Fredag den 20. januar

EU i dagens aviser

20. januar 2017

Fredagens EU-tophistorier

Institutionelle anliggender: ”Hårdt” brexit kan true Londons finansielle rolle

Børsen skriver, at premierminister Theresa May torsdag holdt tale ved World Economic Forum i Davos, hvor hun fortalte om sine planer for Storbritanniens fremtid uden for EU. Det styrkede igen pundet, der steg i løbet af dagen. Børsen og Metroxpress fortæller også, at Storbritannien ifølge May ønsker at indtage en rolle som global leder inden for frihandel. Ifølge Berlingske kan Londons rolle som bankcentrum lide skade pga. Mays udmeldinger om, at hun vil gå efter et såkaldt ”hårdt” exit. De andre finansielle knudepunkter i Europa, som f.eks. Frankfurt og Paris, kan dog nyde godt af Londons tabte indflydelse. Nordeas cheføkonom, Helge Pedersen, mener, at Londons finansielle distrikt, The City, kan stå til store tab ved et hårdt brexit, men han understreger, at det kommer an på hvilken aftale, Storbritannien kan få med EU. Mens storbankerne HSBC og UBS vil trække medarbejdere ud af London som en konsekvens af brexit, beholder de to største danske banker, Danske Bank og Nordea, deres ansatte i Storbritannien, skriver Børsen. Brexit kan ifølge Jyllands-Posten også få konsekvenser for køb og salg af fodboldspillere mellem EU-lande.

Kilder: Børsen, s. 22, 26 og s. 32; Berlingske, Business, s. 8; Jyllands-Posten, s. 33; Metroxpress København, s. 3

Institutionelle anliggender: Samarbejdspolitikken i EU-Parlamentet er brudt

Valget af den konservative Antonio Tajani som ny formand for EU-Parlamentet indvarsler et brud på samarbejdspolitikken, som eller har været ført mellem de EU-positive partier, skriver Weekendavisen. Posten har gået på skift mellem de konservative og socialdemokraterne, men denne gang mente socialdemokraterne, at det samlede EU var blevet for konservativt med en konservativ politiker som leder for både Europa-Kommissionen og EUs ministerråd. Socialdemokraterne satsede på et kampvalg, men tabte. Antonio Tajani har efter valget bedyret, at han vil være hele EU- Parlamentets formand. Maja Kluger Diogini, seniorforsker ved Tænketanken Europa, skriver ligeledes i en kronik i Weekendavisen, at valget af en ny formand for EU- Parlamentet denne gang forløb mere usikkert end tidligere. Den tidligere socialdemokratiske formand, Martin Schulz, blev valgt med et stort flertal i første runde, mens det tog hele fire afstemningsrunder, før Tajani nu er blevet valgt til ny formand. Valget af Tajani kan meget vel influere på, hvordan fremtidens EU-poster bliver fordelt, mener Maja Kluger Diogini.

Kilder: Weekendavisen, s. 12 og 15

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Migration: EU-lande overvejer Middelhavs-blokade mod migranter

Maltas premierminister, Joseph Muscat, præsenterede i onsdags det maltesiske EU-formandskabs prioriteter, der blandt andet indeholder en aftale med nordafrikanske lande om at stoppe menneskesmugling, skriver Berlingske. Tidligere har Italien indgået en kontroversiel aftale med Libyen under Muammar Gadaffi, men det er usandsynligt, at en sådan aftale vil kunne laves mellem EU og den nuværende libyske regering. Den FN-støttede regering er så svag, at en sådan aftale vil kunne fjerne regeringen, og skabe en endnu større flygtningestrøm, advarer forskeren Mattia Tolado. Europæiske diplomater er samtidig bekymrede over den stigende russiske indflydelse i Libyen, skriver Jyllands-Posten. Tidligere denne uge diskuterede EU-ambassadører muligheden for at opnå en aftale med Libyen om at sikre den libyske kyststrækning fra menneskesmuglere. Dog er den nuværende FN-støttede regering i Libyen meget svag og Rusland støtter general Khalifa Haftar, der har planer om at sætte sig på magten i Libyen. Dermed øger Rusland sin indflydelse over flygtningeruten på tværs af Middelhavet.

