Gå til hovedindholdet
Repræsentation i Danmark
Supplerende information21. februar 2020Repræsentationen i Danmark

Fredag den 21. februar

Dagens EU-tophistorie

Klima: Europa går aktivt ind i klimakampen
Flere aviser skriver i dag om klimakampen. Jyllands-Posten beretter, at danskerne og især de større danske virksomheder virker til at være i samklang, når det handler om at satse på miljø- og klimavenlige produkter. Så mange som 67 procent af Dansk Erhvervs medlemmer arbejder med ét eller flere af FN's verdensmål. For virksomheder med mere end 250 ansatte gælder det for hele 91 procent af Dansk Erhvervs medlemmer. I et debatindlæg i Politiken, skriver Morten Helveg Petersen (R), medlem af Europa-Parlamentet: ”Niels Fuglsang fra de danske socialdemokrater i Europa-Parlamentet er uden tvivl drevet af en mission om at modarbejde klimaforandringerne. Derfor er det en skam, at han fører overfladisk twitterpolitik fremfor at tage ansvar og faktisk få sat projekter i søen, der kan få gang i Europas grønne omstilling. 14. februar beskylder han i Politiken Radikale Venstre for at stemme for klimasvineri. Socialdemokraterne valgte to dage tidligere at stemme imod EU-Kommissionens liste over 151 energiprojekter, der er berettiget til at søge om støtte de næste to år. Det vil jeg betegne som at trække i håndbremsen til den grønne omstilling. Kommissionens liste indeholder gode grønne projekter såsom en energiø i Nordsøen, der kan levere grøn strøm til Danmark, Tyskland og Holland. På listen er også en række gasprojekter, f.eks. naturgasprojekter, der skal gøre de østeuropæiske lande mindre afhængige af russisk gas. […] Den sti, de socialdemokratiske danske medlemmer af Europa-Parlamentet er slået ind på, hjælper ikke den grønne omstilling. Det ville være glædeligt, hvis Niels Fuglsang ville komme ind i den reelle politiske kamp for et grønnere Europa sammen med os andre.” I et andet debatindlæg i Politiken, skriver Troels Ranis, branchedirektør, Dansk Industri Energi: ”Dansk Industri alt andet end nøler i klimakampen. Jeg er enig med Martin Collignon (MC), når han i Politiken (18.2.) skriver, at vi er under et stort tidspres for at gennemføre en grøn omstilling. Men MC tager fejl, når han skriver, at Dansk Industri nøler i klimadebatten. Han er helt galt på den, når han konkluderer, at en høj national CO2-afgift er svaret på klimaudfordringerne. Og det er for letkøbt, når han sammenligner klimaindsatsen med indsatsen mod tobaksrygning. DI har fremlagt et ambitiøst, finansieret og sammenhængende svar på, hvordan Danmark kan sænke CO2-udledningen med 70 procent i 2030. Da vi fremlagde vores plan, havde ingen andre lavet noget tilsvarende. Det er derfor uforståeligt, hvordan MC overhovedet kan komme frem til, at DI nøler. […] Det virker, som om MC ikke er klar over, at vi allerede har en national CO2-afgift. Den er klogt indrettet, fordi virksomheder, der er reguleret af EU's kvotesystem, er undtaget fra afgiften. DI anbefaler, at CO2-afgiften på den ikke kvoteomfattede del - transportsektoren, bygningerne og landbruget - skal følge kvoteprisen. Når kvoteprisen som ventet stiger, skal afgiften altså følge med op. Endelig mener vi, at regeringen skal arbejde for at øge EU's klimaambitioner, så kvoteprisen (og med den også CO2-afgiften) får endnu et nøk opad i hele Europa. Regeringen får en god mulighed, når EU-Kommissionen inden sommerferien forventes at komme med et udspil til højere EU-klimamål. MC sammenligner klimaindsatsen med kampen mod tobaksrygning. Men det er ikke en sammenligning, der har hold i virkeligheden. Vi kan ikke føre klimapolitikken i en lukket dansk boble, hvor vi hæver afgifterne, uden at tage hensyn til hvad der sker i EU og resten af verden. Vi bliver kun et grønt forbillede for resten af verden, hvis vi indfrier 70-procents målet uden at eksportere vores klimaproblemer til udlandet og viser, at klimaindsatsen kan ske, samtidig med at vi øger vores velstand.” I et debatindlæg i Weekendavisen skriver journalist Jon Hustad: ”I land efter land i Europa, i Schweiz, Italien, Belgien, Spanien, hedder det sig nu, at man vil afvikle atomkraft eller allerede har gjort det - og det til trods for, at FNs klimapanel og FNs medlemslande har udtalt, at atomkraft bør være en central del af kampen mod klimaforandringer. Men i Europa med visse undtagelser, især Finland, går vi altså den modsatte vej. Vi går tilbage i historien. Atomkraft bliver skiftet ud med brænde. Doktor Strangelove er død. […] I 2011 udgjorde atomkraft 25 procent af Tysklands samlede energiproduktion. I 2017 havde Merkel afviklet hele 11 gigawatt af atomkraften, og det har givet forskerne empiri og tal. Hvad er så konsekvenserne? […] Hvis Tyskland i stedet for at påbegynde nedlukningen af atomkraftværker i 2011 havde udskudt det til 2032, kunne de have sparet 1,7 billioner danske kroner svarende til cirka 80 milliarder kroner om året. Og nej, de største udgifter skyldes ikke klimaskader, som kun tegner sig for omkring 11 milliarder om året. Den største udgift skyldes en forøget lokal forurening. Forskerne har beregnet, at 1100 flere mennesker dør årligt, end hvis Tyskland havde beholdt atomkraften. […] Løsningen ser ud til at være brænde eller såkaldt fast biomasse, hvis man skal dømme efter EU-Kommissionens statistik. To tredjedele af EUs vedvarende energiproduktion stammer fra biomasse, først og fremmest træer. Storbritannien, som nu ganske vist træder ud af EU, gik fra en import i 2008 på 500.000 tons træpiller svarende til næsten en million tons træmasse til i 2018 at importere otte millioner tons træpiller. Denne træmasse bliver så anvendt i stedet for kul, eftersom udledningen fra kul tæller med i CO₂-regnskabet, mens afbrænding af træer stort set ikke tæller med i henhold til det internationale regelsæt.”
Kilder: Weekendavisen, s. 12; Politiken, s. 6, 7; Jyllands-Posten, s. 14

