Fredag den 2. november

Dagens EU-tophistorier

Udenrigspolitik: Iranske dødspatruljer jager en kile ind mellem Danmark, EU og USA
Flere medier skriver i dag om den tilspidsede situation ovenpå afsløring af iranske dødspatruljers virke i Danmark. Berlingske skriver, at det amerikanske pres på EU for at forlade atomaftalen med Iran tager til i styrke, i og med at Iran sender dødspatruljer til udlandet for at likvidere landets modstandere. USAs udenrigsminister, Mike Pompeo, lykønskede den danske regering med anholdelsen af en iransk morder. ”Gennem op mod 40 år har Europa været et iransksponsoreret terrormål. Vi opfordrer vores allierede og partnere til at konfrontere den fulde rækkevidde af Irans trusler mod fred og sikkerhed,” skrev Mike Pompeo i et tweet. USA ønsker, at EU forlader den indgåede Atomaftale med Iran. Forleden gik Danmarks udenrigsminister, Anders Samuelsen (LA), ud og understregede, at et brud med atomaftalerne ikke indgår i Udenrigsministeriets værktøjskasse. Det gør til gengæld det tiltag at kalde den danske ambassadør i Iran hjem til konsultationer, hvilket er et alvorligt skridt i en verden, der består af symbolhandlinger, samt at give en reprimande til den iranske ambassadør her i landet. Yderligere skridt kunne være at udvise iranske diplomater, at indefryse iranske penge i Danmark, såfremt sådanne findes, og endelig muligvis også at indføre sanktioner. Det sidste er det, Anders Samuelsen håber på, men dette tiltag er straks mere kompliceret. Det bliver dog et diplomatisk kunststykke, hvis Anders Samuelsen og en række EU-lande skal finde frem til sanktioner, der kan vedtages uden problemer.

Jyllands-Posten skriver, at Danmark har taget et usædvanligt og dristigt skridt ved åbent at gå ud og hænge Iran til tørre. Nu forestår et omfattende benarbejde med at sikre sig opbakning til den hårdtslående kurs, som både udenrigsministeren og statsministeren har bebudet: at få flere EU-lande til at støtte Danmark og at få vendt stemningen i EU, så Danmarks ønske om at indføre yderligere sanktioner mod Iran kan opfyldes. Over for sanktionerne står atomaftalen, som USA trak sig ud af i maj, men som europæerne herunder Danmark kæmper for at opretholde. Selv om regeringen understreger, at de to ting ikke skal knyttes sammen, så kan de i det storpolitiske spil, som Danmark har kastet sig ind i, i praksis vise sig svære at adskille. I bedste fald kan Danmarks krav udløse en unødig splittelse i Europa. B.T. fortæller, at udenrigsminister Anders Samuelsen (LA) først vil afvente et møde mellem EU-landenes udenrigsministre 19. november, før der meldes noget mere konkret ud. Det sagde han i går efter et møde i Udenrigspolitisk Nævn på Christiansborg. Weekendavisen beretter, at Iran intet har at tabe på operationerne i Europa. Sådan lyder vurderingen fra Ali Alfoneh fra Arab Gulf States Institute. ”Europæiske virksomheder er i forvejen på vej ud af Iran på grund af de amerikanske sanktioner, der ikke har noget med denne sag at gøre. Så hvis den danske stat ønsker at gengælde med sanktioner, er det temmelig begrænset, hvad man kan gøre mod Iran økonomisk,” siger han. Iran afviser fortsat at stå bag attentatforsøg i Danmark.
Kilder: Berlingske, s. 10; B.T., s. 6; Jyllands-Posten, s. 26; Kristeligt Dagblad, s. 2; Weekendavisen, s. 6, 12; B.T. Metro København, s. 6; B.T. Metro Danmark, s. 6

