Fredag den 21. maj

Tophistorier

Mogens Lykketoft savner en bedre og dybere forståelse af konflikten mellem Israel og Gaza
Flere aviser skriver om den eskalerende konflikt mellem Israel og Palæstina. Josep Borrell, EUs spanske udenrigschef, offentliggjorde tirsdag aften den tekst, unionens udenrigsministre, på nær én, kunne samle sig om. I den fælles erklæring opfordrer udenrigsministrene til at stoppe al vold i konflikten mellem israelere og palæstinensere. Ungarn modsatte sig ordlyden, ligesom man gjorde det for en uge siden, da det lykkedes Budapest at blokere for en EU-erklæring, der kritiserede Kinas undertrykkelse af Hongkong-borgernes frihedsrettigheder. Ifølge Weekendavisen indtager EU en stadig mere tilbagelænet rolle i Israel-Palæstina-konflikten, hvilket særligt skyldes intern uenighed. EU spiller den rolle, man normalt gør i kriser i Mellemøsten: "Passive tilskuere, mens raketterne flyver, og dem, der betaler regningen, når genopbygningen begynder," som seniorforsker ved tænketanken German Marshall Fund, Kristina Kausch, formulerer det. Weekendavisen skriver desuden, at når den militante bevægelse Hamas i disse dage affyrer missiler mod Israel, er det takket være Irans langvarige støtte til bevægelsen, som er på EU, USA og Israels terrorlister. I 2019 erklærede Hamas-lederen, Yahya Sinwar, at uden Irans støtte ville Hamas ikke have de militære muskler, bevægelsen har i dag. USA og Iran er i gang med at forhandle om at genoplive atomaftalen fra 2015. Præsident Joe Biden håber, at en aftale kan blive første skridt på vejen til at bremse iransk støtte til terrorbevægelser, der truer Israel som Hezbollah i Libanon og Hamas i Gaza.

Få danske politikere har engageret sig mere helhjertet i den palæstinensiske sag end den tidligere udenrigsminister Mogens Lykketoft, som kalder den nuværende konflikt for "ubærlig". Det skriver Berlingske. Han savner en europæisk forståelse af konfliktens grundlæggende substans. "Jeg savner en reaktion mod det, man kunne kalde en tvangsudskiftning af borgere i Jerusalem og imod den besættelse, som har varet over 50 år," forklarer den tidligere udenrigsminister, der henviser til udskiftningen af Sheikh Jarrah, et lille kvarter i Østjerusalem, som spiller en hovedrolle i de aktuelle stridigheder. En israelsk domstol fastslog for nylig, at 12 palæstinensiske familier skal forlade deres hjem i Sheikh Jarrah de kommende måneder, efter at den gav medhold til israelske bosætteres krav på ejendommene. Dommen blev en af flere udløsende faktorer for en genopblussen af konflikten, der resulterede i, at Hamas affyrede raketter mod Israel, som svarede herefter svarede igen. Lykketoft mener, at Gazas tragedie og det humanitære problem er alt for ringe belyst i den europæiske offentlighed. Han lægger ikke skjul på, at han gerne så Danmark spille en mere aktiv rolle. "Jeg så gerne, at Danmark trak i den anden retning, men jeg er også realistisk nok til at vide, at det ikke gør nogen stor forskel, før Europa er parat til at reagere mere skarpt på det," siger Lykketoft.

Politiken bringer en kronik skrevet af palæstinensisk flygtning Hanna Ziadeh, som har en ph.d.-grad i menneskerettigheder og i en længere årrække har arbejdet på Institut for Menneskerettigheder. Ziadeh skriver blandt andet: "Føler man ikke med de civile gazanere, er man hjerteløs. Fordømmer man ikke Israels brug af en magtanvendelse ude af proportioner i gengældelsen af missilangreb fra terrorbevægelsen Hamas, er man partisk og dobbeltmoralsk. Fordømmer man ikke Hamas som hovedansvarlig for, at krigen begyndte, er man hjernedød og en nyttig idiot for Hamas. Det er afgørende at forstå, at det er Hamas, som begyndte med et angreb mod Israel, som var en fuldgyldig krigserklæring. Hamas startede krigen på det tidspunkt, der tjener dets interesser. [...] Hamas vil krigen, for selv om Israel uundgåeligt vinder krigen militært, er det Hamas, der har vundet politisk allerede nu. Hamas stod over for at tabe sin politiske relevans totalt. Den radikale islamiske bevægelse, der står på EU' terrorliste, taber i stor stil folkelig opbakning efter 14 år ved magten i Gaza, hvor gazanernes levevilkår er blevet væsentligt forværret. [...] Jeg mener, at for Hamas handler konflikten ikke om at sætte en stopper for Israels bosættelser, besættelsesarrogance og undertrykkelse af palæstinenserne. Jeg mener - og nu kommer det vigtigste - at Gazakrigen handler om hele den islamiske bevægelses fremtid og overlevelse, ikke kun i Gaza, men i Mellemøsten. Gaza, der bekæmper Israel, er nu den mobiliserende og legitimitetsgivende sag par excellence for islamisterne over hele verden, lige efter det at komme profetens ære til undsætning. Her kan Danmark hjælpe Israel som det mest forhadte land blandt islamisterne."

Davy Antebi, Israels viceambassadør i Danmark, skriver i et debatindlæg i Jyllands-Posten blandt andet: "Stemmer i den danske politiske debat har insisteret på, at der ikke er tale om en ”ligeværdig” konflikt mellem israelere og palæstinensere. Tidligere politisk ordfører for Enhedslisten, Pernille Skipper, brugte præcis denne formulering for nylig i et opslag på sin Facebook-side. Hun tog det endda et skridt videre og insisterede på, at udenrigsminister Jeppe Kofod skulle indkalde den israelske ambassadør i Danmark til samtale på Asiatisk Plads, hvor Danmark skulle kræve, at Israel stoppede sin aktion mod Hamas. EU skulle samtidig påbegynde en boykot af israelske varer. [...] Det er ikke tilfældigt, at man ikke finder et eneste ord i de mange opslag om Hamas' terrorhandlinger eller denne bevægelses afvisning af en fredelig løsning. Det er udelukkende staten Israels skyld, at der ikke er fred, ikke terrororganisationen Hamas - et prædikat, der er hæftet på den både af Danmark, EU og USA. Normale støtter af menneskerettigheder og demokrati giver med tavshed legitimitet til en organisation, der støtter oprettelsen af en islamisk stat, død over jøder og udslettelsen af Israel. Alt dette er opført i Hamas' charter. [...] Medlem af Europa-Parlamentet for SF, Margrete Auken, anerkender også denne forstyrrede alternative virkelighed, hvilket leder hende til at re-tweete en karikatur, der beskylder Israel for at være en jødisk udgave af IS, hvor ministerpræsident Benjamin Netanyahu forestiller en jihadistisk terrorist. Ikke et eneste ord om Hamas."
Berlingske, s. 12; Jyllands-Posten, s. 29; Politiken, s. 5-6; Weekendavisen, s. 10 (21.05.2021)

