Gå til hovedindholdet
Europa-Kommissionens logo
Repræsentation i Danmark
Supplerende information21. juni 2019Repræsentationen i Danmark

Fredag den 21. juni

Tophistorier

EU havnet i topopgør: ”Det er ofte lettere at vælge Paven end at udpege folk til disse poster”
Stats- og regeringslederne måtte i aftes erkende, at det er svært at at enes om, hvem der skal tegne EU de kommende fem år. Forud for topmødet udtrykte formanden for Det Europæiske Råd, Donald Tusk, en vis optimisme, men kort for mødet gik i gang, skrev han på Twitter: ”I går var jeg forsigtig optimist. I dag er jeg snarere mere forsigtig end optimist.” Der har været udbredt modstand mod den bayerske politiker Manfred Weber i Europa-Parlamentet, også blandt stats- og regeringslederne da Manfred Weber hverken har erfaring fra ministerposter i hjemlandet eller fra Europa-Kommissionen. ”Lederne af den liberale og socialdemokratiske gruppe har formelt oplyst EPP-leder Manfred Weber, at han ikke får deres stemmer,” sagde lederen af De Grønne i Europa-Parlamentet, Philippe Lamberts, på en pressekonference ifølge Berlingske. EPP-gruppen i Europa-Parlamentet har dog endnu ikke opgivet tyskerens kandidatur. En talsmand for EPP udtalte, at gruppen ”vil afvise enhver kandidat, som ikke har deltaget i kapløbet, og vi vil heller ikke acceptere, at andre skal beslutte, hvem der skal være de konservatives kandidat”. Fungerende statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) repræsenterede Danmark på topmødet og hans budskab var, at der både i Danmark og i Løkkes egen europæiske liberale familie var opbakning til at pege på Margrethe Vestager. Flere aviser skriver, at Løkke afviser at bringe sig selv i spil til posten som formand for Det Europæiske Råd. "Det kommer ikke til at ske. Vi går efter at gøre Margrethe Vestager til kommissionsformand," sagde han ifølge Kristeligt Dagblad. B.T. skriver, at EU's jernhårde konkurrencekommissær har fået masser af rosende ord med på vejen om sin kamp mod de store virksomheder, men Margrethes Vestager største trumfkort i disse dage er hendes køn. ”Nord, syd, øst, vest, mand, kvinde, ung, gammel. Det er jo den opgave, vi skal i gang med. Men der er et oprigtigt ønske om at bryde mandemonopolet,” sagde Lars Løkke Rasmussen ifølge B.T. Altinget skriver dog, at det ser sort ud for Margrethe Vestagers ambitioner om at sætte sig i EU-Kommissionens formandsstol. Efter EU-topmødet torsdag konstaterede Lars Løkke Rasmussen (V), at flere EU-kilder beskriver hendes chancer som minimale. ”Det står bare klart, at der er ingen af de tre kandidater, der er på bordet, som der er en majoritet bag, og derfor er der ingen af dem, der kan peges på," sagde Lars Løkke Rasmussen ifølge Altinget.
Berlingske, s. 10; Børsen, s. 20; Kristeligt Dagblad, s. 7; B.T., s. 11; Altinget (21.06.2019)

