Fredag den 2. marts

Fredag d. 2. marts 2018

Tophistorier

Italiens gældsbjerg kaster skyer over gyservalg
Flere af dagens aviser har fokus på Italien inden det kommende valg på søndag. Børsen skriver, at udfaldet af Italiens parlamentsvalg søndag står fuldstændigt åbent og meningsmålingerne peger på dødt løb mellem tre blokke. Berlingske skriver, at Italien går mod et splittet partilandskab. Der er indgået en aftale mellem Berlusconi og Liga-lederen Matteo Salvini om, at det parti, som bliver størst af de to, skal lede en regering, men da Berlusconi har forbud mod at stille op på grund af en efterforskning om skattesvindel i hans virksomheder, siger han, at han er parat til at vige pladsen som leder til fordel for Antonio Tajani, formanden for Europa-Parlamentet. Højrefløjen består af fire partier, hvoraf de største er Silvio Berlusconis centrumhøjre Forza Italia og det langt mere højreorienterede Liga (det tidligere Liga Nord) og Roberto D'Alimonte, som leder departementet for politisk videnskab på Roms Luiss Universitet, mener umiddelbart, at det er usandsynligt, at et af de store partier får flertal. Både Berlingske og Jyllands-Posten skriver, at Italiens økonomi slæber sig frem og det økonomiske opsving i Italien har ikke tilnærmelsesvis samme kraft som i andre dele af Europa, og de fundamentale udfordringer er de samme som før. “Vi anser det italienske valg for at være den overhovedet største, kendte politiske risiko i Europa i år. Tydeligvis er risikovurderingen en anden i Italien,” siger Carsten Hesse, økonom i Berenberg, Hamborg. Den store udfordring for den kommende regering er, at det aktuelle økonomiske opsving endnu ikke er nået ned til de mere ydmyge dele af det italienske samfund. “Givet er det, at uanset sammensætningen af en ny regering, vil den ikke kunne tilfredse både vælgerne og de finansielle markeder. Da den Europæiske Centralbank (ECB) samtidig står i begreb med at skulle afvikle sit program for støtteopkøb af stats- og erhvervsobligationer, kan situationen hurtigt blive delikat for Italien,” siger Tina M. Fordham fra Citigroup. Daniel Lacalle, der er cheføkonom i den spanske kapitalforvalter Tressis Gestion, vurderer, at det kan få store konsekvenser, hvis de eurokritiske partier får afgørende indflydelse efter valget, da det kan få en afsmittende effekt på andre europæiske lande, hvis Italien melder sig ud af EU. “Den største risiko er, at de eurokritiske partier foreslår en skilsmisse fra EU. Dette vil være ødelæggende for sammenhængskraften i euroområdet. Jeg anser det dog som mindre sandsynligt, da det i så fald vil være umuligt at finansiere de høje offentlige udgifter, og det vil have stor negativ indvirkning på den italienske banksektor,” siger Daniel Lacalle. Information skriver, at Matteo Renzi blev betragtet som det europæiske håb, der skulle reformere Italien og genrejse landets økonomi, men den tidligere premierministers selvtilstrækkelighed er blevet for meget for italienerne og søndagens parlamentsvalg kan blive hans politiske dødsstød - eller fundamentet for et uventet comeback. Renzis valgkampagne har været kendetegnet af ønsket om et stærkt samarbejde med EU og sammen med støttepartiet 'Mere Europa' forsøger Renzi at brande sin alliance som Italiens eneste ansvarlige alternativ. “EU er selvfølgelig bekymret over, at mere end halvdelen af de italienske vælgere ser ud til at stemme på EU-kritiske partier. Vil Italien få en stabil, ikke populistisk og proeuropæisk regering de kommende år? Eller får Italien en ustabil, populistisk og antieuropæisk regering, som vil bryde med den Europæiske Centralbank? Det er dét, italienerne stemmer om på søndag, og det ved EU selvfølgelig godt,” siger Gianni Riotta, der i årevis har beskæftiget sig med italiensk politik, blandt andet som chefredaktør på avisen Il Sole 24 Ore.
Berlingske, s. 10-11, 16; Jyllands-Posten; s. 12-13, Ekstra Bladet; s. 16, Information, s. 8-9; Weekendavisen, s. 7; Børsen, s. 27 (02.03.2018)

