Skip to main content
Europa-Kommissionens logo
Repræsentation i Danmark
Supplerende information22 September 2017Repræsentationen i Danmark

Fredag den 22. september

EU i dagens aviser

Fredag den 22. september 2017

Dagens EU-tophistorie

EU strammer skattekrav mod digitale giganter
I går udsendte EU-Kommissionen et budskab til EU's medlemslande om, at det kan være nødvendigt, at alle EU-lande enes om fælles regler for beskatning af grænseoverskridende digital virksomhed, for at forhindre én splittelse af EU's indre digitale marked. Det skriver Information. Kommissionen fremhæver, at de nugældende skatteregler er udformet med henblik på den traditionelle økonomi og kan ikke gribe om virksomheder, der i stigende grad bygger på uhåndgribelige aktiver og data. Frankrig står nu i spidsen for at få EU's medlemslande til at finde fodslag om beskatningen frem for at konkurrere om at underbyde hinanden over for de globale giganter og Frankrig foreslår, at man flytter beskatningen over til omsætningen. Frankrig har støtte fra mindst ti andre EU-lande, herunder Tyskland, Spanien og Italien. Danmark var derimod på modstander-holdet. ”Vi støtter, at der kigges mere på beskatning af multinationale selskaber, herunder it-giganter. Vi støtter Kommissionens arbejde med at sørge for, at de får betalt den rigtige skat. Men jeg er skeptisk over for en omsætningsafgift, som helt tydeligt mangler svar på nogle ret basale spørgsmål,” sagde finansminister Kristian Jensen (V) tidligere på ugen til Politiken ifølge Jyllands-Posten. Politiken skriver i sin Leder, at dansk modstand mod skatteforslag er absurd og de mener, at Kristian Jensen er kommet skævt ind i den europæiske debat om beskatning af it-giganter som Google og Facebook. ”Vi kender problemet: Milliarder af kroner – og euro- ruller uden om EU-landenes statskasser, fordi de amerikanske it-selskaber spekulativt placerer deres europæiske aktiviteter i skattely. […] Det ligner en joke, men ikke nok med, at EU's lande er til grin for deres egne penge. Vi er i fuld gang med at rokke ved grundstenen for de europæiske velfærdsstater, fordi it-giganterne udnytter, at de nationale skatteregler ikke tager højde for kredsløbet i den globaliserede verdens digitale økonomi. Velfærden i Europa er på spil. Det kræver fælles handling,” skriver Politiken. Kristian Jensen (V), finansminister, skriver i en debat i Politiken, at det er misvisende, at Politiken beskylder ham og regeringen for at være på linje med skattely-lande i sagen om beskatning af den digitale økonomi. ”Regeringen presser konsekvent på for en ambitiøs EU-tilgang mod skatteundgåelse. De seneste år har vi taget syvmileskridt på området, herunder de facto afskaffet bankhemmeligheden i EU, skabt gennemsigtighed i andre myndigheders skatteafgørelser og lukket huller på selskabsskatteområdet. Vi har de seneste år for eksempel vedtaget skatteundgåelsesdirektiver, der gennemfører globale standarder mod skatteundgåelse på en ensartet måde i EU. Det samme gælder Kommissionens statsstøttesager mod selektive skatteordninger. Regeringen har bakket op hele vejen og lægger sig altid i det ambitiøse spor. Regeringen vil gerne have skatterne ned, fordi det er godt for vækst og velstand. Men en forudsætning for det er at sørge for, at alle betaler den skat, de skal,” skriver Kristian Jensen. Kristeligt Dagblad skriver i sin Leder, at digitale giganter truer demokratiet og at al magtkoncentration er farlig. Kristeligt Dagblad mener, at det er positivt, at EU langt om længe prøver at løse et indlysende problem i den digitale medietidsalder. ”Den danske EU-kommissær Margrethe Vestager kæmper en brav kamp på området, som bør påkalde sig almindelig respekt. Hun prøver at afsløre for eksempel Google i at manipulere søgeresultater, så Googles egne tjenester favoriseres. Hun uddeler milliardstore bøder og modtages ikke som nogen æresgæst, når hun rejser til USA. Men det er ved at forandre sig. Ledende amerikanske politikere er indstillet på, at der må gøres noget for at styre, kontrollere og måske også begrænse de gigantiske spillere,” skriver Kristeligt Dagblad.
Kilder: Information, s. 11; Jyllands-Posten, s. 2; Kristeligt Dagblad, s. 8; Politiken, s. 1, 7
Andre EU-historier: Prioriterede emner

