Gå til hovedindholdet
Repræsentation i Danmark
Supplerende information2. august 2019Repræsentationen i Danmark

Fredag den 2. august

Dagens EU-tophistorier

Institutionelle anliggender: Mørke skyer over britisk økonomi
Flere medier skriver i dag om Brexit og dets konsekvenser. Jyllands-Posten fortæller, at i takt med at risikoen for et hårdt Brexit stiger, svækkes den britiske valuta. Storbritannien kan ende med at stå tilbage med en uheldig cocktail af høj inflation, en svag valuta og lav vækst, advarer den britiske centralbankchef Mark Carney. Storbritannien importerer flere varer, end det eksporterer, og samhandelen er vital for landet. Omtrent halvdelen af landets eksport går til EU-lande. Investeringslysten i de britiske virksomheder er også dykket markant på grund usikkerhed om Brexit, og erhvervslivets forventninger til den økonomiske fremtid er usikker uanset udfaldet. Investorerne er i stigende grad bekymret for, at Storbritannien forlader EU uden en aftale om blot tre måneder. Den nye premierminister, Boris Johnson, har lagt en hårdere end forventet linje over for EU, og den britiske regering arbejder nu ud fra antagelsen om et no dealbrexit, lød det tidligere på ugen, og den har fordoblet sit budget til håndtering af et kaotisk Brexit til 6,3 milliarder pund.
Flere analytikere i de store banker, heriblandt JP Morgan og Unicredit, har opjusteret sandsynligheden for et no deal-scenario fra 20-25 procent til 35-45 procent, og det har fået investorerne til at flygte væk fra pundet, der er dykket markant de seneste fem dage, men dog rettet sig lidt torsdag.
Børsen skriver, at Bank of England valgte torsdag på sit møde i den monetære komité helt som forudset at fastholde sin ledende rente på 0,75 procent Banken gør opmærksom på, at skønnene ikke tager højde for et hård Brexit - altså en udtræden af EU uden en aftale. Sker det, vil det betyde lavere BNP, lavere vækst og højere inflation, vurderer banken. Weekendavisen skriver, at mange britiske familier er splittede over Brexit-spørgsmålet.
Jyllands-Posten fortæller ligeledes, at Boris Johnson går frem i de hjemmelige meningsmålinger, trods kritik. Den britiske regering forventer hurtigt at sætte gang i det, der er kaldt den største offentlige informationskampagne siden Anden Verdenskrig, måske nogensinde. Den skal forberede briterne og erhvervslivet på, hvad der kan ske, hvis Storbritannien forlader EU-samarbejdet den 31. oktober uden at have en aftale med Bruxelles.
Det var finansminister Sajid Javid, der søndag bebudede kampagnen, der både skal indeholde udfordringerne, men så sandelig også mulighederne ved et no-dealbrexit. Detaljerne er ikke på plads, men det forventes, at kampagnen både bliver synlig i det offentlige rum, i form af tv-reklamer, og at der sendes informationsmateriale ud til 27 millioner husstande. Prisen kan løbe op i 100 millioner pund.
B.T. beretter, at al import fra Storbritannien bliver pålagt told, hvis Storbritannien forlader EU uden en aftale den 31. oktober, bliver Storbritannien et tredjeland på samme måde som eksempelvis USA og Kina. På fødevarer er der tale om gennemsnitlige toldsatser på alt fra seks til godt 35 procent, viser tal fra WTO. ”Hvis det sker, vil de varer, der bliver importeret fra Storbritannien, stige i pris i supermarkederne,” siger Michael Bremerskov Jensen, fagchef for international handel i Dansk Erhverv: ”Så kan det godt være, at det bliver billigere for butikkerne at købe britiske varer, fordi pundet falder i værdi. Men det vil ikke opveje den ekstra udgift, der kommer på grund af toldsatsen, og det vil de danske forbrugere mærke ude i butikkerne,” siger han. Danske virksomheder importerede i 2018 varer for 23,5 milliarder kroner på tværs af hundreder af varekategorier fra Storbritannien. Det viser en opgørelse, som Dansk Industri har lavet på baggrund af tal fra Danmarks Statistik. I Dansk Industri mener europapolitisk chef Anders Ladefoged, at der under alle omstændigheder vil være én stor taber ved et Brexit uden en politisk aftale: ”For virksomhederne er det her en meget ubehagelig situation. De risikerer at betale told på de varer, de importerer, mens de varer, de sælger, kan blive dyrere for briterne at købe, hvis pundet falder yderligere. Denne situation skaber usikkerhed og en masse besværlighed, som kunne være undgået. Det er meget bekymrende, at man i Storbritannien snakker om Brexit uden en aftale,” siger Anders Ladefoged. I Dansk Erhverv er Michael Bremerskov Jensen forsigtig optimist. Han kan stadigvæk ikke forestille sig, at der kommer et scenarie, hvor briterne bare træder ud af EU. ”Det vil være til så stor gene for de europæiske forbrugere, at jeg tror, at man kommer med en række nød-beslutninger om fortsat handel i sidste sekund, hvis Storbritannien bare crasher ud den 31. oktober,” siger han.
Kilder: Weekendavisen, s. 9; Jyllands-Posten, s. 13; Børsen, s. 18; B.T., s. 4-5; Jyllands-Posten, s. 8-9

