Gå til hovedindholdet
Repræsentation i Danmark
Supplerende information22. december 2016Repræsentationen i Danmark

Fredag den 23. december

EU i dagens aviser

23. december 2016

Fredagens tophistorie

Indre anliggender: Merkel får kritik efter terrorangreb
Tyske forbundskansler Angela Merkel står i en politisk krise oven på lastvognsattentatet på julemarkedet på Breitscheidplatz i Berlin, skriver Politiken. I sin leder kalder Jyllands-Posten håndteringen af Anis Amri, som formodes at stå bag angrebet i Berlin i mandags, for et lavpunkt i logisk udvikling. I dag udveksler de europæiske myndigheder ikke oplysninger om kriminelle asylansøgere. Dette burde kunne lade sig gøre, mener avisen. Når terrorangrebet i Tyskland bliver kædet sammen med flytningesituationen, kan det få konsekvenser ud over Tysklands grænser, skriver Politiken. Professor Thomas Gammeltoft-Hansen vurderer i avisen, at det bliver stadigt sværere for EU-lande at finde løsninger på flygtningekrisen. Berlingske skriver, at terroranslaget kan bane vej for EU-skepsis i Tyskland
Kilder: Politiken, s. 1 & 5; Jyllands-Posen, s. 18; Berlingske, s. 29

Andre historier: Prioriterede emner

Migration: Spanien har sat en prop i Afrika
Aftaler med en række vestafrikanske lande som Marokko betyder, at Spanien ikke modtager mange flygtninge, skriver Berlingske. En række instanser, inklusive Europa-Kommissionen, har dog kritiseret politiet i både Spanien og Marokko for at være for brutale.
Kilde: Berlingske, s. 20

Andre historier

Administration: Kun høj moral forhindrer snyd
Der blev sat fokus på politikernes lønninger, da europaparlamentariker Rina Ronja Kari i mandags fremlagde alle sine lønsedler for medierne, skriver museumsdirektør Ulla Tofte i et debatindlæg i Berlingske. Denne handling åbnede op for diskussionen om, hvad der udgør en rimelig og retfærdig løn for en politiker. Selv mener Ulla Toft, at høj moral og tillid er det vigtigste. Man kan ikke garantere, at ingen politikere vil snyde, men man kan stemme på politikere, man har tillid til, skriver hun. I Weekenadvisen siger europaparlamentariker fra SF Margrete Auken, at offentliggørelser som Karis skader offentligheden ved at styrke den tiltagende populisme.
Kilder: Berlingske, s. 30; Weekendavisen, s. 2

Arbejdsmarkedspolitik: EU-top lytter til dansk protest mod mindsteløn
Europa-Kommissionsformand Jean-Claude Juncker lancerede i september 20 principper for at skabe en social søjle i EU-samarbejdet, skriver Jyllands-Posten. Blandt de 20 principper var et forslag om en europæisk mindsteløn, men det forslag har ikke fået en varm modtagelse i blandt andet Danmark. Ifølge beskæftigelseskommissær Marianne Thyssen er forslaget nu blødt op, således at lande som Danmark selv afgør, hvordan lønninger fastsættes. Det glæder både Venstre og LO. MEP Morten Løkkegaard (V) og beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) skriver i et debatindlæg i Jyllands-Posten, at EU ikke bør udvikle sig til en social union og dansk løn fortsat bør forhandles mellem arbejdsgivere og lønmodtagere, uden om staten.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 1, Jyllands-Posten, s. 8, Jyllands-Posten, s. 19

Grundlæggende rettigheder: Den polske regering trak en smule i land
Da den nationalkonservative regering i Polen sidste uge forsøgte at indskrænke pressens adgang til landets parlament, affødte det protester blandt befolkningen og oppositionen, skriver Weekendavisen. Regeringen endte med at trække en smule i land efterfølgende. Jaroslaw Kuisz, en polsk chefredaktør, mener, at oppositionen vandt denne omgang. Han tilføjer, at EU-rådsformand Donald Tusk af mange i oppositionen betragtes som en mulig oppositionsleder. Oppositionen mangler nemlig en leder med karisma, siger han. Polens regering afviser EU-Kommissionens anklage om, at retssikkerheden i landet er truet, skriver Børsen. Vicekommissionsformand Frans Timmermans vil ikke afvise muligheden for sanktioner, hvis ikke forholdene bliver bedre. Information skriver også om kommissionens bekymring over udviklingen i Polen.
Kilder: Weekendavisen, s. 13; Børsen, s. 20; Information, s. 14

Institutionelle anliggender: Margrethe Vestager forsvarer globalisering
EU-konkurrencekommissær Margrethe Vestager er en varm fortaler for EU, globalisering og åbne grænser. Weekendavisen spørger i et interview med Margrethe Vestager, om hendes grundfortælling om EU er kæntret de sidste år. Vestager erkender, at der lige nu er en krise med de politiske institutioner. Hun forklarer, at fordelene ved globalisering er globale, og at ulemperne rammer lokalt. Det kræver nationale svar i form af sundhed, efteruddannelse, socialt sikkerhedsnet, siger hun.
Kilde: Weekendavisen, s. 8

