Fredag den 20. marts

Tophistorier

EU's muskler over for epidemier bør styrkes
Flere aviser skriver i dag om konsekvenserne af Corona-pandemien, og hvordan Europa skal tilpasse sig. I et debatindlæg i Jyllands-Posten, skriver Stine Bosse, formand i Europabevægelsen og Jens-Kristian Lütken, næstformand i Europabevægelsen: ”Mange danskere, europæere, ja, det meste af verdens borgere har oplevet store omvæltninger den seneste uge. De fleste af os efterlades med uro. Så vidt vi ved med rette. Vores regering har handlet hurtigt, og dette er skrevet i fuld respekt for de vanskeligheder, vores ledere har været konfronteret med, deres dilemmaer og deres beslutninger. Men kriser må også vække til eftertanke. […] Det er i dag sådan, at sundhed ikke er et EU-anliggende. Sundhed er alene et nationalt anliggende. Det betyder, at der ikke er fælles myndighedsfunktioner, og at kommissæren for sundhed ofte kaldes kommissæren uden opgaver og kun har meget få ressourcer. Sådan har vi besluttet det. Af og til har folk spurgt til det kloge i dette, al den stund vi flytter os over EU ́s nationale grænser for at arbejde, studere og ikke mindst nyde fritids- og ferielivet sammen og mellem hinanden. Men hidtil har ingen haft held til at ændre tingenes tilstand. Der er dog taget forsigtige tilløb til koordinering på sundhed. […] EU mangler handlekraft. EU har et kontrolagentur, ECDC, der fysisk er placeret i Stockholm. De har til opgave at takle grænseoverskridende smitte mm. Hvis vi virkelig vil hjælpe hinanden, skal sådan en funktion styrkes. […] EU er dog ikke handlingslammet lige nu. Der er ingen tvivl om, at EU's institutioner kæmper benhårdt for at bekæmpe spredningen af coronavirussen. EU's kommissionsformand, Ursula von der Leyen, har foreslået lukning for indrejse til EU, ligesom man har sendt anbefalinger ud til landene i forhold til grænsekontrol. Fremover skal eksport af medicinsk udstyr uden for EU godkendes. Og blandt finansministrene er man blevet enige om at holde hånden under økonomien med udlån og støtte fra staternes side, ligesom finanspagtens restriktioner i forhold til statsgæld lige nu tilsidesættes. Men under alle omstændigheder lærer covid-19 os, at manglende koordination og manglende fælles reaktion er særlig fatal, der hvor vi færdes frit sammen og mellem hinanden.” I et debatindlæg på Altinget, skriver Christian Friis Bach, radiovært på Radio4, forhenværende generalsekretær i Dansk Flygtningehjælp og tidligere udviklingsminister og undergeneralsekretær i FN: ” Vi skal stå sammen. Men vi skal holde afstand. Det er den sætning, der er gået igen i utallige taler af stats- og regeringschefer i Danmark og i verden. I store kriser rykker verden ofte sammen. […] ”International solidaritet eksisterer faktisk ikke. Europæisk solidaritet eksisterer ikke. Det var et eventyr på papiret,” lød det for nylig fra den ofte bramfrie serbiske præsident Aleksandar Vučić. Det skete, efter at Europa-Kommissionen annoncerede et tiltag, der skal holde hospitalsudstyr inden for EU's grænser. Tilsvarende har Frankrig, Tyskland og en række andre lande indført restriktioner på eksport af medicinsk udstyr og beskyttelsesudstyr til brug i coronaindsatsen. Så langt er vi ikke gået i Danmark, men Lægemiddelstyrelsens direktør, Thomas Senderovitz, opfordrer danske virksomheder, som producerer medicinsk udstyr, til at prioritere og tilgodese det danske sundhedsvæsen og tilføjer, at ”danske patienter har mest brug for det”. I det nordlige Italien eller i Iran er de nok ikke enige. […] På en række områder er det gået bedre end tidligere. Men det er bestemt ikke gået som det skulle. Coronakrisen har sat det internationale samarbejde under markant pres, og det kan blive endnu værre. Denne gang er det måske ikke det internationale samarbejde, man kan bebrejde, men landene selv.” Børsen og B.T. skriver begge, at EU-Kommissionen vil opbygge et lager af respiratorer og andet medicinsk udstyr, som skal sendes til EU-lande, der står med et akut behov. Det oplyste EU's krisekommissær, Janez Lenarcic, på et pressemøde i går i Bruxelles. Dette lager vil blive brugt til at støtte de EU-lande, der står og mangler udstyr. Udstyret vil blive udleveret på basis af en vurdering af, hvem der har mest brug for det. Da Italien for nylig bad andre EU-lande om hurtigt at sende sikkerhedsmasker til sundhedspersonale, var der