Fredag den 22. december

EU-tophistorier

På jagt efter EU’s 22 milliarder kroner til flygtninge i Tyrkiet
Information skriver, at det har vist sig at være meget vanskeligt at følge, hvad der er sket med de tre milliarder euro, som EU’s ledere i november 2015 tilbød Tyrkiet for at stoppe flygtningestrømmen. Det var ellers meningen, at pengene primært skulle bruges på at få asylsystemet til at fungere i Tyrkiet, så Grækenland kunne sende syriske flygtninge tilbage til Tyrkiet i stedet for at tilbyde dem asyl. “Der er ikke bare tale om, at vi afleverer en check på tre milliarder euro. Det er et tilsagn, og så skal det følges ganske tæt det her,” sagde Danmarks statsminister, Lars Løkke Rasmussen (V) således i 2015. EU-Kommissionen har da også nedsat en særlig komité, som skal kontrollere de mange projekter, der er givet penge til, men ifølge Information er komiteens arbejde hemmeligholdt. Avisen har dog fået tilsendt et kort over, hvilke projekter der er givet penge til, og hvor projekterne befinder sig i Tyrkiet. Blandt modtagerne er den tyrkiske stat, hvor det tyrkiske undervisningsministerium og sundhedsministerium til sammen har fået lovning på 4,4 milliarder kroner. Derudover har en række FN-organisationer samt 14 internationale ngo’er også fået støtte, og for sidstnævnte gælder det ifølge Information, at flere tilsyneladende er blevet presset ud af landet af den tyrkiske stat. Kontrolkomiteens danske repræsentant udtaler, at EU følger pengene, men offentligheden må ikke se, hvordan de bærer sig ad, fortæller Information. Migrationsekspert Thomas Gammeltoft-Hansen, der er forskningschef ved Raoul Wallenberg Instituttet, kritiserer uigennemsigtigheden: “EU har grundlæggende krav om gennemsigtighed i forvaltningen af alle midler. Men i forhold til håndtering af migration mere generelt, og især i forhold til samarbejder om grænsekontrol, er EU notorisk uigennemsigtig. Jeg har selv forsøgt at følge pengene for migrationsaftaler med tredjelande, og det forsvinder hurtigt mellem fingrene på én,” siger Thomas Gammeltoft-Hansen.
Kilde: Information, s. 8-9

EU-lande arbejder på at opretholde mest mulig overvågning
Information beretter, at en række lækkede dokumenter viser, at EU’s reform af de såkaldte logningsregler, som pålægger tele- og internetudbydere at gemme en række oplysninger om alle borgeres kommunikation og bevægelsesmønstre et år tilbage i tiden, formentlig bliver mindre omfattende end ventet. Det sker på trods af to domme fra EU-domstolen, der har slået fast, at logningsreglerne er i strid med EU-borgernes grundlæggende rettigheder. Ifølge Information har EU-dommene såvel som jurister og kritikere peget på, at logningen fremover er nødt til at fokusere på enten et geografisk område eller en særlig personkreds, som man har en særlig grund til at være mistænkelige overfor. De lækkede dokumenter tyder dog på, at EU-landene ikke ønsker at målrette logningen og i stedet vil nøjes med at fjerne bestemte datakategorier. Det er dog endnu uvist, hvilket kategorier, der er tale om. “For mig virker det, som om de prøver at skrive sig uden om den største forhindring om, at man ikke må ramme alle. Selv om de siger, at det kun er bestemte informationer, så er det stadig alle mulige folk, som bruger almindelige kommunikationsmidler som telefon og sms, som vil blive ramt,” siger Jacob Mchangama, som er direktør i den retspolitiske tænketank Justitia. Fra det danske Justitsministerium lyder det: “Regeringen mener, at det er afgørende, at EU-landene forsøger at finde fælles løsninger i denne sag, da loggede oplysninger er centrale efterforskningsredskaber for politiet og efterretningstjenesterne i hele EU. Regeringen afventer derfor det fælles arbejde, der er i gang i EU, og EU-Kommissionens retningslinjer om logning. Den fælles proces er vigtig for at sikre, at de nye regler holdes inden for EU-rettens rammer og giver politiet og PET de redskaber, der skal til for at bekæmpe alvorlig kriminalitet og terror.”
Kilde: Information, s. 1, 12-13