Institutionelle anliggender: Brexit-forhandlere øjner lys forenden af tunnelen
Flere medier skriver om Brexit og dets konsekvenser. Jyllands-Posten fortæller, at der hersker optimisme blandt Brexit-forhandlerne. Brexit er bestemt ikke hjemme endnu. Men pundet stiger, og optimismen vokser. Der tales om en aftale indenfor tre uger og en mulig delaftale for bankerne allerede nu. En ærke-Brexit-tilhænger har udtalt, at Theresa May godt - ganske vist med frygt som våben - kan få en Brexitaftale gennem parlamentet. Der blev varmet op til de positive nyheder allerede i sidste uge, da premierminister Theresa May fortalte parlamentet, at en skilsmisseaftale med EU var 95 procent hjemme. Hendes tidligere procentsats var 85, men blev forhøjet efter enighed om blandt andet enklaven Gibraltar ved EU-landet Spanien og britiske militærbaser i EU-landet Cypern, som tidligere var en britisk koloni. Onsdag offentliggjordes et brev fra Brexitminister Dominic Raab, hvori man kunne læse, at om bare tre uger ville den være "hjemme". The Times fortalte torsdag morgen, at der skulle være indgået en foreløbig delaftale om finanssektoren. Alt efter opgørelse er London enten verdens finansby nummer 1 eller nummer 2 (efter New York), og en del af forretningerne kommer via EU, hvor de britiske banker og finanseksperter i dag kan operere frit som følge af EU-medlemsskabet. Efter Brexit forsvinder den ret, men delaftalen skulle sikre fortsat adgang til EU-markedet mod, at briterne i brede termer fortsætter med at følge EU's regler. Downing Street forsøgte op ad dagen at kaste koldt vand på historien, men pundet havde alligevel sin største stigning i ni måneder, og aktiemarkedet gik også op. De store banker har allerede forsøgt at sikre sig adgang til EU i fremtiden med nye, selvstændige bankenheder i byer, der forbliver i EU, f.eks. Paris og Frankfurt. Det har været med til at afbøde den masseflugt fra finansdistriktet City, som blev forudset tidligt i Brexit-forløbet.

Weekendavisen skriver, at Brexit har medført opbrud i Storbritannien. I Skotland tror både tilhængere og modstandere nu på, at uafhængighed er realistisk. I Skotland er opbakningen til uafhængighed stort set på samme niveau som for fire år siden ved en folkeafstemning omkring 45 procent, men en Survation-måling fra oktober viste, at dette steg til 52 procent i tilfælde af, at Storbritannien forlader EU uden en aftale. ”Skotland stemte overbevisende for at forblive i Europa, så vi vil blive tvunget ud af EU på udemokratisk vis. Det var England, der stemte for Brexit, men beslutningen vil få store konsekvenser for den skotske økonomi. Hele den politiske situation er en anden nu,” siger Rob Allan der har startet kampagneorganisationen All Scotland: Under One Banner. Han mener, at skotterne bør have en ny chance for at stemme om uafhængighed. Berlingske fortæller, at britisk politi efterforsker en sag, som risikerer at skabe en dolkestødslegende omkring Brexit. Myndighederne har konkluderet, at en dubiøs donor overførte millioner fra oversøiske kilder til Brexit-kampagnen. Politikere hævder, at hele afstemningen var snyd og kræver stop for udmeldelse. The Electoral Commission efterforsker britiske valg og bad torsdag politiet om at åbne en sag mod Arron Banks for hans donationer til Brexit- afstemningen, og det britiske svar på FBI – NCA, bekræftede torsdag, at det har indledt en efterforskning. Efterforskningen vil blandt andet omfatte Banks' eventuelle forbindelse til Rusland og russiske selskaber. Dagbladet The Guardian har tidligere afsløret, hvordan den russiske ambassadør op til Brexit- afstemningen gav Arron Banks løfte om unikke og givtige investeringsmuligheder i russiske guldminer. Førende britiske politikere kræver en suspension af Brexit-forhandlingerne under efterforskningen. To Labour-politikere siger, at myndighederne har fundet tegn på, at Banks har taget imod oversøiske midler i kampen for udmeldelse af EU. Dermed er resultatet af Brexit- afstemningen muligvis baseret på svindel, forlyder det fra Labour.
Kilder: Jyllands-Posten, s. 14-15; Berlingske, s. 4; Weekendavisen, s. 11