umiddelbart ingen svar fra de øvrige lande i unionen. Tyskland kom siden til som det eneste EU-land med et løfte om at sende masker. Ekstra Bladets lederskribent, skriver: ”Vi er alle italienere, påstod EU-kommissionsformanden, Ursula von der Leyen, for nylig. Et krampagtigt forsøg på at signalere fællesskab med de hårdt ramte italienere. Det faldt naturligvis til jorden uden anden notits, end at mange krummede tæer i skoene. Toget er jo kørt for længst. Og det udstiller kun EU's impotens i endnu en krise, at hun nu kommer stæsende for sent med forlorne floskler og tomme hænder. Og med et budskab, der i øvrigt er løgn - vi er netop ikke alle italienere. Vi er nationalstater mere, end vi har været det længe faktisk. Som det hed i en overskrift i går i Kristeligt Dagblad: ”Nationalstaten er tilbage som borgernes beskytter.” Ikke EU. Det er nationalstaterne, der sådan set klarer ærterne nu, med handlekraft og beslutsomhed. EU har i den grad taget en slapper, mens coronakrisen har buldret derudad.” I Informations Leder kan man læse: ”Politisk er vi pludselig i et nyt Europa. Principper, som har defineret EU, og regler, som har sat rammer for vores finanspolitik, er blevet ophævet. Og det er ikke resultatet af fælleseuropæiske beslutninger. Tværtimod. Det var de folkevalgte i nationalstaterne, som i den situation, hvor Europa blev det såkaldte ”epicenter” for coronavirus, valgte at tilsidesætte de europæiske regler. Og det, vi længe har vidst, og som især blev tydeligt efter flygtningekrisen, blev igen åbenbart: Når det bliver alvor, er der ikke nogen stærk europæisk solidaritet, ”Coronavirus er ikke bare en national krise,” skrev Italiens EU-ambassadør i et opråb om hjælp til EU for lidt over en uge siden: ”Det er en europæisk krise, og sådan skal det behandles.” Men ingen europæiske lande hjalp italienerne med medicin og sundhedsmateriel. Det gjorde i stedet kineserne, som landede i Italien med ekspertise og udstyr - og med en propagandatriumf udstillede den europæiske mangel på solidaritet. […] Denne krise i Europa har potentialet til at føre til en radikal fornyelse af det europæiske samarbejde.” I et debatindlæg i Berlingske, skriver Pernille Weiss, medlem af Europa-Parlamentet for Det Konservative Folkeparti: ”Coronakrisen er af en ganske alvorlig karakter. Krisen udvikler sig bogstavelig talt time for time, og man kan uden tøven sige, at vores trygge og frie samfund i Europa lige nu bliver vendt på hovedet af undtagelsestilstande, vagtsomhed og andre påbud. Krisen har taget de fleste på sengen. Således også Europa-Parlamentet. […] Hvor pokker er Europa-Parlamentet henne? I skrivende stund aner vi det ikke. Der viskes i krogene om, at vi ikke kommer i gang i næste uge. Jeg siger: der er intet i vores forretningsorden, der forhindrer os i at passe vores arbejde - også selvom der er mandefald pga. Covid-19-smittede kolleger. Kom så, lad os vise, at vi ikke er det Mickey Mouse-parlament, som Thatcher engang hånede det for at være.” I en kommentar til situationen, skriver Weekendavisens udlandsredaktør Ole Nyeng: ”EU har - som under flygtningekrisen i 2015 - vist sig ret magtesløs over for en ekstern trussel. Nogle plæderer for et styrket EU på sundhedsområdet. Men vil vi hellere modtage ordrer fra Ursula von der Leyen end fra Mette Frederiksen? […] Guy Verhofstadt, tidligere belgisk regeringschef, nuværende ledende medlem af den liberale gruppe i Europa-Parlamentet spørger retorisk, hvorfor EU-institutioner som Det Europæiske Direktorat for Sundhed og Fødevaresikkerhed og Det Europæiske Lægemiddelagentur ikke spiller en større rolle i bekæmpelsen af COVID-19, og han kender selv svaret: Fordi begge institutioner koordinerer, samler informationer og data og sender dem frem og tilbage mellem medlemslandene. De udsteder anbefalinger, men har ingen magtbeføjelser. […] Indtil videre er danskerne nok mest trygge ved, at det er Mette Frederiksen og de danske sundhedsmyndigheder, der ud fra kendskabet til specifikke danske forhold formulerer, hvad danskerne må og ikke må under coronakrisen. Og ikke en selv nok så velmenende og kløgtig Ursula von der Leyen. Og mon ikke irerne, portugiserne og litauerne har det på samme måde?”
Weekendavisen, s. 12; Jyllands-Posten, s. 14, 21; Information, s. 16; Ekstra Bladet, s. 32; Børsen, s. 18; B.T. s. 6; Berlingske, s. 26; Altinget (20.03.2020)