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Institutionelle anliggender: Brexit og konsekvenserne
Flere aviser skriver om Brexit og dets konsekvenser. I en analyse i Jyllands-Posten skriver Jeppe Skårhøj, senioranalytiker i EKF Danmarks Eksportkredit: ”Storbritanniens farvel til EU har kastet fornyet brænde på selvstændighedsbålet i både Skotland og Nordirland, og det ellers så fasttømrede britiske kongerige slår revner. Efter Brexit den 31. januar i år har fortalere for selvstændighed i både Skotland og Nordirland fået endnu mere vind i sejlene. I begge lande stemte hovedparten af befolkningen for at blive i EU, og ifølge de seneste meningsmålinger ønsker over halvdelen af befolkningen at forlade den britiske union og genindtræde i EU. For Skotlands vedkommende kan et brud med den britiske union dog synes noget nær umulig at gennemføre. Skotlands økonomi et tæt vævet sammen med Storbritanniens, og Skotland er afhængigt af tilskud fra fællesskabet. […] For danske eksportører vil effekten af et opbrud i det britiske fællesskab give yderligere usikkerhed oven i udfordringerne med brexit. En positiv effekt vil være, at landene genindtræder i det europæiske marked, hvilket letter handel med varer og ydelser for danske eksportører.” Berlingske skriver, at Storbritanniens farvel til EU får internetgiganten til at rykke alle britiske Google-konti ind under amerikansk lovgivning, som er langt mindre restriktiv. Briternes beslutning om at forlade EU får nu uventede følger. Internetgiganten Google har nemlig besluttet, at alle britiske brugerkonti fremover vil blive styret af amerikansk og ikke europæisk lovgivning, som er langt skrappere, når det gælder persondatabeskyttelse. Indtil nu har det været datatilsynet i Irland, som har ført kontrollen med, at teknologigiganterne overholder EUs databeskyttelsesregler, eftersom de fleste af giganterne har lagt deres europæiske hovedsæder i Irland, hvor erhvervsbeskatningen er lavere end i de øvrige EU-lande. Politiken skriver, at oldgræsk kunst er blevet en del af forhandlingerne om en handelsaftale mellem EU og Storbritannien. Det skriver The Times of London. EU kræver, at Storbritannien afleverer Parthenon Marbles, en samling klassisk græske marmorskulpturer og arkitekturfragmenter fra templerne Parthenon og Erechtheion på Athens Akropolis. Samlingen er nu udstillet på British Museum. Grækerne mener, at marmorkunsten kom til Storbritannien på ulovlig vis, da den britiske diplomat lord Elgin i det 19. århundrede fjernede kunsten fra templet i Athen. I EU's udkast til forhandlingerne hedder det derfor, at briterne skal forpligte sig til at ”returnere eller genoprette ulovligt fjernede kulturelle genstande til deres oprindelsesland”. Det er briterne imidlertid uenige i. British Museum insisterer på, at det var lovligt, da kunsten blev fjernet fra det græske tempel. Altinget beretter, at det kan blive dyrere at købe mælk, frugt og grønt for hundredtusindvis af danske skolebørn fremover. Briternes udtræden af EU kan nemlig betyde mindre EU-støtte til den danske skolemælk og skolefrugt. Miljø- og Fødevareministeriet forklarer, at støtten til Danmark som konsekvens af Brexit kan falde fra cirka 30 til cirka 24 millioner kroner årligt, eller hvad der svarer til et fald på 20 procent.
Kilder: Altinget; Politiken, s. 2; Berlingske, s. 11; Jyllands-Posten, s. 12

