Fredag den 21. august

Tophistorier

Sidste sæt med diktatoren
Information bringer et essay om situationen i Hviderusland. Essayet er skrevet af Niels Barfoed, journalist og forfatter. Han skriver blandt andet: "Lukasjenko er ingen Ceausescu, men en lille Stalin, der har formået at forskanse sig og sit folk i en tidslomme. Nu er den bristet, og alting står åbent. Hvor i alverden fører det hen? Hvad enten han, som nogen mener, gjorde brug af indforskrevne russiske specialenheder til at tage sig kærligt af de fredeligt protesterende i landets gader eller ikke, var præsidentens satsning at besvare utilfredsheden blandt borgerne efter præsidentvalget med uhørt, uindskrænket vold en fatal fejltagelse. Hvordan kunne han tro, at han ville komme afsted med det? Svaret er enkelt. Fordi det er lykkedes ham før. I 2010 - efter præsidentvalget dengang - blev gader og pladser ryddet hurtigt og effektivt og med vanlig voldelighed, og det til trods for, at menneskemængden kunne tælles i flere tusinder, hvorefter landet gik i coma. Han havde sejret ved stemmeurnerne; han sejrede med kniplerne. [...] Lukasjenko nåede for nylig, før valghandlingen, at udtale, at nationen ikke er moden til en kvindelig leder. I sin bevægede erklæring fra Litauen sagde den nedbrudte Svetlana, at hun havde overvurderet sine kræfter - som den "svage" kvinde, hun måske var (citeret efter hukommelsen). De to udsagn er ellers utænkelige i europæisk politisk sammenhæng i dag. De havde en klang af old school patriarkalsk ydmygelse. Eller hørte jeg galt? [...] Hviderusland har i den grad været et terra incognita i det øvrige Europas bevidsthed, en hvid plet på det europæiske kort, i de seneste år yderligere i skyggen af nabolandet Ukraines kritiske situation. I dansk udenrigspolitik har Hviderusland længe knap nok været en fodnote. [...] At Putin i grunden betragter landet som russisk, fremgår af en stille, men intens aktivitet, som navnlig polske østeuropaforskere har studeret og kalder Putins "soft power" i Hviderusland. Hvad går det ud på? Russiske sportsorganisationer har i alle regioner knyttet nære forbindelser til tilsvarende organisationer i Hviderusland. De træner sammen og konkurrerer sammen, sommetider dybt inde i Rusland. [...] I det Hviderusland, hvor medierne er underkastet systematisk kontrol, og ytringsfriheden er mere begrænset end i Rusland, er Svetlana Aleksijevitj beskyttet af sin internationale berømmelse. Der vil ikke blive krummet et hår på hendes hoved. [...] Men man bør mærke sig, at der i protestmarcherne ikke har været et eneste antirussisk slogan at finde. Ikke et eneste 'Ned med Putin'. Hviderusserne er russere selv, og de ved, Rusland i en eller anden grad er en hovedpartner. Så tilbageholdenheden skyldes ikke selvcensur, så lidt som svulmende broderkærlighed. Mig bekendt har der heller ikke været et banner at se med ordene: 'EU! Hjælp os!' [...] Putin tæller på knapperne, og så længe han holder sig til dem, kan udviklingen få lov til at gå sin egen gang. Det samme gælder EU. Markere, hvem vi er? Ja da! Forlange nye kontrollerede valg. Gerne! Men sid ellers på hænderne, europæiske politikere! Som pludselig er vågnet op og har opdaget et ukendt land."