ECB må rydde op for gigantbeløb
Flere medier skriver om corona-pandemien og dens økonomiske konsekvenser. Berlingske skriver, at Den Europæiske Centralbank sent torsdag rykkede ud med nye tiltag for at stabilisere den europæisk økonomi og ikke mindst de finansielle markeder. Det blev en af de dyreste oprydninger nogensinde. Da Den Europæiske Centralbank, ECB, på mødet i sidste uge kom med en begavet, men ikke overvældende pakke, blev den fulgt til dørs med en bemærkning fra ECBs chef Christine Lagarde om, at ECB ikke var sat i verden for at ”holde rentespændet nede”. Med andre ord at ECB ikke var sat i verden for at forhindre italienske statsrenter i at stige. Det udløste et ramaskrig i Rom, og på de finansielle markeder løb investorerne ud af sydeuropæiske obligationer. Altså er renterne steget betydeligt mere mod syd end mod nord. I et debatindlæg skriver Thomas Bernt Henriksen, Berlingskes erhvervsredaktør: ”Hvor er nationalbankdirektør Lars Rohde? Ingen har hørt et kvæk til landets nationalbankdirektør, siden coronakrisen ramte Danmark 6. marts. Stribevis af økonomiske kriseindgreb, herunder senest i går en ny økonomisk nødpakke med en tocifret milliardhåndsrækning til landets virksomheder og lønmodtagere, er blevet lanceret af finansminister Nicolai Wammen (S) og kolleger, uden at nogen har hørt eller set Lars Rohde udtale sig. Spørgsmålet trænger sig ikke mindst på, efter at Nationalbanken i går forhøjede sin ledende rentesats med 0,15 procentpoint og i øvrigt samtidig øgede bankernes og realkreditinstitutternes med en direkte henvisning til at sørge for ”velfungerende obligationsmarkeder”. Der har i de seneste dage været tale om en mulig isoleret dansk renteforhøjelse, fordi kronen er svækket.” Børsen fortæller, at den ene finans- og pengepolitiske redningskrans efter den anden kastes nærmest ud på timebasis i de skælvende globale finansielle markeder og stillestående økonomier. “Alt tages af bordet for at redde økonomien,” lyder det fra Henrik Henriksen, chefstrateg i Velliv, mens Ib Fredslund Madsen, chefstrateg i Jyske Bank, mener, at man kan få nok så mange hjælpepakker, “men vi er nødt til at få stabiliseret spredningen af coronavirussen, før vi kan se, hvor langt ned i dybet, økonomien er.” I et debatindlæg i Børsen, skriver Las Olsen, cheføkonom, Danske Bank: ”I skrivende stund ser det ud til, at der bliver brugt ti gange så meget, plus en række garantier og udskudte skatter, og med mulighed for meget mere. Et panel med blandt andet tre tidligere overvismænd foreslog torsdag at have 300 mia. kr. klar til brug, og et enigt Folketing har sympati for tanken. Tiltagene fokuserer på at hjælpe virksomheder og ansatte gennem, hvad der forhåbentlig er en kortvarig krise, hvor virksomheder i forskellig grad er lukket ned eller mangler både kunder, materialer og ansatte, der kan og må arbejde. Det er også lige netop, hvad der er brug for. Jo færre, der går konkurs, og jo færre, der bliver fyret, jo mindre er risikoen for, at den økonomiske krise fortsætter efter, at sygdommen er under kontrol. Og jo bedre er chancerne for et kraftigt opsving bagefter. […] En risiko ved at lempe finanspolitikken er risikoen for overophedning. Men heller ikke før virusudbruddet var den risiko voldsomt stor. Den Europæiske Centralbank har længe sagt, at finanspolitikken bredt set i Europa burde være lempet for længst.” Hakon Redder, udenrigsredaktør, Børsen, skriver i sin analyse af situationen, blandt andet: ”Den efterhånden misbrugte metafor om en økonomisk bazooka har totalt mistet sin magi. […] Nu bruger de kæppen. Men tilliden er væk – i takt med befolkningerne i de øde gader i Europas storbyer. […] Konsekvensen er, venter Bank of America, dramatiske fald i de økonomiske aktiviteter, altså bnp, i årets første halvdel. Måske endda længere, fordi vestlige demokratier ikke kan være så effektive i at isolere deres befolkninger som Kina. Derfor vil inddæmningen af corona tage længere tid og derfor vil restriktionerne vare længere end i Kina, hvor man er begyndt at rulle dem tilbage. På en skala fra 1 til 10 over restriktioner, lavet af UBS, hvor 10 er det højeste, er Kina gået ned fra 10 til 5, mens Europa nu er på 7 eller 8.” I et debatindlæg i Jyllands-Posten, skriver Peter Lundgreen, ejer, Lundgreen’s Capital: ”Det er naturligt, at centralbanker reagerer på økonomiske kriser og uro på finansmarkederne. Derfor har der i løbet af denne måned allerede været ekstrem aktivitet, hvor især den amerikanske centralbank, Federal Reserve Bank (Fed), har skredet til handling. […] Almindelig pengepolitik som f.eks. rentesænkningerne i marts kan slet ikke bruges til at afbalancere enorme økonomiske indgreb. […] Tilbage er den såkaldte kvantitative pengepengepolitik, som Den Europæiske Centralbank nu griber til, idet man onsdag den 18. marts annoncerede et 750 milliarder euro stort opkøbsprogram for obligationer. Det er naturligvis, primært fordi lande som Italien får behov for at øge statsgælden signifikant, og på det forkerte tidspunkt er det ikke længere sikkert, at investorerne har den nødvendige appetit for statsgæld udstedt i Rom - hvis det sker, udvikler krisen sig til en katastrofe.”
Jyllands-Posten, s. 22; Børsen, s. 2, 24-25, 29; Berlingske, s. 2, 8 (20.03.2020)