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Handel: Trumps besøg i Danmark vækker begejstring i Erhvervslivet
Flere medier skriver i dag om den amerikanske præsident Donald Trumps kommende statsbesøg i Danmark i begyndelsen af september. Berlingske skriver, at præsident Trumps statsbesøg i Danmark vækker stor begejstring i dansk erhvervsliv. Enzymvirksomheden Novozymes, der har fabrikker og milliardsalg i USA, er ikke i tvivl om, at fællesskabet mellem de to lande er til gavn for danske virksomheder. ”Det er glædeligt for danske virksomheder, at Danmark bliver brandet godt i USA. At den amerikanske præsident kommer herover på et kort besøg er jo et udtryk for, at Danmark betyder noget for USA, og den bredere forståelse er til gavn for danske virksomheder,” siger Peder Holk Nielsen, administrerende direktør i biotekselskabet Novozymes. Han bakkes op af Brian Mikkelsen, administrerende direktør i Dansk Erhverv: ”Det betyder ufatteligt meget for dansk erhvervsliv, at præsident Trump kommer til Danmark. Ud over at landet har verdens største økonomi og er et af vores største eksportmarkeder, åbner præsidentbesøget nogle døre, som er en gylden mulighed for dansk erhvervsliv. Der vil både blive skabt givtige kontakter og mere opmærksomhed om danske produkter,” siger Brian Mikkelsen. Med en årlig eksport på omkring 100 milliarder kroner til USA er det amerikanske marked uhyre vigtigt for danske virksomheder. Den danske eksport til USA bliver kun overgået af vores to nabolande Tyskland og Sverige. Over de seneste ti år er den danske eksport til USA steget med næsten 30 milliarder kroner. Det er blandt andet inden for medico, miljøløsninger og energiområdet, at danske virksomheder står særligt stærkt i USA. ”Det er virkelig vigtigt, at vi fra dansk side appellerer til, at USA tager ansvar for at løse de globale klimaudfordringer, vi står overfor,” siger Peter Thagesen, underdirektør i Dansk Industri. Statsminister Mette Frederiksen (S) glæder sig over besøget. ”Jeg ser frem til at møde den amerikanske præsident i Danmark, hvor vi vil drøfte globale emner af fælles interesse, og hvordan vi sammen kan styrke samarbejdet mellem Danmark og USA inden for blandt andet sikkerhedspolitik, arktiske spørgsmål og fremme af samhandel og investeringer,” udtaler hun. Statsbesøget finder sted 2.-3. september. Donald Trump bliver den fjerde amerikanske præsident i historien til at besøge Danmark.
B.T. fortæller at statsbesøget i både Polen og Danmark er godt for Trumps image. Trump er populær i Polen, hvis ledere ligesom den amerikanske præsident leder an i en nationalkonservativ retning. Polen har helt i Trumps ånd lagt sig ud med EU på en række områder og blandt andet afvist flygtninge. Den formelle grund til Trumps nye besøg i Polen er at deltage i en højtidelighed for 80-året for Nazitysklands angreb på landet.
Jyllands-Postens lederskribent byder Trump velkommen, og skriver blandt andet: ”Ikke overraskende mener dele af det politiske spektrum i Danmark, at demonstrationer er vigtigere end dialog. Blandt dem er SF's Karsten Hønge, der under statsbesøget helt stensikkert både vil demonstrere mod præsident Trump, og gerne vil være med til at organisere demonstrationerne. Dermed giver han den i samme patetiske rolle, som Labour-lederen, Jeremy Corbyn, gjorde, da Trump for to måneder siden var på officielt statsbesøg i Storbritannien. Også Alternativets leder, Uffe Elbæk, har stillet sig op i hylekoret for at tækkes sit diminutive publikum. Det store flertal af danskerne vil derimod glæde sig over besøget og muligheden for den direkte, demokratiske dialog mellem den danske regering, dansk erhvervsliv og den amerikanske præsident. Welcome, Mr. President!”
Kilder: Jyllands-Posten, s. 20; Berlingske, s. 4-5, 6; B.T., s. 10-11