Prioriterede historier

Derfor vælter migranterne ind fra Afrika
I Berlingske kan man læse en analyse af avisens korrespondent i Sydeuropa, Martin Tønner. Han skriver blandt andet: "De seneste dages stormløb mod byen Ceuta er ægte nok. Migranterne, der forcerer EUs eneste grænse i Afrika, svømmende eller til fods, er af kød og blod. Og deres rekordstore antal viser, hvor lynhurtigt presset mod Europa kan eksplodere. [...] I søndags begyndte rygterne at svirre i de nordlige Marokko: De følgende dage ville der være fri bane ved Ceuta. Titusindvis satte sig i bevægelse mod grænsen, og ganske rigtigt. Det marokkanske gendarmerie, der normalt arbejder tæt sammen med den spanske civilgarde, så passivt til, mens migranterne forsøgte at trænge ind i enklaven. [...] Spørgsmålet om Vestsahara, der 46 år efter annekteringen fortsat betragtes som besat område af FN og de fleste lande, er følsomt i Marokko. Og Rabat har før reageret skarpt på kritik eller støtte til Polisario. Men det er aldrig tidligere sket så selvbevidst, med en åbenlys opmuntring til titusindvis af migranter om at løbe storm på grænsen til ikke blot Spanien men også EU. Og det er her Donald Trump kommer ind i billedet. Trump brød som en af sine sidste embedshandlinger med årtiers amerikansk politik og anerkendte Marokkos overhøjhed over Vestsahara. [...] Med konflikten mellem Israel og palæstinenserne i lys lue har den nye amerikanske administration brug for støtte fra de moderate lande i den arabiske verden, og tidspunktet er perfekt til at afprøve, om Joe Biden holder fast på sin forgængers kurs i Vestsahara-spørgsmålet. Det tyder alt indtil videre på, og dermed kan Marokko fortsætte sin aggressive kurs i kampen for at opnå bred international anerkendelse af retten til Vestsahara. Landet har eksempelvis ikke holdt sig tilbage med at fremprovokere en diplomatisk krise med Tyskland, der beskyldes for "fjendtlige handlinger mod Marokkos interesser". Og med stormløbet mod Ceuta har marokkanerne endnu engang udstillet EUs sårbarhed i migrationsspørgsmålet. Men overspiller de deres hånd? Spaniens premierminister Pedro Sánchez har mobiliseret 3.000 soldater udstationeret i Ceuta for at vise, at han ikke lader sig koste rundt med. Og Madrid har modtaget klar støtte fra resten af EU. Det kan godt være, at Europa har brug for Marokko som ekstern grænsevagt. Men Marokko har også brug for sine økonomisk fordelagtige samarbejdsaftaler med EU. Og udfordringen kan komme til at koste, næste gang de skal forhandles."

I en klumme i Weekendavisen skriver Per Øhrgaard, professor, forfatter og tysklandsekspert, blandt andet: "Måske står vi ved begyndelsen til en ny folkevandringstid. At der fra andre egne er et øget pres på Europa, er åbenlyst. Det skyldes ikke blot overbefolkning, men også den obskønt ulige fordeling af verdens goder, som takket være vore egne kommunikationsmidler er blevet kendt og udstillet overalt. I 2015 var Angela Merkel næsten den eneste ledende politiker i Europa, som ikke bare vendte ryggen til problemerne. ”Vi klarer det,” sagde hun, og Tyskland klarede det jo, hvad man synes at ville glemme. [...] Men Tyskland blev svigtet af andre europæiske nationer, som dukkede sig og bliver ved med at gøre det. Danmark er en af dem, og det er ikke noget at være stolt af. Ikke alene gør vi, hvad vi kan, for at holde flygtninge og migranter borte, vi fremsætter også forslag om en slags fangelejre til dem uden for EU's grænser, så langt væk som muligt. Det er den nye danske u-landsbistand. Vi ved godt, at det næppe bliver til noget. Men så kan vi sige, at vi gjorde, hvad vi kunne. [...] Også EU-kommissionens forslag til asylpolitik er et knæfald for frygten og hadet. Det er ikke så underligt, hvis man husker, at den nuværende kommissionsformand egentlig har Viktor Orbán at takke for sit valg. Forslaget rummer stort set ingen ansats til at løse eller blot mildne problemet. Det handler om at bygge en fæstning Europa, som skal være uindtagelig. [...] Så hvad skal man gøre? Give dem den tro igen. Iværksætte et udviklingsprogram for Afrika, som kommer befolkningerne til gode og ikke som nu ofte til forveksling ligner udbytning. Penge er der jo nok af, når det gælder, som vi netop har set under coronapandemien. Her gælder det! Man kan omdirigere noget af militærbudgetterne til en virkelig indsats for freden - de påstås jo i forvejen at have det formål."
Berlingske, s. 17; Kristeligt Dagblad, s. 8 (21.05.2021)

Arbejdsmarkedspolitik

Krav fra EU kan give mænd udsigt til mere barsel
Et EU-direktiv pålægger alle medlemslande at sikre begge forældre mindst ni ugers øremærket barsel senest fra august 2022. Det er derfor sikkert og vist, at der er mere barsel på vej til de danske mænd. Til gengæld er det et åbent og uafklaret spørgsmål, hvordan direktivet bliver fortolket og implementeret i de enkelte lande, skriver Politiken. SF's ligestillingsordfører, Astrid Carøe, mener, at direktivet giver Danmark en enestående mulighed for at sikre den totale ligestilling af kønnene i barselsperioden. "Vi er jo ikke altid begejstrede, når EU blander sig i vore beslutninger. Men jeg er alvorlig bange for, at vi aldrig var kommet videre i retning mod reel ligestilling på det her vigtige område, hvis ikke vi havde fået det her direktiv," siger hun. SF foreslår en såkaldt 14-14-20 model, hvor både mor og far får øremærket 14 ugers barsel efter fødslen, hvorefter 20 uger kan deles frit mellem forældrene. Om 14 dage modtager beskæftigelses- og ligestillingsminister, Peter Hummelgaard, anbefalingerne fra det såkaldte Implementeringsudvalg, hvor også arbejdsmarkedets parter har forholdt sig til EU-direktivet og nye danske barselsregler. Herefter lægger regeringen sin model frem til forhandling - og så er planen, at et lovforslag skal fremsættes umiddelbart efter sommerferien.
Politiken, s. 11 (21.05.2021)