Økonomi: Sparebanden lader op til EU-slagsmål
B.T. og Kristeligt Dagblad skriver begge, at processen med at fastlægge EU's budget for de næste syv år har stået på i to år - og der er ingen løsning i syne. I går ankom EU's stats- og regeringschefer til et ekstraordinært møde i Bruxelles med kun et punkt på planen: Budgettet. Stort set alle havde pakket kufferten med pessimisme og en udtalt utilfredshed med det kompromisforslag, der var lagt frem. ”Skal du vædde med nogen, om der kommer en aftale på mødet, vil jeg nok ikke sætte alt for mange penge på det. Vi står simpelthen for langt fra hinanden,” sagde statsminister Mette Frederiksen (S). Sveriges statsminister, Stefan Löfven, delte den spådom: ”Man skal altid forsøge. Men min personlige vurdering er, at det bliver vanskeligt.” Löfven var som Frederiksen helt klar i mælet i sin afvisning af det kompromisforslag, som EU-præsident Charles Michel har fremlagt. Det lægger op til, at budgetloftet for perioden 1. januar 2021 til 31. december 2027 skal fikseres på 1,074 procent af bruttonationalindkomsten i EU. Danmarks grænse er 1,00 procent. Adskillige milliarder euro derfra. Samtidig vil Michel udfase de rabatter, som Danmark, Østrig, Sverige, Tyskland og Storbritannien, der har forladt EU, har haft i den indeværende budgetperiode. Børsen fortæller, at spekulationer om, at ”budgetbisserne”; Danmark, Østrig, Sverige og Holland, skulle være blevet bløde i knæene inden historisk svære forhandlinger om EU's budgetramme, manes i jorden - af sparebandens medlemmer. De fire lande har holdt et formøde, hvor de har bekræftet hinanden i, at de vil forsvare deres position før selve topmøde. Det bekræftede Hollands premierminister, Mark Rutte, på vej ind til mødet. De fire lande kommer under massivt pres. Det fremgår af udsagn fra adskillige andre stats- og regeringschefer, som er utilfredse med sparebandens krav. Informations lederskribent, mener: ”Verden har brug for EU for at løse klimakrisen, og derfor bliver man også så klimadeprimeret af at læse EU's budgetforslag: Ud af 1.095 milliarder euro over syv år har EU reelt fundet 7,5 'nye' milliarder til klimaet. […] I den ideelle verden blev EU's landbrugsstøtte nedbragt og reformeret, så man kun støttede projekter, der gavnede klimaet. EU's regionale midler blev målrettet de fattigste områder, der blev indført en robust mekanisme, så Ungarns premierminister, Viktor Orbán, ikke kan bruge EU-penge som mafiøs bestikkelse, og EU fik sine egne skatteindtægter på områder, hvor nationalstaterne alligevel ikke længere har reel suverænitet: en fælles virksomhedsskat, en karbonskat og en skat på finansielle transaktioner. Halvdelen af indtægter kunne gå til klimainvesteringer, den anden halvdel til medlemsstaterne. Men vi lever ikke i en sådan verden. EU er stadig en føderation af nationalstater. Alle slås for at betale så lidt som muligt og få så meget som muligt. Og så er det åbenbart sekundært, om budgettet også bidrager til at redde planeten. Det er til at blive deprimeret af.” I et debatindlæg på Altinget skriver Rasmus Andresen (De Grønne), medlem af Europa-Parlamentet: ”EU-samarbejdet er det stærkeste svar, vi har på de udfordringer, som vores samfund står overfor: klimakrisen, digitalisering og migration. De store udfordringer kan ikke klares protektionistisk. Danmark er alt for småt til at kunne klare sig alene. EU-samarbejdet giver os en god ramme for at kunne løse nogle af de udfordringer, vi står over for. Vi har brug for en styrket EU for at kunne klare os i konkurrence med USA og Kina. For et styrket samarbejde skal vi være villige til at investere i vores fælles fremtid. EU-budgettet er et godt redskab til at investere i klima, forskning og ungdom. […] Det er trist at se statsminister Mette Frederiksen (S) bruge forkerte tal og dårlige fordomme mod EU. Mette Frederiksen skal skrotte sin anti-EU-politik og mødes med hendes forgænger Poul Nyrup (S). Der er brug for europæisk udsyn. Der er brug for en pro-europæisk dansk regering.”
Kilder: Børsen, s. 22; Altinget; B.T., s. 15; Information, s. 16; Kristeligt Dagblad, s. 6

