Gå til hovedindholdet
Repræsentation i Danmark
Supplerende information21. december 2018Repræsentationen i Danmark

Fredag den 21. december

Dagens EU-tophistorier

Interne anliggender: Fyrreårskrisen
Weekendavisen skriver fredag om, hvordan det er gået Spanien i de 40 år, der er gået, siden den spanske forfatning blev vedtaget. Spanien stemte i 1978 ja til at erstatte Francos diktatur med et moderne demokrati. I Madrid er et par tusind mennesker stillet op for at fejre jubilæet. En af dem, der er mødt op for at fejre er 45-årige Zacarías Bondía. "På mange måder er Spanien nået et langt stykke. Vi har fået rettigheder til kvinder og homoseksuelle, og vi har fået et retsvæsen, der fungerer nogenlunde. Men på mange andre områder er vi ikke kommet videre. Det er stadig de samme historiske konflikter, der plager os. Stadig det samme hadefulde modsætningsforhold mellem grupper i samfundet. Hvorfor lærer vi ikke af historien?," siger han. Også det catalanske løsrivningsforsøg spiller en hovedrolle. Ignacio Escolar, chefredaktør på avisen eldiario.es og en toneangivende samfundsdebattør, ser en føderal reform af Spanien som den eneste vej frem. "Hvis der blev fremsat et reelt tilbud fra den spanske regering om øget politisk og økonomisk råderum, kunne det tage luften ud af separatistbevægelsen. Men som det politiske klima er lige nu, med en centralistisk højrefløj på fremmarch og krav om en hård kurs over for Catalonien, vil der næppe være politisk opbakning til det," siger han. John Müller, politisk analytiker og redaktør på den borgerlige avis El Español, bruger også dagen på at reflektere over Spaniens fremtid. "Spanien har masser at fejre. Det er ikke bare forfatningen i sig selv, men alt det gode, der er sket siden som følge af demokratiet. Vi er kommet ind i EU, vi har haft økonomisk vækst, social fremgang og en generel udvikling af samfundet på alle niveauer," siger han.

I dagens udgave af Politiken kan man læse at Spaniens socialistiske regering satser hårdt på et historisk lønløft til de dårligst betalte arbejdere. Arbejdere på mindsteløn kan se frem til en lønstigning på 22 procent fra næste år. Det svarer til en lønfremgang på 1.100 kroner om måneden. Lønstigningen skal i dag vedtages af regeringen på et kabinetsmøde i Barcelona. Ministerpræsident Pedro Sanchez har fremhævet, at et rigt land ikke kan have fattige arbejdere. Helge Pedersen, cheføkonom i Nordea påpeger, at den historisk store lønstigning skal ses i en historisk sammenhæng. "Det er en kraftig lønstigning, men den skal ses i lyset af den udvikling, der har været på det spanske arbejdsmarked i årene efter finanskrisen. Man har set rigtig mange afskedigelser, nogle er blevet genansat, men i vid udstrækning på dårligere vilkår, end de havde tidligere," siger han. Hvis det lykkedes at få flertal bag planerne, vil det udløse bekymrede miner i EU-Kommissionen, vurderer Pedersen. "Det er klart, at der et spørgsmål i forhold til EU, men Bruxelles har jo været meget pragmatisk i forhold til det, der er sket i Italien og nu også Frankrig, hvor grænserne for underskuddet på de offentlige budgetter og statsgældens andel af bnp også bliver overskredet, og det kan gøre det lettere for Spanien at komme igennem med det her," siger han.
Kilder: Weekendavisen, s. 13; Politiken, s.7