Prioritede historier

Mays Brexittale vil udfordre hård EU-position
Flere af dagens aviser skriver om den bekymrende afstand mellem den britiske premierminister Theresa May og EU. Information og Kristeligt Dagblad skriver, at May straks afviste det juridiske udkast, som EU-Kommissionen præsenterede onsdag. Børsen og Politiken skriver, at når May fredag skal holde sin Brexittale, så vil EU holde øje med detaljer og graden af realisme. Både EU-præsident Donald Tusk og EU-Kommissionens chefforhandler Michel Barnier har omtalt modellen, hvor briterne vælger og vrager, hvilke dele af det indre marked de ønsker adgang til, som en britisk "illusion". Både Dansk Industri (DI) og Dansk Erhverv ser en øget risiko for, at der ikke kommer en Brexitaftale, fordi den britiske regerings forventede udspil til Brexitforhandlingerne ligger så langt fra det, EU vil tilbyde. "Der er grund til at være bekymret over, at parterne står så langt fra hinanden, og at de har så forskellig en vision af, hvad der er muligt og ønskeligt. Det er meget forskellige løsningsmodeller, som bygger på en helt forskellig vurdering af, hvad man som tredjeland kan opnå af aftale med EU," siger Anders Ladefoged, europapolitisk chef i DI. Politiken skriver, at May er under pres fra sine egne og når hun forhandler med EU om sit lands exit, så skal hun tilfredsstille to meget uenige grupper i sit bagland, som hver især truer med at trække tæppet væk under hende. Politiken skriver også, at at dagens tale af May bliver imødeset med spænding, fordi premierministeren dårligt kan undgå at blive mødt med modstand, hvis hun går bare den mindste smule mere i detaljer med, hvad hun vil. Berlingske skriver, at en ny undersøgelse viser, at Storbritannien rasler ned af listen som et vækstmarked for de danske topledere på grund af Brexit. Det årlige toplederpanel fra PwC blev blandt andet blevet spurgt om, hvilke vækstmarkeder, de mener, bliver de vigtigste her i det nye år og resultatet viser, at Storbritannien rasler ned ad topledernes liste og USA er topledernes foretrukne marked i år. ”USA er lidt todelt. Vi har dollaren, som gør det lidt sværere på det amerikanske marked, og Trump har raslet med sablen omkring toldsatser. Det ændrer ikke på, at der er godt gang i amerikansk økonomi. Væksten bliver endnu højere i år end sidste år. Det giver virksomhederne rigtigt gode muligheder,” siger chefanalytiker i DI, Allan Sørensen. Weekendavisen skriver, at iagttagere mener, at Premierminister Theresa Mays og Labourleder Jeremy Corbyns Brexit-taler i denne uge og konsekvensen kan blive, at der slet ikke kommer en aftale mellem EU og briterne.
Information, s. 7; Kristeligt Dagblad, s. 7; Børsen, s. 28; Politiken, s. 6; Berlingske, s. 14; Weekendavisen , s. 11 (02.03.2018)

Arbejdsmarkedspolitik

Lige løn for samme arbejde skal bremse ræset mod bunden
Kompromiset, som efter mere end 10 års forberedelse natten til torsdag blev landet mellem EU's institutioner, betyder, at en polak skal have samme løn som en dansk håndværker og efter 18 måneder skal han eller hun omfattes af al dansk lov. Dette er et stort skridt mod løndumping og bedre beskyttelse af de flere millioner europæere, der hvert år udstationeres for at arbejde i et andet EU-land end deres eget. De nye regler træder dog først i kraft om to år, men det sænker ikke glæden hos de nøgleaktører, der har forhandlet aftalen på plads. ”Vi får bedre beskyttelse af udstationerede arbejdere fra dag 1. Og vi har nået vores mål om at sikre mere fair konkurrence og betingelser på arbejdsmarkedet. Arbejdere bør være kolleger med hinanden i stedet for at være konkurrenter på arbejdsmarkedet. Med denne aftale får vi bremset kapløbet mod bunden og den sociale dumping,” siger den ene af Europa-Parlamentets to forhandlere Agnes Jongerius (S) om resultatet.
Jyllands-Posten, s. 12 (02.03.2018)