Altinget bringer et debatindlæg af Adam Holm, Ph.d. i historie og journalist. Han skriver blandt andet: "Læg øret til jorden, og hør hvordan det rumler. Knap to timers flyvning fra København ligger Minsk, som i disse uger lægger scene til et intenst politisk drama, der truer med at gøre en ende på 'Europas sidste diktatur'. [...] Regimet under præsident Aleksandr Lukasjenko har skævet til Kinas blanding af økonomisk liberalisme og politisk ensretning. Hviderusland lever i en paradoksal kombination af reaktionær modernitet; på én og samme tid tilbageskuende og fremsynet. Dog er præsidenten - eller diktatoren - ikke så fremsynet at han kunne se, at en valgsejr med over 80 procent af stemmerne ved det nylige præsidentvalg ville blive den ene dråbe for meget. [...] Tysklands kansler Angela Merkel siger at det hviderussiske folk ved hvad de vil have og at det er vigtigt at de får mulighed for at præge deres egen fremtid. Charles Michel, den belgiske formand for Det Europæiske Råd, siger at EU ikke anerkender resultatet fra valget den 9. august. Og herhjemme lyder der påfaldende skarpe toner fra udenrigsminister Jeppe Kofod: "Hviderusland er en skamplet på Europa". [...] Når folket åbenlyst kræver forandring, så vågner vi til dåd og støtter den nye kurs, men snart efter falmer interessen. I juni 2014 udsendte EU et kommuniké, der i overstadige vendinger lykønskede ægypterne med deres veloverståede valg af en ny præsident. Lad demokratiets 1000 blomster blomstre.
Præsidentens navn? Abdel Fatah al-Sisi, general i hæren og nøjagtigt lige så udemokratisk anlagt som forgængeren Mubarak, general i flyvevåbnet. Same-same, only different, som man siger. Torturkældrene er fortsat stuvende fulde, militæret styrer som altid økonomien og den frie tænkning har om muligt endnu mere trange kår."
Information, s. 14-15; Altinget (21.08.2020)

Prioritede historier

Partier vil kigge på dispensation til sprøjtegift
Politiken skriver i dag om en sag, hvor der fra Miljøstyrelsens side er givet dispensation til brug af et sprøjtemiddel, som er forbudt i EU. Miljøstyrelsen fik i december 2019 kraftig kritik af Rigsrevisionen og Statsrevisorerne for dens håndtering af dispensationer til sprøjtemidler. Miljøstyrelsen tog det alvorligt og i onsdags fortalte styrelsen, at Kammeradvokaten har vurderet, at der er blevet "rettet op på mangler efter Rigsrevisionens kritik af pesticidområdet". Det står i kontrast til en historie, som Politiken bragte onsdag om, at Miljøstyrelsen gik imod råd om ikke at give landbruget dispensation til at bruge sprøjtemidlet Reglone, hvis aktivstof, diquat, er forbudt i EU. Søren Egge Rasmussen, miljøordfører i Enhedslisten, mener, at det er en alvorlig sag, hvor der ikke burde have været givet dispensation. Partiet kritiserer generelt Miljøstyrelsen for dens mange dispensationer til sprøjtemidler, der ellers er forbudt i EU. Jacob Jensen, miljøordfører i Venstre, mener, at Miljøstyrelsen har overholdt reglerne. "Politikere skal ikke sagsbehandle, for det er vi ikke fagligt rustet til," siger han om Enhedslistens udtalelser. Han foreslår dog, at politikerne skal se på dispensationsområdet. "Den her sag giver anledning til, at vi skal se på kriterierne for, hvornår der gives dispensationer, og vurdere, om der skal strammes op på området," siger han. Miljøminister Lea Wermelin (S) mener, at reglerne om dispensation skal helt udfases i Danmark. "Vi skal bruge færrest mulige sprøjtemidler og hjælpe med omstillingen til grønnere alternativer i landbruget. I den konkrete sag har jeg hen over sommeren igangsat et stort forsøgsprojekt med netop alternative midler og aftopning, ligesom vi undersøger muligheden for at give tilskud til miljøteknologi, der kan hjælpe den enkelte landmand med at omstille sig," siger hun.
Politiken, s. 5,7 (21.08.2020)

