Fredag den 20. september

Dagens EU-tophistorie

Institutionelle anliggender: Briter sender oplæg til EU
Information skriver, at EU-Kommissionen endelig torsdag kunne bekræfte, at man har modtaget et dokument fra briterne med et bud på, hvordan landet mener, at man skal håndtere grænsen mellem Irland og Det Forenede Kongerige efter Brexit. Grænsen udgør et særligt problem, og EU-landene har i månedsvis efterspurgt et udspil fra Storbritannien. Nu har de så modtaget det, der bliver beskrevet som tekniske arbejdspapirer fra regeringen i London. ”Vi har modtaget dokumenter fra briterne. På den baggrund vil vi tage fat på tekniske diskussioner i dag og i morgen om aspekter, der vedrører told, varer, sanitære og plantesanitære regler,” siger en talskvinde i EU-Kommissionen torsdag, men hun vil ikke oplyse detaljer om papirerne. Det er fortsat uklart, om dokumentet kan bane vej for et gennembrud.

I en analyse i Børsen påpeger EU-korrespondent Louise With, at tiden er ved at løbe ud for Boris Johnson. Hun skriver: ”Uret tikker for Boris Johnson og hans regering: Der er nu mindre end seks uger til Brexit-fristen 31. oktober. Og der er bare ti dage til den frist, som kansler Merkel har givet ham frem til udgangen af september til at komme med nye forslag til en Brexit-aftale. Johnson siger gang på gang, at han er optimist og arbejder hårdt på at få en aftale i hus. Men igen i denne uge har både EU-Kommissionen og EU’s chefforhandler Michel Barnier sagt klart og tydeligt, at der endnu ikke er konkrete forslag på bordet. Onsdag aften satte Frankrigs præsident Macron og det finske EU-formandskab to tykke streger under beskeden: Der skal ligge et skriftligt udspil fra briterne inden udgangen af måneden – ellers er det forbi – “it’s over”, som Finlands premierminister udtrykte det. Efter et frokostmøde mandag mellem Johnson og EU-Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker, sagde kilder til flere britiske medier, at Johnson havde virket tydeligt uvidende om detaljerne i at erstatte den såkaldte backstopmodel med et alternativ. Backstoppet skal forhindre en hård grænse mellem Irland og Nordirland, og Johnsons regering overvejer efter sigende at foreslå, at den kun skal omfatte Nordirland i stedet for hele Storbritannien. Men de nærmere tekniske og juridiske implikationer virkede som en nyhed for premierministeren, forlød det”. Louise With opsummerer mulige scenarier som ”endnu en Brexit-forlængelse, et britisk parlamentsvalg, en alvorlig forfatningskrise eller et hårdt Brexit om knap seks uger”.

Weekendavisen skriver, at netop udsigten til et muligt parlamentsvalg har fået det britiske Labour-parti til at geare op til et almægtigt slag, når de lørdag forsamles i Brighton til den årlige partikongres. Avisen har talt med Paul Mason, forfatter, Labourmedlem og en af venstrefløjens fremtrædende kommentatorer. Han argumenterer for, at Labour skal springe ud som et rendyrket remain-parti. ”Vi på den internationale fløj i Labour ønsker at sætte Theresa Mays aftale direkte til afstemning. Hvad vi ikke kan gøre, er at tage ejerskab over en ny forhandling, for på den måde bliver vi nødt til at sælge resultatet til folk, og 80 procent af vores støtter ønsker ikke en ny forhandling. De er rendyrkede remainere,” siger han. Den holdning står i skærende kontrast til Labour-formanden Jeremy Corbyns, Labours yderste venstrefløj og en række fagforeningsbosser, der ønsker at genforhandle Mays tidligere Brexit-aftale. I denne uge bekræftede Corbyn i et indlæg i The Guardian, at ”en Labour-regering vil sætte en stopper for Brexit-krisen ved at sende beslutningen tilbage til folket” i en ny folkeafstemning. Men han tilføjede, at det er hans plan at drage tilbage til Bruxelles og ”sikre en fornuftig aftale baseret på de betingelser, vi længe har argumenteret for, inklusive en ny toldunion med EU, et tæt forhold til det indre marked og garantier for arbejdernes rettigheder og beskyttelse af miljøet”.
På den måde er der lagt op til et mægtigt internt opgør, der ventes at kulminere på partiets kongres i weekenden og i næste uge.
Kilder: Børsen, s.27, Weekendavisen, s.8, Information, s. 11