Beskæftigelse, vækst og investeringer

Femern trues af ny milliard regning
Jyllands-Posten skriver, at nye udfordringer kan betyde, at økonomien bliver slået i stykker for sænketunnelen mellem Rødbyhavn på Lolland og den naturbeskyttede tyske ø Fehmarn. De nye problemer handler i bund grund om betingede kontrakter for 30 milliarder kroner og om EU-støtten til projektet, da nye forsinkelser har skabt usikkerhed om begge. Ifølge Transportministeriet har EU-Kommissionen tilkendegivet, at der vil være mulighed for at forlænge støtteperioden til udgangen af 2022, men den beslutning kan endnu ikke tages, da man stadig afventer den tyske godkendelsesproces. EU's transportkommissær, Violeta Bulc, oplyste til Politiken i sidste uge, at det ikke længere er sikkert, at der er penge i EU-budgettet til at støtte Femern, da briternes afsked med EU efterlader et hul i pengetanken.
Jyllands-Posten, s. 1, 4-5 (02.03.2018)

Det digitale indre marked

Dansk "tech-plomati" rammer ned i værdiopgør med it-giganter
Kristeligt Dagblad bringer et interview med Casper Klynge, Danmarks første Tech-ambassadør. Meningsdannere og tidligere teknologievangelister i både USA og Europa advarer om, at sociale medier og søgetjenester som Facebook og Google har fået for megen magt over brugerne og endda udgør en trussel mod det vestlige demokrati og politikere og institutioner er begyndt at forsøge at stille virksomhederne til ansvar. Blandt andet arbejder EU med konkurrencekommissær Margrethe Vestager i spidsen for at opstille rammer for teknologivirksomhedernes adfærd. “Vi går i kritisk dialog med virksomheder både her i USA, i Europa og i Asien om, hvad de laver, og hvordan vi kan samarbejde i forhold til at opstille regler, rettigheder og begrænsninger på ny teknologi på en måde, hvorpå vi beskytter basale værdier. En af vores vigtigste opgaver er at få overbevist virksomhederne om, at der er nogle fundamentale værdier, som de må leve op til for deres egen bundlinjes skyld. Vi beskæftiger os også med spørgsmål som eksempelvis, hvorfor kineserne investerer så meget i kunstig intelligens, hvad deres målsætninger er, og hvad kommer det kommer til at betyde i forhold til international politik," siger Casper Klynge.
Kristeligt Dagblad, s. 6 (02.03.2018)

Institutionelle anliggender

Britiske politikere vil vide, om denne mand vandt Brexit
Alexander Nix, direktør for Cambridge Analytica, tog æren for psykologisk kortlægning, der fik Trump valgt i USA og nu bliver han afhørt om sin rolle i Brexit I det britiske underhus. “Cambridge Analytica slog sig for nylig sammen med Leave. EU - den største organisation, der advokerer for britisk udmeldelse af EU. Vi har allerede hjulpet med at forstærke deres kampagne på sociale medier ved at sørge for, at de rigtige budskaber kommer ud til de rigtige vælgere. Kampagnens facebookgruppe vokser med 3.000 mennesker om dagen,” skrev Alexander Nix i artiklen på campaignlive.co.uk. Han har dog forklaret at det var en fejl, da artiklen blev skrevet af en lidt overivrig pr-konsulent, som kom til at sende den ud i hans navn, inden der var indgået en aftale og han fastslår, at en sådan aftale kom aldrig i stand. Undersøgelseskommissionen skal nu forsøge at afdække om Nix taler sandt.
Politiken, s. 10 (02.03.2018)