Andre EU-historier: Prioriterede

Udenrigspolitik: Erdogan viser vejen for EU - i Jerusalem
Politiken bringer en kommentar om konsekvenserne af den amerikanske præsident Donald Trumps kontroversielle anerkendelse af Jerusalem som Israels hovedstad: “Hvis EU og USA mener noget med deres anbefaling af fred mellem Israel og palæstinenserne, bør de lytte til Erdogan og tjekkerne. Erdogan siger slet og ret, at Tyrkiet vil åbne en ambassade i Østjerusalem. Og regeringen i Prag siger, at Tjekkiet anerkender Jerusalem som Israels hovedstad - i vest - og som Palæstinas hovedstad, i øst. På en gang. […] EU har på samme led en stor repræsentation i Østjerusalem. Og EU-landene står på kontorets hjemmeside fast på, at den eneste realistiske løsning på konflikten mellem Israel og palæstinenserne er, at den israelske besættelse erstattes af to stater ved siden af hinanden og ‘med Jerusalem som hovedstad for både staten Israel og staten Palæstina’. Hvis alle EU-stater gør som Tyrkiet og Tjekkiet, vil Netanyahu blive rasende. De europæiske ambassadører - i Tel Aviv - vil blive kaldt op til en diplomatisk endefuld i det israelske udenrigsministerium i Vestjerusalem. Men Israel kan ikke undvære sit venskab med samfundene i EU,” skrives der blandt andet.
Kilde: Politiken, s. 7

Handel: EU-Japan-aftalen bliver en “game changer” for dansk økonomi
Altinget bringer et debatindlæg af Michael Bremerskov Jensen, chefkonsulent, EU & International, Dansk Erhverv, om frihandelsaftalen mellem EU og Japan. Han skriver blandt andet: “Aftalen med Japan, der er verdens tredjestørste økonomi, er en utrolig positiv nyhed for dansk erhvervsliv, og den kan ikke træde i kraft hurtigt nok. EU og Japan står for knap 30 procent af den globale økonomi, og ifølge det nyeste studie af aftalens økonomiske effekter fra det tyske Ifo-Institut ligger der et kæmpe potentiale i aftalen med hensyn til mereksport, nye eksportarbejdspladser og billigere importvarer fra Japan. Det gælder både for EU som helhed og for Danmark i særdeleshed. […] Frihandelsaftalen vil fjerne en masse japanske særregler og tekniske handelshindringer, som historisk har hæmmet den europæiske eksport til landet. Effekten af aftalen ventes derfor at blive større end en lignende frihandelsaftale mellem EU og USA, fordi USA i forvejen er en langt mere åben økonomi end Japan.”
Kilde: Altinget

Handel: Kinas uretfærdige spilleregler
Information tager Kina under behandling i dagens leder: “Kina er ikke en markedsøkonomi, men en ‘socialistisk markedsøkonomi’, hvor Kinas Kommunistiske Parti, frem for markedet, sætter de overordnede rammer. Sådan lyder det i den 465 sider lange rapport om Kina fra EU-Kommissionen, der blev offentliggjort torsdag. Rapporten konkluderer, at den kinesiske stat påvirker produktionspriserne “på en meget signifikant måde” gennem subsidier, lave energipriser, tildeling af land og fordelagtig adgang til offentlige indkøb. Med kommissionsrapporten slutter to års intern diskussion i EU, om hvorvidt Kina skal behandles som resten af landene i verdenshandelsorganisationen WTO, eller om samhandel med Kina kræver særlige forbehold til beskyttelse af det europæiske marked mod dumpede varer. Rapporten er vigtig, fordi den ligger til grund for en ændring af den måde, EU kommer til at behandle sager om dumping af kinesiske varer fremover, men i høj grad også, fordi EU med rapporten tager kritisk stilling til, hvordan Europa skal håndtere, at Kina ikke spiller efter de samme regler som os, når det kommer til international handel. […] Det er et velkomment initiativ, at EU forsøger at sikre sin mulighed for også fremover at kunne presse Kina til at leve op til de internationale spilleregler for frihandel - også selvom den mulighed begrænses i takt med Kinas styrkede international rolle,” skriver Information blandt andet.
Kilde: Information, s. 20

