier på EU-topmødet. Ifølge Løkke vil et dansk medlemskab af Den Europæiske Bankunion blandt andet gøre det lettere at arbejde sammen med andre landes finansielle tilsyn. Regeringen har bedt en ekspertgruppe svare på, om det vil være en god ide for Danmark at tilslutte sig bankunionen. Det svar kommer næste år. Hverken Danmark, Tyskland eller andre af de lande, som blev ramt af spekulation og svindel med udbytteskat, var vågne nok, da det gjaldt. Idéen om bankunionen blev født i slipstrømmen på finanskrisen for at styrke euroen, så den bedre kan modstå kommende kriser. Tanken er, at et fælles banktilsyn kan skabe en større sikkerhed for de europæiske banker. Man vil dermed forsøge at undgå, at det er de enkelte landes borgere, der skal betale regningen. Modargumentet lyder, at man dermed samtidig vil afgive mere suverænitet til EU.
Jyllands-Posten skriver, at skandalerne har vakt politikernes vrede og har kastet milliardbøder af sig til banker i Storbritannien, Frankrig, Tyskland og nu muligvis snart også Danske Bank. ”Skal man genskabe tilliden til bankerne igen, må man gå endnu hårdere til dem, mener flere eksperter. Bankerne skal tvinges til at opføre sig ordentligt,” vurderer Lars Krull, seniorrådgiver på Aalborg Universitet.
Kilder: Politiken, s. 1, 4; Berlingske, s. 11; Jyllands-Posten, s. 9

Klima: De Grønne partiers fremgang skaber håb for klimaet
Flere medier skriver om den grønne bølge, der skaber håb om en bedre europæisk klimapolitik. Information kan fortælle, at i de tre europæiske kernelande, Tyskland, Belgien og Luxembourg, fik de grønne partier søndag den største valgfremgang. De grønne partier, som ofte er EU-positive, immigrationsvenlige og optagede af klimaet, er blevet en slags modvægt til de højrepopulistiske partier, vurderer Mathieu Gallard, analysechef hos analysebureauet Ipsos i Paris. ”Grønne partier får typisk mellem fire og seks procent af stemmerne til de franske Europa-Parlamentetsvalg, og de er endnu svagere - faktisk ikkeeksisterende - i Spanien og Italien. Det samme gælder for de fleste østeuropæiske lande,” skriver han.
De Grønne sælger håb frem for frygt og medfølelse i stedet for had, som lederne af De Grønne i Europa-Parlamentet, Monica Frassoni og Reinhard Bütikofer, formulerede det. I Weekendavisen står der, at valget i Tysklands største delstat Bayern endte med en markant svækkelse af det konservative CSU, en spektakulær fremgang for De Grønne.
Kilder: Information, s. 8-9; Weekendavisen, s. 11

Økonomi: Stram de økonomiske spilleregler i EU
Det går godt i europæisk økonomi skriver Information, men for mange lande forspilder muligheden for at afdrage på deres høje gæld, så de er rustet til næste krise. Det skyldes ikke mindst, at EU's økonomiske spilleregler er blevet for nemme at smyge sig uden om. Det mener Niels Thygesen, professor emeritus i økonomi på Københavns Universitet og formand for Det Europæiske Finanspolitiske Råd. Han mener, at reglerne er blevet udvandet af, at flere lande har kunnet få undtagelser for at leve op til eksempelvis kravene til det strukturelle underskud. “Reglerne virker ikke efter hensigten. Rent primitivt kan man sige, at når man har brug for en håndbog på 220 sider for at administrere det finanspolitiske regelsæt, som er dannet ved knopskydninger, det ene oven på det andet, så er det blevet for indviklet,” siger Niels Thygesen. Det Europæiske Finanspolitiske Råd er et uafhængigt organ under EU-Kommissionen og har netop offentliggjort en rapport, hvor de efterlyser en grundlæggende reform af EU's økonomiske spilleregler.
Weekendavisen fortæller, at Italien er et af de lande, der ikke vil lystre EU´s økonomiske forordninger. ”Det lærer de nok at leve med,” lyder det fra den italienske vicepremierminister og indenrigsminister Matteo Salvinis i forhold til EUs modstand mod den kommende italienske finanslov, som har fået EU-Kommissionsformand Jean-Claude Juncker til at sammenligne Italien med Grækenland. Salvini har svaret igen med trusler om sagsanlæg.
Kilder: Børsen, s. 20; Weekendavisen, s. 11