Andre EU-historier

Handel: Trump gør bedst i at slutte fred i handelskrigen med Kina
I et debatindlæg i Jyllands-Posten skriver, Peter Lundgreen, CEO, Lundgreen Capital, blandt andet: ”Det er yderst spændende dage i Shanghai, hvor der igen forhandles om en løsning på handelskrigen mellem USA og Kina. Som optakt har præsident Trump naturligvis sagt, at han er skuffet over kineserne, hvilket igen har skuffet de asiatiske investorer på forhånd. Min vurdering er, at man ikke skal underkende, at Trump trods alt har sendt topfolkene af sted - som USA's chefforhandler, Robert Lighthizer, og den amerikanske finansminister, Steven Mnuchin. De bliver matchet af vicepremierminister Liu He, der i den politiske top i Kina har handelsaftaler som sit ansvarsområde. Hvor stort forhandlingsmandatet er, mener jeg er uklart, men til gengæld er han tæt på præsident Xi. Jeg ser det som et signal fra USA's side, og jeg argumenterer stadig, at det politisk endnu mest profitable for Trump er en fornuftig aftale frem for at optrappe handelskrigen.” Han skriver også, at Eurozonens vækst i BNP er det laveste siden 2013. Det viser et indeks for erhvervsklimaet, som EU-Kommissionen indsamler: ”Helt utvivlsomt betyder udviklingen, at Den Europæiske Centralbank sænker renten i september, men det, som jeg giver ekstra opmærksomhed, er, hvilke pengepolitiske tiltag der ellers kommer, da en rentesænkning på 0,10 procent slet ingen betydning har for eurozonens økonomi. […] Tyskland har i en årrække holdt eurozonens økonomiske vækst oppe i de samlede statistikker, men når nu Tyskland pludselig også bremser op, så går det stærkt nedad i de fælles nøgletal for eurozonen. Det er for alvor ved at blive tydeligt for flere investorer, hvor bekymrende det er med et arbejdsmarked, der begynder at vise svaghedstegn nu, hvor BNP-væksten allerede er faldet til næsten nul.”
Kilde: Jyllands-Posten, s. 10

Udenrigspolitik: Derfor vil præsident Trump ikke i krig med Iran
I et debatindlæg i Berlingske, skriver Philip Christian Ulrich, forfatter og udenrigsredaktør på Kongressen.com: ”Der var en iøjnefaldende mangel på debat om dansk udenrigspolitik ved forårets folketingsvalg, men regeringens udmelding om et muligt dansk bidrag til en europæiskflådemission i Den Persiske Golf har fået debatten til at rase. Problemet er bare, at denne debat oftere er præget af folks fordomme om præsident Trumps udenrigspolitiske ønsker, end at folk reelt har hørt efter og fulgt, hvad han har gjort i sine to et halvt år i Det Hvide Hus. Når man kigger på folks reaktioner især på sociale medier, ser man ofte modstand baseret på, at Danmark ikke skal være del af endnu en amerikansk krig i Mellemøsten, og at præsident Trump har en interesse i en krig med Iran for at sikre genvalg i 2020. Men disse udsagn vidner om en manglende forståelse både af, hvad det er, Danmark ser ud til at ville sende bidrag til, og en mere generel manglende forståelse af præsident Trumps udenrigspolitiske linje. […] Det, den danske regering har forholdt sig til, er en forespørgsel fra den britiske regering om et bidrag til en europæisk flådemission for at sikre civil skibsfart gennem Hormuz Strædet. […] Med verdens femte største handelsflåde er det derfor oplagt, at vi bliver spurgt om at bidrage. Flådemissionen er en afskrækkelsesmission for at sikre fri færdsel på verdenshavene, alt imens de europæiske lande klart giver udtryk for støtte til Iran-aftalen fra 2015. Udfordringen for de europæiske lande bliver derfor at balancere flådemissionen og spørgsmålet om Iran-aftalen som to separate sager.”
Kilde: Berlingske, s. 24-25