Direktør ønsker EMA til Holland
I november var der stemmeforlig mellem Amsterdam og Milano i kapløbet om det prestigefyldte europæiske lægemiddelagentur, EMA. Derfor blev det afgjort ved lodtrækning, som faldt ud til hollandsk fordel. Tre måneder senere står det klart, at Hollands bud på agenturets bygning ikke står klar, når agenturet efter planen flytter fra London 1. april 2019, hvilket har fået italienske parlamentarikere til at rase og kræve en ny afstemning. Men Thomas Senderovitz, der er direktør i Lægemiddelstyrelsen og sidder i bestyrelsen for EMA, synes ikke, at der er behov for en ny afstemning. “Jeg håber virkelig, at man holder fast på, at EMA flytter som planlagt, fordi det vil være et rigtig, rigtig stort problem for den europæiske lægemiddelsituation og dermed også for patienterne, hvis der ikke kommer klarhed over det. Der er ikke brug for yderligere diskussion, der er behov for eksekvering," siger Thomas Senderovitz. Spørgsmålet om en ny afstemning vil blive behandlet i Europa-Parlamentet i marts.
Børsen, s. 23 (02.03.2018)

EU's nye topembedsmand: Brutal, magtfuldkommen og en professionel skallesmækker
Information skriver, at den tyske Martin Selmayr er blevet kaldt Bruxelles' svar på Rasputin. Selmayr har netop sikret sig det absolutte topjob for en EU-embedsmand, generalsekretær, men stormen om hans kontroversielle kometkarriere er også historien om en EU-Kommission, der ifølge nogen har haft brug for en strammere kurs. “Man kan være uenig i den politiske dagsorden, han og Juncker kører, men man kan ikke påstå, at Selmayr ikke har politisk flair og intelligens,” siger en af de mest erfarne danske EU-kendere, Poul Skytte Christoffersen, der har været topembedsmand i EU's ministerråd og nu arbejder som rådgiver for konsulenthuset Teneo Cabinet DN og fortsætter: “Traditionelt er der to meget magtfulde personer i Europa-Kommissionen: kommissionsformandens stabschef og generalsekretæren.” Morten Løkkegaard, der er medlem af Europa Parlamentet for Venstre, mener at Selmayr er en mand, der har lært at spille spillet og stræber efter indflydelse, men synes også det er tydeligt, at Juncker-kommissionen er blevet langt mere stringent og effektivt veldrevet end under den tidligere kommissionsformand Barroso. “Og det står en skallesmækker som Selmayr også bag. Hvis det hele sejler i Kommissionen, er vi jo heller ikke glade,” siger Løkkegaard.
Information, s. 10-11 (02.03.2018)

Skattesnydere, skoleskyderier og somaliske kvinder
Kristeligt Dagblad bringer Ugens debat, som er skrevet af tidligere højskoleforstander Jørgen Carlsen. Han skriver blandt andet: “Verdens mest magtfulde dansker har man sagt om Margrethe Vestager (R). Som konkurrencekommissær i EU har hun høstet stor hæder og anerkendelse. Stålsat og uforfærdet er hun gået i kødet på økonomiske giganter som Google, Amazon, Apple og Facebook, som er sigtet for at snyde på vægten og står til bøder i milliardklassen. […] Hun er endda blevet nævnt som en oplagt kandidat til posten som formand for Europa-Kommissionen efter Jean-Claude Juncker. Den franske præsident, Emmanuel Macron, ser et stort lys i hende. For nylig har hun udtalt til BT, at hun befinder sig godt i Bruxelles og er "frisk på et mandat mere", når den nuværende beskikkelsesperiode udløber næste år. […] I øvrigt er rygtet om Lars Løkke Rasmussens afvisning af Margrethe Vestager nået ned i Europa-Parlamentet. Det har ifølge Berlingske blandt andet affødt en tweet fra den tyske europaparlamentariker Sven Giegold: "Breaking! Godt nyt for Europas skattesnydere. Danmark vil måske ikke nominere den stærkt succesfulde kommissær Vestager igen."
Kristeligt Dagblad, s. 8 (02.03.2018)