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Interne anliggender: Udenlandske studerendes SU-gæld stiger stadig trods politiske initiativer
Politiken skriver, at et svar til Folketinget fra Skatteministeriet viser, at udenlandske studerende fra andre EU-lande lige nu har misligholdt SU-gæld for 314 millioner kroner. Det på trods af, at politikere i årevis har forsøgt at inkassere den SU-gæld, som udenlandske studerende skylder den danske statskasse. De mange tiltag har ikke båret frugt – faktisk er gælden siden 2015 steget med hele 184 procent. Også antallet af skyldnere er steget fra 4.668 personer for et år siden til nu 5.514 personer, fremgår det af svaret til Folketinget. Gældsoptagelsen sker, fordi studerende fra andre EU-lande har ret til at få SU og tage SU-lån i Danmark, hvis de enten har opholdt sig her i fem år, eller hvis de arbejder mindst 10-12 timer om ugen ved siden af studiet. Men når de studerende vender hjem igen, har myndighederne meget begrænsede muligheder for at inddrive gælden, hvis de ikke frivilligt betaler den tilbage. Ud af den samlede gæld på 314 millioner kroner er skyldnerne bag de 144 millioner bosiddende uden for Danmark.
Nu har Skatteminister Morten Bødskov (S) givet inkassofirmaet Kredinor opgaven med at kradse nogle af pengene ind. Det drejer sig om de 150 millioner kroner, som tidligere studerende, der nu er bosat i Sverige, Norge, Finland, Færøerne og Island, skylder. ”Jeg håber, det kommer til at gå lidt hurtigere at begynde at kradse pengene ind. Retfærdigvis skal det også siges, at det er et nyt skridt. Jeg er sådan set bare tilfreds med, at der begynder at ske noget, fordi den udvikling her er uholdbar”, siger Bødskov om den stigende gæld. Gæld for øvrige lande er sværere at inddrive. Problemet består i, at SU-gælden falder ned mellem de direktiver, der normalt hjælper medlemslande med at kræve penge ind fra borgere, der bor i et andet EU-land. Hvis en borger for eksempel har gæld i en bank eller købt noget på afdrag, er der tale om et såkaldt civilretligt forhold, som er justeret af EU-regler. Men de regler kan ikke bruges, når den ene part er staten. Der er også EU-regler, der tager sig af skatter og afgifter, som EU-borgere skylder i andre medlemslande. Men et SU-lån er heller ikke en afgift, og derfor kan de regler heller ikke bruges til noget i disse tilfælde.
”Der er en masse områder, hvor vi har internationale aftaler. Og så er der også områder, hvor vi ikke har nogen aftaler med andre myndigheder, og det indbefatter blandt andet SU-gæld. Det vil sige, at det er vanskeligt for os at bede om hjælp til at inddrive gælden”, siger Brian Breer Clausen, der er underdirektør i Gældsstyrelsen. Hvis det lykkes at hente penge hjem i Norden, skal der også laves aftaler med inkassofirmaer i andre lande, mener ministeren, der også vil have en ”langt stærkere dialog med myndighederne i andre europæiske lande”.
Kilde: Politiken, s. 6

Interne anliggender: Danmark gør klar til hårdt Brexit
Onsdag fremlagde regeringen seks nye initiativer, der skal fremskynde de danske forberedelser til et aftaleløst Brexit. Altinget skriver, at Skatteforvaltningen blandt andet har ansat omkring 50 nye toldere og sagsbehandlere til toldkontrol med mere, og Erhvervsministeriet er klar til både at vejlede de virksomheder, der eksporterer varer til Storbritannien, men også til at behandle og udstede nye eksporttilladelser, certificeringer, godkendelser, markedsføringstilladelser. Og der er især god grund til hjælpe det danske erhvervsliv forud for Brexit. For eksempel skriver Børsen, at en analyse fra Dansk Erhverv viser, at eksporten af vindmøller er sårbar, hvis der kommer et hårdt Brexit. Den danske vindindustri er frustreret over Brexit-uvisheden, og Jan Hylleberg, direktør for vindindustriens organisation Wind Denmark, kalder det for ”en helt urimelig situation”. Vindsektoren er en af dem, der risikerer at blive allerhårdest ramt, hvis der kommer et hårdt Brexit i slutningen af oktober - og det kan tydeligt mærkes ude i virksomhederne, fortæller Hylleberg. De største projekter og de største leverandører skal nok klare sig, siger han, men det er alle de mindre underleverandører og serviceleverandører, som især frygter for fremtiden: ”Der er ingen tvivl om, at det britiske haveventyr vil fortsætte. Når det gælder de helt store vindprojekter, så vil der blive fundet nogle løsninger. Men det er hverdagen og alle de daglige operationer, jeg især er bekymret for,” siger Hylleberg og fortsætter: ”Vi har rigtigt mange små og mellemstore virksomheder, som enten er service- eller underleverandører. De kan godt have serviceskibe og medarbejdere, som rejser ind og ud af Storbritannien på daglig basis. De er vant til, at der er procedurer og systemer, som fungerer. Men ingen kan fortælle dem, hvad der vil ske, eller hvordan reglerne vil se ud om seks uger. Kan man pludselig ikke sejle eller få toldbehandlet sine komponenter?”.
Kilder: Altinget, Børsen, s. 26-27