Institutionelle anliggender: Vild uenighed om briternes fremtid
Tidsplanen for Brexit strammer til og efter flere forhandlingsrunder mellem Europa-Kommissionen og den britiske regering om Brexit-betingelserne er der endnu ikke taget nogen beslutning. Børsen skriver, at virksomhederne er efterladt i uvished, da den konservative regering ikke er til megen hjælp for erhvervslivet. Fredag i Firenze skal premierminister Theresa May holde en tale, som måske kan sætte gang i realitetsforhandlingerne, men ifølge Børsen kommer det kun til at ske, hvis May kommer med kontante indrømmelser over for EU, som flere i hendes regering er imod. ”Det handler om størrelsen af den britiske regning for at forlade EU. Selv om May fredag tilbyder de 20 milliarder euro, som anonyme kilder i britisk presse henviser til, er det kun en slags udbetaling. I EU's optik er regningen op til tre-fem gange større,” skriver Børsen. Børsen skriver også, at den britiske lobbygruppe "Economist for Free Trade", der tidligere kaldte sig "Economist for Brex-it", hævder, at briterne kan klare sig økonomisk bedre uden at være hæmmet af regler og regulativer i EU-medlemskabets spændetrøje. De to økonomer Robert Wood og Gilles Moec, ansvarlig for britisk og europæisk økonomi hos Bank of America Merrill Lynch, er ikke i tvivl om, at når briterne er ude af EU, og den ventede overgangsordning med fortsat medlemskab af det indre marked og toldunionen er overstået, så venter der en ny barsk verden. "Toldtariffer er normalt lave, så fordelen ved at fjerne dem, er beskeden. Andre barrierer (blandt andet krav til fælles tekniske standarder, red.) er meget højere, og ved at forlade det indre marked og toldunionen stiller Storbritannien betydelige handelsbarrierer op over for de største oversøiske markeder," skriver de to økonomer ifølge Børsen. Børsen skriver også, at Danmarks eksport til Storbritannien stiger mere markant end til nogle af de øvrige store eksportmarkeder. Allan Sørensen, chefanalytiker i DI, skriver ifølge Børsen, at briterne stadig er medlem af både EU og et indre marked og derfor er den største forandring indtil videre, at der kommer færre danske kroner ind for de britiske pund, der siden Brexit-afstemningen er faldet med 13,4 procent. Billedet af Brexit-Storbritannien er på ingen måde malet færdigt. Den danske logistikvirksomhed Leman trodser de dystre økonomiske prognoser for tiden efter Brexit og har med et nyt opkøb fordoblet sine aktiviteter i Storbritannien. Det skriver Børsen. "Vi ryster ikke på hånden, men ser frem til en vækst i omsætningen i Storbritannien på fem til otte procent. Brexit kan blive en fordel for os, især hvis der bliver tale om toldbehandling ved grænserne til EU. Det er jo arbejde, vi skal betales for," siger administrerende direktør i Leman, Thomas Krøyer. Weekendavisen skriver, at Boris Johnson, udenrigsminister, igen har trukket stolen væk under sin leder, ved i et indlæg i The Telegraph at kræve, at Storbritannien øjeblikkeligt stopper landets bidrag til EU på knap tre milliarder kroner om ugen og i stedet investerer pengene i det offentlige sundhedssystem. Theresa May slår udtalelsen hen med humor, men andre medlemmer af regeringen er rasende og opfordrer hende til at fyre sin udenrigsminister.
Kilder: Børsen, s. 24, 25; Weekendavisen, s. 13