Det digitale indre marked: EU får ros for at vride armen rundt på teknologigiganter
Berlingske skriver, at der er altovervejende ros til EUs digitale masterplan, som Margrethe Vestager på vegne af Europa-Kommissionen fremlagde onsdag, og som nu betyder, at dominerende teknologivirksomheder vil blive tvunget til at åbne deres skattekister med data og dele dem med mindre konkurrenter for at stække de monopoler, som blandt andet Facebook, Google og Amazon er blevet. I planen ”Europe fit for the digital age” gør EU-Kommissionen det klart, at den vil undersøge ”behovet for juridisk handling” for at tvinge selskaber til at dele data ”under fair, gennemsigtige, rimelige, proportionelle og/eller ikkediskriminerende betingelser”. Masterplanen, som er i høring frem til 19. maj og skal endeligt vedtages inden nytår, er sat i værk for at dæmme op for amerikanske og kinesiske giganters håndfaste greb om det europæiske marked. Derfor vil Europa-Kommissionen nu tage hårdt fat og også fastsætte etiske retningslinjer for, hvordan man må bruge kunstig intelligens, altså software, der ud fra analyser af materiale og tidligere beslutninger gradvis bliver klogere og dermed bedre kan træffe rigtige og mere præcise afgørelser. Området er lige nu lidt som det vilde vesten, men Europa-Kommissionen lægger op til, at det altid skal kunne kontrolleres, hvordan softwaren når frem til sine konklusioner, og at der altid skal være nogen at stille til ansvar for dens afgørelser. I Politiken kan man læse, at spørgsmålet er, om EU kan begrænse disse udenlandske techgiganters indflydelse nok til at give europæiske virksomheder en fair chance i tech-kapløbet. Præcis det spørgsmål tager den ny EU-Kommission tilløb til i den ny hvidbog for kunstig intelligens. Et af tiltagene går ud på at skabe et indre marked for data, hvor data fra det offentlige og virksomheder frit kan flyde inden for EU's grænser. En slags data-protektionisme, der har til formål at bidrage til digital innovation blandt europæiske virksomheder. Data er godt, men finansiering er endnu bedre. Her går kommissionen efter at tiltrække mere end 20 milliarder euro årligt de næste ti år. Udspillet fra EU kommer på et tidspunkt, hvor hypen om kunstig intelligens er ved at lægge sig, og klimadagsordenen har taget over i dansk erhvervsliv.
Kilder: Berlingske, s. 10; Politiken, s. 8