Andre EU-historier

Administration: Vestager og resten af kommissærholdet skal snart stå skoleret: Sådan foregår høringerne i Europa-Parlamentet
Altinget skriver, at Europa-Parlamentets høringer af de 26 kommissærkandidater, som skal udgøre den kommende kommissionsformand Ursula von der Leyens nye Kommission, begynder mandag 30. september. Torsdag afgjorde Europa-Parlamentets formand og formændene for Parlamentets politiske grupper, i hvilken rækkefølge de 26 skal høres. Parlamentarikernes vurdering af de nominerede kommissærer er vigtig, da et skår i glasset kan ende med, at de må stemme nej til hele Kommissionen, når den kommer til afstemning senere i oktober. Derfor har den stået på forberedelse i kandidaternes høringer, lige siden Ursula von der Leyen i sidste uge præsenterede holdet af kommissærer. Ved høringens start får kommissærkandidat først 15 minutter til at tale sin sag. Herefter skal vedkommende svare på op til 25 spørgsmål. Til sidst kan kandidaten vælge at give en afsluttende replik. Straks efter høringens afslutning vil parlamentarikerne evaluere høringen.
Kilde: Altinget

Institutionelle anliggender: Antiglobalisme er det nye grønt og rødt
I et debatindlæg i Berlingske skriver Anna Libak, journalist og forfatter: ”Hvis populister var ludobrikker, var de så slået hjem nu? Det spørgsmål diskuteres for tiden ivrigt i flere europæiske lande, hvor de såkaldte populister på det seneste har lidt forsmædelige nederlag. I Østrig er kansler Sebastian Kurz' nationalkonservative regering blevet væltet som følge af koalitionspartneren Frihedspartiets lyssky og antidemokratiske forbindelser til russiske rigmænd. I Storbritannien bliver Brexit til stadighed udskudt. Og med mindre Storbritannien beslutter sig for et no deal, som de fleste britiske politikere er imod, så ender det med en aftale med EU, der binder landet til det indre marked, toldunionen og EU-Domstolen på ubestemt tid. I Italien er Matteo Salvini og hans parti Lega blevet smidt ud af regeringen, og regeringskoalitionen består nu af Femstjernebevægelsen og Det Demokratiske Parti, der er EU betydeligt venligere stemt. I Tyskland endte AfD ved Europa-Parlamentsvalget på en skuffende fjerdeplads, og i de nationale meningsmålinger står partiet ikke længere til at blive Tysklands næststørste ved næste valg. I Danmark blev Dansk Folkeparti mere end halveret, og Stram Kurs kom ikke ind. Og selv om Nye Borgerlige til gengæld kom ind med fire mandater, så blegner de jo på baggrund af Dansk Folkepartis tab af hele 21. […] Allerede nu har de politiske, antiglobalistiske strømninger sat sig igennem på verdensmarkedet, hvor man taler om slowbalisation i stedet for globalisation. Og selv om de fremstormende røde og grønne partier i EU ikke kaldes for populister, så bruger de i lige så høj grad som populisterne identitetspolitiske metoder: I stedet for folket mod eliten er det nu de hårdtarbejdende lønmodtagere mod de grådige eliter eller de grønne mod de sorte. Hvis nogen er slået hjem er det ikke populisterne. Men globalisterne.”
Kilde: Berlingske, s. 31