Klima: Danmark sætter markante aftryk på EU’s energiunion
Altinget bringer et debatindlæg af Jørgen Skovmose Madsen, EU-chef i Dansk Energi. Han skriver blandt andet: “I disse måneder foregår en intens kamp om fremtidens regulering af EU's energisektor. Kampen handler både om, hvor hurtigt og hvordan man udskifter fossile brændsler med vedvarende energi, hvordan man opnår en mere effektiv udnyttelse af energien, og hvordan man sikrer, at energien kan flyde frit over grænserne. […] Forhandlingerne kulminerede indtil videre 18. december, hvor EU’s energiministre mødtes i Bruxelles for at blive enige om ikke mindre end fire lovtekster. I den danske presse samlede interessen sig særligt om, hvor højt et mål for andelen af vedvarende energi man kunne blive enig om i 2030. Trods pres fra især Danmark, Frankrig og Portugal, var der ikke flertal for at øge målet fra de 27 procent, der i øjeblikket ligger på bordet. Der er imidlertid håb endnu, da Europa-Parlamentet, med centralt placerede danske medlemmer, har vedtaget et mål på 35 procent vedvarende energi i 2030. Med et stort flertal for et ambitiøst mål i Europa-Parlamentet og en række lande (herunder Danmark), der presser på i Ministerrådet, er vi fra Dansk Energi fortrøstningsfulde i forhold til et højere mål for vedvarende energi.”
Kilde: Altinget

Andre EU-historier

Konkurrence: Tomme trusler om forbrugerboykot efter VW's bedrag
Børsen skriver, at nye tal om VW-koncernens danske markedsandele fra Autobranchen Danmark viser, at VW’s markedsandel er stort set uforandret og upåvirket på trods af den negative medieomtale af, hvordan Volkswagens snød miljømyndighederne i USA for ikke at ødelægge sin egen salgshistorie om økonomiske og højeffektive dieselmotorer. EU’s justitskommissær, Vera Jourova, opfordrede i forbindelse med skandalen nationale myndigheder og forbrugerorganisationer til at undersøge, om VW har brudt lovene og i givet fald retsforfølge bilproducenten. Men VW ser altså ud til at have redet stormen af, skriver Børsen.
Kilde: Børsen, s. 28

Handel: Statslige regler kan stå i vejen for fiskeimport
Børsen skriver, at starttaksten for den danske kontrol af fisk og skaldyr, som importeres fra lande uden for EU, i sommer blev hævet med 359 procent til 1500 kroner, mens taksten for hvert påbegyndt kvarter af kontrollen blev hævet fra 515 kroner til 747 kroner. Et EU-direktiv foreskriver, at 100 procent af de importerede fødevarer fra lande uden for EU som minimum skal til identifikationskontrol. EU har ligeledes fastsat minimumstakster, som de europæiske myndigheder skal tage for at kontrollere import af fødevarer fra lande uden for EU, men i Danmark har man derudover besluttet, at virksomhederne selv skal finansiere alle omkostninger forbundet med import fra lande uden for EU. Stigningen vækker kritik blandt importører: “Vi har oplevet, at Fødevarestyrelsen har brugt tre kvarter på at kontrollere én af vores containere, hvilket kostede os omkring 12.000 kroner. Det er jo helt ude i skoven, og det kan simpelthen ikke passe, at det skal være så dyrt,” siger Lars Olsen, som er direktør i Nordic Seafood.
Kilde: Børsen, s. 25

Institutionelle anliggender: Samuelsen håber på dialog med Polen
Børsen skriver, at den danske udenrigsminister, Anders Samuelsen (LA), bakker op om EU-Kommissionens beslutning om at aktivere en artikel 7-procedure overfor Polen, hvilket i yderste konsekvens kan betyde, at landet mister stemmeretten i EU’s ministerråd. “Jeg håber, at aktiveringen af artikel 7 kan føre til en fornyet dialog mellem den polske regering og kommissionen, hvor begge parter forsøger at nå et positivt resultat,” siger Anders Samuelsen. Striden mellem EU-Kommissionen og Polen drejer sig om en omstridt reform af Polens domstole, der blandt andet giver parlamentet og præsidenten magt over, hvem der skal udpeges som dommere. EU-Parlamentet og EU-landene skal nu vurdere, hvorvidt reformen er i strid med EU’s grundlæggende værdier.
Kilde: Børsen, s. 28

Interne anliggender: Alpelandets højresving
Weekendavisen skriver om den nydannede østrigske regering, som avisen kalder for en “politisk koalition mellem indvandringsskeptiske konservative og anti-islamiske højrepopulister”. Den nyvalgte kansler Sebastian Kurz fra det kristendemokratiske parti ÖVP ønsker blandt andet at opbløde EU’s sanktioner mod Rusland. Ifølge Weekendavisen bakker Kurz helhjertet op om EU-samarbejdet, og han forestiller sig Østrigs fremtidige udenrigspolitiske rolle som at være “en bro mellem Visegrad-landene og Vesteuropa” - uden dog at dele flere østeuropæiske lederes stærkt voksende skepsis over for EU. Kurz har ligeledes forlangt af sin regeringspartner, det højrepopulistiske FPÖ, at partiet er pro-EU. I EU forholder man sig afventende, skriver Weekendavisen. “Hvis man ser bort fra udlændingepolitikken, tror jeg, at Østrig vil indtræde i sin gamle rolle som konformt EU-land. Men man ved aldrig,” siger den politiske forsker Dr. Daniela Ingruber fra Universität Innsbruck til avisen.
Kilde: Weekendavisen, s. 12