Andre EU-historier

Finansielle anliggender: Grønne Euro
Weekendavisen skriver i sin analyse, blandt andet: ”Ingen har i dag større magt over Europas økonomi end Den Europæiske Centralbank. Nu vil den male sin politik grøn. Skiftet varsler en ny æra, som risikerer at afslutte tre årtiers pengepolitisk stabilitet. […] Intet sted er det så udtalt som i Europa, hvor Christine Lagarde, chefen for Den Europæiske Centralbank (ECB), ønsker at udvide bankens beføjelser. Når ECB således melder sig ind i klimakampen, hører man et ekko af de tre berømte ord, der reddede Europas økonomi efter finanskrisen: ”Whatever it takes”. I 2012 kom ordene fra Mario Draghi, ECBs daværende chef, som lovede at gøre alt, hvad der var i hans magt, for at vende skuden. Siden har centralbanken spillet den afgørende rolle i styringen af Europas økonomi, mens nationale regeringer hverken har haft viljen eller styrken til at løse problemerne selv. Det samme billede tegner sig nu i kampen mod klimaforandringerne. Folkevalgte politikere ytrer store grønne visioner, men nægter at ofre velstand eller hæve skatter for at realisere dem. Igen står ECB på spring til at hjælpe med billige penge. Lagarde, der kalder den grønne omstilling en ”kritisk mission” for centralbanken, lancerede i slutningen af januar et større eftersyn af ECBs politik med henblik på at støtte EUs planlagte Green Deal, der skal gøre kontinentet klimaneutralt i 2050.”
Kilde: Weekendavisen, s. 9

Arbejdsmarkedspolitik: Voksenlærlinge skal løse mangel på arbejdskraft
Jyllands-Posten skriver, at virksomhederne gentagne gange forgæves har råbt på en lavere beløbsgrænse og lettere adgang for faglærte medarbejdere fra lande uden for EU. På baggrund af nye tal, mener Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH), at den oplagte og helt anderledes politisk farbare vej til mere faglært arbejdskraft ligger ligefor. Ifølge en særkørsel fra Danmarks Statistik, som FH har fået gennemført, er knap 20.000 ledige i alderen 25-40 år enten faglærte eller ufaglærte. Hertil kommer godt 115.000 beskæftigede ufaglærte i samme aldersgruppe. Det betyder ifølge næstformand i FH, Ejner K. Holst, at de første 135.000 danskere er i målgruppen for relativt hurtigt at kunne afhjælpe manglen på faglært arbejdskraft via en uddannelse som voksenlærlinge. Dansk Industri ønsker ikke at kommentere opfordringen fra fagbevægelsen på grund af de igangværende overenskomstforhandlinger på det private arbejdsmarked.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 3