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Udenrigspolitik: Rusland vil forme Europa i sit billede
I et interview med Information siger den amerikanske fascismeforsker Timothy Snyder: ”EU er en konstruktion, det har taget lang tid at skabe, men som kan ødelægges ret hurtigt gennem vedvarende sabotage og løgnepropaganda, som vi eksempelvis så under Brexit. For Snyder er det evident, at Rusland fører en systematisk og målrettet krig for at nedbryde EU som det farligste modbillede til sit eget oligarkkleptokrati. For lande som Ukraine, men også Makedonien, Montenegro, Albanien osv. er EU ikke det fjerne teknokratiske uhyre med demokratisk underskud, der fører 'uundgåelighedspolitik'. Det er en drøm om retsstatslig orden og en bredere fordelt velstand. ”Ruslands mål er at forme Europa i sit billede. Kan Rusland ikke blive et bedre sted, så skal EU gøres til et værre sted. EU er en ekstraordinær konstruktion, det har taget enorm lang tid at skabe, men som kan ødelægges ret hurtigt gennem vedvarende sabotage og løgnepropaganda. At hjælpe Brexit-fløjen til sejr var et højt prioriteret mål for russisk udenrigspolitik. Rusland bidrog med penge og internethjælp. Både Front National og Alternative für Deutschland har adgang til russiske pengekasser. Det er forfærdende, og det er slående, så mange ting, der i de seneste år er gået Ruslands vej: Brexit, Trumps sejr, Legas sejr i Italien osv. Hvem ville for bare et år siden have troet, et parti som AfD kunne få støtte fra tyve procent af Tysklands befolkning?”
Kilde: Information, s. 1, 4, 5

Finansielle anliggender: Skatteministeren blæser til kamp mod svindel
Flere medier skriver i dag, at skatteminister Karsten Lauritzen (V) nu skruer alvorligt op for kontrol og strafsanktioner over for finanssektorens potentielle skattesvindlere og deres rådgivere. I Jyllands-Posten kan man læse, at Danmark nu vil intensiverer jagten på kriminelle i finansverden. ”Regeringen foreslår, at vi investerer næsten en halv milliard kroner på kontrol med udbytteområdet over de næste fire år. Og så skal man udvikle en ny model, der helt udelukker, at man kan svindle fremadrettet. Vi vil arbejde på et bedre samarbejde mellem landenes skattemyndigheder og automatisk udveksling af skatteoplysninger. Og en obligatorisk indberetning for skatterådgivere. Og det er et samarbejde, vi har brug for, hvis vi skal bekæmpe skatteunddragelse og svindel på tværs af landegrænser,” sagde skatteminister Karsten Lauritzen (V) på en pressekonference torsdag. Og fortsætter: ”Vi vil foreslå i EU, at vi styrker samarbejdet og strammer lovgivningen. Det er et emne, som finansministeren vil aflevere i næste uge til et møde med de øvrige finansministre i EU. Samtidig retter vi henvendelse til OECD med det samme budskab. Nemlig at vi skal stramme lovgivningen på det her område internationalt.”

Politiken fortæller, at Skattestyrelsen, Kammeradvokaten og SØIK samarbejder i forsøget på at hente de tabte milliarder hjem til den danske statskasse. Omkring 420 selskaber og personer, der alle kan have en rolle i udbyttesagen, er blevet stævnet. Det kan være finansielle rådgivere, banker osv. I USA er der anlagt retssager mod 176 sagsøgte. I alt er der lagt sager an for 12,7 milliarder kroner, som er det beløb, det foreløbig er kendt, at Danmark er blevet svindlet for. På Altinget kan man læse et debatindlæg af økonomen Paul Tiedemann. Han skriver blandt andet: ”EU skattesvindles hvert år for 7.500 milliarder kroner som skulle være lig med det beløb, EU' s medlemsstater årligt går glip af i skatteindtægter på grund af svindel og skattetænkning. De 440 milliarder kroner som har været fremme på det seneste, udgør således under 6 procent heraf.
Dette tal er selvklart svært at dokumentere, men hvis størrelsesordenen bare holder nogenlunde, betyder det, at de europæiske skattemyndigheder må - uden for konkurrence - være den myndighedstype, der lever med den største uoverensstemmelse imellem lovgivningens ånd og bogstav på den ene side og befolkningernes praksis på den anden.”
Kilder: Jyllands-Posten, s. 7; Politiken, s. 8; Altinget