Kilder: Berlingske, s. 19; Jyllands-Posten, s. 11

Andre EU-historier

Den digitale dagsorden: Fibernetselskaber truer med at sløjfe milliardinvesteringer

Fibernetselskaberne Eniig og Seas-NVE truer nu med at droppe milliardinvesteringer i Udkantsdanmark, fordi et nyt forslag fra EU-Kommissionen har skabt usikkerhed om investeringer for fem mia. kr. i lynhurtigt internet frem mod 2020, skriver Børsen. Baggrunden er, at kommissionen i et nyt forslag til teleregulering vil gøre det lettere for medlemslandene at sidestille mindre internetvirksomheder som Eniig og Seas-.NVE med mastodonter som TDC, hvilket betyder, at selskaberne bliver nødt til at åbne deres fibernet for andre til en fastlagt pris. Energiminister Lars Chr. Lilleholt (V) siger, at forslaget er i sin indledende fase, men at man ønsker at give alle danskere adgang til lynhurtigt internet, og at det skal ske gennem øget konkurrence. Han understreger dog, at der er fokus på at finde en fair løsning for alle aktører. Socialdemokraterne støtter EU-Kommissionens forslag. It-ordfører Karin Gaardsted (S) siger, at partiet står på "forbrugernes side".

Kilder: Børsen, s. 1, 18 (to artikler) og 19 (to artikler)

Finansielle anliggender: Finansskat vil føre til fald i BNP

Mads Lundbye Hansen, cheføkonom i Cepos, kritiserer i et debatindlæg i Berlingske Mette Frederiksen og Socialdemokraternes ønske om at indføre en finansskat. Han refererer til EU-Kommissionens vurdering om, at forslaget vil indebære et fald i BNP på 0,25 %.

Kilde: Berlingske, s. 30

Grundlæggende rettigheder: Ingen sort liste

Stratcom-taskforcen blacklister ikke debattører, skriver Weekendavisen. Ifølge en talskvinde fra EU har Stratcom ikke til formål at fortælle folk, hvad man skal mene, men derimod at "fremme bevistheden" om ukorrekt information og propaganda, der stammer fra Rusland.

Kilde: Weekendavisen, s. 2

Handel: Xi Jinping og Donald Trump fyrer op under striden om frihandel

Handelsstriden mellem Kina og USA fortsætter, skriver Berlingske. På en tale ved World Economic Forum denne uge udtalte den kinesiske præsident, Xi Jinping, at protektionisme og isolation ikke medfører noget positivt. Donald Trump har blandt andet kritiseret Kina for dets handelspolitik og for at skabe uretfærdige handelsvilkår for andre lande. Ifølge EU's konkurrencekommissær, Margrethe Vestager, har EU også kritiseret disse områder hos Kina. Mens Trump primært kritiserer Kina for at forbedre den amerikanske økonomi, siger Vestager, at EU ønsker retfærdige handelsbetingelser. Til gengæld kan EU og Japan øge samhandelen, mener Japans viceudenrigsminister. Samarbejdet mellem Danmark og Japan bliver således stadig vigtigere i en verden præget af uvished, skriver Japans viceudenrigsminister Nobuo Kishi i et debatindlæg i Politiken. Han mener at Japan sammen med EU kan indtage førerrollen i styrkelse af frihandel.

Kilder: Berlingske, Business, s. 10; Politiken, s. 14

Institutionelle anliggender: Storbritannien ønsker tæt relation til Danmark

Storbritannien ønsker fortsat et tæt forhold til EU, skriver Storbritanniens ambassadør i Danmark, Dominic Scroeder, i Børsen. Han kritiserer Børsens chefredaktør, Anders Krab-Johansen, for at fortolke den britiske premierminister Theresa Mays udtalelser som, at Storbritannien vil ønske at gøre skade på EU, hvis ikke Storbritannien får sin vilje i forbindelse med forhandlingerne med EU. Scroeder skriver, at et tæt samarbejde kan sikres, hvis begge parter går konstruktivt til værks.