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Klima: Kina finansierer hver fjerde nye kulkraftværk i verden
Information skriver i dag om, at kinesiske selskaber og banker står bag nye kulkraftværker rundt om i verden, samtidig med at Kina satser på vedvarende energi derhjemme. Musina i den sydafrikanske Limpopo-provins er et af de steder, hvor der opføres et kinesisk finansieret kulkraftværk. Aftalen blev underskrevet i Beijing tidligere i år og har vakt stor debat i Sydafrika. "Kina eksporterer dets udledning til Afrika ved at investere i beskidt energi som kul i Sydafrika. Og der bliver ikke skabt arbejdspladser, fordi kineserne tager deres egne arbejdere med fra Kina," siger Makoma Lekalakala, direktør for ngo'en Earthlife Africa i Johannesburg. Eksemplet fra Sydafrika er et af de mange, hvor kinesisk finansiering udgør det økonomiske fundament for ny kulkraft. En analyse lavet af den amerikanske tænketank Institute for Energy Economics and Financial Analysis (IEEFA), viser, at hver fjerde kulkraftværk på verdensplan, der allerede er under konstruktion eller er planlagt, finansieres af kinesiske banker og statsejede selskaber. "Det afspejler til dels et forsøg på at forlænge levetiden for økonomisk ramte sektorer ved at eksportere overkapacitet i form af produktion og arbejdskraft," siger Tim Buckley, direktør for energi- og finansstudier ved IEEFA. Christine Shearer fra interesseorganisationen og forskernetværket CoalSwarm mener, at Kina er med til at holde liv i klimaskadelige energiforsyninger i et omfang, der kan gøre det svært at nå klimamålene fra Parisaftalen. "Hvis de her projekter bliver gennemført, vil disse projekter låse landene til en infrastruktur baseret på en høj grad af CO2-udledning og kulimport eller minedrift netop på et tidspunkt, hvor priserne på ren energi begynder at falde under kulkraftens," siger hun. Tidligere klimakommissær i EU og nuværende formand for tænketanken CONCITO, Connie Hedegaard, er enig: "Det er måske begrænset, hvad vi kan gøre i stanlandene i Centralasien, men i vores eget nærområde som på Balkan og i Ukraine, der må man gøre sig nogle meget alvorlige overvejelser om, hvorvidt man kan hjælpe disse ikke så velstående lande med nogle andre løsninger på deres energibehov.Vi bruger kræfter på at få Den Europæiske Investeringsbank til ikke at investere i kul. Verdensbanken har allerede meddelt, at den ikke vil investere i kul. Det er klart, at der virkelig er et problem i, at mens vi får nogle af de multilaterale banker til at sige fra, så kommer der en stor donor med en stor pose penge," siger hun.
Kilde: Information, s. 10-11

Andre EU-historier

Grundlæggende rettigheder: Kronik: Professor fordrejer debat om menneskerettigheder
Claus von Barnekow og Tobias Stadarfeld Jensen, henholdsvis forhenværende ambassadør ved Europarådet, seniorrådgiver i Den danske Helsinki-Komité for Menneskerettigheder, samt advokat specialiseret i internationale menneskerettigheder, skriver i en kronik på Altinget blandt andet: "Professor Mads Bryde Andersen har nu fortalt Altingets læsere, hvad der efter hans opfattelse ville ske, hvis Danmark forlod Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK). Og det kan gøres uden de store konsekvenser, mener professoren. Det må antages, at Andersen dermed mener, at Europarådets regler og principper om, hvorledes organisationens 47 medlemsstater skal opføre sig over for individet, kan politikerne i Danmark som lovgivere og danske domstole som dømmende magt selv udvikle for Danmarks vedkommende og uden ydre indblanding. Men opsagde Danmark Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, ville danske borgere, som de eneste europæere (Hviderusland undtaget) få frataget mulighed for at anlægge sag mod hjemstaten - Danmark - ved den unikke Europæiske Menneskerettighedsdomstol. Der er ingen tilsvarende individuel klageadgang ved EU-domstolen. Endvidere vil for eksempel borgere fra Europarådets medlemslande ikke være omfattet af konventionen under ophold i Danmark, hvorimod danske borgere med ophold i disse stater vil. [...] Mads Bryde Andersen peger på, at udtræden af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention er "den eneste retmæssige måde, vore folkevalgte (hvis de ønsker det) kan reagere mod de dynamiske fortolkninger, som den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har udviklet gennem de seneste tiår." Andersen oplyser ikke, hvilke dynamiske fortolkninger han lægger til grund for sin ønsketænkning. Kristian Thulesen Dahl (DF) er den eneste partileder for et folketingsparti, som har luftet muligheden for at træde ud af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Det oplyser Andersen heller ikke. [...] Det må antages, at en opsigelse af konventionen, som samtlige 28 EU-medlemsstater deltager i, vil blive mødt med alvorlige indsigelser fra de øvrige medlemsstater og "muligvis krav om udtræden af EU, uanset at der ikke er nogen formel eksklusionsmekanisme i EU's traktatgrundlag."
Kilde: Altinget

