Gå til hovedindholdet
Repræsentation i Danmark
Supplerende information20. oktober 2017Repræsentationen i Danmark

Fredag den 20. otkober

EU i dagens aviser

20. oktober 2017

Dagens EU-tophistorie

EU-topmødet i Bruxelles
Flere dagblade skriver i dag om EU-topmødet i Bruxelles. Ifølge Børsen og Altinget, er Brexit, migration, handelspolitik og forholdet til Iran, Tyrkiet og Nordkorea på dagsordenen. Altinget skriver, at EU-toplederne på topmødet blandt andet skal lægge kursen for, hvad der skal ske i unionen de næste to år. EU-samarbejdet har befundet sig ved lidt af en korsvej, siden briterne meldte deres exit fra klubben i juni sidste år. Efter en periode med eksistentiel krise og sjælesøgning skorter det nu pludselig ikke længere på mulige veje fremad for Unionen. EU-Kommissionens formand Jean-Claude Juncker vil i én retning med mere magt til Bruxelles på en række områder, mens Frankrigs præsident Emmanuel Macron vil sætte fuld turbo fremad for dem, der kan følge med. Men det ser nu ud til, at EU-landenes ledere ved et todages topmøde, der starter torsdag, vil vælge en tredje vej, hvor de i høj grad selv beholder foden på acceleratoren. Jyllands-Posten skriver, at der fredag morgen, skal vedtages en handlingsplan på fire sider for, hvornår 38 punkter, heraf en del gengangere, skal behandles på 13 topmøder over de næste to år. En masterplan, hvor det hele er timet og tilrettelagt - på papiret, i hvert fald. I centrum for debatten om, hvilken vej EU skal udvikle sig, står den franske præsident, Emmanuel Macron, med sit pres for at få skruet op for det europæiske samarbejde. EU kæmper for at holde antallet af flygtninge og migranter nede, mens kvotefordelingssystemet har spillet fallit, skriver Berlingske. Selvom antallet af ankomster til EU er lavt, blev medlemslandene på torsdagens møde mødt med et ønske fra EU's udenrigschef, Federica Mogherini om at bidrage yderligere til den såkaldte EU-Afrika Trustfund, der blandt andet betaler for Libyens kystvagt. Lederen i Ekstra Bladet skriver, at EU-Kommissionen nu vil have de 27 medlemslande til næste år at modtage 50.000 flygtninge, men at Danmark brillerer ved at stikke en kæp i hjulet og direkte modarbejde en fornuftig, om end meget skrabet, fælles plan. Politiken skriver, at EU-lederne er enige om at modvirke migrantpresset på de ydre grænser, og at de torsdag blev enige om, at der skal postes flere penge i EU's afrikanske hjælpefond, som skal højne levestandarden for at forhindre årsagerne til migration. Men at slagsmålene om fordelingen af de flygtninge, som kommer til EU, skyder lederne igen foran sig. Ifølge Altinget og Information ville den danske statsminister, Lars Løkke Rasmussen (V) på topmødet torsdag, plædere for, at EU stopper for optagelsesforhandlingerne med Tyrkiet. "Jeg finder det sværere og sværere at få forklaret også min egen befolkning, at vi har optagelsesforhandlinger med et land, som gør alt det forkerte," siger statsminister Lars Løkke Rasmussen. Men Lars Løkke Rasmussens ord, risikerer dog at falde for døve øren, og en kilde i EU vurderer, at Løkke har “fejllæst” klimaet i resten af EU-kredsen. Europa-Parlamentets formand, Antonio Tajani, føler sig ikke overbevist om den optimisme, der var at spore i den tale den britiske premierminister, Theresa May, holdt i Firenze i september om Brexit. ”Vi hørte tonen i Mays tale. Men vi venter stadig på at se tonen, den mere fleksible tilgang, i praktiske gerninger,” sagde Tajani, da han torsdag talte foran EU-landenes stats- og regeringschefer. I et overblik skriver Altinget, at Radikale Venstre forud for EU-topmødet, har meldt ud, at de vil have afskaffet det danske forsvarsforbehold i forhold til EU før 2023. Børsen og MetroXpress skriver, at Morten Østergaard, Radikale Venstres Leder, savner et afsnit om, hvad der kan gøres i EU-regi, for at dæmme op for udfordringer som cyberkriminalitet, migration og terror. "Det er et paradoks, at EU-dimensionen er fraværende i et nyt forsvarsforlig, for der sker meget. Vi er meget langt væk fra det, man tog forbehold for i sin tid. Og vi kommer i stedet til at skulle kompensere for at stå uden for det europæiske forsvarssamarbejde, som accelererer i de kommende år," siger Morten Østergaard i Børsen.
Kilder: Børsen, s. 14, 18, 32; Berlingske, s. 21; Ekstra Bladet, s. 32; Information, s. 13; Jyllands-posten, s. 17; Politiken, s. 8; MetroXpress, s. 10; Altinget