Kilde: Børsen, s. 2

Institutionelle anliggender: Kun vækst og job kan redde EU fra opløsning

Medmindre EU kan skabe nye jobs og vækst, vil modstanden mod unionen kun stige i medlemslandene, skriver Børsens debatredaktør Thomas Bernt i en kommentar. På to taler i denne uge har den britiske premierminister, Theresa May, fastslået strategien for den britiske økonomi, og hun har blandt andet sagt, at Storbritannien har "tilbageerobret sin demokratiske suverænitet." Dette argument er stærkt blandt EU-modstandere, og hvis Storbritannien får held med sin økonomiske strategi, vil argumentet kun blive stærkere blandt EU-modstandere. ”EU kan forsøge at vinde tvekampen på flere måder, men EU vinder aldrig, medmindre unionen begynder at skabe ny dynamik, ny vækst og nye job for sine borgere. EU har aldrig løst sit grundlæggende vækstproblem.” lyder det.

Kilde: Børsen, s. 4

Institutionelle anliggender: Britisk konsekvens

Der har hersket tvivl om briternes position i brexit-forhandlingerne, siden folkeafstemningen i sommeren 2016, skriver Weekendavisen i en ledende artikel. I tirsdags kom premierminister Theresa May med en mere klar udmelding om præmisserne for Storbritanniens fremtidige forhold til EU. Storbritannien vil blandt andet have kontrol over egne grænser og slippe fri af pligten til at følge domme fra EU Domstolen. I stedet ønsker Theresa May en omfattende frihandelsaftale. EU-formand Donald Tusk advarer dog briterne om, at man ikke vil acceptere kun at indgå aftaler, når det gavner briterne. Weekendavisen mener, at britenre kan melde sig ud, men de er stadig en uundværlig del af Europa, og brexit-forhandlingerne må derfor foregå med erkendelse i baghovedet, lyder det. Storbritanniens premierminister Theresa May forsøgte på World Economic Forum I Davos at forklare, hvorfor Storbritannien stadig er attraktivt at investere i efter brexit, skriver Berlingske i en analyse. Mange ser dog brexit som en stor del af den storm, som er i gang med at rase i Europa, lyder det.

Kilder: Berlingske, s. 16; Weekendavisen, s. 14

Interne anliggender: Staten har snydt invaliderede mænd for millioner af kroner

3.000 offentligt ansatte mænd, der har været udsat for en arbejdsulykke, har i 30 år fået udbetalt millioner af kroner for lidt i erstatning, skriver Metroxpress. Danske myndigheder har således udbetalt mindre i erstatning til mænd end kvinder begrundet i, at mænd ikke lever lige så længe som kvinder. Den praksis blev kendt ugyldig af EU-Domstolen 3. september 2014, fordi den strider mod et EU-direktiv, som Danmark skulle have haft implementeret korrekt den 22. december 1984. Beskæftigelsesministeriet vurderer nu, at sagerne kan blive genoptaget. Flere offentlige fagforbund er rystede over sagen. Arbejdsmarkedets Erhvervssikring vurderer, at der ca. er 75 sager, som nu skal genoptages.

Kilder: Metroxpress, s. 1 og 14 (to artikler)

Interne anliggender: Danskerne er slet ikke så dovne

Jyllands-Posten skriver, at fuldtidsbeskæftigede danskere arbejder i gennemsnit 39,6 timer om ugen, mens EU-gennemsnittet ligger på 41 timer, ifølge en opgørelse fra Eurostat.

Kilde: Jyllands-Posten, Erhverv, s. 5

Kultur: Kulturhovedstaden er et EU-projekt

Vi glemmer, at kulturhovedstadsordningen er er reklameprojekt for EU, skriver Per Nielsen, som er talsperson i Kommunistisk Parti Aarhus, i et debatindlæg i Jyllands-Posten. Han mener, at EU’s kulturprojekter har til formål at få os til at tænke mere som EU-borgere. Kulturhovedstadsåret indvies officielt på lørdag med deltagelse af bl.a. statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) og vicegenraldirektør Jens Nymand Christensen fra EU-Kommissionens Generaldirektorat for Uddannelse og Kultur.