Klima: Concito: For os markerer 2019 starten på et afgørende årti

Altinget bringer et debatindlæg af Connie Hedegaard og Christian Ibsen henholdsvis bestyrelsesformand og direktør i Concito, hvor de blandt andet skriver: "2018 blev på mange måder året, hvor klimaet for alvor trådte helt frem på scenen. Selv for folk som os, der har arbejdet med klima i mange år, har 2018 været et særligt år, hvor vi har oplevet en lang række ekstreme vejrhændelser i Danmark og rundtomkring i verden, der har fået klimaforandringernes mulige konsekvenser helt tæt på. [...] Trump og andre fik ikke lov til for alvor at stikke en kile ind i det globale klimasamarbejde, hvor EU, Kina og andre står sammen og fast på at drive indsatsen fremad. Det står klart efter COP24 i Polen, hvor det lykkedes at holde nogenlunde sammen på tropperne og skabe enighed om de beslutninger, der kan bringe Parisaftalen fremad. Og klimavidenskaben peger ikke bare på klimaforandringernes alvorlige konsekvenser, men også på, at det stadig er muligt at håndtere klimakrisen, hvis vi hurtigt får bragt alle relevante indsatser og teknologier i spil. [...] Det handler også om at bringe os et langt bedre sted hen med grøn energi, ren transport, bedre og sundere fødevarer, byer, vi har lyst til at leve og bo i, og et landskab, hvor der både er plads til at producere lækre og sunde fødevarer og til at lagre CO2 i skove og jorde til glæde for dyr og mennesker. Klimaindsatsen skal derfor ikke ses som en omkostning, men en investering, der samtidig kan skabe blandt andet økonomisk afkast og beskæftigelse. [...] Tak for i år og på gensyn i 2019 Mens vi nyder, at julefreden snart sænker sig, ser vi derfor også allerede frem mod 2019, som på mange måder vil blive året, hvor Danmark og EU for alvor skal geare op for klimaindsatsen og vise lederskab.
Kilde: Altinget

Grundlæggende rettigheder: Jurist: DF og Sass viser grænseløs historieløshed, når de undsiger menneskerettigheder
Thorkild Høyer, advokat og bestyrelsesmedlem i Dignity og Levende Menneskerettigheder, skriver i et debatindlæg på Altinget i dag blandt andet: "Vi har netop fejret 100 års-dagen for afslutningen på 1. verdenskrig og fik i den anledning lejlighed til at gense de gruopvækkende film fra skyttegravskrigen. Og ikke mindst blev vi igen mindet om, hvor umenneskeligt menneskeheden kan handle. [...] Menneskerettighederne er gennem århundreder blevet en del af vores DNA, men de er ikke den fulde historie om os. [...] Den første egentlige sammenfatning af menneskerettighederne ser vi i Den Amerikanske Uafhængighedserklæring fra 1776 og derefter den franske menneskeretserklæring fra 1789, FN's Verdenserklæringen om Menneskerettighederne fra 1948 og naturligvis Den Europæiske Menneskerettighedskonvention fra 1950. [...] Vi hører socialdemokraten Henrik Sass Larsen tale om, at vi skal rode os ud af internationale konventioner og domstole, så vi får herredømmet tilbage. Den udtalelse har han siden forsøgt at rode sig ud af, men udtalelsen skal ses og forstås på baggrund af Dansk Folkepartis årelange kampagne mod menneskerettighederne. DF's erklærede politik er, "at Danmark skal forlade de internationale konventioner, selvom det kan betyde, at vi dermed også må forlade EU og Europarådet." Formålet er, som Morten Messerschmidt har udtrykt det, at en afskaffelse af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention og -domstol vil sikre, "at Folketinget ville få friere hænder til at vedtage love i overensstemmelse med befolkningens ønsker." Det er udtryk for en grænseløs historieløshed at se på menneskerettighederne kun som regler."
Kilde: Altinget