Slaget om Storbritannien kan begynde
Flere aviser skriver, at efter afstemning i den konservative gruppe i går er modkandidaten til Boris Johnson fundet. Det bliver udenrigsminister Jeremy Hunt, som kun fik to stemmer mere end Michael Gove. Boris Johnson løb med over halvdelen af stemmerne og han skrev efterfølgende på Twitter: ”Jeg er dybt beæret over at have sikret mig mere end 50 procent af stemmerne ved den sidste afstemningsrunde. Jeg ser frem til at komme rundt i Storbritannien og fremlægge mine planer om at få gennemført Brexit, om at forene vores land og om at skabe en lysere fremtid for os alle.” Det skriver Ekstra Bladet. Det er nu op til de omkring 160.000 konservative medlemmer, hvem af de to, som skal afløse Theresa May som konservativ partiformand og premierminister. Politiken skriver, at begge de to kandidater til lederposten har erklæret sig villige til at se Storbritannien forlade EU uden en aftale uanset den usikkerhed, det indebærer for både landets økonomi, for de mange EU-borgere, der bor og arbejder i Storbritannien, og for de mange briter, der tilsvarende bor i andre EU-lande. Det Konservative Parti forventer, at afløseren til Theresa Mays er fundet den 22. juli. Weekendavisen bringer et portræt af Boris Johnson. Paul Webb, professor i politik ved University of Sussex, mener, at det er Johnsons løfte om at forlade EU den 31. oktober, ”aftale eller ingen aftale”, som er specielt tiltrækkende for en undergruppe af konservative medlemmer, hvor 85 procent ønsker en no deal Brexit. ”De bakker op om ham, fordi han har bevæget sig i en hårdere og hårdere retning, hvad angår Brexit; blandt andet trådte han tilbage fra regeringen i protest mod Theresa Mays aftale med EU og har udtalt sig meget kritisk om den,” siger Webb med henvisning til endnu en af Johnsons kontroversielle kommentarer. Parlamentarikeren Sarah Wollaston, der kender den Eton- og Oxforduddannede Johnson fra sine år som hans kollega i Det Konservative Parti, siger blandt andet om Boris Johnson: ”Det er næsten som en leg for ham. Han tænker, at når han blot bliver indsat i Downing Street 10, så skal det nok gå alt sammen. Det eneste positive ved Boris Johnson som premierminister er, at han vil blive konfronteret med en stor dosis virkelighed. For første gang i sin karriere bliver han nødt til at tage ansvar.”
Berlingske, s. 13, Ekstra Bladet, s. 14; Jyllands-Posten, s. 10; Politiken, s. 2; Weekendavisen, s. 4, 11; Børsen, s. 21 (21.06.2019)

Prioritede historier

Krisen der får selv Putin til at advare om fatale konsekvenser
Berlingske bringer en analyse af sikkerhedspolitisk korrespondent, Kristian Mouritzen. Han skriver blandt andet: ”Det er mildt sagt, at Irans nedskydning af en amerikansk spiondrone har sendt chokbølger gennem det internationale samfund. For handlingen kan være netop den, der udløser en altomfattende krig i Mellemøsten. Den iranske revolutionsgardes nedskydning af dronen med et jord til luft-missil anses i amerikanske militære kredse for at være et angreb på USA, og den slags tages der ikke let på i førnævnte kredse. Det kræver gengældelse, og alene muligheden for et amerikansk angreb på Iran får det til at løbe koldt ned ad ryggen på de fleste. [...] USA har de seneste dage optrappet tilstedeværelsen i Mellemøsten med 1.000 soldater. Præsident Donald Trump har tidligere forklaret, at han ikke søger en krig med Iran, men forleden sagde kryptisk på amerikansk TV, at han vidste, hvem der i virkeligheden stod bag terroraktionerne mod New York og Washington D.C. 11. september 2001. Donald Trump nævnte i den forbindelse ikke Iran, men det blev tolket som det, han mente. Og dette har så ført til spekulationer om, at præsidenten vil træffe en beslutning uden om Kongressen ved at anvende en lov, der blev vedtaget i kølvandet på 11. september, og som tillader USAs præsident at indlede angreb mod nationer, grupper eller personer, som har udført eller planlægger at udføre angreb rettet mod USA.” Kristeligt Dagblad bringer et interview med Daniel Shapiro, der var amerikansk ambassadør i Israel under Trumps forgænger, Barack Obama, omkring den truende udvikling i Omanbugten og Hormuzstrædet Daniel Shapiro siger blandt andet: ”Den tilspidsede situation i Golfen gør spørgsmålet om, hvad den amerikanske præsident, Donald Trump, ønsker at opnå, akut. Hvis det når dertil, at Iran er tæt ved at kunne producere atomvåben, risikerer Israels premierminister at stå i en situation, som ingen premierministernogensinde har været i. Jeg tror ikke, det vil være usandsynligt, at præsident Trump vil sige til premierminister Benjamin Netanyahu: 'Min ven, jeg giver dig grønt lys. Israel har ret til selvforsvar. Iran truer jer.” Weekendavisen skriver, at der næppe er megen tvivl om, at Iran står bag angreb mod to tankskibe i Omanbugten, selv om ”den rygende pistol” mangler. Præstestyret vil vise omverdenen, at man ikke vil lade sig skubbe rundt med og går ud fra, at Trump ikke ønsker krig. Situationen er dog langt fra at være under kontrol. ”Tag ikke fejl, det her er 'Irak 2', og hvis du ikke er skræmt, så er det, fordi du ikke følger med. Det er muligt, at en iransk fraktion stod bag angrebet, selv om der ikke er nogen beviser for, hvem det var. Motivet er simpelt: at presse USA og EU til at bevare atomaftalen fra 2015. Udsigten til en eskalerende militær krise i Mellemøsten kan tvinge EU til at fremstå mere robust og redde atomaftalen fra forlis,” skriver Soraya Lennie, tidligere al-Jazeera-korrespondent og mellemøstanalytiker, til Weekendavisen.
Berlingske, s. 12, Kristeligt Dagblad, s. 6; Weekendavisen, s. 10 (21.06.2019)