Sundhed: Forvirrende EU-kort rammer syge borgere
B.T. og Kristeligt Dagblad skriver begge, at det blå EU-sygesikringsbevis skaber fortsat problemer for et stort antal danske turister, som rammes af akut sygdom under deres ferie i Europa. Således måtte 4.500 danskere sidste år have penge op af lommen og selv betale for at få hjælp. Det blå kort skulle ellers i mange tilfælde dække udgifterne ved behandlingen. Det viser de nyeste tal fra Styrelsen for Patientsikkerhed. Til sammenligning var tallet det samme for 2017, mens der i 2016 var tale om 4000 danskere, der søgte om refusion. ”Det kan enten være fordi, man ikke har husket at få det blå EU-sygesikringskort med, eller fordi man har modtaget behandling på en privat sundhedsklinik. I nogle tilfælde accepterer behandlingsstedet ikke det blå kort. Vi får også mange refusionsansøgninger,” siger jurist og specialkonsulent hos Styrelsen for Patientsikkerhed Elisabeth Kjøller. En stor del af ansøgningerne kommer fra sygebehandling i Spanien, Østrig, Frankrig, Italien og Tyskland. Det blå sygesikringskort giver ret til lægehjælp i EU og EØS-landene.
Kilde: B.T., s. 8; Kristeligt Dagblad, s. 2

Finansielle anliggender: Hvad venter Mario Draghi på?
I et debatindlæg i Jyllands-Posten, skriver Elizabeth Mathiesen, økonom i SEB: ”Den Europæiske Centralbank (ECB) ændrede ikke ved pengepolitikken på rådsmødet i juli, men de kom med signaler, der peger på, at der sker noget stort på mødet i september. Det er bedre end ingenting, men der er også en risiko ved at udskyde en aktiv lempelse. Draghi forklarede, at renten vil blive på det nuværende niveau eller lavere i lang tid fremover. Godt nok signalerer ECB en rentesænkning, men de skal først forberede tiltag, så bankerne bliver beskyttet mod effekten af de lavere renter, og dertil undersøge, hvordan man kan lave opkøbsprogrammer - de såkaldte kvantitative lempelser - i praksis. Det er selvfølgelig positivt, at de undersøger mulighederne. Men man kan spørge sig selv, hvorfor de ikke har gjort forberedelserne på forhånd. Måske er der i virkeligheden ikke enighed i toppen af ECB om, at der skal lempes? Markederne var heller ikke imponerede, og de europæiske aktier faldt efter ECB's beslutning. Spørgsmålet er, om Draghi virkelig var overbevisende eller bare forsøgte at tale udenom.” I et debatindlæg i Børsen, skriver Anders Svendsen, chefanalytiker, Nordea Markets: ”Onsdag aften valgte den amerikanske centralbank, Fed, at sænke sin styringsrente for første gang siden finanskrisen, og i sidste uge lovede Den Europæiske Centralbank, ECB, at sænke sin styringsrente og genstarte sit opkøbsprogram til september. Effekterne herhjemme ses tydeligst i den store konverteringsaktivitet op til tredje kvartals terminen, der følger af, at de lange realkreditrenter er faldet markant. […] ECB-chefen, Mario Draghi, har dog om nogen været i stand til at finde nye måder at lempe pengepolitikken på, når værktøjskassen har syntes allermest tom, hvilket da også har givet ham tilnavnet “Super Mario”. Mødet i sidste uge var ingen undtagelse.”
Kilder: Børsen, s. 4; Jyllands-Posten, s. 11

Interne anliggender: Polske byer vil være LGBT-fri
Jyllands-Posten fortæller, at den nationalkonservative polske regering fører en skarp værdipolitik, der sætter seksuelle mindretal under hårdt pres. Men vælgerskaren vokser ufortrødent. Den lille provinsby Siedlce vil nu følge efter en håndfuld andre byer i provinsen, der har erklæret, at de vil være LGBT-fri. Dermed er det forbudt at udbrede informationer om homo-, bi- eller transseksuelle på skoler, arbejdspladser og i det offentlige rum. Byernes udmelding er en opbakning til lederen af landets regeringsparti, PiS, Jaroslaw Kaczynski, som op til europaparlamentsvalget kaldte LGBT-rettigheder for en import, der truer selve fortsættelsen af den polske stat. Siden den kom til magten i 2015, har den polske nationalkonservative regering flere gange påkaldt sig voldsom kritik både inden for og uden for landets grænser. Især de omstridte reformer af retsvæsenet har fået EU til at gå i rette med landet, fordi de set fra Bruxelles underminerer retsstaten.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 11

