Fredag den 23. juni

EU i dagens aviser

23. juni 2017

Dagens EU-tophistorier

Institutionelle anliggender: Brexit kommer til at koste dyrt
Flere medier skriver om konsekvenserne af Brexit. Information fortæller, at nye tal fra Udenrigsministeriet afslører, at Danmark i værste fald kan tabe 24 milliarder kroner i form af et mindre bruttonationalprodukt, som følge af Brexit. Tallet understreger vigtigheden af at få en handelsaftale mellem EU og Storbritannien, lyder det fra politikere, eksperter og erhvervslivet. ”Det er interessant, at der nu kommer et skøn på, hvad det betyder på den danske bundlinje, samlet set,” siger underdirektør i Dansk Industri (DI), Anders Ladefoged. I et debatindlæg på Altinget skriver Morten Løkkegaard (V), MEP, at Brexit har skabt sammenhold i EU: ”Det resterende EU har vist en imponerende evne til at stå sammen, men prisen for Brexit bliver alligevel høj - for alle,” siger han. Berlingske citerer Peter Praet, cheføkonom i Den Europæiske Centralbank, som mener, at briterne begår en stor fejl ved at forlade EU. I Jyllands-Posten kommenterer miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) sit ministeriums egen analyse af konsekvenserne ved Brexit: ”Analysen viser sort på hvidt, hvor meget der er på spil for Danmark i Brexitforhandlingerne. Selv hvis det lykkes at indgå en frihandelsaftale med Storbritannien, vil eksporten blive forholdsvist hårdt ramt, fordi der opstår en lang række regulatoriske forhindringer,” siger ministeren. Kristeligt Dagblad fortæller, at flere meningsmålinger, deriblandt en undersøgelse fra Europa-Parlamentet, viser større tilslutning og opbakning til EU blandt vælgerne i medlemslandende som følge af Brexit. MetroXpress fortæller, at EU-præsident Donald Tusk fortsat håber på, at briterne bliver i EU-flokken. Også Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, og Tysklands udenrigsminister, Sigmar Gabriel, har sagt, at Storbritannien altid er velkommen til at ombestemme sig.
Kilder: Information, s. 6-7, 8-9, 20; Altinget; Berlingske, s. 4, 21; Jyllands-Posten, s. 6, 7, 14; Kristeligt Dagblad, s. 1, 9; MetroXpress, s. 8, 11

Interne anliggender: Macron vil reformere Europa
Flere medier skriver om det igangværende EU-topmøde og Frankrigs reformønsker og visioner for det europæiske samarbejde. Jyllands-Posten skriver, at Frankrigs præsident Emmanuel Macron reddede Europa fra nationalisterne. Macron er fast besluttet på at styrke EU og det europæiske samarbejde. ”Europa er efter min mening ikke bare en idé. Det er et projekt, en ambition,” lyder det fra Macron. Den franske præsident har ambitioner om at reformere eurozonen og få mere fælles forsvar. Det sidste svarede europæiske ledere torsdag på ved at oprette et permanent, struktureret forsvarssamarbejde omkring fælles militærmissioner. EU's præsident Donald Tusk kaldte det ”en historisk beslutning”. Den danske statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) er bekymret for, hvorvidt Macrons krav om mere beskyttelse af EU-borgere mod globaliseringens konsekvenser vil føre Europa ind på en mere protektionistisk frihandelskurs. Berlingske skriver, at statsminister Lars Løkke Rasmussen (V), Tysklands kansler, Angela Merkel, og formanden for Det Europæiske Råd, Donald Tusk, alle slog en optimistisk tone an ved ankomsten til EU-topmødet. Lars Løkke Rasmussen fremhævede ikke mindst vigtigheden af at have fået en person, der ”tror på værdien af det europæiske samarbejde” som fransk præsident. Polen og Ungarn er ikke ligeså begejstrede for de nye vinde, da Emmanuel Macron taler med store bogstaver om, at alle EU-lande skal leve op til retsstatens principper og fælles lovgivning.
Kilder: Jyllands-Posten, s. 11; Berlingske, s. 15, 22; Børsen, s. 24-25; Information, s. 10-11; Kristeligt Dagblad, s. 11; Politiken, s. 4; Weekendavisen, s. 9

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Sikkerhedspolitik: Mere EU-forsvar i sigte
Politiken skriver om det igangværende EU-topmøde. De europæiske ledere besluttede i går at skabe en milliardfond for udvikling af forsvarsteknologi og fælles indkøb af militært udstyr. Samtidig sætter EU nu gang i et styrket permanent samarbejde om træning og militære operationer for de medlemslande, der vil være med. Brexit har fjernet det britiske forbehold for et styrket EU-forsvar. ”Det er en historisk beslutning, for det vil gøre det muligt at skabe et meget dybere samarbejde om fælles forsvar. Alle de lande, der ønsker det, er inviteret med,” sagde EU-præsident Donald Tusk. Danmarks statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) understreger, at danske soldater som følge af de danske forbehold ikke vil kunne deltage i operationer som del af EU's nye forstærkede samarbejde. I et debatindlæg i Berlingske skriver Uffe Ellemann-Jensen, at Danmark hurtigst muligt skal se at komme med i det øgede EU-samarbejde. ”Det giver god mening at styrke det europæiske bidrag til Europas forsvar, og det vil være naturligt at benytte de strukturer i EU, som gør det muligt at inddrage lande, som ikke er medlemmer af NATO, især Sverige og Finland. Skal man tro meningsmålingerne, har der længe været et solidt flertal i befolkningen for at afskaffe det forældede forsvarsforbehold. Hvad dælen nøler vi efter?” skriver han.
Kilder: Politiken, s. 4; Altinget; Berlingske, s. 32-33; Børsen, s. 24