Arbejdsmarkedspolitik: S: Venstres vælgere må føle sig snydt i sag om dagpenge
I et debatindlæg på Altinget skriver Ole Christensen (S), medlem af Europarådet, blandt andet: "I forrige uge stemte Europa-Parlamentet for et forslag om koordinering af sociale sikringsydelser, hvilket var imod regeringens og en lang række danske medlemmer af Europa-Parlamentets ønske. Forslaget er kontroversielt i forhold til den danske arbejdsmarkedsmodel, da det indeholder regler for EU-borgeres optjening af dagpenge. Morten Løkkegaard og Venstre havde ellers gode kort på hånden for at sikre et bedre resultat, men det forhindrede egne dårlige dispositioner. [...] Størstedelen af den socialdemokratiske gruppe i Europa-Parlamentet støttede desværre forslaget, selvom jeg havde arbejdet hårdt for at få så mange som muligt til at stemme nej. Det fik Venstres Morten Løkkegaard til tasterne, og han var hurtig til at tweete om, hvor lidt indflydelse vi danske socialdemokrater har i vores gruppe. [...] Det er, som om Morten Løkkegaard grundlæggende har misforstået, hvordan arbejdet i Europa-Parlamentet foregår. Hvis man vil have indflydelse, nytter det ikke at opgive pladsen som næstformand i beskæftigelsesudvalget, mens der forhandles om en af de vigtigste beskæftigelseslovgivninger i denne periode for Danmark. Især ikke når man efterfølgende er meget hurtig til at pege fingre af andre. Efter min opfattelse handler det om dårlige politiske prioriteringer."
Kilde: Altinget

Migration: Danmark i FNs migrantfælde
Asger Aamund, bestyrelsesformand i Rehfeld og medlem af European Council on Foreign Relations (ECFR), skriver i et debatindlæg blandt andet: "Vores statsminister, der jo også er en begavet jurist, har højtideligt bedyret, at Danmark ikke er juridisk bundet af FN Migrationspagten, som vi nu har tiltrådt. Det har Lars Løkke helt ret i ud fra en optisk betragtning, men bundet bliver vi nu alligevel. [...] Hvis vi ser migrantaftalen som et foto, der fastholder en begivenhed i tid og sted, er der ingen juridisk binding for Danmark, men hvis vi i stedet ser pagten som en film, der ruller, er det kun et spørgsmål om tid, før vi bliver presset til at acceptere aftalen som gældende lov. FN migrationspagten er blevet til i et tæt samarbejde mellem FN og en række migrantorganisationer og NGOer, der nu alle vil mase på for at tvinge vore vakkelvorne politikere til at leve pagten ud i praksis. Vi kan også være stensikre på, at internationale domstole som Menneskeretsdomstolen og EU-Domstolen vil betragte pagten som et vejledende retsgrundlag. Alt det er statsministeren naturligvis fuldt ud klar over, men når FN Migrationspagten om nogle år er slået fuldt igennem som retsgrundlag, er han ikke længere statsminister og vil henvise til, at andre må tage ansvaret for, at den bløde pagt forvandlede sig til "hard law", hvad jo aldrig var hensigten. Sådan er realpolitik."
Kilde: Altinget

Økonomi: Er Kinas ledere klar til at slippe den benhårde styring?
Berlingskes økonomiske redaktør Ulrik Bie skriver i en analyse af Kinas økonomi blandt andet: "Kina har de seneste år leveret omkring en tredjedel af den samlede vækst i den globale økonomi. [...] Men den kinesiske økonomi er i kroner og øre mere end tredoblet siden 2004. Det betyder, at udgangspunktet for fremtidig vækst er højere - og dermed kommer et nedadrettet pres på vækstraterne. [...] Samtidig er det åbenlyst, at Kina mange steder har opnået et højt sofistikeret niveau, for eksempel i virksomhederne, infrastrukturen og boligmassen. De lavthængende vækstfrugter er ved at være plukket, og marginaludbyttet af investeringer er mindre, end det har været tidligere. [...] Kina har løbende foretaget en kontrolleret åbning og liberalisering af økonomien, men kun i det tempo og omfang, der gavnede kinesiske interesser. Det bliver nu udfordret af præsident Trump og (mindre larmende) af EU og Japan. Desuden er den hidtidige vækstmodel baseret på stadig mere gæld i virksomhederne nok ved at have udtjent sin værnepligt. Kina har brug for at tage et tigerspring ind i den globale økonomi med det ansvar og de begrænsninger, som det lægger på myndighedernes evne til at styre den økonomiske udvikling. Spørgsmålet er, om man i Beijing er villig til det."
Kilde: Berlingske, s. 9