Kilder: Jyllands-Posten, JP Aarhus, s. 6 og 11

Sikkerhedspolitik: Russisk fremfærd bekymrer

Uffe Gardel skriver i Weekendavisen, at man bør behandle Rusland som alle andre lande. Han kritiserer Flemming Rose, der har udtalt, at Ruslands stigende aggression skyldes øget vestlig indflydelse som eksempelvis udvidelse af EU og NATO. Dog sætter dette Rusland i offerrollen, hvilket ikke passer, skriver Gardel. Ruslands fremfærd i bl.a. Ukraine er bekymrende, skriver forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) i en kommentar i Jyllands-Posten. Frederiksen peger på, at EU’s svar må være vedholdende sanktioner mod Rusland, men det skal ledsages af en ”tilstrækkelig afskrækkelse”.

Kilde: Weekendavisen, s. 14

Udenrigspolitik: Europa appellerer til Trump og USA om at huske gammelt venskab

Formanden for det udenrigspolitiske nævn i det tyske parlament, Norbert Röttgen, udtaler, at EU ikke vil lade sig skræmme af USA’s nye præsident Donald trumps mange grumme forudsigelser om EU, skriver Politiken. Han mener i stedet, at EU skal appellere til gode kræfter i USA. Norbert Röttgen henviser til Donald Trumps udtalelse om, at det er ligegyldigt, om EU er samlet eller splittet. Han mener, at Tyskland kommer til at spille en ledende rolle som samlende land i EU. Berlingske skriver i sin ledende artikel, at Donald Trumps udtalelser kan skabe tvivl om, hvorvidt han fortsat ønsker en amerikansk alliance med Europa. Historisk set har USA og Vesteuropa haft et tæt forhold, og Europa kan takke USA for dets indsats med skabelsen af blandt andet FN og NATO. Dog viser Trumps udtalelser om eksempelvis Vladimir Putin, NATO og den britiske udmeldelse af EU, at et nybrud kan være på vej, lyder det. Weekendavisen skriver i en ledende artikel, at Donald Trump i flere interviews har gjort det klart, at han tilsyneladende er klar til at gøre op med et mangeårigt amerikansk-europæisk partnerskab. Weekendavisen pointerer, at Trump kan blive det chok, som de europæiske ledere og befolkninger har brug for. Kristeligt Dagblad skriver ligeledes i sin ledende artikel, at Trump kan blive bedre end frygtet. Trump vil også kunne være med til at trække EU en retning, der vil øge folkets opbakning til unionen, lyder det. Tidligere udenrigsminister Uffe Elleman Jensen skriver i et debatindlæg i Berlingske, at Trump som præsident kan komme til at betyde et brud med den gamle verdensorden præget af institutioner og aftaler. At dømme ud fra valgkampretorikken, vil Donald Trump stå for det komplet modsatte af Barack Obamas politik om pluralisme og beskyttelse af borgernes rettigheder, skriver Jeppe Kofod, næstformand for Europa-Parlamentets USA-delegation, i et debatindlæg i Jyllands-Posten. Josef Joffe, udgiver og redaktør ved Die Zeit, skriver i Information, at Trump forsøger at ødelægge Europa med hans hyldest af brexit og Putin.

Kilder: Berlingske, s. 28 og 32; Information; s. 15; Jyllands-Posten, s. 27; Kristeligt Dagblad, Liv & Sjæl, s. 8; Politiken, 2. sektion, s. 6; Weekendavisen, s. 14

Økonomi: Renten forbliver negativ i lang tid

Den Europæiske Central Bank (ECB) vælger at holde sine mest betydningsfulde renter i ro, skriver Børsen. Banken vælger ligeledes at fastholde sit opkøbsprogram. Forud for mødet havde mange forudset, at det var netop den strategi, som banken ville vælge. Torsdag slog den ECB ligeledes fast, at renten i eurozonen forbliver negativ i lang tid, skriver Berlingske. ECB vil desuden fortsætte med at opkøbe obligationer for nye penge i 2017. Ifølge Jacob Graven, cheføkonom i Sydbank, var det ECB-direktør Mario Draghis hensigt at svække euroen.

Kilder: Berlingske, Business, s. 17; Børsen, s. 30