Arbejdsmarkedspolitik: Rockwool går solo og nægter at afsløre direktørløn
Jyllands-Posten skriver, at koncernen Rockwool nægter at oplyse, hvad topchef Jens Birgersson tjener, og går dermed imod en bred tendens med mere transparens i erhvervslivet. ”Det virker ikke logisk, at man som den eneste ikke vil frem med de oplysninger. Vi vil bakke op om, at man får størst muligt transparens, så vi kan vurdere de enkelte lønpakker op mod hinanden. Vi har svært ved at se, hvorfor man ikke skulle offentliggøre de individuelle lønninger, når nu alle andre gør det,” siger Mikael Bak, direktør i Dansk Aktionærforening. Rockwools bestyrelsesformand, Henrik Brandt, vil ikke udtale sig. Nye EU-regler tvinger de børsnoterede selskaber til at fremlægge detaljerede lønoplysninger for hvert enkelt ledelsesmedlem næste år. En stor gruppe selskaber har dog allerede i flere år offentliggjort topdirektørernes individuelle løn, og selv de mest modvillige, heriblandt Vestas, har valgt at lægge lønpakkerne frem i år. Formålet med EU's såkaldte aktionærrettighedsdirektiv er at give investorer og andre større indsigt i, hvad der foregår i virksomheden.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 10

Klima: Millioner skal sikre biodiversitet i Danmarks skove
Jyllands-Posten fortæller, at EU's Life Nature-fond finansierer 30 mio. kroner til projektet, der går under navnet Open Woods, og for at fremme biodiversitet i Danmark vil man blandt andet skabe mere urørt skov. Døde træer i skovbunden skal sikre levesteder for insekter og svampe, og ifølge miljøminister Lea Wermelin (S), skal danskerne derfor vænne sig til en mere rå skov. ”Det bliver en anden måde at se vores natur i Danmark, hvis vi skal have mange flere døde træer, der får lov at ligge i skovbunden. Danskerne skal vænne sig til, at det, man før har tænkt var en flot skov, i virkeligheden ikke er så god for vores natur,” siger ministeren. Open Woods er også støttet af Aage V. Jensen Naturfond med fem millioner. De 25 skove er Natura 2000-områder og er nogle af Danmarks største skove. Ifølge Naturstyrelsen udgør de knapt en procent af det samlede danske skovareal. Hasselmus og eremitbille er nogle af de arter, man vil sikre med ny EU-indsats.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 2

Handel: Den rumænske skov sælges til højest bydende
Weekendavisen fortæller, at skovene i det nordlige Transsylvanien kaldes ”Europas grønne lunger” og dækker det meste af bjergkæden Karpaterne. Det er det største sammenhængende skovområde i Europa, og næsten en tredjedel af Rumænien er dækket af træer. Det gør Rumænien til det europæiske land uden for Skandinavien, som har mest oprindelig og uberørt skov. Men i de senere år har området udviklet sig til en dødsensfarlig slagmark mellem korrupte politikere og kriminelle skovhuggere på den ene side - og på den anden side miljøaktivister. I løbet af det seneste halvandet årti er Rumænien blevet en af Europas største eksportører af træ. Særligt fordi Rumæniens EU-medlemskab i 2007 åbnede markedet for udenlandske aktører. Og træhandlen er blevet en voksende milliardforretning, også på den lovlige del af markedet. I sidste uge tog Europa-Kommissionen affære og har igangsat en procedure, der kan ende med at straffe Rumænien for at have solgt ulovligt tømmer på det europæiske marked. Kommissionen kræver nu, at den rumænske regering får ordentligt styr på, hvad der foregår i landets skove. Ellers vanker der økonomiske sanktioner.
Kilde: Weekendavisen, s. 8-9