Interne anliggender

Alle politiske fadæsers Mutti
Weekendavisen bringer en kommentar skrevet af Niall Ferguson, britisk historiker og tilknyttet Hoover Institution ved Stanford University i USA. Han skriver blandt andet: “Jeg har flere indvendinger mod Merkel. Jeg mener, at hun har reduceret Tyskland til en tilstand af faretruende geopolitisk og militær svaghed. Jeg mener, at hun har bidraget væsentligt til den europæiske forkludring af de arabiske revolutioner, som igen har udløst masseudvandringen over Middelhavet. Jeg mener, at hun har gjort ikke så lidt for at gøre den globale finanskriseværre, end den havde behøvet at være for Sydeuropa, ved først i sidste øjeblik at indføre hjælpeaktioner. Dette har i høj grad forøget usikkerheden om euroens fremtid. Og jeg mener også, at hun må bære en lige så stor del af ansvaret for Brexit som enhver britisk politiker, fordi hun undervurderede den trussel, som Brexit-tilhængerne udgjorde, og derfor kun tilbød David Cameron latterlige indrømmelser vedrørende arbejdskraftens fri bevægelighed på et tidspunkt, hvor han havde desperat brug for en konkret, ægte aftale. Uanset hvad Brexit kommer til at betyde for Storbritannien, er jeg temmelig sikker på, at den vil vise sig at være til skade for Europa og til skade for Tyskland.”
Weekendavisen, s. 6 (02.03.2018)

EU's Brexitforhandler besøger fiskerne i Thyborøn
Altinget skriver, at lørdag besøger EU's chefforhandler for Brexit, Michel Barnier, det nordjyske for at tale om dansk fiskeri efter Brexit. "Han kan tale med nogle fiskere og se, hvad det er for nogle problemstillinger, vi står over for. På alle områder er det væsentligt, at han kommer ud," siger administrerende direktør for Danmarks Fiskeriforening Niels Wichmann og fortsætter: "Vi har arbejdet på at få meddelelsen om væsentligheden af fiskeriet ind på den politiske lystavle. Når det er på lystavlen, er det vigtigt at få det højt op på forhandlingsdagsordenen i forbindelse med Brexit. Eftersom han er chefforhandleren for alle EU27-lande, så er det super, at han får den indsprøjtning fra dansk fiskeri."
Altinget (02.03.2018)

Klima

Farligt vejr?
Weekendavisen skriver, at et nyt studie i det videnskabelige tidsskrift Nature Climate Change peger på mangler i forskningen og advarer mod at overvurdere sammenhængen. Mange kan blive enige om, at klimaet ikke i sig selv er årsag til voldelige stridigheder, men at vejrmæssige begivenheder i visse tilfælde bliver en medvirkende faktor. Både FN, EU og NATO betegner klimaforandringer som en såkaldt 'threat multiplier', som kan gå hen og forværre den politiske ustabilitet i verdens i forvejen mest ustabile regioner som følge af ændrede vejrmønstre. “Vi skal fortsat fokusere på lande som Kenya og Sudan, men vi skal samtidig i langt højere grad undersøge, hvordan lande og samfund håndterer tørke og andre klimamæssige udfordringer på en fredelig måde. Samtidig skal vi undersøge de voldsprægede lande langt mere detaljeret. Når et studie finder sammenhænge mellem klimavariationer og væbnede konflikter, skal vi studere disse lande og områder meget grundigt. Der er tale om komplekse sammenhænge, som ofte simplificeres,” siger forsker Halvard Buhaug.
Weekendavisen, s. 1-2 (02.03.2018)