Arbejdsmarkedspolitik

Til arbejdet
Chefredaktør for Weekendavisen Martin Krasnik skriver i avisens leder i dag blandt andet: "Storpolitik handler ikke om militære alliancer eller internationale topmøder. Det handler om noget så prosaisk som arbejdsvilkår: løn og pension og forskellige faggruppers status. Se blot på de seneste år: Vælgere, som de traditionelle politiske partier havde glemt, har meldt sig ved stemmeurnerne og udtrykt deres vrede over at være blevet ignoreret. De har stemt på partier, som påstår at repræsentere dem mod den højtuddannede elite. Arbejdere i mange lande har forenet sig og har stemt Brexit, Trump, AfD og Front National, og de har vendt de gamle arbejderpartier ryggen. Konsekvenserne har været, ja, storpolitiske; EU knager, det vestlige samarbejde er svækket, yderligtgående partier styrket. [...] Mindst 30 procent af Europas befolkning, også den danske, udfører stadig manuelt, fysisk arbejde, og mange føler sig utrygge, presset af globalisering, teknologi og økonomiske reformer. Det er afgørende, at ansvarlige politikere forstår, hvad der er sket: Tømrere, snedkere, fabriksarbejdere, kuffertslæbere og slagteriarbejdere er ikke forsvundet. De findes. Det er dumt at ignorere dem. [...] Folk i og omkring Socialdemokratiet er begejstrede. Og ros skal regeringen have for at tage en længe glemt befolkningsgruppe alvorligt. Men det er virkelig meget dumt, at denne lille, nødvendige justering af pensionssystemet skal udmøntes som en rettighed for alle, der overhovedet har været mange år på arbejdsmarkedet."
Weekendavisen, s. 14 (21.08.2020)

Finansielle anliggender

Hurtig indførelse af nye EU-regler giver ekstra milliardregning til danske banker
Det kommer til at koste landets største banker en milliardregning, når Danmark vil implementere nye EU-regler hurtigere, end det er nødvendigt. Det påpeger bankernes interesseorganisation Finans Danmark, som er meget kritiske og kalder det "overimplementering". EU kræver, at store banker fra 2024 bruger en særlig type gældsinstrumenter for at polstre sig økonomisk, så skatteyderne ikke risikerer at stå med en regning, hvis banker bliver nødlidende og går ned. Finanstilsynet kræver, at de danske banker allerede nu lever op til de nye krav. "Det her vil indebære, at danske banker skal bruge dyrere råvarer i produktionen, end hvad der gælder i andre lande - ikke mindst de nordiske. Vi har ikke midt i en coronakrise brug for at påføre bankerne og erhvervslivet flere omkostninger. Det er en væsentlig og helt unødvendig omkostning at påføre systemet. Der er ingen grund til, at vi skal være foregangsland," siger administrerende direktør i Finans Danmark, Ulrik Nørgaard. Regeringen har nedsat et rådgivende organ kaldet EU-og Regelforum, som fastslår, at der er tale om en uberettiget overimplementering, der er unødig byrdefuld for de store danske banker. Finans Danmark håber, at partierne i Folketinget vil udfordre regeringen og udskyde implementeringen. Finanstilsynet har ingen kommentar, men henviser til Erhvervsministeriet, som oplyser, at ministeren, Simon Kollerup, ikke ønsker at kommentere lovforslagets høringssvar.
Jyllands-Posten, s. 10 (21.08.2020)

Grundlæggende rettigheder

Pandemien skal have en årsag
Fremmedhad og stigmatisering af etniske og religiøse minoriteter er steget med COVID-19-pandemien kloden rundt. Det dokumenterer blandt andet FNs højkommisær for menneskerettigheder i et udvidet nyhedsbrev. Det samme gør en ny rapport fra EUs Agentur for Grundlæggende Rettigheder, der også bringer en advarsel: "De racistiske og xenofobiske episoder vist i medierne kan vise sig blot at være toppen af isbjerget." Undersøgelser viser, at op mod halvdelen af europæere med kinesisk oprindelse har oplevet racisme siden virusudbruddet. Fordi enkelte udtalelser fra politikere og meningsdannere kan antænde hadtale på de sociale medier, appellerer flere forskere til magthavere om at holde hovedet koldt. Der er adskillige eksempler på, at højtstående myndighedspersoner har pustet til ilden. EU-rapporten nævner, hvordan en tjekkisk sundhedsmyndighed forklarede, at virussen var naturens løsning på overbefolkning i Kina.
Weekendavisen, s. 8-9 (21.08.2020)