Beskæftigelse, vækst og investeringer

Kinesisk megainvestering giver frygt for spionage
Den kinesiske handels- og tech-gigant Alibaba besluttede i 2018 at investere 75-100 mio. euro i den belgiske by Liege. Det blev dengang modtaget med jubel og applaus, men i dag bliver investeringen fra både politikere og aktivister mødt med mistanke om mulige datalæk og spionage. Det skriver Weekendavisen. Alibaba er ved at gøre lufthavnen i Liege til sit nye knudepunkt, hvorfra der sendes pakker til hele EU, og i år forventes en ny stor lager- og pakkehal på 30.000 kvm at stå klar, og der har tidligere været meldt om i alt 900 nye lokale job. Samuel Cogolati, valgt for det grønne parti Ecolo, har i det belgiske parlament stillet en række spørgsmål: Om de nye job i højere grad går til kinesere end til belgiere, om risiko for deling af EU-borgeres data med den kinesiske stat, og om risiko for at skabe en base for decideret spionage. Belgiens liberale justitsminister, Vincent Van Quickenborne, erkendte ved en høring, at der er en sikkerhedsrisiko i Alibabas indtog i Liege, fordi kinesiske agenter kan få adgang til følsomme områder i lufthavnen. Han erkendte desuden, at der er risiko for, at selskabet deler europæiske borgeres data med Kinas efterretningstjenester. Samuel Cogolati har nu sendt nye spørgsmål afsted til flere ministre og kræver en samlet risikovurdering af investeringen i Liege. "Jeg er bestemt ikke imod investeringer, og jeg er heller ikke imod alting fra Kina. Men i Europa har vi været alt for naive alt for længe og har bare budt investeringer velkommen uden at tænke os om," siger han. Den kinesiske ambassade i Belgien har afvist alle anklager om både datadeling og spionage som “grundløse”.
Børsen, s. 34 (21.05.2021)

Styrk den digitale forskning
I et debatindlæg i Weekendavisen skriver Lars Sandahl Sørensen, Dansk Industri, Lia Leffland, ATV, Claus Jensen, Dansk Metal, Thomas Damkjær Petersen, Ingeniørforeningen IDA, blandt andet: "Alle er efterhånden blevet vant til at holde møder på Teams, Skype eller andre platforme, undervisning af børn og unge er blevet meget mere digital, og virksomheder har måttet omstille sig til en ny hverdag med mindre fysisk tilstedeværelse. Nu gælder det om at gribe det bedste af det, vi hver især og som samfund har lært, for at katapultere os videre og bevare vores position som et af de mest digitaliserede lande i verden. Momentum er afgørende, for snart sagt alle andre lande har også i voksende grad opdaget gevinsterne ved digital omstilling. [...] I Danmark bruger vi blot en enkelt procent af BNP til offentlig forskning, og mens EU-Kommissionen anbefaler, at medlemslandene bruger 1,25 procent af BNP til forskning inden 2030, stiller vi os nu bag et ønske om, at budgettet hæves til 1,5 procent. "

I en kommentar i Weekendavisen skriver chefredaktør Martin Krasnik, blandt andet: "Danmark er fodslæbene i et EU, som bruger relativt færre penge på forskning i dag end tidligere. Vi har i årtier undladt at sætte rigtige penge af til at finansiere den opsparing af viden, der om fem, ti eller 25 år skal udløse en ny vaccine eller teknologi, der kan bekæmpe klimaforandringerne. Eller formuleret lidt mere højstemt: Vi er blevet så forkælede, at vi ikke interesserede os for, at grænseoverskridende, fri videnskab er nødvendig for, at vi fortsat kan være frie mennesker."
Weekendavisen, s. 1, 13 (21.05.2021)

Det digitale indre marked

Der er brug for et samlet forsvar mod techgiganternes målretning mod vores børn
I en kronik i Information skriver Anna Sommer Harrits, formand for DSU Aarhus, hovedbestyrelsesmedlem i DSU og pædagogmedhjælper, blandt andet: "Telefonerne styrer os, vi styrer ikke telefonerne. Og det resulterer i mistrivsel. Den virkelighed kan jeg godt genkende, og mange af mine venner nikker også genkendende til de her følelser. Men hvorfor omsættes dette problem ikke til politisk handling? Hvorfor svigter vi vores børn og unges trivsel? Mit eget parti Socialdemokratiet fremlagde tilbage i 2019 en plan, der skulle styrke kontrollen med techgiganterne. Her var budskabet hårdere beskatninger og mere kontrol i EU-regi. Rigtig fine forslag i min bog, men kun en del af løsningen. For vi mangler nemlig fokussen på de trivselsproblemer, der opstår, når telefonerne ikke bliver tøjlet, og når de unge ikke får de rette redskaber til at tage kontrollen tilbage fra telefonerne. [...] Alt for mange folkeskoler er dybt afhængige af Google Suite for Education, og Google sidder i praksis på op mod 50 procent af det danske uddannelsesmarked. Det er dybt problematisk, for Google lever af de data, som folkeskolen nu leverer direkte til dem. Ydermere har knap halvdelen af landets kommuner udleveret Googles computer Google Chromebook uden at beskytte elevernes data, hvilket har ført til en dom fra Datatilsynet om brud med EU's databeskyttelsesregler. Det kan vi ikke lade stå hen, og derfor mener DSU, at vi må stille skarpere krav til, hvilke tjenester folkeskolen og det offentlige benytter sig af."
Information, s. 12-13 (21.05.2021)

Finansielle anliggender

Vestager giver storbanker milliardbøde for kartel
EU-Kommissionen har givet bøder for sammenlagt 2,76 milliarder kroner til tre banker for at have deltaget i et ulovligt kartelsamarbejde om handel med statsobligationer i tiden op til og efter finanskrisen, skriver Jyllands-Posten og Børsen. "Det er uacceptabelt, at midt i finanskrisen, hvor mange finansielle institutioner skulle reddes af offentlige penge, snød disse investeringsbanker i det her marked på bekostning af EU-landene," siger EU's konkurrencekommissær, Margrethe Vestager.
Jyllands-Posten, s. 2, Børsen, s. 26 (21.05.2021)