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Klima: Afgørelse om russisk gasledning
Flere dagblade skriver i dag om den russiske gasledning Nord Stream 2. Berlingske skriver, at ifølge Politiken er opfordringen fra rød blok, at Danmark skal afvise den omdiskuterede gasledning på dansk søterritorium. I kronikken i dagens Berlingske skriver Michael Aastrup Jensen, udenrigsordfører (V) og Naser Khader, udenrigsordfører (K), at gasledningen er en tilsyneladende harmløs ide, men når man kradser i overfladen, står det hurtigt klart, at Nord Stream 2, som projektet hedder, er i direkte strid med danske principper på en lang række områder. ”En godkendelse af Nord Stream II vil være en blåstempling af Rusland som handelspartner for EU. Det vil være et signal om, at vi accepterer Ruslands bøllemetoder, som ikke kun inkluderer krænkelse af dansk luftrum, hacking af vores forsvars computere og trusler mod vores gode europæiske naboer, ” skriver Aastrup Jensen og Khader. I en analyse i Information, skriver Kim Bach at en afgørelse om den russiske gasledning Nord Stream 2 er pest eller kolera for den danske statsminister Lars Løkke Rasmussen (V), da et dansk nej til den russiske gasledning atter kan bringe det dansk-russiske forhold på frysepunktet. Det kan få katastrofale følger for dansk eksport til Rusland. Omvendt vil en godkendelse bringe Danmark på kant med USA.
Kilder: Berlingske, s. 10, 32-33; Information, s. 5

Interne anliggender: Historisk optrapning af konflikten i Spanien
Torsdag oplyste den spanske premierminister, Mariano Rajoy, at han lørdag vil suspendere Cataloniens selvstyre. Mariano Rajoy havde givet Cataloniens leder, Carles Puigdemont indtil torsdag kl. 10 til at slå en endelig streg under, hvorvidt den spanske region erklærede sig selvstændig eller ej. Det skriver Børsen. I et brev til regeringen tidligt torsdag gjorde han det ikke klart, hvilket betød at Mariano Rajoy tog et historisk drastisk skridt i den i forvejen højspændte konflikt. Kort efter Puigdemonts brev til regeringen erklærede Rajoys premierministerkontor, at den spanske regering lørdag vil udløse artikel 155 i den spanske forfatning, der betyder at Mariano Rajoy suspenderer Cataloniens selvstyre, skriver Børsen, Information og Politiken. Ifølge ph.d.-stipendiat på Europastudier ved Aarhus Universitet Mark Hau kan det betyde mere uro i Spanien, som allerede har været præget af stribevis af demonstrationer og sammenstød mellem politi og demonstranter den seneste tid, skriver Børsen. Ved torsdagens EU-topmøde i Bruxelles udtalte flere europæiske ledere sig om den spanske konflikt. Den tyske kansler Angela Merkel erklærede sin støtte til Mariani Rajoy, mens Hollands premierminister, Mark Rutte, ikke vil tage stilling til konflikten. Charles Michel, premierminister i Belgien, opfordrede til dialog. Politiken skriver, at de europæiske ledere støtter den spanske regeringschef, Mariano Rajoy. Den franske premierminister Emmanuel Macron har flere gange udtrykt støtte til den spanske regering.
Kilder: Børsen, s. 20; Information, s. 2; Politiken, s. 10

Andre EU-historier

Migration: DF accepterer ikke flygtningekvoter
Børsen og Jyllands-Posten skriver, at DF ikke accepterer flygtningekvoter, og mener at Danmark bør forlade EU's asylsamarbejde om Dublin-forordningen, hvis EU-lande tvinges til at tage flygtninge for at være med. Tvungne flygtningekvoter indgår i forslaget, som Europa-Parlamentets borgerrettighedsudvalg har vedtaget med 43 stemmer mod 16. Siden skal Europa-Parlamentet lave et kompromis med EU's Ministerråd i en fælles procedure. ”Hvis der bliver tvungne flygtningekvoter som en del af Dublin, så er der ikke længere noget rationale for Danmark i at være med,” siger Anders Vistisen, Dansk Folkepartis gruppeformand
Kilde: Børsen, s. 14; Jyllands-Posten, s. 11

