Fredag den 22. november

Tophistorier

Corbyn lover radikale ændringer
Flere medier skriver i dagens aviser om Jeremy Corbyn, lederen af britisk Labour, der i går fremlagde et radikalt valgmanifest, som lover store forandringer i landet. Kristeligt Dagblad og B.T.metro skriver, at del af valgmanifestet er, at lønnen i det offentlige skal stige, virksomheder skal betale højere skatter, og vigtig infrastruktur som jernbaner skal nationaliseres. Med Labour får vælgerne altså omfattende nationaliseringer og en række gratis offentlige tjenester, mens den konservative Boris Johnson har travlt med at levere det lovede Brexit. B.T. skriver, at Corbyn præsenterede sit valgoplæg i Birmingham, og det blev mødt med stående klapsalver fra tilhørerne. Populært var især løfter om at give alle briter adgang til gratis bredbånd ved at gøre den del af telekommunikationsselskabet BT, der arbejder med bredbånd, statsejet. “Internettet er så central en del af vores liv. Det åbner muligheder for arbejde, kreativitet, underholdning og venskab. Hvad der engang var en luksus, er nu et altafgørende værktøj,” sagde Corbyn allerede i sidste uge ifølge B.T. Politiken skriver, at mange mener at Corbyns “manifest for håb” er håbløst urealistisk, men den kritik adresserede Corbyn allerede i sin tale, hvor han advarede om, at landets magtfulde elite i de næste ugers valgkamp vil forsøge at overbevise vælgerne om, at alt i Labours program er umuligt at gennemføre, men at befolkningen vil sætte pris på det. Han sammenlignede sig selv med den amerikanske præsident Franklin D. Roosevelt, der med sin “New Deal” var med til at løse den dybe økonomiske krise i USA i 1930'erne, og som for at gennemføre sin plan måtte udfordre de rige og de magtfulde. “Så jeg er med på, at det er umuligt at undgå modstand og fjendskab fra de rige og magtfulde”, sagde han og tilføjede: “Milliardærerne og de superrige, skatteunddragerne, de dårlige chefer samt de store forurenere (...) ejer Det Konservative Parti. Men de ejer ikke os.” Ifølge Børsen kalder Labour selv sit nye valgprogram “det mest radikale i moderne tid”. Avisen påpeger imidlertid, at den britiske økonomi bliver en udfordring for de politiske ambitioner - uanset hvem der vinder valget. Selv i bedste fald - og altså uden et hårdt Brexit - vil den britiske løve kun kunne fremvise en næsten tandløs økonomisk vækst i de kommende år.

Weekendavisen skriver, at Corbyns vage udmelding i forhold til Brexit-spørgsmålet, kan ende med at blive en fordel. Han har forsøgt at fastholde en balanceret Brexit-politik for ikke at skræmme partiets leave-vælgere væk. På årets partikongres fik han trods hård modstand fra partiets remain-fløj gennemtrumfet, at partiet skal gå til valg på at genforhandle Boris Johnsons skilsmisseaftale og efterfølgende sende aftalen til en folkeafstemning.Partiets remainere henviste ellers til forskning begået af British Election Study, som viser, at 60 procent af Labours vælgere selv i leave-kredse stemte remain. Derfor mente de ikke, at en klar remainpolitik ville koste partiet disse kredse.
Kristeligt Dagblad, s.11; B.T.metro Danmark, s. 8; B.T., s. 11; Politiken, s. 9; Børsen, s. 31, 32; Weekendavisen, s. 11 (22.11.2019)