Arbejdsmarkedspolitik

DTL: Arbejdskraftens fri bevægelighed skal tøjles, og social dumping bekæmpes
Altinget bringer et debat af Erik Østergaard, administrerende direktør, DTL , Danske Vognmænd. Han skriver i indlægget om fair og lige konkurrencevilkår på transportmarkedet. ”Der bør altså her, efter valget, være bred enighed i Folketinget om tage nationale skridt mod social dumping. […] DTL forventer således af en kommende transportminister, uanset partifarve, at ministeren aktivt og konstruktivt går i brechen for at få indført fair og lige konkurrencevilkår på transportmarkedet gennem bekæmpelse af social dumping. Det gælder nationalt inden for landets grænser, hvor der skal strammes op over for cabotage- og tredjelandskørsel og kombineret trafik. Og det gælder internationalt, hvor der skal arbejdes for en brugbar vejpakke i EU med samme formål. Ikke mindst fortsat deltagelse i den internationale vejalliance, som blev etableret af Magnus Heunicke og er fortsat i både Hans Christian Schmidts og Ole Birk Olesens regeringstid, er vigtig for at skaffe sig allierede blandt de store og toneangivende lande i EU,” skriver Østergaard blandt andet.
Altinget (21.06.2019)

Det digitale indre marked

GDPR sakker efter den digitale udvikling
I en kronik i Børsen skriver Sachin Lodha, specialist i data privacy og principal scientist, Tata Consultancy Services og Ruchikar Dalela, landechef, Tata Consultancy Services Danmark, blandt andet: ”For omtrent et år siden trådte EU's persondatalovgivning (GDPR) i kraft. Siden da har virksomheder, organisationer og myndigheder brugt mange timer og penge på at forberede sig på de nye regler og leve op til dem. Den administrative byrde har været stor. Omvendt er der heller ingen tvivl om, at databeskyttelsen er blevet markant højnet. […] Der er fortsat gråzoner, og den digitale udvikling går så hurtigt, at lovgivningen hele tiden er et skridt bagud. Derfor vil borgernes tillid i høj grad afhænge af både løbende opdatering af reglerne og etik - dataetik. Det har Danmark taget konsekvensen af i form af det nye Dataetiske Råd, som er et fremragende initiativ. […] Allerede i dag er der eksempler på, at lovgivningen for beskyttelse af personfølsomme oplysninger ikke er på omgangshøjde med den digitale udvikling. Med andre ord kan virksomheder altså behandle persondata i overensstemmelse med reglerne, men samtidig bevæge sig i gråzonen for, hvad der er moralsk forsvarligt. […] I den digitale virkelighed, vi lever i, er behandling af persondata og gennemsigtighed for processen en del af de arbejdsgange. Hvis ikke virksomheder tager det alvorligt, vil det få mere vidtrækkende konsekvenser end GDPR-bøder. Det bliver et spørgsmål om, hvem der overlever, og hvem, der må dreje nøglen om.”
Børsen, s. 4 (21.06.2019)

Vi skal tage magten tilbage
TechDK-kommissionen blev i januar nedsat af juristernes og økonomernes fagforening, Djøf og efter fem måneder kommer den nu med 6 konkrete anbefalinger til, hvordan politikerne kan tage magten tilbage fra Facebook, Google og de andre tech- og mediegiganter. Kommissionen opfordrer blandt andet politikerne til at indføre en ny techskat, til at oprette et nyt teknologitilsyn og til at stramme reglerne for virksomheders brug af data markant. I april sagde Socialdemokratiets formand, Mette Frederiksen, at techgiganterne skal reguleres langt hårdere end i dag og at partiet er klar til at indføre en dansk skat på de allerstørste teknologivirksomheder, hvis der ikke kan findes en fælles løsning i EU. Sidste år forsøgte politikerne i EU at tage et stort opgør med den lemfældige omgang med brugernes personlige oplysninger og den nye europæiske datalov, GDPR, slog fast, at brugerne ejer deres egne data, og at virksomhederne skal oplyse klart og tydeligt, hvordan de har tænkt sig at bruge dem.
Politiken, s. 1, 6 (21.06.2019)