Klima: Byggebranchen spiller afgørende rolle i et Danmark uden affald
I en opinion i Berlingske skriver Michael Nielsen, direktør Dansk Byggeri, Henrik Garver, direktør Foreningen af Rådgivende Ingeniører og Hanne Ullum, vicedirektør Bygherreforeningen, om klodens ressourcer og byggebranchens rolle i forhold til Danmarks vej til cirkulær økonomi og mindre affald. ”EU er ligeledes på dupperne i forhold til byggeaffaldet og har varslet adskillige nye tiltag. Ud over bindende mål for at nyttiggøre bygge- og anlægsaffaldet vil Europa-Kommissionen udvikle målrettede retningslinjer for nedrivning og fremme ordninger for sortering af affaldet,” skriver Nielsen, Garver og Ullum.
Kilde: Berlingske, s. 16

Økonomi: Draghi og Yellen satser alt og festen fortsætter
I en kommentar i Børsen, skriver Thomas Thygesen, cand.polit., cheføkonom, at den globale økonomi viser stadig mere tydelige tegn på fremgang, og at det mest af alt skyldes en markant ændring i den måde, de store centralbanker Fed og ECB styrer deres pengepolitik. ”Jeg ved selvfølgelig ikke, om Mario Draghi og Janet Yellen faktisk har truffet en bevidst beslutning om at ændre deres reaktionsmønster, men begge centralbanker har udskudt planlagte stramninger, og markederne har opfattet det, som om der også er sket en markant ændring i de fremadrettede signaler,” skriver Thygesen.
Kilde: Børsen, s. 4

Interne anliggender: En gammel træt mand i rullestol erobrede Europa
Den 75-årige tyske finansminister Wolfgang Schäubles enestående karriere afsluttes med posten som formand for den tyske Forbundsdag. I Europa er det ikke just alle, der vil savne den proeuropæiske principrytter, som kun var en partiskandale fra at blive tysk kansler, skriver Information.
Kilde: Information, s. 8-9

Klima: Der er glyfosat i jord, vand, mad og mennesker - EU-politikere vil have det væk
Mens nye undersøgelser afslører rester af sprøjtemidlet i næsten hver anden jordprøve i EU, stemmer miljøudvalg for afvikling af Roundup og lignende produkter i 2020, skriver Information. I kølvandet på nye forskningsresultater om sprøjtegiftens forekomst i miljøet lagde Europa-Parlamentets miljøudvalg i går pres på EU's ministerråd for at få brugen af glyfosat afviklet. Den nuværende tilladelse udløber 15. december i år. Med stemmerne 39 mod ni forlanger udvalget et totalforbud mod glyfosat fra 15. december 2020, det vil sige en treårig afviklingsperiode. Repræsentanter for EU-landenes regeringer træder onsdag sammen for at drøfte - og måske stemme om – EU-Kommissionens forslag til ny EU-godkendelse af glyfosat gældende helt frem til 15. december 2027, altså en tiårig.
Kilde: Information, s. 11

Institutionelle anliggender: Måske skal de store folkepartier til at anskaffe sig et nyt folk
I et debatindlæg i Jyllands-Posten skriver Jørn Mikkelsen, sikkerhedspolitisk korrespondent, at: ”Europas klassiske folkepartier har problemer med folket. Kun sådan kan man tolke de senere års klare tendens ved parlamentsvalg i flere lande: Det brede, samlende venstrefløjsparti, som regel Socialdemokratiet, og det brede borgerlige parti, som regel konservativt, er dykket alvorligt i vælgernes gunst, hvis de da ikke er regulært udslettet.”
Kilde: Jyllands-Posten, s. 18

Interne anliggender: Den tjekkiske Trump står til sejr
Andrej Babis er Tjekkiets svar på Donald Trump – en forretningsmand, der bliver politiker og vil drive landet som en forretning. Det skriver Kristeligt Dagblad i et portæt. Valget i Tjekkiet følges med bekymring fra Bruxelles, for Andrej Babis taler også imod et tættere EU-samarbejde. Rent politisk står han dog langt fra den ungarske premierminister, Victor Orbán, og det polske regeringspartis leder, Jaroslaw Kaczynski, mener Søren Riishøj, lektor emeritus på Institut for Statskundskab fra Syddansk Universitet. Politiken skriver i deres portræt af Andrej Babis, at han vil bremse indvandring og gøre op med elitens 'korruption'. Men EU taler han ikke om, og han kan være med til at forværre EU's splittelse. ”Babis' holdning til EU er uklar, for han taler ikke ret meget om spørgsmålet,” siger Otto Eibl, politolog ved Masaryk-universitetet i Brno.
Kilder: Kristeligt Dagblad, s. 7; Politiken, s. 2