USAs politiske sikkerhedstjek
Flere medier skriver i dagens aviser, at den amerikanske præsident, Donald Trump, står overfor en rigsretssag. Ekstra Bladet skriver, at Donald Trumps tale i forbindelse med den offentlige afhøring i sagen om Ukraine er et bevis på, at præsidenten er desperat. USA's ambassadør i EU, Gordon Sondland, vakt tidligere på ugen opsigt med flere oplysninger i sagen, som i sidste ende kan ende med en rigsretssag mod Trump. Sondland har blandt andet antydet, at det var hans klare indtryk, at Donald Trump blokerede for militær hjælp fra Ukraine for at få den ukrainske regering til at indlede en større undersøgelse af forhold omkring demokraten Joe Biden. Derfor måtte Donald Trump selv tage ordet foran Det Hvide Hus. Med sig havde den amerikanske præsident en blok med håndskrevne noter. Nu har resten af verden fået adgang til de 'hemmelige, håndskrevne noter,' og det er ikke blot gængse noter, som den amerikanske præsident har stående på sit lille talepapir, som han ifølge The Guardian læste op fra: “Og her er mit svar: JEG VIL IKKE HAVE NOGET. JEG VIL IKKE HAVE NOGET. JEG VIL IKKE HAVE NOGET FOR NOGET. FORTÆL ZELENSKIJ (Ukraines præsident Volodimir Zelenskij, red.), AT HAN SKAL GØRE, HVAD DER ER DET RETTE.” Sådan stod der på papiret, og avisen mener, at det er et tegn på, hvor presset, den amerikanske præsident er i øjeblikket. Information skriver, at det citat fra Sondland, som Trump havde noteret på sit talepapir er det halmstrå, som Trump og republikanerne nu klamrer sig til. Et halmstrå som Sondland efterlod ham, da han fortalte om en telefonsamtale, han i begyndelsen af september i år havde med Trump om Trumps hensigter med Ukraine. Trump havde svaret, at han “ikke ønskede noget, intet noget-for-noget”, men: “Sig til præsident Zelenskij, at han skal gøre det rigtige.” Sondlands gengivelse af den telefonsamtale klamrer Trump og hans partifæller sig til nu - som bevis på Trumps personlige uskyld. Men på samtaletidspunktet var Trump vidende om officielt indsendte advarsler fra en whistleblower om, hvad Trump ulovligt havde gang i over for Ukraine.

Weekendavisen påpeger imidlertid, at reaktionen - eller manglen på samme - fra befolkningen er forunderlig. Avisen skriver, at det er som om ingen for alvor tror på, at det her gør nogen forskel. Der er ingen sammenstød i Washingtons gader, ingen store demonstrationer foran Capitol Hill på den tredje dag med offentlige høringer. 70 procent af amerikanerne siger, at de følger høringerne nogenlunde tæt, men 65 procent kan ikke forestille sig, at undersøgelsen kan afdække oplysninger eller omstændigheder, der kan ændre deres holdning til en rigsretssag, viste en måling fra NPR/Marist tidligere på ugen. “Det her kan ikke ses som normalt,” siger Chris Edelson, lektor i statskundskab ved American University, og fortsætter: “I et fungerende forfatningsmæssigt system ville dette præsidentskab allerede være slut. Jeg sammenligner det med en situation, hvor en person sover i sit hus om natten, der bryder en brand ud, og røgalarmen går ikke af. Den sovende er vores forfatningssystem, ilden er Trumps trussel mod vores forfatningsbaserede demokrati, og røgalarmen, der ikke går af, er Republikanerne i Kongressen. Ligesom personen i huset kan vi overleve - måske vågner vedkommende af sig selv, måske hiver nogen dem ud - men systemet har allerede fejlet.” Ifølge Kristeligt Dagblad er en del af forklaringen på det manglende oprør i befolkningen, at mange simpelthen, at mange amerikanere er stået helt af på Trump-høringen. Mens de amerikanske nyhedsmedier dækker rigsretsundersøgelsen væg til væg, har mange vælgere mistet interessen. Eller de har for længst dannet deres mening om, hvorvidt præsident Trump er skyldig i magtmisbrug, uanset hvad der måtte komme frem i løbet af undersøgelsen. Og det er, ifølge avisen, det helt store problem for Demokraterne.
Ekstra Bladet, s. 27; Weekendavisen, s. 12; Kristeligt Dagblad, s. 11; Information, s. 2; Jyllands-Posten, s. 12 (22.11.2019)