Udenrigspolitik: Trumps tale upassende for FN
Kristian Madsen skriver i en analyse i Politiken, at Præsident Hassan Rouhani spillede fredens apostel i FN, da han gik skarpt i rette med USA's præsident, efter at Donald Trump i sin tale blandt andet truede Nordkorea med total udslettelse og underkendte aftalen om inddæmning af Irans atomprogram. USA's udenrigsminister, Rex Tillerson har erklæret, at iranerne efter USA's opfattelse ikke opfylder »forventningerne« i aftalen. Problemet er, at de andre parter i aftalen - EU, Kina og Rusland - ser Irans forpligtelser som fuldt overholdt. ”Det internationale samfund har ikke råd til at afmontere en aftale, der fungerer og leverer resultater,” sagde EU's udenrigschef, Federica Mogherini. Martin Burcharth skriver i en analyse i Information, at der næppe er tvivl om, at præsidenten i næste måned vil konkludere, at Iran ikke lever op til atomaftalen fra 2015. ”Skridtet er typisk Trump. Formålet er at presse Kina og Rusland til at forbedre aftalen. Risikoen er, at den kollapser,” skriver Martin Burcharth. Berlingske skriver i sin Leder, at den amerikanske præsident Donald Trump tirsdag leverede en stærk tale til FN's generalforsamling. Trump rammer en europæisk og dansk debat om, hvor langt samarbejdet eksempelvis skal i EU. ”Vi kan ikke undvære samarbejdet i de internationale institutioner. Hele vores eksistens og værdibegreber afhænger af stærke institutioner som EU, FN, WTO og lignende. Men vi skal også værne om vores særegenhed, og vi skal træffe vores egne beslutninger ud fra de værdier, vi har som samfund. Samarbejdet skal udgå fra den forudsætning, at man i fællesskab kan nå frem til mål, der underbygger for eksempel de europæiske og de vestlige værdier og fremmer både vækst, frihandel og respekt for menneskerettigheder, ytringsfrihed og demokrati,” skriver Berlingske. MetroXpress skriver, at Kina og USA er på vej med nye sanktioner mod Nordkorea. Ifølge diplomatiske kilder i EU's hovedsæde i Bruxelles har EU også besluttet sig for nye sanktioner mod Nordkorea. ”Vores nye dekret vil afskære de indtægtskilder, som finansierer Nordkoreas forsøg på at fremstille de mest dødelige våben, som menneskeheden kender,” siger Trump i MetroXpress.
Kilder: Politiken, s. 2; Information, s. 13, Berlingske, s. 36; MetroXpress, s. 10

Andre EU-historier

Klima: Langt flere vil dø af ekstremt vejr
Forskere forudser, at især hedebølger som følge af klimaændringer i fremtiden vil kræve flere menneskeliv. Det skriver MetroXpress. I ny forskning fra Europa-Kommissionens forskningsenhed i Italien fremgår det, at klimaændringer allerede i dag er en af de største trusler mod menneskets sundhed og velfærd, og tallet kan blive mangedoblet fremover, så der i 2100 vil være 152.000 dødsfald, der knytter sig til vejrfænomener.
Kilde: MetroXpress, s. 5

Retlige anliggender: Én gang duks...
I fremtiden i Danmark må et skrottet komfur eller køleskab ikke stå ude i fri luft, mens det venter på at blive genanvendt, hvis de står hos en privat skrothandler. Der skal de overdækkes, hvilket er en følge af et nyt EU-direktiv om 'Waste Electrical and Electronic Equipment' også kaldet WEEE-direktivet. Kravet om overdækning fremgår dog ikke af EU-direktivet, men af den bekendtgørelse, som danske miljømyndigheder har udarbejdet på baggrund af direktivet. Det er en anden fortolkning end den, man har valgt i resten af EU, hvilket betyder, at Danmark altså har valgt en anden og strammere fortolkning af et EU-direktiv end resten af EU's lande. ”Det er helt tydeligt for mig, at vi alle sammen skylder en forklaring. Overimplementeringen kommer fra danske politikere, der er meget ivrige, og når de skal forklare det, giver de altid EU skylden. Mange af de tåbeligheder, som mange har beskyldt EU for, er faktisk blevet til på Christiansborg eller i ministerierne. Der er ingen tvivl om, at vi har været blandt duksene i EU,” sagde erhvervs- og vækstminister Troels Lund-Poulsen (V) i Berlingske for noget tid tilbage, ifølge Weekendavisen.
Kilde: Weekendavisen, s. 2