Interne anliggender: Pas godt på arven efter Merkel
Flere medier skriver om den tyske kansler Angela Merkels bebudede afgang og dets konsekvenser for Europa. Store politikeres fald er altid dramatisk. Og overgangskampene er for det meste heftige, skriver Information. Børsens lederskribent, skriver: ”Det virkede logisk og næsten forløsende, da Tysklands forbundskansler gennem de sidste 13 år meddelte sin afgang som formand for CDU og samtidig, at hun takker af som kansler, når tyskerne igen skal til valg om senest tre år. For det har længe stået klart, at spillet var ude for kvinden, der for ganske få år siden var indbegrebet af styrke og stabilitet. Ikke bare i Tyskland, men også i EU og på verdensscenen. […] Hele Europa præges nu af asymmetrisk mobilisering. De populistiske yderfløje vækker følelser og forargelse med holdninger, der med sikkerhed ikke leverer resultater. Mens midten af samme årsag er præget af håbløst mismod. Merkels metode var i længden utilstrækkelig. Men midten må nu genopfinde den i en endnu stærkere version. Alternativet er et skræmmende populistisk jordskred.”

I Informations analyse af den politiske situation i Tyskland, siger Andreas Rödder, historieprofessor med speciale i europæisk konservatisme og rådgiver og medlem af CDU: ”Med gruppeformand Volker Kauder ved sin side har Merkel gjort CDU til en udøvende magtmaskine, hvor baglandet ikke længere var i stand til at diskutere retningen. Merkel efterlader et splittet CDU, et splittet tysk samfund og et splittet Europa - ikke mindst i forhold til Østeuropa og Storbritannien, hvor hendes flygtningepolitik muligvis spillede en rolle i Brexit-afstemningen.” Selvsamme Andreas Rödder siger i et interview med Weekendavisen, at den afgående tyske kansler Angela Merkel splittede den borgerlige lejr i Tyskland og bidrog til en spaltning i EU, der førte til Brexit. ”Angela Merkels standpunkt under flygtningekrisen var, at tyskerne kun gjorde, hvad der er deres moralske og humanistiske pligt, nemlig at praktisere willkommenskultur. Men den måde, det blev opfattet på i Storbritannien, var desværre medvirkende til, at deres EU-afstemning tippede over til Brexit-sidens favør i 2016. Merkels Tyskland var i 2015-16 blevet symbol på ukontrolleret indvandring, og mange briter tænkte, at med EUs regler ville migranterne før eller siden også kunne komme til Storbritannien. Selvfølgelig tænkte de det,” siger han. Weekendavisen skriver også, at CDU afholder landsmøde i begyndelsen af december, hvor de delegerede efter al sandsynlighed skal vælge den person, der skal lede CDU og antageligt på sigt Tyskland og dermed EU.
Kilder: Børsen, s. 2; Information, s. 10-11; Weekendavisen, s. 7, 8