Handel

USA tager nye restriktioner i brug overfor Kina
Præsident Donald Trump vil stoppe Kinas ret til at sende varer til USA med ekstrem lav porto. Det skriver Børsen i dag. Præsidenten vil trække USA ud af FN-organisationen Universal Postal Union. Her betragtes Kina som et udviklingsland og har derfor ret til at sende småpakker med en lav porto, der er markant lavere end lokale takster. Dermed tager Trump nu det første skridt til at indhegne en kæmpe konkurrencefordel for kinesiske virksomheder. “Det er fuldt forståeligt, at Donald Trump griber ind. Vi har længe opfordret regeringen i Danmark til at gøre det samme, og det samme har vores søsterorganisationer i det øvrige EU,” siger Henrik Theil, chef for public affairs og kommunikation i FDIH, der repræsenterer danske netbutikker. Det vil tage mindst ét år for USA at komme ud af FN-aftalen, men det første signal vækker stor opsigt i Danmark. “Det er et epokegørende skridt, Donald Trump nu tager. Vi taler om den ældste globale konvention. Men det er også et wake-up call til Danmark og Europa om, at nu må der ske noget,” siger Jakob Tietge, fagchef i Dansk Erhverv. I Danmark bringes årligt knapt 10 millioner småpakker fra Kina ud med en porto på kun 6,50 kroner, hvilket er markant lavere end den tilsvarende pris for at sende en pakke i Danmark.
Børsen, s. 24-25 (19.10.2018)

Interne anliggender

Forskere advarer mod farligt stof
Berlingske skriver, at danskere kan ende med at blive alvorligt syge efter at have arbejdet med det kræftfremkaldende stof krom-6. Den danske grænseværdi for krom-6 har ligget mindst 200 gange for højt, vurderer forskere. Tal fra EU viser, at cirka 900. 000 europæere er i kontakt med krom-6 på deres arbejde, heraf omtrent 10.000 danskere. ”Med de nuværende regler risikerer mange danske arbejdstagere at få lungekræft. Selv hvis virksomhederne lægger sig ti gange under grænseværdien, vil medarbejderne ikke være tilstrækkeligt beskyttet,” siger professor Ulla Vogel, som forsker i kemisk arbejdsmiljø ved Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. De enkelte medlemslande i EU kan selv indføre strengere krav til farlige stoffer, og Danmark passer faktisk bedre på sine arbejdere end EU, når det handler om krom-6. I 2017 indførte EU en grænseværdi for krom-6. EU har et mål om på sigt at komme på niveau med lande som Danmark, men for få år siden lagde EU-Kommissionen op til en grænseværdi, hvor hele 1.000 af 10.000 udsatte personer, vil ende med at få lungekræft. ”En grænseværdi, der tillader, at 10 procent af de udsatte får lungekræft, er jo ikke en reel grænseværdi,” siger professor Ulla Vogel. EU-Kommissionen betoner i et skriftligt svar til Berlingske, at ethvert tilfælde af arbejdsrelateret kræft er ét for meget, men tager sine forbehold over for forskernes udregninger.
Berlingske, s. 16-17, 18-19 (19.10.2018)