Institutionelle anliggender: Europa har mistet troen på fremtiden
I en kronik i Politiken skriver Iben Thranholm, at mange af Europas nuværende ledere er barnløse, hvilket hun finder symptomatisk for et kontinent, der har mistet håbet og troen på sig selv. Både Angela Merkel, Emmanuel Macron, Theresa May og formanden for EU-Kommissionen, Jean-Claude Juncker, er barnløse. En ny EU-finansieret forskningsrapport med titlen 'No Kids, No Problem! ' viser, hvordan personlige og kulturelle faktorer former holdningerne til frivillig barnløshed i Europa. ”Den politiske debat om masseindvandring, islam og integration bevæger sig i dag på et alt for overfladisk et plan. Grænsekontrol, strammere regler og mere overvågning løser ikke problemet med, at vi har skilt sex og det at få børn ad, og især ikke, at mange har mistet håbet om en fremtid. Først når Europa kommer ud af denne eksistentielle krise og genvinder troen på sig selv, vil vi være i stand til at tage imod fremmede uden at udslette os selv,” skriver Thranholm.
Kilde: Politiken, s. 5-6

Institutionelle anliggender: Den enøjede Merkel-doktrin kan blive EU's død
I en debat i Jyllands-Posten skriver Jesper Jespersen, økonomiprofessor, at det ville klæde Angela Merkel, hvis hun levede op til det ansvar, som følger med at være leder af EU's økonomiske stormagt. Han mener, at den tyske dominans i dag formentlig udgør den største trussel mod EU-samarbejdet. ”Tænk, hvis Merkel efter valget viste, at hun turde påtage sig det europæiske ansvar. At hun vedkendte sig Tysklands dominans og erindrede sig USA's rundhåndede Marshall-hjælp, som også gavnede Tyskland efter krigens afslutning. I dag kunne Tyskland tage et tilsvarende initiativ, der kunne bidrage til at genrejse Syd- og Østeuropa og derigennem bremse tendensen til opløsning af det europæiske fællesskab,” skriver Jespersen. I klummen i Information skriver Christian Egander Skov, at Angela Merkel er en farlig kvinde, da det er hendes medicin, som får populismen til at slå ud. ”Hendes forsøg på at håndtere Trump har svækket det transatlantiske samarbejde yderligere ved at foregøgle europæerne den umulige drøm om, at de kan stå på egne ben. Endelig har hendes forsøg på at håndtere de europæiske institutioners dybe legitimitetskrise været i bedste fald kontraproduktivt. Det er ikke kun ønsket om at tvinge en kvotefordeling af immigranter, der har fremkaldt voldsomme protester fra europæiske befolkninger og regeringer, men en generel kritik af landets position i EU. I dag mener hver anden indbygger i EU, at Tysklands indflydelse er for stor, og de frygter, at yderligere europæisk integration medfører øget tysk dominans og en afnationalisering af Europa. Denne grundlæggende angst har Merkel forstærket, og intet tyder på, at det vil stoppe efter valget. Derfor er også reaktionen mod systemet Merkel først lige begyndt,” skriver Christian Skov.
Kilder: Jyllands-Posten, s. 2, Information, s. 2

Det digitale indre marked: Ekstremistindhold på nettet skal fjernes på en time, mener ledere
Flere store EU-lande presser techgiganter for at fjerne indhold på nettet, der opfordrer til terror og radikalisering og ønsket er, at indholdet fjernes på en time. Det mener Jesper Lund, der er formand for IT-Politisk Forening, dog ikke er muligt. I dag sidder der en gruppe under Europol, Internet Referral Unit, og skimmer nettet for radikaliseret indhold og de sender blandt andet forespørgsler til Facebook om at fjerne et specifikt opslag. Flere tjenester for sociale medier har i dag en aftale med Europa-Kommissionen om at reagere på blandt andet hadefuld tale over for minoritetsgrupper. ”De kommer i praksis til at administrere en voldsom statslig censur på internettet, som går langt ud over at stoppe det, der er direkte ulovligt indhold. For ellers vil det tage for lang tid,” siger Jesper Lund til Berlingske.
Kilde: Berlingske, s. 13

Detaljer

Publikationsdato
22 September 2017
Forfatter
Repræsentationen i Danmark