Handel

Fiskere vil skrotte hvert femte fartøj
Da forhandlerne fra EU og Storbritannien endelig nåede til enighed om en handelsaftale, var den afgørende indrømmelse fra EU, at de europæiske fiskere skulle aflevere fiskekvoter til briterne. Ifølge Politiken var prisen for et forlig 25 procent af værdien af de kvoter, der hidtil har været fisket i britisk område. Regningen begynder nu for alvor at gøre ondt på de danske fiskere, der fisker i Nordsøen. Derfor beder Danmarks Fiskeriforening om en ophugningsplan, der kan tilpasse flåden af fartøjer, gøre fiskerierhvervet bæredygtigt og sikre den kulturarv, som fiskeriet i Danmark er en del af. "Det er nødvendigt for dansk fiskeris overlevelse, at vi får tilpasset flåden for at sikre fiskeriet som en bæredygtig forretning efterfølgende," siger formand for Danmarks Fiskeriforening, Svend-Erik Andersen. Fem måneder efter at fiskerne betalte regningen for at sikre en frihandelsaftale mellem EU og Storbritannien, har de cirka 700 erhvervsfiskere i Danmark fortsat ikke fået den kompensation, som de blev stillet i udsigt. Afleveringen af fiskekvoter til Storbritannien har forringet EU's muligheder for at indgå aftaler med Norge, og den samlede regning fra Brexit kommer oven i en alvorlig nedgang i fiskeriet i Østersøen i de senere år. Der er desuden indført reelt stop for torskefiskeri i den østlige del. Hos Danmarks Fiskeriforening foreslår man derfor, at staten afsætter 225 millioner kroner til at tage 20 procent af fiskeriets kapacitet ud i Nordsøen og i Østersøen. Til spørgsmålet om det ikke er en normal del af en udvikling i erhvervslivet, at man tilpasser sig, hvis økonomien kræver det, svarer Svend-Erik Andersen: "Det kan man sige, men det er ikke normalt, at fiskeriet skal betale for, at EU skulle lave en handelsaftale med Storbritannien, som er til gavn for hele Europa. Det var det højere formål, der var, som vi har betalt for. Alternativet var et hårdt Brexit på alle områder. Vi synes, vi har betalt en høj pris. Fordelene ved den samlede aftale er ikke så stor for den enkelte fisker, der har måttet aflevere sin kvote." Fødevareminister Rasmus Prehn (S) betegner konsekvensen af det britiske farvel til EU som et hårdt slag for de danske fiskere. Han peger på, at der i EU er afsat 1,8 milliarder kroner til at kompensere de dele af dansk erhvervsliv, som bliver hårdest ramt af Brexit.
Politiken, s. 6 (21.05.2021)

Regeringen vil have Vestager til at sikre os mod skrammel
Sidste år købte Dansk Erhverv 50 varer på Amazon, Wish og AliExpress, herunder legetøj, mobilopladere og personlige plejeprodukter. Af de 50 varer levede 46 ikke op til EU's regler for produktsikkerhed, skriver Politiken. 42 af varerne var så farlige, at der er blevet udsendt advarsler mod dem hos europæiske og danske myndigheder. I december fremsatte EU-kommissær Margrethe Vestager et forslag om digitale tjenester, der skal stramme reglerne, så også varer købt uden for EU skal leve op til EU-kravene. Platformene får pligt til at sikre sig, at de kender identiteten på dem, der tilbyder varer, så man kan finde frem til dem. Ifølge erhvervsminister Simon Kollerup (S) går det slet ikke langt nok. "Vi skal sikre os mod skrammel - eller endnu værre: farligt legetøj - på nettet," siger ministeren. Samme krav lyder fra EU-Parlamentet, hvor Christel Schaldemose (S) er udpeget til parlamentets chefforhandler. "Kommissionens forslag går ikke hårdt nok til værks. Vi risikerer, at hele den forbrugerbeskyttelse, der er bygget op over årtier, bliver undergravet, i takt med at vi handler mere på nettet," siger Schaldemose, som blandt andet vil sikre sig, at ulovlige varer, der én gang er fjernet, vedbliver at være utilgængelige for europæiske forbrugere.
Politiken, s. 8 (21.05.2021)

Tag stilling inden du ender i Kinaklemmen
Børsen bringer en kronik af Jonas Parello-Plesner, direktør, Alliance of Democracies Foundation Rasmus Grand Berthelsen, politisk rådgiver, Rasmussen Global. De skriver blandt andet: "Flere og flere virksomheder kommer i klemme i den storpolitiske værdikamp, der i disse år udspiller sig mellem verdens demokratiske regeringer og Kinas autoritære styre. I den tiltagende konflikt bør også danske virksomheder med aktiviteter i Kina tage stilling til centrale værdipolitiske spørgsmål inden de ender i Kinaklemmen. Særligt, når det handler om menneskerettigheder, ytringsfrihed og andre centrale værdispørgsmål, er det ikke nok at have en stor CSR-afdeling og en hær af gode advokater. [...] I en undersøgelse foretaget af McKinsey vurderer 84 pct. af globale erhvervsledere, at geopolitisk ustabilitet har stor indvirkning på deres forretning, og mere end halvdelen mener, at politisk ustabilitet i fremtiden vil skade deres virksomhed. Alligevel svarer kun 13 pct. , at de har handlet aktivt for at minimere geopolitiske risici. Kina er uden tvivl den største risikofaktor, når internationale virksomheder skal forholde sig til geopolitisk ustabilitet. Det skyldes først og fremmest værdikampen med USA og i stigende grad EU, der nu officielt refererer til Kina som hhv. “strategisk konkurrent” og “systemisk rival”."
Børsen, s. 50-51 (21.05.2021)

Institutionelle anliggender

Antiracisme i EU
Michaela Moura blev mandag udnævnt til EUs første antiracismekoordinator, skriver Weekendavisen. Hun skal i sit nye job forsøge at bringe EUs racelighedsdirektiv fra 2000 ud i livet og skal - ifølge kommissionen - særligt tackle racediskrimination inden for områder som "uddannelse, beskæftigelse, bolig og sundhed" samt "ubevidste fordomme" hos enkeltpersoner, institutioner, ja, selv internettets algoritmer.
Weekendavisen, s. 10 (21.05.2021)

Der er brug for civilsamfundets stemmer om debatten om EU’s fremtid
Altinget bringer en kronik af analytiker Mats Engström, som blandt andet skriver: ”EU-ledere taler med stolthed om, hvordan beslutningerne i Bruxelles påvirker resten af verden. Der er tale om blød kraft i modsætning til hangarskibe, men det er alligevel en effektiv måde at udøve global indflydelse på. […] Naturligvis fremsætter Europa-Kommissionen forslag, nationale regeringer tager initiativer, medlemmer af Europa-Parlamentet er involveret i beslutninger. Men ofte er det de folkelige europæiske bevægelser, der driver udviklingen. […] Miljøorganisationer har i mange år presset på for strengere emissionskrav til biler. Uden dem ville dagens krav ikke være så vidtrækkende. Forbrugerbevægelsen i Europa spiller en afgørende rolle i både sundhedskravene til legetøj og håndteringen af personoplysninger. Den Europæiske Union og de nationale fagforeninger skubber på for et bedre arbejdsmiljø og bidrager således til globale standarder. Man kan nævne mange flere eksempler. De folkelige bevægelser og civilsamfundet i bredere forstand arbejder sammen på tværs af grænser for at udvikle europæisk samarbejde. Når Bruxelles leverer, vokser tilliden. Dermed bidrager de også til EU's legitimitet. Det er ikke tilfældigt, at så mange mennesker i de 27 medlemsstater ser klima- og miljøspørgsmål som en vigtig grund til europæisk samarbejde. Når beslutningstagere i Bruxelles leverer resultater om emner, der engagerer borgerne, øges tilliden.”
Altinget (21.05.2021)