Migration

S vil bruge landbrugsstøtte til at bremse migration fra Afrika
I sidste måned præsenterede Socialdemokratiet et udlændingesudspil, 'Retfærdig og Realistisk', der kort nævnt drejede sig om, at planen skal finansieres gennem en omprioritering af EU's eksisterende budget. “I EU skal man målrette nogle af de midler, vi bruger på landbrugsstøtte, til den her Marshall-plan for Afrika,” siger Socialdemokratiets gruppeformand i Europa-Parlamentet, Jeppe Kofod og fortsætter: “Ordningerne falder omkring to pcrocent om året nu, og man kan sagtens skære mere ned. Det vil være super fint. Den fælles landbrugspolitik er god og nødvendig, men støtteordningerne er unødvendige. Lad os tage nogle flere hug og prioritere pengene til nye indsatser som migrationsudfordringen.” Men så nemt ser det ikke ud for landbrugsorganisation Landbrug & Fødevarer. “Hvis EU virkelig kom med et forslag om kraftig reduktion af landbrugsstøtten, så ved jeg 100 procent sikkert, at nogle lande vil begynde at betale nationalt i stedet for. Så har vi ikke længere nogen fælles landbrugspolitik. Og hele fundamentet er jo, at vi har et fælles marked,” siger formand Martin Merrild. Altinget bringer et debatindlæg skrevet af Mette Frederiksen, formand for Socialdemokratiet. Hun skriver blandt andet: “Briterne forlader - desværre - EU, og vi skal i gang med at forhandle et nyt syvårigt budget i Unionen. Det giver os, der ønsker en bedre og bæredygtig fremtid for Afrika, en chance for at gentænke den måde, vi bruger pengene på. Socialdemokratiet har fremlagt ti konkrete forslag til, hvordan vi i EU løfter Afrika. De kan læses i vores udspil til en samlet udlændingepolitik for Danmark. Pladsen tillader mig nemlig ikke at gå i dybden med alle forslagene her. Men kernen er, at vi vil bruge færre penge på landbrugsstøtte og strukturfonde og i stedet investere mere i unge afrikaneres uddannelse, bane vejen for private investorer og løfte den langsigtede udviklingsbistand til Afrika markant.”
Jyllands-Posten, s. 14-15, Altinget (02.03.2018)

Sikkerhedspolitik

EU er en vigtig spiller i vores svar på nyt trusselsbillede
Altinget bringer et debatindlæg af forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V). Han skriver blandt andet: “Situationen er den, at særligt Ruslands ageren på Krim og i det østlige Ukraine har ændret de spilleregler, vi troede, der blev spillet efter på den internationale scene. […] Selv om NATO og USA langt hen ad vejen udgør Europas sikkerhedsgaranti, er der i EU en stigende erkendelse af, at Europa skal bidrage mere. Det ser vi i form af stigende forsvarsbudgetter og et styrket EU-samarbejde. Blandt EU's medlemslande er der en øget politisk vilje til at udbygge EU's fælles sikkerheds- og forsvarspolitik, og udviklingen har fart på. […] I EU og NATO er der bred enighed om, at udbygningen af EU's fælles sikkerheds- og forsvarspolitik kan og skal komplementere NATO's indsatser og instrumenter. Danmark har sammen med alle EU-lande i NATO som betingelse, at EU's forsvarssamarbejde ikke duplikerer NATO. Vi støtter i regeringen i det store og hele ambitionen om, at EU bedre skal kunne håndtere EU'ssikkerhedsudfordringer gennem en fælles sikkerheds- og forsvarspolitik. Det er ikke det samme, som at regeringen har planer om en folkeafstemning om Danmarks forsvarsforbehold. Det ligger ikke på tegnebrættet. Men vores forsvarsforbehold er - i stigende grad - en klods om benet. Det udelukker os fra at deltage i en ellers meget kærkommen og nødvendig styrkelse af EU-samarbejdet på sikkerheds- og forsvarsområdet.”
Altinget (02.03.2018)