Migration: Vi skal have mere grænsekontrol
Anders Vistisen (DF), gruppeformand i Europa-Parlamentet, skriver i et debatindlæg i Berlingske blandt andet: "Forskningschef for den enormt EU-begejstrede Tænketanken Europa, Catharina Sørensen, argumenterer i en kronik i Berlingske 17. december, at grænsekontrol er spild af tid og svækker politiet. Men som så mange andre gange halter argumentationen for Tænketanken Europa. For eksempel skriver Catharina Sørensen, at mængden af sigtelser i politikredse med grænsekontrol ikke indikerer, at grænsekontrol har en effekt. Men 6.400 personer er blevet nægtet indrejse som følge af grænsekontrollen, ligesom danskerne i adskillige målinger har bakket massivt op om grænsekontrollen. Så danskerne kan godt se værdien i grænsekontrollen. Og hvis det stod til DF, blev grænsekontrollen udvidet ganske kraftigt. Men det ved Tænketanken Europa godt, at EU-Kommissionen for nuværende forhindrer."
Kilde: Berlingske, s. 35

Klima: Plasticplagen
I Informations leder kan man blandt andet læse: "Symbolpolitik! Formynderi! EU-idioti! Ved mangt en julefrokost kommer EU's beslutning om et europæisk forbud mod en række engangsplasticprodukter fra 2021 til at udløse hånlige kommentarer om at redde verden for sugerør og snapseglas. Men fakta er på EU's side. Hver europæer producerer i snit 31 kg plasticaffald årligt - eller samlet cirka 15 millioner ton. At det meste plastic i verdenshavene stammer fra asiatiske floder, kan europæerne ikke vaske deres forbrug rent i, så længe 70 procent af affaldet på Europas strande er plastic. [...] For andre plasticprodukter har EU desværre kun formuleret reduktionsmål. Tidens største plasticplage, engangsplasticflasker, forbydes heller ikke, blandt andet på grund af de forskellige nationale standarder og pantsystemer, men der er sat et mål om at samle 77 procent af plasticflaskerne i 2025 og 90 procent i 2029. [...] EU's tiltag er en positiv udgang på 2018, der begyndte med, at Kina forbød den gigantiske import af plasticaffald - herunder hele 87 procent af EU-landenes plasticaffald. Nu er Europa i pinligt bekneb for lagerplads og anlæg til at genanvende plasticaffaldet."
Kilde: Information, s. 2

Institutionelle anliggender: Esbjerg Havn kan blive knudepunkt efter Brexit
Jyllands-Posten skriver, at et hårdt Brexit kan få positive inflydelse på Esbjerg Havn da kapacitetsproblemer ved havnene langs Den Engelske Kanal ventes at sende varer fra hele Nordeuropa til Esbjerg. Havnens ledelse er, sammen med myndighederne, allerede i gang med at forberede sig på de nye forretningsmuligheder. "Et hårdt Brexit (uden frihandelsaftale, red.) vil skabe kapacitetsproblemer nede i Dunkirk og de øvrige havne ud mod den Den Engelske Kanal. Der mangler plads til, at lastbilerne kan holde i kø, mens de venter på at blive tolddeklareret. Hvis ventetiden på det er fem-syv timer, så er det et bedre alternativ at bruge havnen i Esbjerg," siger Ole Ingrisch, direktør for Esbjerg Havn, og fortsætter: "Vi vil også kunne tiltrække trafik fra Nordtyskland og Polen. Jeg er slet ikke i tvivl om, at et hårdt Brexit vil skabe nye forretningsmuligheder for Esbjerg Havn." Kundedirektør i Toldstyrelsen, Maren Holm Johansen, er enig. "Vi har allerede mere end fordoblet bemandingen i Esbjerg og er klar til at håndtere en stigende trafik gennem havnen efter brexit. Vi fokuserer primært på de varer, der importeres, og vi vil være klar til at skrue yderligere op for kapaciteten, hvis det viser sig nødvendigt," siger hun.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 4-5

Økonomi: Dyre Danmark
Weekendavisen skriver, at Danmark er det land i EU, der har de højeste lønninger, men at der i takt med høje lønomkostninger følger højere priser for arbejdsgiveren. Danmark havde i 2017 de relativt højeste priser i EU med 39 procent over EU-gennemsnittet. Kun overgået af EFTA-landene Island, Schweiz og Norge. Tyskland lå fire procent over gennemsnittet, mens alle de nye EU-medlemslande ligger under gennemsnittet. Også for fødevarer alene lå Danmark højest med 32 procent over EU- gennemsnittet mod Tysklands én procent. Forskellene i købekraft bevirker, at det er attraktivt for borgere fra nye EU-lande, hvor der er et lavt prisniveau, at tjene penge i for eksempel Danmark og bruge dem i deres hjemland.
Kilde: Weekendavisen, s. 2