Prioritede historier

EUs bankunion er de store bankers hedeste drøm
I et debatindlæg i Berlingske skriver Nikolaj Villumsen, medlem af EU-Parlamentet, (Ø) og Søren Søndergaard, medlem af Folketinget, (Ø): “Regeringen vil inden for få uger fremlægge en rapport om fordele og ulemper ved en dansk deltagelse i EUs bankunion. Rapporten danner grundlag for regeringens endelige beslutning om, hvorvidt Danmark skal tilslutte sig. Sker det, vil det få vidtrækkende konsekvenser for vores økonomi og mulighed for at sikre kontrollen med vitale dele af den danske finanssektor. I kølvandet på finanskrisen i 2008 blev Danmark ramt af stribevis af bankkrak. Flere banker måtte kaste håndklædet i ringen som konsekvens af grådighed, lemfældig udlån og spekulativ adfærd. Ti år efter finanskrisen må vi desværre konstatere, at problemet ikke er løst. Banksektoren i sin nuværende form udgør fortsat en latent trussel mod borgerne, statskassen og samfundsøkonomien. Nye bankkriser kan snart blive aktuelle igen, men hvis Danmark beslutter sig for at underlægge sig EUs bankunion, vil vi som folkevalgte ikke længere bestemme over, hvad der skal ske med danske storbanker i krise. Det er stærkt bekymrende, og derfor råber vi i Enhedslisten nu vagt i gevær for at advare mod de betydelige og permanente tab af demokratisk kontrol over finanssektoren, som en tilslutning til EUs bankunion vil føre med sig. Fra EUs side er bankunionen blevet solgt som et værn mod fremtidige finanskriser. Et værn, der skal stabilisere bankmarkedet og skærme skatteyderne mod regningen, hvis en storbank lider et krak. Dette glansbillede af EUs bankunion har dog meget ringe hold i virkeligheden.”
Berlingske, s. 32-33 (22.11.2019)

Ny undersøgelse: Danskerne vil have miljøhensyn øverst på dagsordenen i EU's handelsaftaler
Flere medier skriver i dagens aviser, at EU netop har indgået handelsaftaler med 73 partnere verden over. Senest har EU indgået en handelsaftale med Singapore. Børsen skriver, at det gør EU til verdens største handelsnetværk. Avisen skriver også, at aftalen er indgået i umiddelbar forlængelse af en undersøgelse fra Eurobarometer af opbakningen til EU's handelsaftaler, der viser, at Danskerene er glade for EU-handelsaftaler. Altinget skriver, at selvsamme undersøgelse viser, at danskerne prioriterer miljø- og sundhedshensyn højere end den gennemsnitlige europæer, når det gælder handelsaftaler. Ifølge undersøgelsen siger 63 procent af de adspurgte danskere, at overholdelse af EU's miljø- og sundhedsstandarder er det, som EU bør prioritere højest, når der forhandles handelsaftaler. Udenrigsminister Jeppe Kofod understreger, at miljø og handelspolitik hænger godt sammen.
Børsen s. 4, 26; Altinget (22.11.2019)

Institutionelle anliggender

Det indre bæst
I et debatindlæg i Weekendavisen skriver Susanne William Rasmussen, dr.phil. & ph.d: “I Europa er nutidens populistiske bevægelser i hovedsagen nationalpopulistiske, og de agerer inden for demokratiske rammer. Men både populisme og nationalisme er komplekse og kontroversielle fænomener, og forskerne er uenige om begreberne, om årsagerne til bevægelserne og om, hvordan de påvirker europæiske demokratier i disse år. I forskningen opfattes populisme ofte ud fra to yderstandpunkter: enten som en tordnende trussel imod eller som et velgørende korrektiv til den etablerede, demokratiske orden. Begge dele er problematiske, når opfattelserne på forhånd er præget af subjektive vurderinger. Lidt mindre problematisk bliver det, hvis man anskuer populisme som socio-politiske drivkræfter, der bæres af særlige rationaler og strategier, forankret i en moralsk påstand om at repræsentere ‘folkets vilje’. Sådanne drivkræfter skal forklares ud fra deres specifikke historiske og politiske kontekster, men de har også fælles træk. Spørgsmålet er så, om det er muligt at afdække et generelt mønster, som kan være med til at forklare de populistiske bevægelsers popularitet i disse år, hvor hver fjerde europæiske vælger, ifølge The Guardian, stemmer på populistiske partier. I Sverige er Sverigedemokraterna nu næsten lige så store som det regerende socialdemokratiske parti, og ved det seneste valg i Polen genvandt det nationalpopulistiske parti Lov & Retfærdighed magten med knap 44 procent af stemmerne. Det skete som følge af effektiv valgpropaganda, højrenational identitetspolitik og løfter om flere penge til polakkerne. Tænketanken European Council on Foreign Relations betegner udviklingen i Polen som en bevægelse hen imod et semiautoritært styre. (…) Populistiske konsekvensparadokser kan findes hvor som helst inden for det politiske spektrum. For eksempel når man i nutiden udpeger immigration og integrationsproblemer som den største trussel imod vestligt demokrati, alt imens forsøgene på at håndtere problemerne indskrænker fundamentale demokratiske værdier, retsstatslige principper og frihedsrettigheder.”
Weekendavisen, s. 7 (22.11.2019)