Interne anliggender: 3F: Danske arbejdere fanget i Brexit skal hjælpes i nyt job før andre europæere
I et debatindlæg på Altinget skriver Tina Christensen, næstformand i 3F, og Søren Heisel, forbundssekretær i 3F: ”Storbritanniens udtræden af EU vil få væsentlig negativ betydning for Danmark. Helt konkret viser forskellige undersøgelser, at mellem 50.000 og 70.000 danske arbejdspladser er knyttet op på den danske eksport til Storbritannien. Det gælder hovedsageligt arbejdspladser i landbruget, fiskeriet og industrien, og disse arbejdspladser er i direkte fare for at forsvinde på grund af Brexit. De tusindvis af danskere, der risikerer arbejdsløshed som følge af Brexit, får hverken nyt arbejde eller opkvalificering, ved at vi importerer britisk arbejdskraft. De får tværtimod sværere ved at komme tilbage i job, fordi der er en overhængende risiko for, at billige udlændinge besætter pladserne. Denne udfordring skal danske politikere tage seriøst. Og vi mener, at De Radikale i højere grad burde bekymre sig om den danske arbejdskraft i stedet for at gå på fisketur i Storbritannien. I 3F foreslår vi, at der oprettes en dansk Brexit-omstillingsfond, der skal opkvalificere de lønmodtagere, der kan blive påvirket af Brexit, så de kan få nye job. Fonden skal finansiere sporskifteaktiviteter, hvor den ledige gennem uddannelse/efteruddannelse kan finde ansættelse i nye brancher og jobfunktioner. Helt konkret foreslår vi, at fonden og ordningen etableres som en garantiordning, hvor den visiterede ledige får tilbudt op til 60 kursusdage. Fonden etableres som en poseopfyldningssordning, hvor blandt andet de 3F'ere, der bliver ledige som følge af Brexit, er forpligtede til først at forbruge af deres allerede etablerede uddannelsesordninger og rettigheder. Samtidig skal der oprettes en hotline med dedikerede vejledere, som kender til de typiske brancher og jobfunktioner, der er ramt af Brexit. Vi vurderer, at det vil være nødvendigt at afsætte i omegnen af 50 millioner kroner til fonden.”
Kilde: Altinget

Finansielle anliggender: Norge går imod tendensen og sætter renten op
Både B.T. og Børsen skriver, at i sidste uge valgte Den Europæiske Centralbank (ECB) og den danske nationalbank at give renten yderligere et dyk ned i negativt territorium. ECB sænkede renten fra minus 0,4 procent til minus 0,5 procent. I Danmark fulgte man kort efter trop og nedsatte renten fra minus 0,65 procent til minus 0,75 procent. USA fulgte efter med en rentesænkning på 0,25 procent. Men Norge har valgt at gå imod strømmen. Landets nationalbank har valgt at sætter den styrende rente op til plus 1,5 procent. I Norge har de vigtigste argumenter for en renteforhøjelse været, at det går godt i norsk økonomi. Der er solid vækst, lav arbejdsløshed og god udnyttelse af kapaciteten. Og så står den norske krone svagt. Men omvendt har international uro med handelskrig og Brexit fået væksten til at aftage hos nogle af Norges vigtige handelspartnere. ”Det kan måske lyde overraskende, at nordmændene har valgt at hæve renten yderligere på et tidspunkt, hvor den globale økonomi viser svaghedstegn. Årsagen er dog kort og godt, at der er godt gang i den norske økonomi i øjeblikket,” lyder vurderingen fra cheføkonom i Danske Erhverv, Tore Stramer ifølge B.T.
Kilde: B.T., s. 8, Børsen, s. 34