Europas falmende rose
Ifølge Weekendavisen er socialdemokratierne i de store europæiske lande i fare for at blive udslettet. Årsagerne til dette varierer i Europa, men der er det fællestræk, at man er ved at forlade industrialismens tidsalder, der begyndte i Nordengland for 250 år siden. De socioøkonomiske forandringer har undermineret den gamle koalition mellem organiseret arbejderklasse og offentligt ansatte mellemlag, og derudover er der opstået store servicelag af løstansatte og dobbeltjobbere - ofte med indvandrerbaggrund - som arbejderbevægelsen har svært ved at organisere. Udlændingepolitikken har desuden sat de europæiske "sosser" i et eksistentielt dilemma. Mens de fleste socialdemokratiske partier fortsat sværger til en liberal indvandringspolitik i den internationale solidaritets og FN-konventionernes navn, lukker den socialdemokratiske regering i Danmark grænser for at bevare en national velfærdsstat for sine kernevælgere. Oxford-professoren Paul Collier anbefaler de europæiske socialdemokrater at følge en "realistisk" vej i udlændingepolitikken. Han anbefaler i grove træk national samling omkring velfærdsstaten med stærk begrænsning på ny indvandring.
Weekendavisen, s. 1, 6 (21.05.2021)

Hardliner i Belfast
Arlene Foster, lederen af Det Demokratiske Unionist Parti (DUP) i Nordirland, blev under Brexit-forhandlingerne berygtet for sin hårde linje, der var med til at gøre det umuligt for tidligere premierminister Theresa May at få en aftale gennem Westminster-parlamentet. Ifølge Weekendavisen endte Foster selv med at blive en del af Brexit-dramaet. Et flertal af partiets parlamentarikere erklærede deres utilfredshed med hendes håndtering af forhandlingerne, der resulterede i en Brexit-aftale, som skaber en grænse i Det Irske Hav. Nu har partiet valgt traditionalisten Edwin Poots som ny formand. For Boris Johnsons regering kan Poots aktive modstand mod bygning af grænseinfrastruktur give problemer med både EU og Sinn Fein, som støtter protokollen.
Weekendavisen, s. 10 (21.05.2021)

Klima

Debat: Danmarks indsats for biodiversitet skal handle om hele samfundet
På Altinget kan man læse et debatindlæg af Rasmus Vincentz, senioranalytiker, Fridtjof Nansens Institut, og Christian Prip, direktør, Habitats. De skriver blandt andet: "I Danmark er der de seneste år heldigvis kommet mere fokus på biodiversitet. Den politiske aftale om at udlægge 15 naturnationalparker og sikre endnu mere urørt skov, udråbes som et historisk løft til naturen. Det er det også, men det er langtfra nok. For det første er det samlede areal jo ganske lille i forhold til EU's vedtagne mål om 30 procent af det samlede areal som beskyttet heraf 10 procent strengt beskyttet. For det andet tager naturpakken slet ikke højde for de bagvedliggende årsager til tab af natur og biodiversitet, for eksempel landbrugets strukturudvikling. [...] Hvis man ønsker begrundelser for, eller inspiration til, hvordan man håndterer biodiversitet i et større samfundsmæssigt perspektiv, er der heldigvis masser at hente både i EU og i FN, hvor der i langt højere grad end herhjemme, tales både fagligt og politisk om indsatser for biodiversitet på det samfundsmæssige niveau. [...] EU-Kommissionen vedtog i 2020 en ambitiøs strategi for biodiversitet med konkrete mål og indsatser, helt fra landbrug og beskyttelse af biodiversitet i jorden, til byernes biodiversitet. Strategien er tiltrådt af EU's miljøministre. I strategien indgår, hvad der omtales som "whole-of-society approach", der både sætter mål for virksomheders indsats, investeringer og skat, samt uddannelse og opbygning af viden. Altså et helt klart 'samfundsmæssigt' perspektiv, som supplement til indsatserne på arealer."
Altinget (21.05.2021)

Partnerskab: Folketinget bør vedtage en national strategi for bæredygtig bioøkonomi
På Altinget kan man læse et indlæg af blandt andre Dansk Miljøteknologi, 3F, Dansk Affaldsforening, Aarhus Universitet, Københavns Universitet, Landbrug & Fødevarer, Danmarks Naturfredningsforening, Novozymes, Nordic Sugar og DTU. De skriver blandt andet: ""For få år siden var ord som pyrolyse og bioraffinering fremmedord og uvirkelige løsninger på landbrugets grønne omstilling. En fjern drøm". Sådan indleder Regeringen sit udspil til grøn omstilling af landbruget. Bioraffinering er ikke længere en fjern drøm, men en meget tung del af planerne for udvikling af landbruget i en grøn retning. Det hilser vi i Partnerskabet for Bæredygtig Bioraffinering velkomment. [...] Der er dog brug for en helhedstænkning i form af en strategi for bæredygtig bioøkonomi for, at de store potentialer realistisk kan indfries og for at undgå, at det hele blot blev til flotte ord eller en fjern drøm. [...] Vi er et af de få EU-lande uden en strategi for bioøkonomi, og det betyder, at vi sakker bagud og ikke har et skarpt fokus på hvad vi i Danmark bør fokusere på, som samtidig kan sikre størst klima- og miljøeffekt, beskæftigelse og eksport. En kommende klimaplan på landbrug med satsning på bioraffinering kræver omtanke og en helhedstænkning, som i dag mangler. [...] Der er brug for, at værdikæde-samarbejder bliver sat i gang som en del af en helhedstænkning på området, hvor vi går fra at analysere, lave rapporter og snakke - til at komme i gang med det konkrete arbejde med at gøre danske bioøkonomi til en bæredygtig og klimavenlig praksis."
Altinget (21.05.2021)

Svenske, norske og danske kommuner og regioner: De nordiske transportplaner tager ikke klimaet alvorligt
Man kan på Altinget læse et debatindlæg af Axel Josefsson, formand for kommunalbestyrelsen i Göteborg, og Sophie Hæstorp Andersen, regionsrådsformand Region Hovedstanden, m.fl. De skriver blandt andet: "Transport tegner sig for næsten 30 procent af EU's samlede CO2-emissioner. For at kunne fremme den grønne omstilling af transportsektoren, bidrage til FN’s klimamål og skabe bedre forudsætninger for samarbejde, vækst og eksport i Nordeuropa, må vi løfte blikket fra vores nationale landegrænser. Infrastruktur stopper nemlig ikke ved grænserne - tværtimod - og derfor må planlægningen af den heller ikke gøre det. Dette har den politiske samarbejdsorganisation STRING fremhævet i et brev til de tre skandinaviske transportministre. I STRING-geografien, som strækker sig fra Oslo i nord til Hamborg i syd og langs den nordlige del af EU's såkaldte TEN-T Scandinavian-Mediterranean-korridor, er vi verdens førende inden for udvikling og eksport af grønne teknologiske løsninger. Dette understreges blandt andet af OECD i en kommende rapport, som lanceres i Malmø i juni 2021. For hvis vi samarbejder på tværs af grænser, kan vi blive Nordeuropas modsvar til Silicon Valley for grønne teknologiske løsninger. Men det kræver, at vi udnytter vores fælles styrker og etablerer os i en megaregion. Med andre ord handler det om at samle STRING-regionens 14 millioner borgere i en samlet region for at gøre investeringsområdet til en realitet. [...] Vores klare politiske ambition er, at der i de kommende nationale infrastruktur-planer indtænkes et grænseoverskridende og europæisk perspektiv - om ikke andet så kommer Femernforbindelsen til at tvinge os til at gøre det."
Altinget (21.05.2021)