Migration: Europas strategiske lammelse
I et debatindlæg i Weekendavisen skriver Henrik Breitenbauch, leder af Center for Militære Studier på Københavns Universitet, blandt andet: "Det handler først og fremmest om international terrorisme og anden voldelig ekstremisme, ukontrolleret migration og ustabilitet i form af borgerkrige og humanitære katastrofer. Problemerne manifesterer sig allerede nu, og der er desværre stor risiko for, at syddagsordenens konkrete dårligdomme vil blive værre i de kommende årtier. [...] Igennem mange år har officielle politikpapirer på tværs af kontinentet - nationale sikkerhedsstrategier, forsvarshvidbøger, europæiske strategidokumenter med mere - identificeret syddagsordenen som et essentielt strategisk problem for Europa. [...] En dugfrisk rapport, udgivet på Center for Militære Studiers hjemmeside, behandler dette problem. Rapporten har titlen Engagement og afskærmning - strategiske pejlemærker for Europas syddagsorden. Helt kort handler det om, at Europa i sin søgen efter en strategi må finde en balance mellem de to strategier: engagement og afskærmning. [...] Afskærmning sigter derfor målrettet mod at afværge, at problemerne i syd spredes til Europa. Det leder til indsatser med fokus på kontrol med Europas ydre grænser, på samarbejde med stater og ikkestatslige aktører i Europas nærområde om kontrol med migration, og endelig en mere snæver antiterrorpolitik. [...] Landene i Østeuropa stiller sig i stigende grad kritisk over for, hvad de ser som Vesteuropas tvangsvision for multikulturelle samfund, mens Vesteuropa finder, at øst ikke lever op til de fælles europæiske idealer (hvad der er øst og vest kan i øvrigt hurtigt forandres med de næste valg og regeringsskifter). I mellemtiden er Sydeuropa ved at kløjs i det praktiske pres fra migrationen, mens Nordeuropa (isoleret set med rette) fokuserer mere på det klassiske sikkerhedspolitiske problem, som Putins Rusland udgør. For EU kan tilstanden opsummeres med Schengen-problemet: Skal visionen om åbne indre grænser fastholdes, kræver det en effektiv ydre grænsekontrol, som ikke er på plads."
Kilde: Weekendavisen, s. 10

Klima: CO2-udledning fra lastbiler sænkes
EU's klimaministre er blevet enige om at nedsætte lastbilers CO2-udledning med 30 procent i 2030. Samtidig er der opnået enighed om, at udledningen skal være nedsat med 15 procent i 2025. Energi-, forsynings- og klimaminister Lars Christian Lilleholt (V) fortæller i en pressemeddelelse, at han gerne havde set et mere ambitiøst udspil, men han mener, at aftalen er et vigtigt første skridt. Det næste skridt er, at den endelige aftale skal forhandles på plads med Europa-Parlamentet.
Kilder: B.T. Metro Danmark, s. 12; B.T., s. 6

Klima: Badutspring
Weekendenavisens lederskribent, skriver: "COP24 afslørede atter misforholdet mellem de passionerede taler og de konkrete resultater. De årlige klimatopmøder er kendetegnet ved en række faste ritualer, der blandt andet indebærer, at mødet skal åbnes med flammende taler om planetens snarlige undergang, og at det skal afsluttes med beskedne aftaler. [...] En del af klimaritualet er, at der skal være dramatik omkring det endelige slutdokument. Selvom detaljerne har været kendt forinden, og politikerne har 14 dage til at finpudse dem, skal aftalen traditionen tro først vedtages efter tillægstid og en lang nats forhandlinger. Herefter skal forsamlingen bryde ud i fælles jubel over, at kloden endnu en gang er reddet. [...] På mødet forsikrede de udviklede lande også hinanden om, at de fortsat arbejder på inden 2020 at nå op på årligt at overføre 100 milliarder dollar til klimainitiativer i udviklingslandene, men nu uden USAs medvirken. Løftet blev afgivet på klimatopmødet i København i 2009 og var et af lokkemidlerne for at få udviklingslandene til at underskrive Parisaftalen. [...] Måske er tidspunktet derfor kommet til at omlægge klimamøderne fra ritualer til realiteter i form af mere beskedne arrangementer, i stil med dengang supermagterne indgik deres nedrustningsaftaler. Argumentet er, at resultater af klimaforhandlinger ikke afhænger af, hvor mange aktivister der tropper op i isbjørnekostumer, men afspejler de internationale politiske realiteter og stormagternes interesser."
Kilde: Weekendavisen, s. 2