Institutionelle anliggender: EU må stadig gætte på, hvor brexit bevæger sig hen
Der hersker fortsat tvivl om, hvornår og hvordan den britiske udmeldingsproces fra EU vil foregå, skriver Jyllands-Posten. Storbritanniens premierminister, Theresa May, har ikke udløst artikel 50 af Lissabon-traktaten, som officielt vil starte processen og de dertilhørende forhandlinger mellem EU og Storbritannien. Udenrigsminister Anders Samuelsen (LA) mener, at brexit er et tydeligt tegn på behovet for reform i EU, skriver Børsen. Labour har efter brexit-afstemningen oplevet vælgerflugt mod Liberaldemokraterne, der stadig kæmper for en ny folkeafstemning om EU, skriver Information.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 12; Børsen, s. 20; Information, s. 10

Institutionelle anliggender: Kan Angela Merkel sikre stabilitet i Europa?
BT har i en debatartikel bedt Søren Espersen, udenrigsordfører for Dansk Folkeparti, og Martin Lidegaard, udenrigsordfører for De Radikale, diskutere, hvorvidt Angela Merkel kan sikre stabilitet i Europa. Søren Espersen mener, at Angela Merkel grundlæggende er en katastrofe for Europa. Han håber, at valget i Tyskland, ligesom briternes brexit, kan få EU til at hænge løsere sammen i fremtiden. Martin Lidegaard mener derimod, at Merkel har styrket EU’s sammenhængskraft i en krisetid.
Kilde: BT, s. 14

Institutionelle anliggender: Den tredje verdenskrig vil komme snigende
Den svenske historiker Wilhelm Agrell mener, at verden muligvis står over for den tredje verdenskrig. Han mener, at EU-ledere bør indse, at drømmene ved Paris-charteret ikke kan indløses, og at EU har været for langsom i sine reaktioner.
Kilde: Weekendavisen, s. 1

Interne anliggender: DF forventer forhandlinger om partistøtte
Europarådet udtrykker sig kritisk over den manglende åbenhed i de danske regler for partistøtte, skriver Jyllands-Posten. Dansk Folkepartis gruppeformand, Peter Skaarup, anbefaler regeringen at indkalde til forhandlinger om en granskning af reglerne.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 4

Klima: Alternativets PSO-konspiration er absurd teater
Forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt (V) kalder i et debatindlæg i Politiken afskaffelsen af PSO-afgiften for historisk. Han mener, at afskaffelsen var med til at sikre midler til den grønne omstilling, flere penge til husholdningerne samt en styrkelse af konkurrenceevnen. Ministeren kritiserer Alternativet for ikke at have forstået PSO-afskaffelsen ordentligt, når de kritiserer Venstres ageren i sagen. Han pointerer, at EU-Kommissionen allerede i 2015 vurderede, at PSO-afgiften diskriminerede udenlandske producenter og derfor var traktatstridig.
Kilde: Politiken, s. 7

Kultur: Tre årtier med europæiske kulturbyer
EU-Kommissionen står bag kulturby-projektet, som i 2015 havde 30 års jubilæum, skriver Jyllands-Posten. Projektet skal fejre den europæiske kultur og øge fælleskabsfølelsen, forklarer EU's kommissær for uddannelse, kultur, ungdom og sport, Tibor Navracsics.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 2

Retlige anliggender: EU-dom underminerer danske logningsregler
Efter nytår vil Justitsministeriet kunne fremsætte deres udkast til et lovforslag om at udvide de danske logningsregler, men den plan bliver nu undermineret af EU-domstole, skriver Information. Den danske logningsbekendtgørelse pålægger teleselskaberne at indsamle data på deres kunder et år tilbage i tiden. Dette mener domstolen er strid med EU-retten, fordi det gøres udifferentieret. Flere eksperter på området mener derfor, at de danske logningsregler vil blive svære at efterleve, efter dommen blev afsagt i onsdags.
Kilde: Information, s. 12

Økonomi: Uenigheder om grækernes gældssituation
Den internationale Valutafond og EU-Kommissionen er uenige om den græske gældssituation, skriver Flemming Larsen, tidligere chef for IMF's europæiske kontorer, i en analyse i Weekendavisen. Grækerne og kommissionen ser gerne, at politiske overvejelser kommer i højsædet. De mener, at IMF dogmatisk insisterer på, at tallene skal hænge sammen. Ifølge Flemming Larsen ville det mest logiske være, at IMF trækker sig og eurozonen overtager hele ansvaret for finansieringen og for at forhandle Grækenlands betingelser. I sidste uge forsvarede EU-økonomikommissær Pierre Moscovici kommissionens rolle og indikerede, at den nemt kunne gøre arbejdet.
Kilde: Weekendavisen, s. 12

Detaljer

Publikationsdato
22. december 2016
Forfatter
Repræsentationen i Danmark