Interne anliggender

Folketingets flagregler skal ikke være en politisk kampplads
Berlingske bringer et debatindlæg af Pia Kjærsgaard, forhenværende partiformand for Dansk Folkeparti samt tidligere formand for Folketinget. Hun skriver blandt andet: "Næsten som et lyn fra en klar himmel vedtog et flertal i Folketingets Præsidium at tillade flagning med Regnbueflaget i forbindelse med LGBT-festivalen Copenhagen Pride Week. [...] I coronaperioden har Præsidiet ikke afholdt mange fysiske møder, hvilket har vanskeliggjort kommunikationen, og jeg skal ærligt indrømme, at jeg var noget overrasket, da jeg opdagede den pludselige kovending, som jeg end ikke var blevet orienteret om. Jeg fik ikke en chance for at tage stilling, men havde naturligvis sagt nej. Af samme årsag som jeg i øvrigt sagde nej til flagning med EU- og FN-flaget. [...] Hvad EU og FN angår, er der tale om organisationer. Ikke alle danskere bakker nødvendigvis op om disse organisationers eksistens og virke, hvilket gør flagningen malplaceret foran et parlament. Flagningen samler således ikke, men splitter. For så vidt angår regnbueflaget har jeg den største sympati for bøsser, lesbiske og andre seksuelle minoritetsgrupper. De fortjener opbakning og anerkendelse. Men derfra og til at flage med regnbueflaget foran Folketinget er at gå for vidt. [...] Fra begyndelsen burde denne sunde fornuft også have omfattet EU- og FN-flaget, for allerede ved at give tilladelse til flagning med disse, blev der åbnet for glidebanen."
Berlingske, s. 27 (21.08.2020)

I Portugal har intet nyt været godt nyt
Jyllands-Posten bringer en analyse skrevet af senioranalytiker i EKF, Jeppe Skårhøj. Han skriver blandt andet: "Trods fin økonomisk udvikling efter gældskrisen risikerer Portugal at blive slået flere år tilbage af corona. Det stod ellers skidt til, da EU og IMF måtte komme den socialdemokratisk ledede regering til undsætning i 2011 under gældskrisen. [...] Portugal begyndte også at sælge ud af offentlige virksomheder - dels for at gøre dem mere produktive, dels for at bruge overskuddet af salget til afbetaling af offentlig gæld. Salget af virksomheder har dog haft en lidt uventet bagside, da mange er endt i kinesiske hænder med det resultat, at Kina nu sidder tungt på flere af de største virksomheder inden for sektorer som energi, forsikring, banker og hospitaler. Det har fået flere kommentatorer til at sætte spørgsmålstegn ved Kinas indflydelse i landet og kalde Portugal ”Kinas særlige ven i EU”. Portugal afviser dog beskyldningerne og har ligesom så mange andre EU-lande afvist at bruge Huawei i sit kommende 5G-netværk. [...] Corona kommer til at ramme Portugal hårdt, men man kan håbe, at krisen vil virke som en påmindelse til den populære premierminister, Antonio Costa fra Socialistpartiet, om at fortsætte reformprogrammerne.”
Jyllands-Posten, s. 15 (21.08.2020)

Klima

Aktører om grønne brændstoffer: Politikere lægger op til lappeløsning
Jeppe Røn Hartman, politisk chef i Drivkraft Danmark, og Jeppe Juul, seniorrådgiver i Rådet for Grøn Omstilling, skriver i et debatindlæg på Altinget blandt andet: "For et år siden gik Drivkraft Danmark og Rådet for Grøn Omstilling sammen for at gøre Folketingets Klima-, energi-, og forsyningsudvalg opmærksom på de store praktiske og klimamæssige udfordringer med implementeringen af det såkaldte brændstofkvalitetsdirektiv i 2020. [...] Da man til sidst kom frem til en politisk acceptabel løsning, var stemningen da også, at man måtte gøre sig umage for ikke at havne i samme situation en anden gang. Derfor opfordrede et stort flertal i Folketinget i februar "regeringen til at fremlægge en langsigtet plan til sikring af alternative drivmidler efter 2020 med fokus på CO2-fortrængning og påbegynde forhandlingerne inden sommerferien 2020". [...] Alligevel står vi nu i en situation, der til forveksling ligner den fra sidste år. Med udmeldingerne fra i vinter skulle man tro, at politikerne denne gang brugte anledningen til at fokusere på det langsigtede perspektiv og ikke kun på det kommende år. [...] Herfra skal lyde en opfordring til politikerne om at genoverveje den løsning, der stilles i udsigt. Branchen, klimaet og markedet har brug for en løsning, der både afklarer de kortsigtede EU-krav og samtidig peger frem mod 70 procent-målet i 2030 og CO2-neutralitet i 2050.”
Altinget (21.08.2020)