Institutionelle anliggender: EU-Parlamentet i Danmark: Europavalg er vigtigere end nogensinde
I et debatindlæg på Altinget skriver Anne Mette Vestergaard, Europa-Parlamentet i Danmark, blandt andet: "Jeg drømmer i år om at få flere danskere til at stemme. Jeg vil gøre alt, hvad jeg kan, for at sparke folk hen til stemmeboksen. Det lyder måske enkelt. Men det er det bestemt ikke. [...] Ved sidste EU-valg stemte kun godt halvdelen af de stemmeberettigede danskere. Lad os skabe en sneboldeffekt, så vi sammen når ud til sofavælgerne, når der er valg til Europa-Parlamentet den 26. maj 2019. [...] Den seneste eurobarometerundersøgelse viser, at 76 procent af danskerne regner med at stemme til EU-valget. Det er opmuntrende, men holder det helt til den 26. maj 2019? [...] Vi står over for det måske vigtigste EU-valg nogensinde. Når Storbritannien siger farvel den 29. marts 2019, er det første gang i historien, at et land forlader EU. Vores europæiske demokrati er under pres. Vi mærker presset fra troldefabrikker i øst og som noget nyt også fra traditionelle allierede. Samtidig hører vi også nye toner flere steder i EU, hvor retsstaten og liberale værdier drages i tvivl af fortalere for illiberale samfundsmodeller. Den 26. maj har vi alle mulighed for at være med til at bestemme, hvilken retning Europa skal bevæge sig i. Hvis ikke vi stemmer, er det de andre, der bestemmer."
Kilde: Altinget

Handel: EU lander aftale om urimelig samhandel
Onsdag indgik Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen en politisk aftale om et nyt sæt regler, som skal beskytte landmænd og småproducenter mod unfair handelspraksisser. For første gang forbydes op til 16 handelspraksisser i fødevareforsyningskæden. Nogle af de handelspraksisser, der vil blive helt forbudt er ensidige eller tilbagevirkende ændringer i leveringsaftaler, forsinkede betalinger til letfordærvelige produkter, fortrydelser i sidste øjeblik, misbrug af fortrolige oplysninger og gengældelse eller trussel om gengældelse mod en leverandør.
Kilde: Altinget

Migration: Dansk vrede over ungarsk video
Flere danske EU-parlamentarikere mener ikke det er i orden, at den ungarngske regering retter en EU- og immigrationskritisk video, der manipulerer udsagn fra EU-toppolitiker, mod Danmark. "Det minder om noget, man så i sovjettiden, da propaganda florerede fra den side. Det er en stat, der laver manipulerende propaganda for at påvirke borgerne i et andet land," siger Jeppe Kofod (S), medlem af EU-Parlamentet. I videoen bliver lederen af den liberale Alde-gruppe i parlamentet Guy Verhofstadt tillagt den holdning, at han vil have mere migration til EU. Det bliver gjort ved at klippe et citat fra 2014 ud af sammenhæng. Videoen florerer over hele EU og er også på Facebook målrettet danskere på mindst 32 år. På Facebook er videoen sendt af den ungarske regerings officielle Facebook-profil.
Kilde: Børsen, s. 18

Finansielle anliggender: Bred nedtur ramte børser i Europa efter rentemøde
Torsdag led Europas aktiemarkeder under skuffende meldinger fra USA og ramte det laveste niveau i to år. Jerome Powell, centralbankchef i USA's Centralbank, fortalte, at der ikke bliver bremset op for renteforhøjelserne fra USA's centralbank i nævneværdig grad næste år. Det blevet taget dårligt op på verdens børser, da der dermed er mindre sandsynlighed for, at centralbanken bruger sine pengepolitiske muskler til at støtte op om den økonomiske vækst, som ser ud til at bremse op. Nedturen fortsætter også i Deutsche Bank, som er faldet med 56 procent i år. Faldet blev udløst af nyheden om, at EU-Kommissionen undersøger den tyske storbank og tre branchekolleger for fusk med handel med obligationer.
Kilde: Børsen, s. 30

Detaljer

Publikationsdato
21. december 2018
Forfatter
Repræsentationen i Danmark