V: Bare rolig, von der Leyen. Virksomhedsledere ønsker også en grønnere planet
Altinget bringer et debatindlæg af Linea Søgaard-Lidell (V), medlem af Europa-Parlamentet. Hun skriver blandt andet: ”Hvis man har fulgt med i EU-Kommissionens planer om et nyt lovforslag til "bæredygtig selskabsledelse", kan man nemt blive efterladt med et indtryk af, at virksomhedsejere og -ledere er nogle værre skurke. De er ligeglade med kloden, og hvis man tjener penge, så kan man ikke være bæredygtig. Profit kan sagtens gå hånd i hånd med bæredygtighed. […] Jeg har netop været på rundtur til små og mellemstore virksomheder på Sjælland, og jeg kan berolige Ursula von der Leyen og kompagni. Alle virksomhedsejere og -ledere, som jeg mødte, arbejdede hårdt for at ændre den "gamle" måde at gøre tingene på. Alle fordi de vil skabe en bedre verden og alle, fordi de så store muligheder i det. Så kære Ursula, bare rolig, virksomhedsejere er også ordentlige mennesker, der ønsker sig en grønnere planet. De sætter endda deres egen formue på spil i kampen for at få det. […] De grønne løsninger bliver ikke udviklet på politikernes skriveborde, de bliver udviklet i den virkelige verden af mennesker, som brænder lige så meget for at skabe en bæredygtig verden til den næste generation, som jeg selv gør (og som jeg ved, at SF gør). Det ville klæde både Kommissionen og venstrefløjen at indse det.”
Altinget (21.05.2021)

Migration

Få lande har hentet så mange: 19 børn og tre mødre bringer Danmark i førerfeltet
For nylig besluttede regeringen at ville hente i alt tre danske mødre og deres tilsammen 14 børn hjem fra de syriske lejre. Ifølge Udenrigsministeriet har kun lande som Kasakhstan, Kosovo, Rusland og Usbekistan indtil videre hentet større grupper hjem fra Syrien end Danmark, skriver Jyllands-Posten. Dermed står Danmark til at blive et europæisk foregangsland, når det kommer til at hente borgere hjem fra fangelejre i Syrien. Rasmus Stoklund, Socialdemokratiets udlændingeordfører, afviser, at der skulle være tale om Danmark som et decideret foregangsland. "Jeg har ikke et komplet overblik over, hvordan det står til Europa, så jeg vil ikke gå ind i en diskussion om det. Det her drejer sig ikke om at være eller ikke være et foregangsland. Det drejer sig om, hvordan man håndterer en terrortrussel, og der vurderer PET, at det her er bedst," fortæller han og tilføjer: "Både Finland og Norge har jo også gjort det. Og uden for EU har USA jo også hentet flere hjem."
Jyllands-Posten, s. 4 (21.05.2021)

Syrerne er vor tids jøder
I et læserbrev i Information skriver EU-kandidat for De Radikale, David Munis Zepernick, blandt andet: "Det er velkendt og veldokumenteret, at Danmarks udlevering af jødiske flygtninge fra Tyskland før og under besættelsen fik fatale konsekvenser, og flere af de afviste omkom efterfølgende i koncentrationslejre. [...] I dag gentager historien sig, og nu som før svigter en socialdemokratisk ledet regering de humanitære principper, som man normalt bekender sig til. I stedet for humanitære principper lader man igen snævre taktiske og indenrigspolitiske hensyn definere, hvem der skal sendes retur til en diktator med blod på hænderne, som beviseligt ikke har nogen skrupler over at slå sin egen befolkning ihjel. For den enkelte syriske flygtning er en returbillet til Assads Syrien anno 2021 ikke væsensforskellig fra den returbillet, som de jødiske flygtninge fik stukket i hånden i 1938, da de flygtede til Danmark efter Krystalnatten. [... ] Men hvorfor er det, at vi har så travlt med at sende netop de syrere hjem, som flygter fra den diktator, som vi selv har opmuntret til at gøre oprør imod, men som nu, blandt andet takket være Vestens svigt og eftergivenhed over for Rusland, ser ud til at trække sig sejrrigt ud af borgerkrigen? Har vi ikke et medansvar for, at netop denne gruppe flygtninge ikke ser ud til at kunne vende hjem og genopbygge deres eget land i nær fremtid? Burde vi ikke over for netop denne gruppe flygtninge udvise en ekstra og særlig tålmodighed frem for at forhaste processen og gamble med liv og død?"
Information, s. 14 (21.05.2021)

Retlige anliggender

Dommerlov i strid med EU-traktat
Generaladvokaten ved EU's øverste domstol meddelte i går, at en polsk lovændring, der er indført af landets nationalistiske regeringskoalition og omhandler landets dommere, er i strid med EU-retten. Generaladvokaten er en form for juridisk toprådgiver, der ser på en sag, før den kommer for EU-Domstolen, skriver Ekstra Bladet. Normalt, men ikke altid, vil Domstolen følge generaladvokatens afgørelser.
Ekstra Bladet, s. 9 (21.05.2021)

Ryanair vinder klager over statsstøtte
Onsdag har lavprisselskabet Ryanair ved EU-Domstolen foreløbig vundet to sager om statsstøtte til konkurrenter. EU-Domstolen har nemlig annulleret afgørelser fra EU-Kommissionen om godkendelse af støtte til hollandske KLM og portugisiske TAP, skriver Børsen. Af en skrivelse fra EU-Domstolen fremgår det, at retsvirkningen af disse domme er suspenderet, indtil EU-Kommissionen har set på sagerne igen.
Børsen, s. 6 (21.05.2021)