EU-Kommission er klar
B.T. skriver, at en ny EU-Kommission er klar til at blive godkendt. Det er meldingen fra EU-Parlamentets formand, David Sassoli. “Vi har afsluttet høringsprocessen og valgt at præsentere kommissionen for parlamentet ved næste uges plenarsamling,“ lød det fra Sassoli. De tre ledende næstformænd i den kommende EU-Kommission, heriblandt Margrethe Vestager, mødtes torsdag med lederne af EU-Parlamentets politiske grupper. Her drøftede de de 26 kommissærkandidater. Konklusionen torsdag markerer afslutningen på de offentlige kommissærhøringer og gør dermed Ursula von der Leyens kommission klar til at blive endelig godkendt ved plenarsamling i Strasbourg onsdag den 27. november.
B.T., s. 5 (22.11.2019)

Søren Gade stemmer ikke for EU-Kommissionen
Politiken skriver i dagens avis, at Venstres Søren Gade stemte blankt, da EU-Parlamentet godkendte Ursula von der Leyen som ny kommissionsformand tilbage i juli. I næste uge skal hele kommissionen godkendes af parlamentet, og det bliver igen med en gul stemme fra rebellen fra Holstebro. “Jeg kan finde mange hår i suppen på de enkelte kommissærer. For eksempel en landbrugskommissær, der ikke kan lide intensivt landbrug. Det er altså det, vi har i Danmark. Men det, der virkelig bekymrer mig, er, at man ikke tager udfordringerne på indvandring og migration alvorligt”, siger Søren Gade. Det, der har slået hovedet på sømmet for ham, er de 10.000 ekstra grænsevagter til Frontex, der skal beskytte EU's ydre grænser. Det var den nuværende kommissionsformand, Jean-Claude Juncker, der introducerede de ekstra grænsevagter tilbage i 2018. De skulle være på plads i 2027, men Ursula von der Leyen lovede i juli, at hun ville prøve at fremrykke det. Det har hun også gjort. Og i tiltrædelsesbrevet til kommissær Ylva Johansson, der har fået ansvaret for asyl- og migrationsområdet, skriver Ursula von der Leyen, at de 10.000 grænsevagter skal være på plads i slutningen af 2024. Det er bare slet ikke nok for Søren Gade. “Det er i slutningen af hendes regeringsperiode, og det nytter jo ikke, at det sidste, man vil løse, er noget af det, som bekymrer hr. og fru Europa mest”, siger han og fortsætter: “Jeg er med på, at klima fylder meget, men det gør migration også. Og jeg kan ikke forstå, at man sidder hernede og allerede har glemt, hvor meget det har fyldt i de senere år. Det er det emne, der har væltet regeringer i Europa, og nu kommer der så en ny kommission, der ikke engang lægger op til at få styr på det før i slutningen af sin embedsperiode. Her må jeg bare sige til mine liberale venner: Hvis vi ikke gør noget ved de ydre grænser, er vi selv med til at skabe de bevægelser og partier, de fleste er så bange for.”
Politiken, s. 9 (22.11.2019)