Retlige anliggender: Fordobling af SU-lån til EU-borgere kan koste Danmark millioner
Et nyt notat viser, at et rekordantal EU-borgere får SU-lån, men langt fra alle betaler tilbage. Men danske myndigheder har - på grund af et hul i EU-reglerne - begrænsede muligheder for at inddrive den millionstore gæld, hvis ikke EU-borgerne betaler den frivilligt, efter at de er rejst hjem, skriver Politiken. Regeringen har nu bedt EU-Kommissionen om hjælp i et brev, hvoraf det fremgår, at 39 procent af de udenlandske skyldnere har misligholdt deres gæld i 2016, og at problemet er stigende. I et nyt brev til EU-Kommissionen udtrykker skatteminister Karsten Lauritzen (V) og uddannelses- og forskningsminister Søren Pind (V) deres ”bekymring” og beder kommissionen om hurtigst muligt at fremlægge forslag, der kan løse problemet. Problemstillingen er en ”helt oplagt sag” for EU-Kommissionen, vurderer Henning Bang Fuglsang Madsen Sørensen, der er lektor og ph.d. ved juridisk institut på Syddansk Universitet. ”EU-Kommissionen ville kunne tage initiativ til, at der bliver lavet et direktiv eller en forordning, der gør, at vi forpligter hinanden til at hjælpe med at inddrive SU-gæld,” siger Sørensen.
Kilde: Politiken, s. 1, 7

Institutionelle anliggender: Skattepolitikken kan genrejse EU
I et debatindlæg i Politiken skriver Per Michael Jespersen, at der i disse dage kæmpes om en ny retfærdig EU-skattelinje, der kan genskabe gejsten for EU. ”Hvis man tror på et EU, der kan sikre fællesskabets interesse over for de store selskaber, og som kan sikre de europæiske velfærdsstaters overlevelse på længere sigt, har de senere år været skuffelse på skuffelse på skuffelse. [...] I EU har skatten sejlet, og vi har oplevet en rædselsfuld konkurrence mellem lande om at sænke selskabsskatter og lave særlige skatteaftaler for at lokke virksomheder til. Samtidig betaler it-giganter som Apple, Amazon, Google og Facebook stort set ingen skat i Europa - selv om de leverer produkter og ydelser til danskere, tyskere, franskmænd, italienere m.fl. Absurd! Det er en junglelov med retning mod bunden,” skriver Jespersen.
Kilder: Politiken, s. 7

Klima: Om vådområder C
Et internationalt forskerpanel advarer mod pålideligheden af beregninger på Miljø- og Fødevareministeriets kvælstofmodeller, skriver Weekendavisen. I rapporten International Evaluation of the Danish Marine Models lyder det: ”Tager man hensyn til alle aspekter og tilknyttede problemer, har Panelet det indtryk, at den regionalt beregnede maksimalt tilladte kvælstoftilførsel til vandområder (havmiljøet, red. ) ikke er tilstrækkelig pålidelig som beslutnings- og planlægningsgrundlag for (Miljø- og Fødevareministeriets, red.) reduktionsindgreb. Dertil kommer, at den maksimalt tilladelige tilførsel kun omfatter kvælstofreduktion og ikke omfatter f.eks. fosforreduktion.”
Kilde: Weekendavisen, s. 4

Migration: Ændringsforslag til asylpolitik
Asle Toje, norsk udenrigspolitisk kommentator og forsker skriver i en analyse i Weekendavisen, at parlamentsvalget i Østrig viser, at højrepopulismen er blevet stueren. Valget i Østrig indebærer også, at EU's forsøg på at sammenflikke en fælles asylpolitik vil blive vanskeligere. EU-Kommissionens udkast har indtil videre indhøstet imponerende 1000 ændringsforslag. EU anfører, at det er langt færre end i tidligere år, mens Visegrad-landene mener, at det er for mange. I mellemtiden er EU-Kommissionen under pres. I september måtte den bøje af i sit ønske om at afslutte grænsekontrollen i Schengen-området, da det stod klart, at toneangivende lande ikke havde i sinde at rette sig efter eventuelle påbud fra Bruxelles. Kommissionen kommer sandsynligvis også til at bøje sig for krav om, at bevisbyrden skal vendes om - Kommissionen skal med andre ord argumentere for, at et land ikke har brug for grænsekontrol, og ikke omvendt.
Kilde: Weekendavisen, s. 10

Detaljer

Publikationsdato
20. oktober 2017
Forfatter
Repræsentationen i Danmark