Sundhed

Covid-19 hærger Nepal. Danmark må hjælpe
Politiken bringer et åbent brev af Rajeshwar Acharya, ph.d.-studerende, Aarhus Universitet, Jytte Agergaard, lektor, Københavns Universitet, Inger Marie Arildsen, forperson, Dansk Nepalesisk Selskab med flere. De skriver blandt andet: "Vi skriver på vegne af forskere, organisationer og frivillige med tilknytning til Nepal for at anmode den danske stat om at yde Nepal øjeblikkelig støtte i forbindelse med den voldsomme eskalering af covid-19 i landet igennem de seneste uger. [...] Det nepalesiske sundhedsministerium skønner, at antallet af nye smittede kan nå 800.000 medio juli. Der er udsigt til en humanitær katastrofe, som kræver øjeblikkelig handling fra det internationale samfund. [...] Selvom om Danmark er holdt op med at give bilateral bistand til Nepal, fortsætter de gode relationer mellem de to lande. Vi opfordrer Danmark til at yde akut humanitær støtte til den nepalesiske befolkning i form af: medicinsk udstyr som respiratorer, iltudstyr og tests; overskydende vacciner, som er trukket ud af det danske vaccinationsprogram, men som kunne gøre meget stor gavn i Nepal ved at fylde det aktuelle hul i forsyningen, inden tidsrammen for anden dosis overskrides; at Danmark bidrager til at sætte fokus på situationen i Nepal i internationale fora som EU og FN."
Politiken, s. 5 (21.05.2021)

De overskydende danske vacciner må ikke strande i seruminstituttets fryser
I et debatindlæg i Jyllands-Posten skriver Lykke Friis, direktør for Tænketanken Europa, blandt andet: "USA er tilbage! Det var hovedkonklusionen på udenrigsminister Antony Blinkens besøg i København. Med Biden ved roret er USA igen villig til at påtage sig globalt lederskab, lige fra klima over skat til global sundhed. Blinkens fly var dårligt lettet, før en vigtig nyhed tikkede ind: USA har besluttet at donere yderligere 20 mio. covid-19-vaccinedoser til verdens trængende. Timingen af Bidens melding er næppe tilfældig. Fredag den 21. maj holdes det første sundhedstopmøde i G20-regi, siden coronakrisen ramte. Op til topmødet har bl.a. verdenssundhedsorganisationen, WHO, appelleret til verdens ledere: Slip de overskydende vacciner fri. Faktisk viser beregninger fra UNICEF, at G7- og EU-landene har hamstret så mange vacciner, at de vil kunne donere 153 mio. doser over sommeren, uden at det forrykker deres egen vaccinekalender. [... ] Biden, WHO og UNICEF er ikke alene om at opfordre til handling før topmødet i Rom. For få uger siden gik Mette Frederiksen sammen med Frankrig, Sverige, Belgien og Spanien og appellerede til EU-kollegerne om, at tiden nu er kommet til at donere overskydende vacciner. "Ingen vil være sikre, indtil alle er sikre. Hvis vaccinationer kun finder sted i den udviklede del af verden, vil vores sejr over covid-19 kun være kortvarig," lød det fra de fem regeringsledere. Kort sagt: Smitten vil gøre comeback på vores breddegrader pga. mutationer. Med en slet skjult hentydning til Kinas og Ruslands vaccinediplomati slog de fem også fast, at "hvis ikke EU træder frem, vil andre udfylde tomrummet og bruge vaccinerne som et geopolitisk værktøj". [...] Det skorter ellers ikke på henvendelser til Danmark. De mange henvendelser til lige netop København hænger givetvis også sammen med, at meldingen om, at Danmark har trukket både Astrazeneca og Johnson & Johnson ud af det nationale vaccineprogram, er gået verden rundt. [...] Naturligvis vil regeringen have i tankerne, at danskere, der ønsker at benytte sig af den såkaldte frivillighedsordning, kan få en vaccine. Lige så klart burde det imidlertid være, at regeringen har en forpligtelse til at sikre, at vaccinerne ikke går til spilde i de danske frysere. Dertil kommer, at den danske underskift på det fælles brev kun vil kunne lægge pres på de øvrige EU-lande, hvis også Danmark selv lever op til det. Set i det lys vil det allerbedste være, hvis Danmark inden EU-topmødet, der starter anden pinsedag, vil kunne sende den glædelige besked til en stribe lande - vaccinerne er på vej fra fryseren til lufthavnen!"
Jyllands-Posten, s. 28 (21.05.2021)

Gå uden om systemet
I en kronik i Weekendavisen skriver Martin Von Haller Grønbæk, IT-advokat, partner i Bird & Bird, blandt andet: "I lyset af den træge vaccinering af Jordens befolkning mod covid-19 diskuteres det nu, om verdens regeringer direkte eller gennem internationale organisationer som EU eller WTO skal suspendere eller ligefrem ophæve patenter for de vacciner, som den private farmaceutiske industri producerer. Argumentet er, at hvis vi var fri for patenter, ville man kunne producere flere vacciner til gavn for flere mennesker, særligt i den fattige del af verden. Patenter er en beskyttelse af ideer, som samfundet giver til opfindere. [...] Der er ikke noget, der tyder på, at de medicinalvirksomheder, der i dag sidder på covid-19-patenter, ikke allerede på rimelige vilkår er villige til at give licens til produktion af vacciner, også i fattige lande. Og hvad der nok er vigtigst: Intet tyder på, at produktionen af vacciner ville stige væsentligt på den korte eller mellemlange bane, hvis patenterne blev givet fri. Der skal meget andet til for at kunne fremstille vacciner end blot at slippe for at overholde andres patenter. Man bygger ikke laboratorier og forsyningslinjer for vacciner på få måneder."
Weekendavisen, s. 12 (21.05.2021)

Sundhedsstyrelsen bløder nu op og fraråder ikke direkte skrottede vacciner
Sundhedsstyrelsen har fjernet en stribe formuleringer i den nye vejledning om, at de to skrottede vacciner, Johnson & Johnson og AstraZeneca, "ikke anbefales" af Sundhedsstyrelsen. Politiken skriver, at det nye regelsæt gør det nemmere for en læge at kunne ordinere en af de to vacciner, der er blevet pillet ud af det danske vaccinationsprogram på grund af en øget risiko for særlige, sjældne blodpropper. "Der er klart sket en sproglig opblødning i den nye version, som vi er kede af. Heriblandt den formulering, at der kan være grunde til, at folk kan få den vaccine," siger Anders Beich, formand for de praktiserende lægers videnskabelige selskab, DSAM. I den nye version fastslås det to gange, at vaccinerne er godkendt i EU. "Selv om Sundhedsstyrelsen ikke i den aktuelle danske situation generelt kan anbefale de vacciner, der tilbydes i tilvalgsordningen, er det vigtigt at understrege, at grundlaget for godkendelsen fra EU-Kommissionen er en generel vurdering af, at fordelene ved vaccinerne set i forhold til bekæmpelse af covid-19 overstiger risikoen, og at Sundhedsstyrelsen er enig i denne generelle vurdering," hedder det i den nye bekendtgørelsesvejledning. Derudover hedder det nu: "Samtidig kan der ud fra en konkret lægefaglig vurdering, også i den aktuelle danske situation, være tilfælde, hvor lægen skønner, at fordelene for den enkelte borger overstiger risikoen."
Politiken, s. 4 (21.05.2021)