750 milliarder euro: Så blev den europæiske pengekanon kørt i stilling
Information fortæller, at Den Europæiske Centralbank vil købe statsobligationer og privatgæld for at hjælpe staterne og holde renten nede - ikke mindst i Italien. Men økonomer er uenige om, hvad Europas regeringer bør bruge pengene på. Det var en utrolig besked, der kom fra Frankfurt natten til torsdag: Den Europæiske Centralbank, ECB, vil inden året er omme have trykt 750 miliarder euro og brugt dem på at købe statsobligationer og privatgæld i Europa. Det skal holde renten nede over hele EU og bremse det brandudsalg, som lige nu foregår over alt i økonomien. ”I en pressemeddelelse fra ECB hed det endda, at centralbanken vil revidere sine retningslinjer, hvis de hæmmer de handlinger, som ECB er forpligtet til at tage. Dermed er der formentlig ikke længere noget loft for, hvor meget statsgæld ECB kan opkøbe. Det her er en ekstrem nødsituation, hvor ECB er tvunget til at give den fuld skrue og se stort på de hidtidige regler om bailout-forbud,” siger Jacob Funk Kirkegaard, senior fellow ved Peterson Institute for International Economics. ”I sådan en situation er der kun én institution, der kan garantere solvensen, og det er ECB. Det handler om at sikre likviditeten i de forskellige medlemslande. Det handler jo for pokker om deres befolkninger,” siger han. Det er ellers kun en uge siden, at chefen for ECB, franske Christine Lagarde, var ved at ødelægge det hele. Under et pressemøde sagde hun, at ECB ikke var sat i verden for at sikre lave renter i Sydeuropa, og så eksploderede renten på de italienske statsobligationer. Lagarde har efterfølgende foretaget en kovending - nu er signalet, at man vil gøre ”whatever it takes”, også for Italien. ”ECB's beslutning er det bedste, vi kunne håbe på lige nu‚” siger den franske økonom Shahin Vallée, der er senior fellow på German Council on Foreign Relations og tidligere rådgiver for Emmanuel Macron. I Børsens leder, skriver Bjarne Corydon, chefredaktør: ”Økonomisk set har coronakrisen med blitzlignende fart sendt verden ud i en situation, der får selv finanskrisen til at blegne i sammenligning. På ingen tid er regeringer og centralbanker nødt til at konstruere hjælpepakker, som er betydeligt større og mere ekstremt designede, end under finanskrisen. Det farligste er at gøre for lidt for sent, når det handler om at holde liv i virksomhederne og bremse en psykologisk kædereaktion, hvor forbrugere og investorer i desværre velbegrundet panik udløser en uoverskuelig og ustoppelig økonomisk nedsmeltning. Det sker, hvis vi ender i en decideret kredit- og likviditetsklemme, som det er helt afgørende at forhindre. […] Derfor er det ekstremt positivt, at ECB efter en famlende start har affyret den pengepolitiske bazooka med 750 milliarder euro. […] En prominent kreds af tidligere økonomiske vismænd har foreslået en redningsfond i størrelsesordenen 300 milliarder kroner. Det haster med at gøre forslag af den karakter konkret eksekverbare. Også selvom der utvivlsomt bagefter vil være en regning at betale.” I en analyse i Information, skriver økonom Jeppe Druedahl, blandt andet: ”Vi kan ikke undgå, at coronapandemien får en negativ effekt på dansk økonomi. BNP vil nødvendigvis falde. Karantæner og hjemsendelser reducerer åbenlyst den samlede arbejdsstyrke. Social distancering og andre påbud om ændret adfærd bryder desuden de vanlige arbejdsgange og reducerer derved også produktionskapaciteten i økonomien. Hvis halvdelen af arbejdsstyrken ikke kan arbejde i en måned, falder BNP på årsplan med 4,2 procent. Til sammenligning faldt BNP fra 2008 til 2009 - i finanskrisens dybeste år - med 4,9 procent. […] Den gode nyhed er, at når alle kan vende tilbage på arbejde og gøre, som de plejer, så vil den økonomiske kapacitet være den samme som før virusudbruddet. Men som i eventyrerne skal vi så grueligt meget igennem, for at alting kan ende lykkeligt.” Jyllands-Posten skriver, at regeringer og virksomheder har al opmærksomhed rettet mod at begrænse spredningen af coronavirus, men rundtom i verden er økonomer og analytikere begyndt at regne på konsekvenserne. Vel at mærke ikke kun på konsekvenserne af de mange penge- og finanspolitiske tiltag, men også de mulige scenarier for, hvilken verden der venter økonomisk på den anden side af pandemien. Den Europæiske Centralbank (ECB) er draget i felten med budskabet om, at ”ekstraordinære tider kræver ekstraordinære handlinger”. ”Der er tale om et effektfuld indgreb. Ikke blot i kraft af opkøbsprogrammets størrelse, men i lige så høj grad p.g.a. ECB-præsident Christine Lagardes budskab om, at der ikke er nogen grænser for centralbankens forpligtelser over for euroen, og at der er vilje til at bruge samtlige værktøjer inden for ECB's mandat,” understreger Guillaume Menuet, euroøkonom i Citigroup. I Politiken kan man læse, at Europa må ikke bare forberede sig på en farlig sundhedsmæssig krise de kommende måneder, men også på en økonomisk recession, der kommer til at vokse markant for hver måned, samfundene er lukket ned. I takt med, at coronavirussen har bredt sig hurtigere og mere end forventet, er de økonomiske forudsigelser blevet stadig mere dystre de seneste dage. Tirsdag i denne uge opsummerede Den Europæiske Centralbanks direktør, Christine Lagarde, den store alvor, men også den enorme uforudsigelighed på et EU-topmøde. Hun opgjorde det potentielle økonomiske tilbageslag i Europa til et sted mellem 2 og 10 procent af bruttonationalproduktet i år, erfarerede Politiken fra flere unavngivne kilder.
Politiken, s. 1-4; Jyllands-Posten, s. 20-21; Information, s. 1-9, 10, 11; Børsen, s. 2 (20.03.2020)