Arbejdsmarkedspolitik: Nødvendigt med nye chaufførregler
I et debatindlæg i Jyllands-Posten skriver Jan Villadsen, formand for 3F Transport: ”Det er svært at argumentere mod et enigt Folketing, der har vedtaget at indføre danske regler mod unfair konkurrence, underbetalte bulgarske og filippinske chauffører og grådige bagmænd og vognmænd, der tjener tykt på andres fattigdom og slappe regler. Alligevel forsøgte vognmand Mogens Therkelsen nede fra Padborg at gå imod politiske beslutninger om indgreb og imod det forslag, Dansk Arbejdsgiverforening, DI, FH og 3F Transport har lavet. Forslaget er udarbejdet, så Danmark kan sikre fair konkurrence ved at kræve dansk lønniveau, når udenlandske chauffører kører med gods internt i Danmark. Det skete i et debatindlæg i Jyllands-Posten 12/9, og jeg er enig med Mogens Therkelsen i, at det er trist, at forslaget er nødvendigt. Men et hurtigt kig på landets rastepladser og de østeuropæiske chaufførers usle liv dér viser - sammen med sagen fra Padborg om Kurt Beier Transports grove misbrug af filippinske chauffører til 15 kr. i timen - at det er dybt nødvendigt. Mogens Therkelsen beder DA, regeringen og alle os andre om at gå til EU for at få ændret reglerne. Den melding forstår jeg ikke. For det er jo netop det, vi har brugt de seneste fem år på. Nye EU-regler kommer formentlig inden jul, og de handler bl.a. om, at østeuropæiske og filippinske chauffører som minimum skal have dansk løn, når de kører i Danmark, og tysk løn, når de kører i Tyskland.”
Kilde: Jyllands-Posten, s. 24

Interne anliggender: Den oplagte næstformand
I et debatindlæg i Jyllands-Posten skriver Bertel Haarder (V), MF og fhv. MEP, Ulla Tørnæs (V), MF og fhv. MEP, Jan E. Jørgensen (V), MF, Karin Riis-Jørgensen (V), fhv. MEP, Anne E. Jensen (V), fhv. MEP og byrådsmedlem i Kalundborg og Asger Christensen (V), MEP: ”I en urolig tid med terror, Brexit, en utilregnelig Trump og en aggressiv Putin har vi et helt entydigt tilhørsforhold til vore allierede i Europa-samarbejdet. Her er handelskrig, snigmord og besættelse ikke løsningen på konflikter, men derimod samtaler, demokratiske processer med forhandlinger og kompromiser. Det er vores tilgang, som er vokset ud af vores fælles historie. I Venstre går der en lige linje fra opgøret med fodnotepolitikken i 1980'erne til vores internationale udsyn i dag. Vi vil ikke lukke os om os selv. Vi mener, at der i det internationale samarbejde, herunder EU-samarbejdet, skabes størst mulig værdi for mennesker og erhvervsliv. Her sikres freden, friheden og velstanden. Vi vedkender os, at grænseoverskridende problemer løses bedst i fællesskab. Det har vi og vil vi som regeringsbærende parti tage ansvar for. Det er grundbasen i Venstres dna. Til at fortsætte denne linje ser vi Ellen Trane Nørby som den oplagte næstformand for Venstre.”
Kilde: Jyllands-Posten, s. 23

Handel: Skovbrande i Amazonas bremser frihandel
Klimapolitik og skovbrande har spændt ben for en ny frihandelsaftale mellem EU og den sydamerikanske frihandelsorganisation Mercosur, der består af Brasilien, Argentina, Uruguay og Paraguay. Aftalen har været forhandlet i 20 år og i juni kunne parterne endelig annoncere enighed om blandt andet at sænke eller fjerne EU's told på landbrugsvarer fra Mercosur, mens industriprodukter fra EU får friere adgang til markedet i de fire lande. Men så blev verden opmærksom på de usædvanligt voldsomme skovbrande i især den brazilianske del af Amazonas. Rydning af arealer til græssende kvæg og produktion af dyrefoder er en af årsagerne til skovbrandene, der er taget til i omfang, efter at klimaskeptikeren Jair Bolsonaro kom til magten i Brasilien. Netop eksporten af oksekød til EU fra de fire sydamerikanske lande vil opleve kraftig vækst med den nye frihandelsaftale. På G7-mødet i sidste måned i Frankrig luftede både Frankrig og Irland muligheden for, at klimakontroverserne kunne køre frihandelsaftalen i graven. Også EU's præsident, Donald Tusk, antydede ifølge Politiken, at uenighederne kunne bremse den stort anlagte handelsaftale. Men det blev et overraskende bredt flertal i Østrigs parlament, der som de første spændte ben for aftalen. Samtlige østrigske partier bortset fra et lille liberalt parti sagde nej til at ratificere aftalen. Og hvis blot parlamentet i et af EU's medlemslande afviser en EU-handelsaftale, falder hele aftalen til jorden.
Kilde: Politiken, s. 7