Udenrigspolitik: Vestens undergang debatteres i München
Weekendavisen skriver, at forestillingen om Vestens undergang kommer op med jævne mellemrum og dominerer også årets München-konference. Når man i år sætter hovedfokus på ”vestløsheden”, er det, fordi man her mener, at de nye antivestlige regimer og nationalistiske bevægelser, der vinder frem i både Amerika, Asien og Europa, er blevet essentielt truende for Vesten. Amerikanerne, der er til stede her i München, fremhæver igen og igen Kina som hovedfjende, mens Frankrigs præsident Macron taler om farerne ved den indre europæiske splittelse. ”Det er meget klart: Ruslands strategi er at støtte politiske grupper, som er antieuropæiske, indvandringsfjendtlige og socialkonservative nationalister,” siger præsident Macron, som mange i dag anser for at være EUs reelle leder. I et debatindlæg i Weekendavisen, skriver Sten Rynning, professor ved Center for War Studies, Syddansk Universitet, blandt andet: ”Europas sikkerhedspolitiske vision er passé, og enten justerer Europa sit kompas, eller også bliver kontinentet kørt bagud og over. Dette var en af de klare konklusioner, som den årlige sikkerhedskonference i München, den 13.-16. februar, bød på. […] EUs nye udenrigsrepræsentant, Joseph Borrell, som ingen reel magt har, sagde, at Europa må se at udvikle ”en appetit for magt”.”
Kilde: Weekendavisen, s. 10, 15

Interne anliggender: Polens mishandling af retsstaten skal stoppes
I et debatindlæg på Altinget, skriver Claus von Barnekow, seniorrådgiver, Den Danske Helsinki-Komité for Menneskerettigheder, tidligere ambassadør, Europarådet: ”Siden det nationalkonservative parti Lov og Retfærdighed overtog regeringsmagten i Polen i oktober 2015, har regeringen løbende gennemført vidtgående justitsreformer, der har politiseret det polske retsvæsen, som også Altinget har sat fokus på. Dommernes uafhængighed er temmelig illusorisk, og retssamfundets undergravelse må ses som en kendsgerning, jævnfør udtalelser siden 2015 om Polens retlige udvikling fra Venedigkommissionen, som er Europarådets ledende ekspertorgan om forfatnings- og lovgivningsspørgsmål. […] Polens regering undergraver retsstaten i strid med Europarådets og EU’s principper. Det er på tide, at det får konsekvenser.”
Kilde: Altinget

Arbejdsmarkedspolitik: Barselsdirektiv er et markant skridt for det sociale Europa
I et debatindlæg på Altinget, skriver Dorte Sindbjerg Martinsen, professor, Institut for Statskundskab, Københavns Universitet: ”Der var næppe mange, der havde set, at øremærket barsel til mænd i Danmark skulle komme fra EU. Hvad den daværende socialdemokratisk regering i 2013 måtte lægge på hylden, blev i sommeren 2019 besluttet af EU lovgiverne. Det er ikke første gang, at EU er længere fremme på ligestillingsbanen end de danske lovgivere. […] Men at EU med sine tunge beslutningsgange og meget forskellige tilgange til ligestilling har været i stand til at vedtage et orlovsdirektiv, er alligevel markant. Ikke mindst fordi EU i årevis forhandlede om at revidere sit gamle barselsdirektiv. […] Kun et mindretal af EU-landene har i forvejen betalt øremærket barsel til mænd. Det er altså ikke laveste fællesnævner, der er blevet stemt igennem, men direktivet betyder for flertallet en reel politisk ændring. Alligevel valgte 22 lande at stemme for. Danmark stemte sammen med Nederlandene, Slovenien og Ungarn imod. Polen og Østrig afstod fra at stemme. Nu skal direktivet så implementeres, og det har medlemslandene frem til sommeren 2022 at gøre. Og faktisk kan det være, at Danmark bliver mere foregangsland i implementeringen, end vi var det i EU-forhandlingerne. Industriens netop indgåede overenskomst og blandt andre Dansk Erhvervs udmeldinger om otte ugers øremærket barsel med fuld løn peger i hvert fald i den retning.”
Kilde: Altinget

Detaljer

Publikationsdato
21. februar 2020
Forfatter
Repræsentationen i Danmark