Finansielle anliggender

Udsigt til lempelser pressede renter lavere
Børsen og Jyllands-Posten skriver, at udsigten til pengepolitiske lempelser hos både Den Europæiske Centralbank, ECB, og amerikanske Federal Reserve gav beherskede rentefald på det danske obligationsmarked torsdag. Chefen for Den Europæiske Centralbank, Mario Draghi, åbnede tidligere på ugen op for en ny runde med pengepolitiske lempelser, hvilket blev fulgt op af chefen for den amerikanske centralbank, Jerome Powell, onsdag aften.
Børsen, s. 33; Jyllands-Posten, s. 16 (21.06.2019)

”Det er vanvittigt stort”
I næste uge kommer den internationale investeringskonference FundForum til København. ”Det er jo vanvittig stort, at det kommer til København. Det er virkelig fedt, og jeg er meget, meget glad for, at det kommer,” siger Allan Polack, administrerende direktør i PFA, der torsdag morgen selv skal holde oplæg om, hvordan den finansielle sektor tackler klimaudfordringerne. Det er første gang nogensinde, at FundForum er i København og det er alle finansverdenens spydspidser, der dukker op, inklusive repræsentanter for verdens største kapitalforvalter BlackRock, Goldman Sachs, UBS, Fidelity, en række kinesiske investeringsvirksomheder, EU-Kommissionen og endda Google.
Berlingske, s. 8-9 (21.06.2019)

Institutionelle anliggender

Irland: “Enorm uvilje mod en ny udskydelse”
Den irske premierminister, Leo Varadkar, fastslog torsdag til et EU-topmøde i Bruxelles, hvor EU's forberedelser på et aftaleløst Brexit er på dagsordnen fredag, at Storbritannien ikke skal regne med, at landet automatisk kan få lov til at udskyde Brexit igen, når den nye deadline udløber 31. oktober. “Der er en stærk holdning i EU om, at der ikke skal være flere udsættelser. Mens jeg har uendelig utålmodighed, så er der en række af mine kollegaer, der ærligt talt har mistet tålmodigheden med Storbritannien, og der er enorm uvilje mod en ny udskydelse,” sagde Leo Varadkar ifølge Børsen. De næste fire uger skal tidligere udenrigsminister Boris Johnson og udenrigsminister Jeremy Hunt kæmpe om, hvem der skal erstatte Theresa May som premierminister og konservativ leder. Jeremy Hunt vil overveje at bede EU om mere tid til at forhandle, mens Boris Johnson vil garanterer, at Brexit vil blive gennemført med eller uden en aftale 31. oktober. EU har adskillige gange afvist at genåbne forhandlingerne om udtrædelsesaftalen, og Leo Varadkar afviser klart, at briterne vil få mere tid blot for at forhandle.
Børsen, s. 27 (21.06.2019)

Klima

Dansk Erhverv til ny regering: Prioritér de grønne forretningsmodeller
I et debatindlæg på Altinget skriver Jeppe Rønnebæk Kongsbak, chefkonsulent, Dansk Erhverv, blandt andet: ”Den cirkulære økonomi rummer et enormt, uudnyttet potentiale. Vi skal derfor sikre, at vores danske virksomheder har de bedste betingelser for at udvikle et effektivt marked for genanvendelige materialer og bidrage til den grønne omstilling. EU er på vej med nye krav om, at emballager skal være genanvendelige og underlagt et producentansvar inden 2025. […] En sidste opfordring er, at en kommende regering aktivt prioriterer EU-samarbejdet, så vi er med fra start og deltager aktivt i samarbejdet og får dansk islæt på lovgivningen. Fødevareområdet er i høj grad EU-reguleret, så det er vigtigt, at vi implementerer reglerne ensartet på tværs af medlemslandene, ligesom det er tænkt. Danmark er en lille, åben økonomi i et stort globalt farvand, hvorfor EU-samarbejdet er langt bedre end enegang.”
Altinget (21.06.2019)