Klima: Bliver bilkansleren igen klimakansleren?
Politiken skriver, at den tyske regering efter planen skal præsentere sin længe ventede klimaplan i dag, og den kan give tyskerne en million offentlige ladesøjler til elbiler inden 2030, billigere tog og dyrere fly. Seks tyske ministre fra de tre regeringspartier med kansler Angela Merkel for bordenden sætte sig sammen i Berlin, og når de kommer ud af mødelokalet, skulle det gerne være med en plan, der garanterer, at Tyskland endelig overholder sine klimamål. De tyske ministre skalbeslutte, hvordan det skal ske. De skal tage beslutninger om klimaet og om industrilandet Tysklands fremtid, der også får betydning for alle os andre. Men kritikerne frygter en utilstrækkelig plan, og tålmodigheden er lille på en dag, hvor vi måske vil se de største globale klimademonstrationer i historien.
Kilde: Politiken, s. 4

Retlige anliggender: Millionregning til FIH annulleres igen
Torsdag har EU-Domstolens lavere instans annulleret EU-Kommissionens afgørelse fra 2014, der sagde, at FIH Erhvervsbank fik dansk statsstøtte, og at 310 mio. kr. skulle betales tilbage, så statsstøtten blev forenelig med EU-regler. Det skriver Børsen. Sagen mellem EU-Kommissionen og FIH Erhvervsbank, der fik nødhjælp via en dansk bankpakke for syv år siden, er blevet sendt frem og tilbage mellem EU-Domstolens instanser.
Kilde: Børsen, s. 6

Det digitale indre marked: Sådan kan Vestager flytte magten fra techgiganterne
I et debatindlæg i Politiken skriver, Bjarke Calvin, iværksætter og fellow på MIT: ”I realiteten har Vestagers sværdslag haft stor symbolsk betydning, men ikke de store konsekvenser. De bøder, som Google og andre har modtaget, er forsvindende små i forhold til deres indtjening, og de såkaldte GDPR-regler (General Data Protection Regulation, red.), som har gjort det sværere at opbevare og bruge folks data, er et lille skridt på vejen, men langt fra nok til at løse det grundlæggende problem med datarettigheder. Vestager vandt et par slag mod techgiganterne i sin tid som EU-kommissær, men hun vandt ikke krigen. Nu har hun så fået bevilliget en omgang mere på slagmarken, og det er en god anledning til at se på, hvad der faktisk skal til for at skabe et internet, der tjener mennesker, inklusiv EU-borgere, i stedet for nogle få teknologivirksomheder. […] Kritikken af Google, Facebook, Amazon og de andre tech-giganter går normalt på to ting: Skatteunddragelse, og udnyttelse af vores personlige data. For mig er der ingen tvivl om, at dataproblematikken klart overskygger skatteproblematikken. I internet-alderen bliver alt i vores verden styret af data, og hvis nogle få virksomheder sætter sig på de data, er skat et mindre problem. Det vi har set med Brexit, Trump og den generelle gnaven i demokratier og civilsamfund verden over, der kun er et bølgeskvulp i forhold til den tsunami, vi er på vej mod, hvis vi ikke sikrer vores rettigheder til data. Det kræver mere end overfladisk regulering og forholdsvis små bøder. Det kræver, at Vestager og EU går forrest med en grundlæggende renovation af hele Internettets fundament.”
Kilde: Politiken, s. 9

Udenrigspolitik: Danmarks geopolitiske hovedpine
Weekendavisen skriver, at Nord Stream 2 ventes at blive forsinket på grund af manglende tilladelse fra Danmark, og det giver Ukraine en fordel i de aktuelle gasforhandlinger med Rusland, der i denne uge begyndte i Bruxelles. ”Ukraine, Polen, de baltiske lande og USA bakker op om Danmarks langsomme håndtering af sagen og ser den som en slags støtte til Ukraine i landets konflikt med Rusland,” konstaterer Danila Bochkarev, der er seniorforsker og energiekspert ved den amerikanske tænketank EastWest Institute, og fortsætter: ”Imens forstår Rusland, Tyskland og Østrig ikke, hvorfor Danmark stadig lader vente på sig. Tidligere har danske politikere udtalt, at EU skulle håndtere Nord Stream 2-problemet. Det har Europa-Kommissionen nu gjort ved at ændre gasdirektivet, så Nord Stream 2 bliver omfattet af EU-lovgivningen på området. Så hvad venter Danmark på?” Officielt holder Nord Stream 2 fortsat fast i ambitionen om at blive færdig til tiden, men af den seneste ansøgning til de danske myndigheder fra april i år fremgår det, at selskabet regner med en væsentlig forsinkelse på op til et halvt år.
Kilde: Weekendavisen, s. 11