Landbrug

Nej til statslig overvågning af fiskeriet
I Jyllands-Posten kan man læse et debatindlæg af formand for Danmarks Fiskeriforening Svend-Erik Andersen. Han skriver blandt andet: "Flere end 23.000 danskere har taget sig tid til at skrive under på fiskerierhvervets underskriftindsamling imod statslig overvågning af fiskeriet. Vi er glade for opbakningen og vil gerne sige tak. [...] Et skulderklap fra så mange mennesker har stor betydning for fiskeriet. Især for den gruppe fiskere, der lige nu venter på, at kameraudstyret bliver monteret. For dem er det et kæmpe indgreb, at de skal kameraovervåges, og det er en mistænkeliggørelse af hele fiskerierhvervet. Tænk, at danske fiskere som de eneste i hele EU skal kameraovervåges. Det er kort sagt urimeligt. [...] I fiskerierhvervet vil vi gerne snakke om en moderne og effektiv fiskerikontrol til gavn for miljø og erhverv. Vi er klar til at forhandle og vil strække os langt for at undgå tvungen kameraovervågning. Vi håber, at vi med 23.000 underskrifter i ryggen kan få Mogens Jensen i tale. "
Jyllands-Posten, s. 23 (21.08.2020)

Migration

Tunesisk udvandring
Weekendavisen skriver, at Italiens regering og EU-Kommissionen i denne uge har besøgt Tunesien for at dæmme op for en ny migrantstrøm over Middelhavet til EU. Strømmen mærkes især på den italienske ø Lampedusa, hvor modtagecentret i perioder er fyldt til bristepunktet med migranter, heriblandt en del COVID-19-positive. Italienerne har øremærket 11 millioner euro, som skal gå til at styrke den tunesiske kystvagt. Landet har allerede skærpet overvågningen af sine kyster og anholdt snesevis af menneskesmuglere, men uden synligt resultat.
Weekendavisen, s. 9 (21.08.2020)

Sundhed

Forhåndsaftale skal sikre vacciner
Børsen skriver, at EU har afsluttet indledende forhandlinger med det tyske biotech-selskab Curevac om et stort indkøb af en mulig coronavaccine. Det oplyser EU's sundhedskommissær, Stella Kyriakides, ifølge nyhedsbureauet Reuters. Parterne har, ifølge kommissæren, diskuteret en forhåndsaftale om et indkøb af 225 millioner doser af midlet. EU vil nu indlede mere konkrete forhandlinger om en kontrakt med Curevac.
Børsen, s. 20 (21.08.2020)

Sæt en standard for gode mundbind
Sune Dowler Nygaard, direktør for Teknologisk Institut, skriver i et debatindlæg i Politiken blandt andet: "Mundbind er kommet på alles læber. Men spørgsmålene tårner sig også op: Engangsmundbind kan ende som en betydelig udgift. Og de medicinske mundbind må i sagens natur kun bruges én gang, hvorefter de skal kasseres. Hvem tager skraldet? Og hvem har lyst til at samle en potentiel virusbombe op og lægge den i skraldespanden? Og hvad er effekten? Virker de egentlig efter hensigten? [...] Mens alle typer såkaldt CE-mærkede medicinske mundbind i test har vist sig at filtrere 97-99 procent af dråbepartiklerne, er stofmundbindenes evne til at gøre det samme på mellem 27 og 89 procent. Nogle stofmundbind tager altså langt de fleste partikler, mens andre lader langt de fleste passere. Det spænd er uforsvarligt stort. Ja, ganske vist er det 'bedre end ingenting', som direktør for Sundhedsstyrelsen Søren Brostrøm har udtalt ved flere lejligheder. [... ] Derfor er der brug for, at vi i Danmark – og gerne på EU-niveau – sætter en standard for, hvad et stofmundbind skal kunne filtrere. Vi kan lade os inspirere af Frankrig. Her har AFNOR, den franske pendant til Dansk Standard, allerede sat en minimumsstandard for ikke-medicinske stofmundbind."
Politiken, s. 6 (21.08.2020)