Interne anliggender

Langt færre dør på EU's veje
B.T. metro skriver, at der i alt blev dræbt 54.000 mennesker i trafikulykker på vejene i EU's medlemslande i 2001. Men siden er antallet faldet år for år. Seneste tal fra Europakommissionen viser, at antallet af trafikdræbte i EU sidste år nåede ned på 25.100. En bedre trafiksikkerhed er et skridt på vejen til at nå EU's mål om at halvere antallet af døde og tilskadekomne i trafikken mellem 2010 og 2020. Men siden 2013 har faldet været meget begrænset, og dermed ser det ud til, at målet ikke bliver fuldt opnået. I 2017 besluttede EU dog at sætte nye mål om, at dødeligheden igen skal halveres inden 2030. Det sker på baggrund af, at verdens lande i 2015 blev enige om dette mål som en del af Verdensmålene. Og sidste år besluttede EU så at gå endnu længere. Ambitionen er nu, at vi 2050 skal være “tæt på” at der overhovedet ikke er nogen, der dør i trafikulykker i EU.
B.T. metro, s. 28 (22.11.2019)

Landbrug

Det Økologiske Råd: Flyt midler fra EU's landbrugsstøtte til jordreformen
I et debatindlæg på Altinget skriver Leif Bach Jørgensen, landbrugsfaglig medarbejder i Det Økologiske Råd: “Fra alle sider lyder det, at der er brug for en jordreform, og at multifunktionel jordfordeling er vejen frem. Mest markant er aftalen mellem Danmarks Naturfredningsforening og Landbrug & Fødevarer om udtagning eller ekstensivering af 100.000 hektar landbrugsjord. Aftalen er blevet rost af politikere fra hele spektret såvel som af grønne organisationer. ‘Jeg tager imod med ja-hatten på,’ sagde Jakob Ellemann-Jensen (V) i sin tid som miljø- og fødevareminister, mens fødevareminister Mogens Jensen (S) har fulgt op og sparket jordfordelingen i gang med midler, som blev afsat i Tørkepakken: ‘Vi er klar med et stort pilotprojekt, der fordeler 150 millioner kroner,’ og ‘vi skal selvfølgelig videre end det her’. Og det er da også en supergod idé. Multifunktionel jordfordeling fremstår som en uomgængelig metode i forhold til løsningen på tidens største problemer, klima- og biodiversitetskrisen, samt den manglende fremdrift i vandplanerne. Alle disse problemer står højt på regeringens to-do-liste. Det er absolut hastesager, hvor det handler om at komme i gang hurtigst muligt. Jordfordeling løser mange problemer Det er samtidig en win-win-løsning - også for landbruget. (…) Målet for den fælles europæiske landbrugspolitik skifter over mod, at landbrugsstøtten skal bidrage til en mere bæredygtig fødevareproduktion, og at landbruget ud over at producere tilstrækkelige og sunde fødevarer også leverer offentlige goder såsom ren luft, rent vand og en rig natur, der især udspiller sig i den del af landbrugsstøtten der kaldes landdistriktsprogrammet. Målet for EU's landbrugsstøtte stemmer således overens med hensigterne med en jordreform. Det er imidlertid ikke helt simpelt at få kanaliseret pengene i den rigtige retning. EU-regelsættet siger for eksempel, at støtten som hovedregel skal dække årlige aftaler fremfor permanente løsninger. Dette er umiddelbart et benspænd i forhold til udtagning af jord, men der arbejdes på højtryk for at få fjernet disse forhindringer. EU-Kommissionen ønsker, at den nye reform tilpasses mulighederne i medlemslandene - derfor må og skal de formelle hindringer håndteres. Der er ikke tid til nøl her. Inden nytår kan regeringen beslutte at fordele en større andel af EU-støttekronerne over til landdistriktsprogrammet allerede i 2021, så landbruget på den måde kan bidrage økonomisk til jordreformen. Og snart skal der tages stilling til fordelingen af midlerne i næste reformperiode for EU's landbrugspolitik, hvor der også bliver mulighed for at skabe grøn omstilling via de såkaldte eco-schemes. Politikerne må ikke lade denne chance gå tabt igen, som det skete for et par år siden under den forrige regering. Der er brug for pengene - til vandplaner, klimahandlingsplaner, naturplaner og til jordfordeling.”
Altinget (22.11.2019)