Ungarn fravælger vacciner via EU-kontrakt
Som det eneste land i EU har Ungarn fravalgt at deltage i et vaccineindkøb gennem en stor kontrakt, EU indgik for nylig, og som blev endeligt underskrevet torsdag. Det skriver B.T. Kontrakten kan over to år give op til 1,8 milliarder doser til EU-landene fra Pfizer og BioNTech. Den ungarske premierministers stabschef, Gergely Gulyás, begrunder beslutningen med, at landet har vacciner nok på lager.
B.T., s. 12 (21.05.2021)

Udenrigspolitik

Allieret uden forbehold
Weekendavisen bringer en kommentar af dekan Mikkel Vedby, som blandt andet skriver: "Det er svært at sige Jeppe på amerikansk, men USAs udenrigsminister, Antony Blinken, gjorde sit bedste på pressemødet med sin danske kollega 17. maj 2021. [...] Blinken var i København for at vise, at amerikanerne lytter igen. Besøget passede således fornemt ind i Biden-administrationens progressive fortælling om et USA, som vil gå forrest i klimakampen og investere i fremtiden sammen med sine allierede. Danmark er kendt som et grønt land, og Mette Frederiksen fik for nylig billet til præsidentens virtuelle klimatopmøde den 22. april. [...] Imidlertid kan det hurtigt vise sig, at det var nemmere at være Danmark, da vi kunne sukke over, at USA ikke ville engagere sig i fælles dagsordner og fælles institutioner, end nu, hvor USA vender tilbage med en plan. Grunden til, at Danmarks partoutkort til både NATO, EU og Arktisk Råd er interessant for USA, er, at USA har brug for støtte til at stå fast over for Rusland, inddæmme kinesisk indflydelse og sikre, at teknologiog samfundsudvikling sker på demokratiernes præmisser. Det er de færreste europæiske lande uenige i i princippet, men i praksis har Merkels Tyskland ikke været meget for at sætte Putin stolen for døren. Al venligheden til trods, undlod Blinken ikke at nævne USAs modstand mod den russiske gasledning North Stream 2 på pressemødet med Kofod. Rørledningen har bragt Danmark i klemme mellem sin store sydlige nabo og sin store ven på den anden side af Atlanten. At følge USAs linje har således nogle omkostninger for Danmark, som det ikke tidligere har haft, da Danmark havde Storbritannien som en stærk proamerikansk støtte i EU. [...] Biden og Blinken tror så meget på liberale, progressive værdier, at de vil indkalde til et topmøde for verdens demokratier med det formål at skabe en front mod Kina og Rusland. Og hvis man sidder i både NATO, EU og Arktisk Råd, er man blandt de første, som bliver indforskrevet til deltagelse i de nye konflikter."
Weekendavisen, s. 12 (21.05.2021)

De talte pænt sammen i Arktisk Råd
I en analyse i Politiken skriver journalist Jacob Svendsen blandt andet: "En forbrødring kan man ikke kalde det. Heller ikke et stort skridt på vejen mod at fastholde Arktis som et lavspændingsområde. Men mødet i Reykjavik mellem udenrigsministrene fra de otte medlemslande i Arktisk Råd kan godt betegnes som et første skridt mod en mere konstruktiv dialog mellem verdens to stærkeste militære magter, USA og Rusland. Før ministermødet havde den amerikanske udenrigsminister, Antony Blinken, et næsten to timer langt møde med sin russiske modpart, Sergej Lavrov. Begge kaldte mødet konstruktivt trods en kontant tone og de storpolitiske spændinger. Og det lykkedes at holde konflikterne ude af Arktisk Råd. Torsdag vedtog rådet den første arktiske strategi og en erklæring om det nye russiske formandskabs prioriteringer. Rådet har aldrig været et sted, hvor de hårde sikkerhedspolitiske realiteter er blevet diskuteret, og det er der heller ikke lagt op til i fremtiden. USA's udenrigsminister, Antony Blinken, udtrykte på bilaterale møder med udenrigsministrene bekymring over Ruslands forsøg på at sætte sig på kontrollen med søvejen fra Asien til Europa langs Sibiriens kyst. Men Blinken fastholdt efter mødet den overordnede forsonlige og forretningsmæssige tone fra mødet med Lavrov: "Den strategiske konkurrence i Arktis får større opmærksomhed. Men Arktis er mere end strategi og økonomi, og det er vores ansvar at beskytte og udvikle det fredelige samarbejde"."
Politiken, s. 2 (21.05.2021)

Fremtiden er asiatisk
Lige siden den russiske præsident Vladimir Putin annekterede Krim i 2014, har en lang række vestlige politikere og eksperter forsøgt at besvare spørgsmålet om, hvorvidt vi er på kanten af en ny kold krig. Det skriver Weekendavisen. Den russiske udenrigsminister Sergej Lavrov fastslog for nylig, at det nuværende forhold mellem Rusland og de vestlige lande faktisk er værre, end det var under Den Kolde Krig. Det samme skudsmål gav han for tre år siden. Weekendavisen bringer et interview med Sergej Karaganov, en af det postsovjetiske Ruslands mest indflydelsesrige udenrigspolitiske eksperter. Han mener, at selv Lavrov har været lidt langsom til at forstå konfliktens omfang og betydning. "Allerede i 2008 skrev jeg om denne nye kolde krig," fortæller Karaganov og tilføjer: "Dengang var der ikke mange, der troede på mig, men nu er de fleste ved at diskutere det, som jeg pegede på endnu tidligere, i midten af 00erne. " Under Vladimir Putin er russerne gået i den "rigtige", autoritære retning, og de står nu i en konflikt med vestlige demokratier, hvilket kun bekræfter dem i, at de ikke skal deltage i flere demokratiske eksperimenter: "På den ene side er vi altså på vej væk fra Europa mod Asien. På den anden side er Europa selv på vej i den modsatte retning, væk fra de traditionelle, konservative europæiske kristne værdier," lyder det fra Karaganov. Han mener, at Vesten selv er med til at forstøde russerne og skubbe dem i asiatiske arme: "Hvis man søgte efter det geografiske punkt, hvor verdens økonomiske centrum lå for 40 år siden, ville man nok ende med at finde det et sted vest for Irland. I dag har dette punkt bevæget sig væsentlig længere mod Asien, formentlig til et sted øst for Tyrkiet. Og i fremtiden ender det sikkert med at ligge ved grænsen mellem Indien og Kina," siger han. "USA er allerede ved at tage konsekvensen. Amerikanerne betragter ikke længere Europa som noget centralt. De er godt klar over, at de store vækstmarkeder ligger i Asien, og at Asien derfor vil have en langt større betydning end Europa i fremtiden. For europæerne betyder det, at de ikke længere kan regne med, at USA fortsat vil sørge for deres sikkerhed og værdier mere eller mindre gratis, som det ellers har været tilfældet i flere generationer," uddyber Karaganov, der er tilfreds med, at Rusland er ved at hægte sig på Asiens økonomiske fremskridt.
Weekendavisen, s. 8 (21.05.2021)