Andre EU-historier

Økonomi: Kampen om Europas politiske økonomi
I et debatindlæg i Weekendavisen, skriver Mads Peter Klindt, lektor, ph.d., Institut for Statskundskab, Aalborg Universitet, at den verserende strid mellem Italiens regering og Europa-Kommissionen handler om mere end borgerløn og pensionsalder. Det er sandsynligvis optakten til den næste krise i EU og et langt større slag om, hvordan fremtidens Europa skal se ud. ”For Europa-Kommissionen er det mest skræmmende ved en italiensk statsbankerot imidlertid faren for en dominoeffekt, der breder sig til flere lande og starter en egentlig opløsningsproces. For hvis Italien forlader euroen, skal landet så fortsat være med i det indre marked? Og hvad med den fælles asylpolitik? Længe har den været en torn i øjet på italienerne, så mon ikke også dén bliver skrottet? Og hvis Italien kan styrke sin økonomived at forlade euroen, hvorfor skulle Grækenland, Spanien og Portugal så ikke gøre det samme? Opløsningsscenariet er reelt, og det bestyrkes af Brexit og den stigende EU-skepsis, der har vind i sejlene i mange EU-lande. Der mangler blot en anstødssten, og en italiensk de facto statsbankerot kan være det, der sætter kædereaktionen i gang. Det, som den italienske regering i virkeligheden håber på, er en omkalfatring af hele EUs politiske økonomi, altså en ændring af de grundlæggende spilleregler for udformningen af økonomisk politik i medlemslandene,” skriver Mads Peter Klindt. I et debatindlæg i Weekendavisen skriver Michael Böss, historiker, samfundsforsker og forfatter: ”Kernen i den moderne forståelse af at være et folk er stadig politisk suverænitet og kulturel og demografisk selvbestemmelse - altså ønsket om at leve i en nationalstat. Men mange europæere føler, de er ved at miste denne ret i takt med magtafgivelsen til overnationale og internationale institutioner og dagsordener, hvor fornuftige de end kan forekomme os, der tilhører eliterne. Det vil derfor være et problem, hvis EU-Kommissionen sætter hårdt mod hårdt over for Italien i budgetspørgsmålet i stedet for at søge at opnå et kompromis. For ellers risikerer den at styrke både den demokratiske og den udemokratiske populisme i Europa yderligere.”
Kilde: Weekendavisen, s. 12

Arbejdsmarkedspolitik: Et flertal vil stramme reglerne for udenlandske chauffører
Information og Kristeligt Dagblad kan fortælle, at danske vognmænd ikke skal kunne hyre chauffører fra lande udenfor EU's grænser, for at de kan arbejde under løn- og arbejdsforhold, der ikke svarer til danske. Det mener et flertal uden om regeringen, som ønsker handling fra regeringens side. ”Vi står jo i stampe. Hver gang vi vil gøre noget ved de her problemer, siger regeringen, at det hele skal afgøres nede i EU,” siger transportordfører Henning Hyllested (EL). Som det er nu, muliggør EU-regler ifølge fagbladet, at folk fra lande uden for EU kan hentes til for eksempel Polen og herfra udstationeres til Danmark. Dermed arbejder de ikke under danske regler, men under langt mere lempelige polske regler. Sagen om kontrol med vognmænd og EU-reglerne er blandt andet kommet i fokus, efter at vognmanden Kurt Beier ifølge fagforeningen 3F har ladet sine udenlandske chauffører bo i en lejr med dårlige forhold. I den forbindelse kører der nu en efterforskning, hvor der blandt andet bliver kigget på, om reglerne for menneskehandel er brudt.
Kilder: Information, s. 5; Kristeligt Dagblad, s. 3