Vandlandet
Weekendavisen skriver i dagens avis, at flere frygter for de danske vandmøllers fremtid. For i kampen om den strømmende vand, er de ved at tabe - til fiskene. De sidste overlevende vandmøller er i fare for at blive sat i stå, fordi fisk ifølge et EU-direktiv og danske vandmiljøplaner skal kunne svømme uhindret og overalt. En vandmølle er en barriere, og alle sådanne “faunaspærringer” skal fjernes. Kampen om vandet bekymrer ejerne af de fredede møller mere end noget andet. Det er fiskene, biologerne og vandmiljødirektivet mod historien og kulturarven. Miljøministeriet mod Kulturministeriet.
Weekendavisen, s. 16 (22.11.2019)

Migration

Debat: Flygtningesituationen på Middelhavet kræver europæisk solidaritet
Altinget bringer et debatindlæg af Eva Singer, Tim Whyte, med flere. De skriver blandt andet: Mennesker, reddet til havs, som sidder fast på redningsskibene i ugevis uden tilstrækkelig vand, mad og medicinsk behandling, ligesom de risikerer at blive nægtet adgang til asylprocedurer. Denne ad hoc båd-for-båd-tilgang, hvor der i dage og uger forhandles om adgang til en sikker havn, fungerer ikke. Der er et akut behov for at sikre tilstrækkelig eftersøgnings- og redningskapacitet såvel som hurtig adgang til en sikker havn for de mennesker, der er strandet til havs. Derfor har vi i fællesskab med vores partnerorganisationer i Sverige, Norge, Finland, Estland, Letland og Litauen skrevet denne opfordring og sendt den til de relevante ministre og parlamentsmedlemmer. For der er behov for handling nu. Ideelt set bør en reform af Dublin III-forordningen forhandles med henblik på at etablere en permanent omfordelingsordning. En sådan ordning skal sikre en mere retfærdig ansvarsfordeling mellem de europæiske stater og forhindre situationer som den aktuelle humanitære krise på De Ægæiske Øer i Grækenland. […] De nordiske og baltiske lande har kapaciteten og evnerne til at bidrage baseret på kerneværdier som respekt for menneskelig værdighed, retsstatsprincippet og socialt ansvar. Vi, de undertegnede organisationer, der repræsenterer det nordiske og baltiske civilsamfund, støtter derfor den nuværende koalition af stater. Vi opfordrer indtrængende vores regeringer til at handle i en ånd af solidaritet og samarbejde - både med de mennesker, som ankommer til de europæiske kyster for at søge beskyttelse, og med staterne ved EU's sydlige grænse - og til at engagere sig konstruktivt i den foreslåede solidaritetsordning.
Altinget (22.11.2019)

Flugtveje
I avisens leder skriver Information: “Antallet af migranter og flygtninge stiger nu igen; EUs lokumsaftaler med både Tyrkiet og de nordafrikanske lande er vaklende. Det betyder også, at antallet af mænd, kvinder og børn, der omkommer på rejsen, mange i Middelhavet, også stiger. Ubekvemme, elendige forhold i Europa, stadige stramninger, øget grænsekontrol og kyniske aftaler med tredjelande er stadig ikke nok til at holde flygtninge væk fra Europa. Og forsøget på at skabe fælles løsninger har stået bomstille siden 2015, hvor Schengensystemet brød sammen. Det er grunden til, at der nu tales om at erstatte systemet med et nyt. Tyskland ønsker en ordning med en række nye sydeuropæiske centre, drevet af EU, hvor asylbehandlingen skal foregå. Ideen er politisk dødfødt: Asylansøgerne skal behandles i et fælles system, hvilket vil kræve en harmonisering af for eksempel danske og svenske asylregler. Dernæst skal de fordeles i en kvoteordning afhængig af landenes størrelse og økonomiske styrke. Altså en komplet udlicitering af de nationale asylpolitikker, hvilket igen og igen er blevet afvist, ikke kun af Danmark. Som alternativ til den tyske model står derfor, ikke overraskende, Danmarks forslag. Sandhed og konsekvens i asylpolitikken - det er Mette Frederiksens ønske. Systemet er ‘uretfærdigt, inhumant og farligt’, som hun udtrykker det, og kun de mest ressourcestærke klarer turen. De, der ikke får asyl, hvilket er de fleste, kan alt for sjældent sendes tilbage. Asylbehandlingen skal derfor flyttes helt væk - til flygtningelejre i de såkaldte ‘nærområder’, hvor asylbehandlingen skal foregå. I det oprindelige socialdemokratiske forslag kunne Danmark sagtens selv oprette et modtagecenter i for eksempel Nordafrika, og man må have forestillet sig en slags dansk superambassade i Libyen eller Marokko med udsendte medarbejdere fra Udlændingestyrelsen og et velvilligt samarbejde med de lokale myndigheder eller FN, der jo skulle tage sig af alle de afviste asylansøgere. Fantasifuld er det bedste, man kan sige om den idé. Nu foreslår Mette Frederiksen, at asylcentrene skal være drevet af EU. Man flytter kort sagt den tyske idé til Nordafrika.”
Weekendavisen, s. 14 (22.11.2019)