Sikkerhedspolitik: Danmark frygter korruption, men outsourcer it-sikkerhed til Rumænien
Politiken skriver, at Rumænien kæmper med spiontjenester, der bryder loven, og korruption. Det til trods, så udflytter danske teleselskaber driften af deres netværk til Rumænien. Selv om landet i dag er medlem af Nato og EU, kæmper landet fortsat med arven fra den frygtede efterretningstjeneste Securitate, som overvågede og undertrykte befolkningen under den kolde krig. Det siger Georgiana Iorgulescu, administrerende direktør for ngo'en Centrul de Resurse Juridice (CRJ), som arbejder for øget retssikkerhed og respekt for menneskerettighederne i Rumænien. EU-Parlamentet udtrykte i november »dyb bekymring« over en række rumænske lovreformer, som risikerede at underminere kampen mod korruption, og opfordrede til at styrke kontrollen med efterretningstjenesterne. I april i år sendte Danmark og 11 andre lande, heriblandt USA, et åbent brev til den rumænske regering. I brevet advarer afsenderne mod regeringens bebudede reformer af retsvæsnet, som risikerer at bremse kampen mod korruption og underminere domstolenes uafhængighed. Hvorvidt bekymringerne er relevante for mobiludflytningen, vil forsvarsminister Trine Bramsen (S) ikke forholde sig til.
Kilde: Politiken, s. 6

Migration: I mellemtiden i Libyen
Weekendavisen skriver i sin analyse af migrations-situationen i Libyen: ”Den illegale strøm af mennesker fra Afrika til Europa er faldet i de seneste år, men prisen har været høj. Tilbageholdte migranter og flygtninge i Libyen udsættes for voldtægt, lemlæstelse og mord. Rækken af grufulde rapporter fra landet øger presset på EU, der støtter den libyske kystvagt. I sidste uge skete det igen. Et fartøj med flygtninge og migranter på vej mod Europakæntrede ud for den libyske kyst. I virkeligheden var der tale om ikke ét, men to eller tre fartøjer, der var bundet sammen til en flåde for at spare på motorkraften. Denne gang frygtes op imod 150 omkomne ved det, FN betegnede som den værste ulykke på Middelhavet i år. […] Efter de store migrationskriseår blev EU sydlige grænse ved Italien i realiteten fremskudt til Libyen, som med støtte fra unionen til blandt andet den libyske kystvagt sørger for at holde antallet af afgange og ankomster til Europa nede. Det har sin pris, ikke bare i euro, men også i form af menneskeliv og brud på menneskerettighederne, hvis man skal tro det hav af rapporter og øjenvidneskildringer, der bare i det seneste års tid har fokuseret på forholdene i det urohærgede land. Der var ingen redningsskibe fra humanitære organisationer i farvandet. Flere af dem er beslaglagt og bundet til kajen på Sicilien. EU var heller ikke til stede med skibe i det omkring 300 kilometer brede grænsevand mellem kontinenterne, efter at den såkaldte overvågnings- og redningsoperation Sophia har indstillet sine patruljeringer til søs, da Italien kraftigt har indskrænket skibes muligheder for at anløbe havne med flygtninge og migranter. […] ”Alt for længe har EUs ledere skubbet EUs grænse frem til Libyen og påtvunget libyerne deres migrantkrise. Det er uretfærdigt både over for libyerne og for flygtningene, migranterne og asylansøgerne,” siger Sam Turner, leder af Læger uden Grænsers mission til Libyen. EU peger imidlertid på, at de 338 millioner euro, der siden 2014 er udbetalt til projekter i Libyen fra The EU Trust Fund for Africa, er gået til beskyttelse, hjælp og alternativer til migranter, flygtninge og internt fordrevne, som der står på fondens hjemmeside.”
Kilde: Weekendavisen, s. 10

Detaljer

Publikationsdato
2. august 2019
Forfatter
Repræsentationen i Danmark