Migration: Klima og flygtningepres
Weekendavisen skriver, at forskere fra Columbia University i USA har set nærmere på sammenhængen mellem antallet af asylansøgninger og den vejrmæssige udvikling i de lande, ansøgerne kommer fra. De vurderer, at hvis den globale udledning af klimagasser fortsætter i uformindsket tempo, vil det kunne medføre en stigning i antallet af asylansøgere i EU med helt op til 188 procent. Selv en begrænset global opvarmning, der forudsætter en faldende drivhusgasudledning, vil ifølge forskerne medføre en stigning i antallet af asylansøgere i EU med 28 procent i år 2100, fortæller Weekendavisen.
Kilde: Weekendavisen, s. 6

Retlige anliggender: Licensbetalere får fri proces i spektakulær sag mod DR
Jyllands-Posten skriver, at en forening af danske licensbetalere har fået fri proces af Civilstyrelsen til at føre en sag om ulovlig moms på licens mod Danmarks Radio og Skatteministeriet. Sagen tager udgangspunkt i, at DR's opkrævning af moms på medielicensen ifølge 8 af 10 fremtrædende momseksperter er i strid med EU-retten og derfor kan kræves tilbagebetalt.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 5

Konkurrence: FDM-direktør vil gå til kamp for din bils data
Jyllands-Posten og Børsen skriver, at FIA Region 1, der omfatter bilistklubber med 37 millioner medlemmer, har fået ny formand - danske Thomas Møller Thomsen, der er FDM’s administrerende direktør. Han vil blandt andet arbejde for at sikre ejere retten til bilernes elektroniske spor. Der er allerede lovgivning på området, men i takt med at teknologien bliver mere omfattende, skal EU ind at regulere på området, hvorfor både bilistklubber og bilproducenter udfører omfattende lobbyarbejde i EU. “Som præsident skal jeg varetage FIA Region 1's interesser i forhold til blandt andet EU-Kommissionen og forsøge at påvirke de rammebetingelser, som de laver, og som påvirker forbrugerne og bilisterne. Det kan være i forhold til hele connectivity-spørgsmålet i nye biler, forbrugernes adgang og ret til deres egne data og at sikre et fortsat frit valg af værksteder, når bilen skal repareres. Det kan også være i forhold til det EU-direktiv om en EU-vignette for at køre på vejene, som er i høring i øjeblikket. Alt sammen noget, der også er mærkesager for FDM,” siger Thomas Møller Thomsen til Børsen.
Kilder: Jyllands-Posten, s. 12; Børsen, s. 2

Udenrigspolitik: En afrikansk leder blev klog af alder
Politiken skriver, at Ugandas parlament har vedtaget en forfatningsændring, der baner vej for, at præsident Museveni kan blive ved magten på livstid. Ifølge den danske ambassadør i Uganda, Mogens Pedersen, har Danmark og EU ikke direkte blandet sig i debatten om aldersgrænser. Ambassadøren har dog i et debatindlæg i den ugandiske avis Daily Monitor på vegne af alle EU-landene kritiseret, at den brede befolkning ikke er blevet inddraget i debatten, skriver Politiken.
Kilde: Politiken, s. 12

Konkurrence: Man kan godt komme til at føle sig lille og uden nogen form for kontrol
Altinget bringer en smagsprøve på sit podcast-interview med EU’s konkurrencekommissær Margrethe Vestager. Hun siger blandt andet: “Rundt omkring os som en lille borger, der har vi gigantiske virksomheder. Og så digitaliseres alting. Det gælder også landbrug, transport, sundhed, selvfølgelig vores kommunikation - og vores demokrati i meget vid udstrækning også. Så kan man godt komme til at føle sig lille og uden nogen form for kontrol over, hvad der foregår,” vurderer Vestager, som ligeledes opfordrer regeringer og lovgivere på tværs af Europa til at tage hårdere fat i digitale mega-selskaber som Google og Facebook: “Vi skal finde ud af, hvordan vi beskatter de digitale virksomheder, så de også kan bidrage til, at samfundet kan fungere. Det kan vi ikke gøre uden ny lovgivning,” siger hun.
Kilde: Altinget