Landbrug

Frankrig opsætter vildsvinehegn
B.T. Metro København kan fortælle, at Frankrig nu går i Danmarks spor i kampen mod svinepest, og landet har besluttet at opsætte et vildsvinehegn på grænsen til Belgien. Beslutningen kommer, efter at der er fundet svinepest hos 75 vildsvin, på trods af at myndighederne allerede har slået 4000 svin ned og spærret området af for offentligheden. Den franske beslutning glæder formand for LandboSyd Mogens Dall. Flere kritikere af hegnet forsøger nemlig at omgøre den danske beslutning ved at påvise, at hegnet overtræder visse EU-regler. Derfor håber Mogens Dall, at hegnet bliver et mere accepteret værktøj til at bekæmpe smitten af svinepest.
B.T. Metro København, s. 10 (19.10.2018)

Migration

Lad os nu få fakta på plads
I et debatindlæg i Jyllands-Posten, skriver Morten Løkkegaard medlem af Europa-Parlamentet (V): ”I forbindelse med erhvervslivets nødråb og regeringens udspil om at skaffe den nødvendige udenlandske arbejdskraft her til landet, har vi i Venstre måttet lægge ører til den lidt triste røde korsang om løndumping. Senest har min kollega i Europa-Parlamentet, Ole Christensen fra Socialdemokratiet, meldt sig blandt de rituelt hylende. Han er især utilfreds med idéen om at nedsætte beløbsgrænsen fra 418.000 kroner til 330.000 kroner for medarbejdere fra tolv lande uden for EU, sådan som regeringen foreslår. Tag i stedet de mange arbejdsløse fra EU-landene, lyder det. Vi siger i Venstre på ingen måde nej til europæisk arbejdskraft i Danmark. Tværtimod. Men - det lader til, at Ole Christensen glemmer, at ledigheden i hele EU er faldende. […] Lad os nu få fakta på plads - det klæder ikke S at argumentere, som om valgkampen var i fuld gang.”
Jyllands-Posten, s. 23 (19.10.2018)

Sikkerhedspolitik

EU-lande kræver mere cybersikkerhed
Børsen skriver, at cyberangreb er et hastigt stigende problem i Europa og EU-Kommissionen har for nylig slået fast, og torsdag er EU-landene blevet enige om at gøre mere for at stoppe dem. På et topmøde i Bruxelles beder de 28 stats- og regeringschefer om at få udarbejdet en sanktionsordning, så man kan straffe bagmændene. I konklusionerne fra topmødet findes ikke nærmere detaljer for disse sanktioner. Men en EU-talsmand fortæller, at man forventer en proces, der ligner en nyligt vedtaget sanktionsordning for kemiske våben. Mandag vedtog medlemslandenes udenrigsministre en ordning, der gør det muligt at ramme personer og andre aktører bag kemiske angreb med indrejseforbud og indefrysning af midler.
Børsen, s. 24 (19.10.2018)

Rusland spiller igen med musklerne
Jyllands-Posten kan fortælle, at de seneste par år har Rusland skruet gevaldigt op for sin militære tilstedeværelse i Det Sorte Hav og omegn. Det skaber frygt hos de andre lande i regionen og visse steder økonomisk tørke. Ikke mindst i Rumænien er regeringen dybt bekymret over udviklingen: ”Rusland bruger Sortehavet til at øge sin indflydelse i det østlige Middelhav,” lød det forleden fra Rumæniens forsvarsminister, Mihai Fifor, på en international konference. Han tilføjede, at situationen har ændret sig dramatisk det seneste år. Frygten for, hvad Moskva vil bruge sit militære udstyr til, får Bukarest til at sætte et europæisk forsvar øverst på dagsordenen, når landet fra og med januar 2019 har formandskabet for EU. Også en styrkelse af cypersikkerheden og forsvar over for trusler om hybrid krigsførelse fra Rusland forventes at få stor opmærksomhed fra det kommende formandsland.
Jyllands-Posten, s. 14 (19.10.2018)

Detaljer

Publikationsdato
19. oktober 2018
Forfatter
Repræsentationen i Danmark