Prioritede historier

Kina sender hjælp til EU
Både Jyllands-Posten og Ekstra Bladet skriver i dag, at EU hjalp i januar Kina, da landet var hårdt ramt af coronaudbrud. Nu sender Kina udstyr til Europa. Der er hjælp på vej til EU i kampen mod coronapandemien. Kina har lovet at sende 2 millioner hospitalsmasker, 50.000 testpakker og 200.000 N95 ansigtsmasker, fortalte EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, i en videobesked onsdag aften efter en samtale med Kinas premierminister, Li Keqiang. ”Vi er blevet enige om, at kampen mod coronavirus er en global kamp, og vi skal støtte hinanden, når der er brug for det. I dag er vi (EU, red.) centrum for coronaviruspandemien, og vi har selv brug for beskyttelsesudstyr. Vi hæver vores produktion og skaber nye produktionslinjer, men det tager flere uger. I mellemtiden er vi taknemmelige for støtten fra Kina,” siger hun. I januar donerede EU omkring 50 ton beskyttelsesudstyr til Kina, da landet var hårdt ramt af virusset og havde brug for hjælp. ”Kina har ikke glemt, at EU hjalp i januar, da Kina var centrum for udbruddet. Vi donerede hurtigt 50 ton beskyttelsesudstyr,” siger von der Leyen. Europa er af Verdenssundhedsorganisationen, WHO, erklæret som nyt epicentrum for coronapandemien.
Jyllands-Posten, s. 13; Ekstra Bladet, s. 18 (20.03.2020)