Grundlæggende rettigheder: Aldrig før har journalister været så truet
Kristeligt Dagblad skriver, at der i dag er internationalt fokus på mediefolks sikkerhed og på en generel mangel på straf af vold mod journalister. Ifølge den internationale Komité for Beskyttelse af Journalister, CPJ, er 45 personer i branchen som følge af deres arbejde blevet dræbt i år verden over, og i 9 ud af 10 tilfælde bliver de ansvarlige ikke straffet. Selvom det indtil videre er ét drab mindre end sidste år og det laveste antal siden 2010, er det ifølge formanden for Dagbladenes verdensorganisation (WANIFRA), Andrew Heslop, den farligste tid at være journalist i. Andrew Heslop fremhæver mordet på den 53-årige Daphne Caruana Galizia fra Malta blev offer for en bilbombe i oktober sidste år efter en karriere med fokus på politisk korruption. "Vi skal sørge for, at journalister overalt er i sikkerhed, så de kan bidrage med deres uundværlige bidrag til vores demokratiske samfund," sagde EU-Kommissionens cheftalsmand, Margaritis Schinas, på et pressemøde i begyndelsen af oktober. Også EU's udenrigschef Federica Mogherini tager klar afstand fra vold mod journalister og straffriheden, der ofte følger med. "Der er i mange lande en foruroligende tendens til at undergrave og indskrænke råderummet for fri journalistik som oftest ved, at der ukritisk rejses tvivl om medieaktørers troværdighed for at miskreditere og svække deres arbejde. Fri journalistik er rygraden i et frit samfund: hvis den undergraves, undergraves selve vores frihed," skriver hun i en erklæring på vegne af EU og nævner drabene på journalisterne fra Malta og Slovakiet samt det nylige drab på den saudiarabiske journalist Jamal Khashoggi i Tyrkiet.
Kilde: Kristeligt Dagblad, s. 5

Interne anliggender: Kvinderne støtter op om EU
Politiken kan berette, at ifølge en undersøgelse fra Tænketanken Europa så overhaler de danske kvinder mændene, når det kommer til at bakke op omkring EU: 78 procent af kvinderne, at de ser EU som en god ting, mens 71 procent af mændene siger det samme. ”Det er et ret markant resultat, som tyder på et skifte,” siger kommunikationschef Malte Kjems fra Tænketanken Europa, som har analyseret målingen. Det bestyrkes af, at en større andel af kvinder end mænd svarer positivt på tre andre EU-spørgsmål i målingen. Flere kvinder ser EU-medlemskabet som en fordel, flere kvinder mener, at deres stemme tæller i EU, og flere kvinder ville stemme ja til at blive i EU. Udviklingen markerer et skift i kvinders syn på EU, som har været årtier undervejs, påpeger en EU-forsker: ”Særligt i 70'erne og 80'erne var det svært at få kvinder til at engagere sig i EU-debatten, og mange var imod. EU blev opfattet som noget, hvor man gav store virksomheder fordele ved at gøre det lettere for dem at sælge deres varer. Mange - især kvinder, mente, at der ikke var så meget i EU for almindelige mennesker,” siger EU-professor Marlene Wind fra Københavns Universitet. Ud over køn er der også forskel på, hvordan forskellige aldersgrupper ser på EU. 52 procent af danskerne mellem 18 og 35 år nævner klimaet som et af de tre vigtigste satsningsområder for EU. Blandt 3559-årige danskere er det mere beskedne 35 procent. Det viser en Gallup-måling, som Folketingets Europaudvalg har fået foretaget op til en folkehøring om EU, som finder sted i Odense i weekenden.
Kilde: Politiken, s. 17

Interne anliggender: For mange udenlandske studerende belaster SU-systemet
I Weekendavisen kan man læse, at der er for mange unge fra andre EU-lande, som kommer hertil som studerende og får fuld SU. Samtidig bliver for få af dem og arbejder her i landet efter at have fået deres uddannelse betalt af den danske stat. Derfor er hovedparten af de udenlandske studerende en underskudsforretning for det danske samfund. Sådan lyder i al korthed en af de store udfordringer, som uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers og uddannelsesordførerne på Christiansborg i øjeblikket bakser med. Det måske mest presserende problem er, at SU-udgifterne til studerende fra det øvrige Europa nu har overskredet et loft, som samtlige partier med undtagelse af Enhedslisten indførte tilbage i april 2013. Dengang satte man en politisk smertegrænse for, hvor mange penge det var acceptabelt at give i stipendier til europæiske studerende. Beslutningen var en reaktion på en dom, som EU-Domstolen havde afsagt to måneder tidligere. Den dikterede, at unge europæere, som kommer til Danmark for at studere, har ret til at få fuld SU, hvis de har et job ved siden af studierne på mindst 10-12 timer ugen. For så er de at betragte som vandrende arbejdstagere i EU med alle de rettigheder, der deraf følger.
Kilde: Weekendavisen, s. 2