Sundhed

Vi får ikke den bedste influenzavaccine
Den europæiske sundhedsmyndighed European Centre for Disease Prevention and Control (ECDC) opfordrer til indkøb af ny influenzavaccine, der også beskytter mod et særligt virus, der i fire år har plaget danskerne, men Statens Serum Institut afviser, at vaccinen er nødvendig. Dansk Folkeparti er dog klar til at følge EU-myndighedens råd og vil nu have sundhedsministeren til at svare på, hvilke faglige eller økonomiske overvejelser der ligger bag fravalget af den EU-anbefalede vaccine. “Vi skal selvfølgelig have den vaccine, der dækker bedst, så vi kan beskytte borgerne i risikogrupperne. Hvis det er et spørgsmål om penge, må vi finde dem, så vi kan sikre folk den bedste behandling,” siger Liselott Blixt, formand for Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg.
Politiken, s. 8 (02.03.2018)

Udenrigspolitik

Dame, konge, es, Putin
Jyllands-Posten bringer et debatindlæg skrevet af Jeppe Kofod, gruppeformand for Socialdemokratiet i Europa-Parlamentet. Han skriver blandt andet: “Næste år er der valg til Europa-Parlamentet. Det stiller os over for et ubekvemt spørgsmål: Hvor mange medlemmer vil cybertroldene få valgt ind der? Det optimistiske svar er ingen, men jeg ville ikke sætte penge på det. Derfor har vi brug for en konkret EU-handlingsplan, der kan forhindre russisk indblanding i Europa-parlamentsvalget 2019. Vi skal sikre hele systemet bedre mod hackere, så den formelle valghandling ikke bliver kompromitteret. Det er et vigtigt første skridt. Men endnu vigtigere er det med en styrket indsats over for spredningen af falske nyheder, der undergraver tilliden til vores demokratiske system som helhed. […] Men Facebook, Twitter og de andre sociale medier er også nødt til at tage et større ansvar. Den russiske propaganda bliver spredt på deres platforme, og det skal de tage alvorligt. Hvis ikke de vil gøre det frivilligt, kan retslige tiltag blive nødvendige. Man kan muligvis mene, at debatten om fake news er hysterisk. Alle fornuftige mennesker kan regne ud, at Hillary Clinton ikke er djævlen, og at Angela Merkel ikke er en alien. Men problemet er ikke så meget den enkelte historie. Det er den konstante strøm af misinformation, der udvisker forskellen på fakta og fiktion - dryp for dryp for dryp. Det er gift for et demokrati.”
Jyllands-Posten, s. 25 (02.03.2018)

Vi må ikke glemme Ukraine
Weekendavisen bringer et debatindlæg skrevet af Uffe Ellemann-Jensen (V), forhenværende udenrigsminister. Han skriver blandt andet: “Den ulovlige annektering af Krim og Ruslands krigsførelse i Østukraine har ført til vestlige sanktioner. Putin venter tydeligvis på, at vi bliver trætte af sanktionerne. Sådan er det jo gået før - efter den russiske krigsførelse i Georgien for ti år siden - hvor det kun tog et års tid, før Vesten kørte træt og lod det gå i glemmebogen. Og ind imellem ser det da også til, at der er sprækker. Som når den tyske udenrigsminister Sigmar Gabriel gør sig til talsmand for, at nu må man snart lette på sanktionerne, selv om Putin ikke opfylder løfter og aftaler vedrørende Ukraine - eller når det i den danske debat fremstilles, som om sanktionerne på fødevareområdet er vestlige. De er indført af Rusland som modsanktioner, og er naturligvis især generende for vestlige producenter. Propaganda-offensiven søger også at stemple Ukraine som en fascistisk 'failed state'. Også den smædekampagne siver ind mange steder, kan man se. Det er korrekt, at Ukraine stadig har store problemer med korruption og et ikke særligt velfungerende retssystem. Men på andre områder har Ukraine haft held til at gennemføre en række af de reformer, der skal bane vejen for det tætte økonomiske samarbejde med Vesten, som har været et brændende ønske hos ukrainerne - og som er den eneste vej ud af den økonomiske og politiske lammelse, der truer. Vi må ikke glemme Ukraine. Hvis først det hele falder sammen, bliver det endnu dyrere at redde situationen, end det vil være at gøre en indsats her og nu.”
Berlingske, s. 32-33 (02.03.2018)