Rusland anklages for falske coronanyheder
Kristeligt Dagblad skriver, at verden kæmper ikke kun mod spredningen af coronavirus. Der er samtidig en epidemi af falske nyheder i omløb. Og meget af den stammer fra Rusland. Sådan lyder den direkte anklage fra både EU og amerikanske politikere. Berlingske fortæller, at EU advarer i en analyse om, at prorussiske medier og falske profiler systematisk er begyndt at underminere indsatsen mod coronavirus. De ukendte gerningsmænd har dog også fundet et særligt potent forum til at sprede frygt og mistillid i Rusland. De skriver på italiensk, spansk, tysk, fransk, engelsk og russisk, og der tegner sig et klart mønster af, hvordan prorussiske medier systematisk søger at misinformere om den igangværende coronapandemi. Sådan lyder det i en netop udgivet EU-analyse om russisk misinformation. Det er EUs East StratCom Task Force, der hidtil har dokumenteret 112 eksempler på vildledende historier om coronavirus fra prorussiske medier. Formålet er at underminere befolkningers tillid til egen regering og sundhedsvæsen ved at så mest mulig tvivl om de eksperter og myndigheder, der kæmper for at inddæmme og behandle coronavirus. ”I en situation, hvor tillid, samarbejde og vedholdenhed er essentielt, slår misinformation mennesker ihjel,” lyder det i analysen fra East StratCom Task Force, der blev sat i verden i 2015 for at dokumentere og modgå misinformation fra Rusland.
Berlingske, s. 17; Kristeligt Dagblad, s. 7 (20.03.2020)

EU i opråb til Netflix om at undgå trafikkaos under coronakrisen
Berlingske og Politiken skriver begge, at EUs kommissær for det indre marked og tjenester, Thierry Breton, kommer med et opråb til streamingplatforme som Netflix og YouTube for at undgå trafikknuder på internettet forårsaget af personer, der arbejder hjemmefra eller ser Netflix under coronakrisen. Teleselskabet Vodafones kunders internetforbrug er således steget med op mod 50 procent i visse europæiske lande, idet mange nu arbejder hjemme eller holder sig inden døre. Stigningen i dataforbruget kommer fra en lang række aktiviteter - fra børn, der får adgang til uddannelsesmateriale online, spiller digitale spil og ser film og TV på flere enheder, såvel som alle dem, der arbejder fra hjemmet. Vodafone, som er verdens næststørste teleselskab, har næsten 120 millioner kunder i 12 lande i Europa. Politiken fortæller også, at ifølge Netflix' topchef, Reed Hastings, er man i gang med at afstemme kvalitet efter behov. Også Facebook taler om truslen mod nettet. Ifølge Facebook-chef Mark Zuckerberg er antallet af opkald på Messenger og WhatsApp fordoblet, og internetforbruget har overhalet forbruget på en ophedet nytårsaften med hilsner kloden rundt.
Berlingske, s. 11; Politiken, s. 2 (20.03.2020)

Institutionelle anliggender

Corona-krisen flytter magt fra teknokratiet til de folkevalgte
I et debatindlæg i Jyllands-Posten, skriver Lars Olsen, journalist og forfatter: ”Et spøgelse går gennem Europa - coronaens spøgelse. Store dele af Europa er lukket ned, men det er ikke sket i samme omfang og tempo. Danmark er gået forrest. Vi er det land, der tidligst i forløbet satte bredt ind for at bremse epidemien. Italien, Spanien og Frankrig har indført delvist udgangsforbud, men det er sket efter dødstal, vi (endnu) ikke har set herhjemme. I Danmark mobiliseres velfærdsstaten og civilsamfundet i en gigantisk forebyggende indsats for at hindre et kollaps i sundhedsvæsenet. Det afgørende skifte indtraf onsdag den 11. marts. Først på eftermiddagen holdt chefen for Sundhedsstyrelsen, Søren Brostrøm, pressemøde - det var business as usual. Om aftenen var statsminister Mette Frederiksen anderledes dramatisk: Danmark er i en sundhedskrise, og store dele af samfundet lukkes ned. Koreografien var på plads. Mette Frederiksen var flankeret af politichefen i uniform; det var statsmagten, der trådte i karakter. Det sundhedsfaglige teknokrati havde foretrukket en mere afventende strategi. Det blev klart nogle dage efter, da regeringen også lukkede grænserne. […] Corona er en hidtil uset sundhedskrise. Ebola og sars ramte hårdest i andre dele af verden - ikke i det Danmark, vores politikere og velfærdsstat er sat i verden for at værne. Forstå det dog, teknokratiske globalister!”
Jyllands-Posten, s. 20 (20.03.2020)