Administration: Niels Fuglsang er ny næstformand for Europa-Parlamentets dyrevelfærdsgruppe
Altinget skriver, at det nye formandsskab i Europa-Parlamentets dyrevelfærdsgruppe er blevet valgt med danske Niels Fuglsang (S) som næstformand. Formanden bliver hollandske Anja Hazekamp, der er medlem af partiet Partij voor de Dieren. 33-årige Niels Fuglsang blev valgt ind i Europa-Parlamentet til europaparlamentsvalget maj 2019 med 29.444 personlige stemmer. Tidligere har han blandt andet arbejdet som rådgiver i Europa-Parlamentet og været frivillig under præsident Obamas valgkampagne.
Kilde: Altinget

Klima: Det Økologiske Råd: Vi når ikke 70 procent uden EU
I et debatindlæg i Altinget skriver Claus Ekman, direktør for Det Økologiske Råd: ”Vi er en lille, åben økonomi, og vores vej mod en reduktion på 70 procent i 2030 formes ikke kun af vores nationale politik, men også i høj grad af hvad der sker i det store udland, herunder særligt i EU. Ambitionsniveauet og den realiserede politik hos vores primære handelspartnere har helt afgørende betydning - ikke kun for klimaet, men også for prisen og effektiviteten af vores nationale omstilling. 70 procent-målsætningen skal med klimaloven mejsles ind i vores nationale lovgivning, og det skal bruges som løftestang for højere ambitioner i EU, som igen vil lette realiseringen af det nationale mål. [...] Der er flere oplagte krav, den danske regering bør troppe op med i Bruxelles, når den nye klimapolitik skal defineres. Først og fremmes skal EU's 2030-målsætning hæves markant fra de nuværende 40 procent. Paris-aftalen peger nærmere i retning af 65 procent, så det kunne være et godt udgangspunkt. Dernæst er det oplagt at arbejde hårdt for en opstramning af kvotehandelssystemet, herunder annulleringer af kvoter, så systemet kan levere på sine løfter.”
Kilde: Altinget

Klima: Jeppe Kofod: Polen skal tage del i fælles klimaudfordring
Den danske udenrigsminister, Jeppe Kofod (S), lægger ikke skjul på, hvor ivrig Danmark er efter, at briternes udtrædelse af EU ender med en aftale fremfor et hårdt Brexit. Storbritannien er nemlig Danmarks fjerdestørste eksportmarked, og uanset udfaldet af Brexit vil Danmark ifølge flere økonomiske analyser blive ramt på pengepungen. Den regning ventes at stige, hvis det ender aftaleløst. ”Det er en ulykkelig skilsmisse, men briterne har besluttet at forlade EU ved en folkeafstemning, og det skal man respektere. Og så vil vi gøre alt, hvad vi overhovedet kan for at sikre, at det sker under ordnede forhold med en aftale,” siger Jeppe Kofod ifølge Altinget. Den britiske premierminister Boris Johnson forsøger i øjeblikket at forhandle med EU om at ændre den aftale, der blev indgået mellem den britiske regering og EU for et års tid siden. Men selv om Jeppe Kofod mener, at EU skal være åbne over for briternes forhandlingsvilje, er der grænser for, hvad EU kan acceptere. "Det er klart, at der selvfølgelig er nogle grænser. Vi har også et ønske om, at det indre marked og toldunionen fungerer. Det skal ikke være danske virksomheder og arbejdspladser, der betaler en pris for, at briterne forlader EU. Vi er nødt til at holde fast i den beskyttelse, som reglerne for det indre marked sikrer i forhold til miljø, forbrugere og så videre. Det går for eksempel ikke, at der ikke er kontrol af varernes standarder, så vi risikerer, at der ind ad bagdøren kommer produkter ind på det danske marked, som er skadelige for os og samtidig underminerer den fair konkurrence, " siger Kofod og fortsætter: "Der skal være en balance, og det er briterne, der har valgt at forlade EU. Det er ikke EU, der har valgt at forlade Storbritannien."
Kilde: Altinget