Polen stak en kæp i hjulet på EU’s klimamål for 2050
Torsdag aften måtte EU-lederne fjerne formuleringen i topmødekonklusionen om, at EU skal være klimaneutralt i 2050. Det var specielt modstand fra Polen, som betød, at årstallet ikke længere står i aftalen. Det fortæller EU-diplomater til Politiken. Ifølge diplomatiske kilder er det vigtigt, at tallet står der, da det vil gøre EU stærkere på FN's klimatopmøde i september i New York. Der er stor forskel på, hvor langt EU-landene er kommet i den grønne omstilling. For Sverige kom over halvdelen af energiforbruget i 2017 fra vedvarende energikilder, hvorimod et land som Polen blot fik 10,9 procent fra vedvarende energi. Da Polens premierminister Mateusz Morawiecki ankom til Bruxelles, sagde han: ”Vi har først brug for meget konkrete betingelser og mulige kompensationsmekanismer. Nogle ord om retfærdig og ansvarlig energitransformation er ikke nok for os.”
Politiken, s. 5 (21.06.2019)

Tysk kovending var ikke nok: EU-lande blev ikke enige om ny klimaambition
Torsdag aften var der EU-topmøde i Bruxelles og heller ikke i denne omgang lykkedes det EU’s 28 stats- og regeringschefer at blive enige om en fælles ambition om at gøre unionen klimaneutral i 2050. Det skriver Altinget. Polen, Ungarn og Tjekkiet, delvist støttet af Estland, blokerede for en aftale, selvom et meget stort flertal af lande er enige om, at 2050-ambitionen er den helt rigtige vej at gå. Den polske premierminister Mateusz Morawiecki siger selv, at han blokerede en aftale for at "beskytte interesserne for polske virksomheder og polske borgere". "Som alle ved, er bekæmpelsen af klimaforandringer forbundet med meget store omkostninger og risici for lande, som står midt i en økonomisk omstillingsproces," siger Morawiecki ifølge Politico. I aftaleteksten skriver EU-lederne i stedet, at de vil leve op til Paris-aftalen, der forpligtiger landene at holde sig under en temperaturstigning på 1,5 grader.
Altinget (21.06.2019)

Konkurrence

Nemlig.com-stifter: Jeg tror rigtigt meget på droner
Udbringning af varer med drone bliver fremtiden. I USA kæmper Walmart og Amazon om at komme først, og ifølge Financial Times registrerede Walmart 97 patenter, der var relateret til droneteknologi, i det forgangne år, og for Amazon var antallet 54. For de to virksomheder er hastighed i levering helt centralt i kampen om at vinde forbrugerne og derfor har blandt andet Amazon investeret 800 millioner dollar i at være hurtigst til at bringe varerne ud. I Danmark ruster Nemlig.com sig på en ny konkurrencesituation. Europa-Kommissionen forudser, at den europæiske dronesektor i 2035 vil beskæftige mere end 100.000 personer direkte.
Børsen, s. 14 (21.06.2019)

Retlige anliggender

Ny regering arver ubetalt milliardregning for billigere biler
SF’s finansordfører, Lisbeth Bech Poulsen mener, at en ny finansminister hurtigt vil opdage, når han eller hun trækker i arbejdstøjet og skal gøre status over den økonomi, forgængeren på posten giver videre. Og det er ikke bare uansvarligt, men dobbelt uansvarligt. "Det er økonomisk uansvarligt, når den blå regering løber fra en stor del af regningen. Og det er klimamæssigt uansvarligt, fordi aftalen har ført til, at der sælges flere og større benzin- og dieselbiler," siger hun ifølge Altinget. Den manglende finansiering af aftalen skyldes, at regeringen ikke har leveret på to centrale finansieringselementer, her mere end halvandet år efter aftalen blev indgået. Aftalen indebar, at der skulle findes finansiering for 300 millioner kroner for at dække tabte indtægter fra registreringsafgiften og stigende udgifter, fordi man samtidig hævede den såkaldte reparationsgrænse. De penge skulle sikres, ved at man fra 2020 indførte en periodebaseret vejafgift i Danmark efter inspiration fra en tysk model. Regeringen har imidlertid aldrig fremlagt sit bud på sådan en vejafgift. Og tidligere på ugen blev den tyske model erklæret i strid med EU-retten af EU-Domstolen. Og det får FDM til at erklære ambitionen om en dansk vejafgift for død. "Når nu EU-Domstolen har udtrykt sig så tydeligt og klart, så har vi en klar forventning om, at man opgiver det her i Tyskland og dermed også, at den danske regering opgiver sin copycat," siger Torben Kudsk, afdelingschef i FDM. I en mail til Altinget skriver Skatteministeriet: "Som følge af aftale om omlægning af bilafgifterne fra september 2017, udarbejdes der en model for den planlagte vejafgift for person- og varebiler, som skal være forenelig med EU-retten. Skatteministeriet er i gang med at se nærmere på EU-dommen og dens betydning for det videre arbejde."
Altinget (21.06.2019)