Coronavirus er føget over hegnet
Weekendavisen skriver, at i 100-året for grænsedragningen mellem Danmark og Tyskland var der lagt op til at fejre, at den grænse i grunden kun var symbolsk, for nu var vi forenede i EU. Men så kom coronaen forbi. ”Vi er vidne til den Europæiske Unions sidste dage. EU blev skabt for at løse konflikter, men det kan EU ikke. Det så vi også under flygtningekrisen i 2015. EU er blevet irrelevant. Staterne klarer sig selv nu, står sig selv nærmest og indfører grænser overalt. Det bliver Frankrig first!, Holland first!, Belgien first!, og Danmark first! Vi ser i disse dage, at EU kun kunne fungere, når der var godt vejr. Da vi begyndte at få dårligt vejr, fungerede det ikke mere,” siger forfatteren Henryk Broder, der er kommentator ved den borgerlige avis Die Welt.
Weekendavisen, s. 11 (20.03.2020)

EU-Parlamentet vil tillade fjernafstemninger på grund af coronavirus
Altinget fortæller, at på næste torsdag sker en skelsættende begivenhed i Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige historie. For første gang nogensinde vil lovgiverne i Europa-Parlamentet ikke behøve at stille fysisk i enten Bruxelles eller Strasbourg for at afgive deres stemme. I stedet vil de, formodentlig per mail, kunne deltage i afstemningerne om tre coronarelaterede forslag, der skal hastebehandles ved en ekstraordinær samling 26. marts. ”Konfronteret med denne nødsituation må vi tage alle midler i brug,” sagde parlamentsformand David Sassoli i en videobesked, hvor han også gjorde klart, at han lægger vægt på, at parlamentet forbliver åbent under krisen på trods af omstændighederne.
Altinget (20.03.2020)

Grøn betyder senere
Weekendavisen skriver, at den radikale leder, Morten Østergaard, har forlangt en forklaring, efter at man har tilsluttet sig regeringens hurtige lukning af grænsen som følge af COVID-19-epidemiens hærgen: ”Jeg vil bede statsministeren redegøre mere grundigt for begrundelserne for beslutningen. Så vi kan have fuld tillid. Og så det står klart, hvad der skal til, for at vi kan normalisere forholdene ved grænserne igen,” kommenterede Østergaard. Sundhedsstyrelsens opbakning til grænselukning er fraværende. Opgaven er dog vokset noget for den radikale leder, som i første omgang har rettet sin skepsis mod den danske statsminister. Men hurtigt fulgte Tyskland og Angela Merkel trop og lukkede grænsen til flere nabolande, og senest er selv EU gået den vej trods stadigt fravær af støtte fra den danske sundhedsstyrelse. ”Jeg vil foreslå stats- og regeringscheferne, at vi indfører midlertidige restriktioner på ikke-nødvendige rejser til EU,” udtalte EU-kommissionens formand, tyske Ursula von der Leyen, via en videobesked. Hun forestiller sig en periode på 30 dage med Fort Europas vindebroer trukket op for ikke-nødvendige rejser.
Weekendavisen, s. 2 (20.03.2020)

Med coronakrisen har danskerne fået det 'fædrelandenes Europa', de altid har ønsket sig
I et debatindlæg i Politiken, skriver Uffe Østergaard, historiker, professor emeritus: ”I Danmark er nationalisme og grænsebomme skattede størrelser. Populariteten er kun steget med coronakrisen, fordi vi på paradoksal vis søger beskyttelse i det nationale fællesskab, når globale kriser rammer. Virus kender ikke grænser og har ikke pas. Alligevel bekæmper vi smitten ved at lukke grænserne og spærre os selv inde og de andre ude. Det gælder også i EU, som mange ellers troede var afløseren af nationalstaten. Krisen gør det klart, at det er EU ikke. Hvis EU er en føderation, er det en føderation af nationalstater, som det selvmodsigende hedder. Under coronakrisen optræder EU som en ret løs koalition, hvor især italienerne spørger sig selv, om de overhovedet har fordel af medlemskabet, når den eneste hjælp, de har fået, er kommet fra Kina. […] Vi ligger midt i Europa, men har ikke i hjertet i Europa. Det bliver spændende at se, hvilken vej det går. Også derved ligner vi de andre europæere - eller også er det dem, der er kommet til at ligne os. Nationen bliver i krisesituationer til det trygge sted.”
Politiken, s. 5 (20.03.2020)