Sikkerhedspolitik

Det er helt absurd at jeg skulle være EU-modstander
Børsen bringer et debatindlæg af Trine Bramsen, forsvarsminister (S), som blandt andet skriver: “Er du for eller imod EU? Så forsimplet bliver debatten om forsvarsforbeholdet desværre ofte opstillet. Når jeg på nuværende tidspunkt ikke ser et presserende behov for en afstemning, er det fordi, jeg har svært ved at finde de gode og stærke argumenter for det. Jeg ser ingen alvorlige hindringer for, at vi fra dansk side kan være med til at løfte vores del af ansvaret for sikkerheden i Europa - eller samarbejde med vores europæiske nabolande. Dermed ikke sagt, at vi ikke kan komme derhen. […] Et styrket Nato-samarbejde vil fortsat være garanten for dansk sikkerhed, men der er for mig ingen tvivl om, at et øget europæisk samarbejde er nødvendigt. Vi skal kunne løfte mere selv i Europa. Det er også baggrunden for, at vi fra dansk side de kommende år styrker vores forsvar substantielt, men europæisk forsvarssamarbejde er mere end EU. Historisk set har vi samarbejdet tæt med europæiske og nordiske allierede og i Nato. Hertil kommer, at vi er med i både EI2-samarbejdet og udrykningsstyrken JEF. Begge er stærke og operative fællesskaber. Danmark stiller op i en sådan grad, at vi ligger helt i top, når det handler om evne og vilje til at deltage i operationer - både sammenlignet med Nato-landene og EU-landene. I debatter får man ofte det indtryk, at Danmark slet ikke kan deltage i EU-samarbejde om forsvarspolitik. Det er ikke tilfældet. Og derfor ville det styrke debatten, at vi begyndte at diskutere indhold med udgangspunkt i fakta. […] Det er helt absurd at blive kaldt EU-modstander og skudt i skoene, at jeg ikke vil samarbejdet ud over Danmarks grænser. Særligt når man tager dansk forsvars internationale engagement i betragtning. Hvis eller når vi skal stemme om afskaffelse af det danske forsvarsforbehold, må det være argumenterne for det sikkerhedspolitiske samarbejde, der skal bære igennem. Dem kan jeg ikke se, som tingene står nu.”
Børsen, s. 2 (22.11.2019)

Økonomi

Danmark og Tyskland sliber sparekniven
Jyllands-Posten skriver i dagens avis, at finansminister Nicolai Wammen (S) torsdag er rejst til Berlin for at mødes med sin tyske kollega, og han har et ganske særligt ærinde. Danmark vil nemlig smede en alliance med Tyskland før de sidste afgørende slag om EU's langtidsbudget. Danmark er talerør for budgetbisserne i den helt åbenlyst vanskelige kamp for at sikre et smalt budget i EU. Tyskland derimod er gået mere stille med dørene. Men EU's største økonomi og suverænt største indbetaler til budgettet har skitseret en holdning, der i store træk er på linje med den danske. Et budget på 1 procent af bnp. Et betydeligt flertal af EU-landene ønsker et budget, der er langt større end 1 procent. Mange lande vil have 1,3 procent. I december skal EU-formandskabet aflevere et oplæg til et budget med tal for de forskellige udgifter til EU-præsidenten.
Jyllands-Posten, s. 15 (22.11.2019)