Udenrigpolitik

Tyrkiet på gasjagt før EU-sanktioner
EU's stats- og regeringschefer skal på topmødet i Bruxelles drøfte mulige sanktioner mod Tyrkiet som reaktion på gasboringer. Det skriver Børsen. Selskabet Turkiye Petrolleri har lige meddelt, at Tyrkiet vil sende endnu et skib mod Cypern for at bore efter gas og meldingen kommer, mens situationen mellem de to lande er højspændt. Tirsdag sendte EU-landenes Europa- og udenrigsministre en klar besked til Tyrkiet om at “indstille ulovlige boringer” i Cyperns eksklusive økonomiske zone. Det forventes, at EU-landene vil udtrykke solidaritet med Cypern og også gøre klar til eventuelt at indføre sanktioner.
Børsen, s. 26 (21.06.2019)

Udenrigspolitik

Der er knas på linjen mellem Putin og russerne
I en Ruslands-analyse i Kristeligt Dagblad skriver Jens Worning, tidligere dansk generalkonsul i Sankt Petersborg og direktør i kommunikationsbureauet Policy Group, blandt andet: ”Vladimir Putins sociale kontrakt med det russiske folk er silketynd. Det afslørede det årlige tv-show med spørgsmål til præsidenten i går. […] Vladimir Putin viste åbenlyst ubehag ved flere spørgsmål i går, og hans svar var sjældent overbevisende, hvad der ellers er normen. På spørgsmål om den faldende levestandard lød svaret blot, at russerne må øge deres produktivitet, så stiger levestandarden. Realiteten er, at et opgør med korruption og strukturelle reformer inden for nøglesektorer af økonomien kunne kickstarte russisk økonomi i et snuptag, men det ville røre ved kernen i Putins oligark inderkreds, så det kommer ikke til at ske. At Vestens sanktioner også spiller en rolle, indrømmede Putin, men gjorde dem til et generelt problem ved at nævne USA's sanktioner mod kinesiske Huawei - underforstået, det er en stormagtskonkurrence, hvor USA vil knægte konkurrenter som Rusland og Kina. Apropos, så forlængede EU i går sanktionerne mod Rusland med et år. […] Putins forhold til den russiske befolkning er tyndslidt som sjældent, men for verdens ledere er han forsat uomgængelig - derfor han går han ikke af foreløbig.”
Kristeligt Dagblad, s. 7 (21.06.2019)

Socialdemokratisk skifte i gaspolitiken
Børsen bringer en kronik af Jørgen Detlef Siemonsen, direktør, cand.polit. Han skriver blandt andet: ”Nord Stream 2 hviler stadig på Danmarks skuldre, og knap er en ny regering på plads, før der allerede ses markante ændringer i udenrigspolitikken. For første gang i Nord Stream 2-projektets historie varsler Moskva nu om mulige forsinkelser i gasrørledningens færdiggørelse. Og Danmark - presset af USA - er hovedårsagen. Det meddelte Tysklands tidligere kansler Gerhard Schröder - formand for det statslige russiske energiselskab Gazprom og Nord Stream 2 AG - få dage efter det danske folketingsvalg. Og dette lige i kølvandet på USA's trusler om, at der snart vil blive indført sanktioner mod europæiske firmaer, der deltager i finansieringen af og leverancer til NS2. [... ]Endelig kan der meget vel opstå nye forhindringer i EU, hvor EU-Parlamentet har fordømt NS2 og desuden vedtaget et nyt gasdirektiv, der skal overvåge og regulere NS2 på lige fod med europæisk gasforsyning. [...] Det må heller ikke glemmes, at Rusland faktisk selv bærer en væsentlig del af skylden for den aktuelle NS2krise i en tid, hvor det gælder om at dæmme op for Putins aggressive adfærd ikke blot i Østersø-regionen. Dette tema og de globale sikkerhedsudfordringer vil stå øverst på dagsordnen for Nato-topmødet i London 3.-4. december 2019. Her forventes Præsident Trump at fortsætte sin kraftige modstand mod NS2, fordi projektet vil skabe alt for stor afhængighed af russiskegasleverancer og dermed de facto undergrave Natosamarbejdet, hvor Tyskland i forvejen langt fra lever op til sine forpligtelser. Alt i alt tegner der sig temmelig dystre udsigter for NS2-projektet.”
Børsen, s. 5 (21.06.2019)

Detaljer

Publikationsdato
21. juni 2019
Forfatter
Repræsentationen i Danmark