Interne anliggender

Puigdemonts charmeoffensiv
Weekendavisens korrespondent, Kasper Kloch, fortæller i en analyse: ”Spanien ser magtesløst til, mens den oprørssigtede separatistleder Carles Puigdemont rejser frit rundt i EU. […] Den spanske magtesløshed blev stillet eftertrykkeligt til skue, da Carles Puigdemont - umiddelbart før coronakrisen lukkede Spanien ned - afholdt et stormøde i den sydfranske by Perpignan, som ligger få kilometer fra den spanske grænse. Med sin nyvundne immunitet som EU-parlamentariker i ryggen talte han foran 150.000 mennesker dunder mod den spanske stat og opfordrede til at gøre klar til den ”definitive kamp for uafhængigheden”. ”Dette er vores øjeblik,” lød det fra Puigdemont foran det begejstrede publikum, der var kommet rejsende fra hele Catalonien for at opleve den - næsten - hjemvendte leder. Mødet i Perpignan er blot den seneste i en lang række episoder, hvor Spanien har følt sig svigtet af sine nabolande i EU.”
Weekendavisen, s. 12 (20.03.2020)

Migration

Coronavirussen øger frygten for ny strøm af flygtninge og migranter fra Afrika
I Politiken kan man læse, at coronaen kan slå bunden ud af Afrikas skrøbelige økonomi og sende endnu flere afrikanere på flugt mod Europa. Den danske udviklingsminister, Rasmus Prehn, advarer om en lurende katastrofe. Når coronaen for alvor tager fat på Afrika, følger en humanitær krise af ubegribelige dimensioner, spår blandt andre etiopieren Tedros Adhanom Ghebreyesus, der er chef for verdenssundhedsorganisationen, WHO. ”Jeg synes, Afrika burde vågne op. Mit kontinent burde vågne op,” siger han. Rasmus Prehn siger det sådan her: ”Vi tror, det kan blive rigtig, rigtig slemt i Afrika, og hvis det bliver slemt i Afrika, kan det også blive slemt i Europa og dermed i Danmark. Når økonomien på det allerede fattige kontinent bryder sammen, vil endnu flere afrikanere formentlig søge mod mere velstående egne. Mod Europa.” Lige nu arbejder Udenrigsministeriet i Danmark på en ”her og nu-pakke” til Afrika, som skal indeholde information om coronaen, lokalt fremstillet håndsprit og forskellige andre ting. Ministeriet arbejder stadig på, hvad pakken skal indeholde, og hvor mange penge der skal sættes af.
Politiken, s. 10 (20.03.2020)

Sundhed

Boris Johnson truer med at lukke pubber og forretninger i London
Jyllands-Posten skriver, at London nu er så hårdt ramt af coronavirussen, at regeringen og bystyret i den britiske hovedstad arbejder med planer om at indføre strenge restriktioner i millionbyen. Pubber, caféer, restauranter og butikker, der ikke sælger fødevarer og medicin, risikerer at blive lukket ned i løbet af få dage. ”Vi håber meget, at folk følger de råd, vi har givet. Ellers overvejer vi at tage skrappere metoder i brug,” sagde premierminister Boris Johnson på et pressemøde torsdag aften. 40 af 270 undergrundsstationer blev allerede lukket torsdag, og Londons borgmester, Sadiq Khan, oplyste, at den offentlige trafik bliver reduceret betydeligt de kommende dage, men der bliver ikke tale om en total nedlukning af den offentlige transport. Til gengæld er der stigende bekymring over, at borgerne i hovedstaden langt hen ad vejen ser stort på de anbefalinger, som regeringen udstak for et par dage siden. Omkring en fjerdedel af alle smittede og døde i Storbritannien kommer fra London-området. Byen ruster sig til, at det bliver værre. Blandt andet er der rejst telte med ventilatorer, der skal fungere som nødlighuse. Samtidig er 20.000 soldater blevet udkommanderet og er klar til at assistere politiet og sundhedspersonalet, hvis - eller forventer man i Storbritannien: når - det bliver nødvendigt.
Jyllands-Posten, s. 14 (20.03.2020)