Andre EU-historier

Arbejdsmarkedspolitik: Timelønnen stiger i EU
Berlingske skriver, at arbejdsomkostningerne i Danmark ifølge de seneste tal fra Danmarks Statistik steg med 1,7 procent i første kvartal. Dermed ligger stigningen i timelønnen i Danmark over udviklingen i EU´s 28 medlemslande. Her steg omkostningerne med 1,6 procent i første kvartal, mens de steg med 1,3 procent i eurozonen. ”Med en stigning på 13,9 procent fra første kvartal 2016 til første kvartal i år havde Rumænien den klart højeste årlige vækst i arbejdsomkostningerne efterfulgt af Ungarn, hvor arbejdsomkostningerne steg med 10,6 procent i samme periode,” skriver Danmarks Statistik.
Kilde: Berlingske, s. 17

Administration: Meld og Feld-sagen fortsætter
BT skriver, at Rikke Karlsson, MEP, nu reagerer på DR-dokumentaren 'DF og de skjulte bilag'. Hun retter en alvorlig anklage mod sin tidligere partifælle Morten Messerschmidt (DF) for at lække fortrolige mails til Nordisk Film og TV, der producerede programmet for DR. Hun mener, at Morten Messerschmidt udsatte hende for identitetstyveri ved at indsætte hende i bestyrelsen for partialliancen Meld og den tilhørende fond Feld uden hendes viden og samtykke. EU’s anti-svindel enhed Olaf har i et års tid undersøgt en mistanke om, at Morten Messerschmidt malkede EU's pengekasse for 2,5 millioner kroner ved at få Meld og Feld til at støtte DFs kampagneaktiviteter og sommergruppemøder i Danmark. Sagen er fortsat under udredning.
Kilde: BT, s. 4; Information, s. 23

Interne anliggender: Løkke langer ud efter Rumænien

Ekstrabladet fortæller, at statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) ovenpå Højesterets afvisning af udvisning af kriminelle rumænere nu retter kritik mod de dårlige forhold i rumænske fængsler direkte til den rumænske præsident, Klaus Iohannis. ”Det kan ikke være rimeligt, at vi har rumænske kriminelle siddende i Danmark, som vi ikke kan sende hjem til et andet EU-land,” siger han. Højesteret har i sin principielle afgørelse af, at rumænerne ikke kan sendes hjem til afsoning, lænet sig op ad en dom fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol afsagt i efteråret.
Kilde: Ekstrabladet, s. 10

Arbejdsmarkedspolitik: Der mangler faglært arbejdskraft
Information giver spalteplads til et debatindlæg af Steen Hoeck Klausen, branchechef Arbejdsgiverne. ”Morten Bødskov (S) vil nu arbejde for, at uddannelsessystemet i højere grad afspejler arbejdsmarkedets efterspørgsel. Han vil oprette en dansk arbejdsformidling i EU-lande med fokus på at få højt kvalificeret arbejdskraft til brancher med meget lav ledighed. Endelig vil han bringe jobcentrene tættere på virksomhederne. Det er udmærkede forslag, som alle kan få betydning, hvis det bliver gjort rigtigt,” skriver han.
Kilde: Information, s. 16

Arbejdsmarkedspolitik: Dansk Industri er ikke udpræget glade for EU´s Vejpakke
Altinget fortæller, at EU-Kommissionen med sin såkaldte vejpakke forsøger at ramme en svær balance mellem hensynet til det indre marked og ønsket om at modvirke social dumping. Fagbevægelsen er begejstret for tiltaget, mens erhvervslivet med Dansk Industri (DI) og Business Europe i spidsen er mere tilbageholdent. "Det er godt, at der er kommet et udspil, som vi kan begynde at forholde os til og diskutere. Men vi har en reel bekymring for, om Kommissionen har ramt den rette balance," siger Michael Svane, branchedirektør for DI Transport.
Kilde: Altinget

Interne anliggender: Opgør med de danske EU-forbehold
I et debatindlæg på Altinget skriver Morten Helveg Petersen (RV), medlem af Europa-Parlamentet, at Danmark er mere udfordret af EU-forbeholdene, som placerer os uden for indflydelse på en række vigtige områder, end vi er udfordret af den øgede migration. Han mener, at den overordnede udfordring i forhold til EU's fremtid bliver at sikre, at Danmark ikke kobles af samarbejdet og de beslutninger, som har væsentlig indflydelse på danske borgere og virksomheders vilkår. ”Et EU i flere hastigheder er dermed blevet et mere sandsynligt scenarie. Danmark risikerer derfor at blive udfordret af, at vi står uden for flere af de konkrete områder, hvor samarbejdet styrkes,” erkender regeringen da også i sin nye udenrigspolitiske strategi.
Kilde: Altinget

Institutionelle anliggender: Alle vil have de britiske agenturer
Altinget beretter om stor interesse for at få fingrene i de EU-agenturer, som briterne indtil nu har besiddet. En firetrinsraket kommer til at afgøre, om Danmark får lov til at huse EU's Lægemiddelagentur (EMA), når det sammen med Den Europæiske Bankmyndighed (EBA) skal have et nyt hjem efter Brexit. Regeringen har sat alle sejl til for at lokke EMA's 900 ansatte og 36.000 årlige besøgende til København. Men konkurrencen er hård. Omkring 20 lande har vist interesse for at overtage agenturet, når det skal flytte fra London med udgangen af marts 2019, mens seks lande ønsker sig EBA eller begge institutioner.
Kilde: Altinget