Fredag den 23. oktober

Tophistorier

EU vil give konkurrenter adgang til YouTubes videoer og Facebooks opslag
Det er ikke muligt i retten at sætte en stopper for techgiganternes magtmisbrug. EU-Kommissionen og parlamentet erkender, at der i stedet er brug for ny og vidtgående lovgivning. Det skriver Politiken. Konkurrencekommissær Margrethe Vestager har udskrevet i alt 60 milliarder i bøder til Google og stillet en række krav til ændringer af forretningsmetoderne, men det har ikke hjulpet. Google er kun blevet større og sætter sig fortsat på flere markeder. Det er en af årsagerne til, at Vestager, der også er næstformand med ansvar for digitalisering, arbejder på en omfattende lovpakke, der skal etablere helt nye spilleregler for digitale tjenester og markeder. Lovgivningen vil betyde, at store platforme bliver tvunget til at opføre sig rimeligt. Et af forslagene er, at techgiganterne skal gøre deres platforme tilgængelige for konkurrenterne. Altinget skriver, at det forventes, at EU-Kommissionens kommende pakke for digitale tjenester bliver fremsat i december.
Weekendavisen skriver om hollænderen Marietje Schaake, forhenværende medlem af Europa-Parlamentet, der er flyttet ind i hjertet af Silicon Valley for at lave nye regler for internettet. Hun blev sidste år udnævnt til leder af Stanfords center for cyberpolitik og gjort til fellow ved universitetets Institute for Human-Centered Artificial Intelligence. Schaake fortæller, at hun kunne føle, at hun var den eneste, der talte om regulering af tech-industrien, da hun først kom til Silicon Valley. "Jeg blev ikke taget særlig seriøst. Men det ændrer sig hurtigt lige nu, fordi den mest fundamentale skade på demokratiet netop sker i USA og pludselig er blevet meget synlig. Jeg håber, at vi er ved at få en dybere forståelse af skaderne, og at vi derefter kan begynde at udbedre dem, blandt andet ved hjælp af en strammere regulering," siger hun. De seneste år er kritikken af Silicon Valleys teknologivirksomheder nærmest blevet politisk mainstream i både Europa og USA. I denne uge meddelte USA's justitsministerium, at man ville indlede et søgsmål mod Google for brud på landets konkurrenceregler, en kritik, som Margrethe Vestager har gentaget i EU-Kommissionen.

I et debatindlæg i Altinget skriver Nick Clegg, vicedirektør for globale forhold, Facebook, blandt andet: "Det har længe været visionen hos europæiske lovgivere at gøre EU til et centrum for digital innovation, der kan konkurrere med både Silicon Valley og Kina. Med tæt på en halv milliard mennesker på tværs af nogle af verdens mest avancerede økonomier er der ikke nogen oplagt grund til, at Europa burde halte bagefter resten af verden. EU-Kommissionen er i gang med at udforme de første udkast til en stribe af ny lovgivning, inklusive den større pakke kendt som Digital Services Act, der dækker alt fra misinformation til app-stores. Europa har længe været frontløber, når det kommer til regulering af internettet - bedst demonstreret ved GDPR - og meget af det, Europa gør, bliver brugt som inspiration andre steder. Det er altså uhyre vigtigt, at EU rammer rigtigt med den kommende lovgivning - ikke kun for Europa, men for fremtiden af internettet bredt set, især i takt med at rivaliseringen mellem USA og Kina forstærkes. [...] Laver EU love, der tilsikrer, at internettet fortsat kan være åbent og globalt, eller bygger det barrierer, der alene har hensynet til Unionen for øje? Det er forståeligt, hvis man føler sig fristet af sidstnævnte, især når andre lande spiller med deres digitale muskler. Men Europas konkurrenceevne er afhængig af globale markeder og uhindret handel på det indre marked. [...] Der er for nylig blevet sat spørgsmålstegn ved den frie bevægelighed af data mellem EU og tredjelande, hvilket potentielt kan forhindre europæere i fortsat at have adgang til hverdagsting som onlineshopping, videomøder og sociale medier. Et skift mod digital protektionisme vil være selvdestruktivt. [...] Selvom jeg i dag arbejder i Silicon Valley, er jeg stadig en stolt europæer. Jeg har arbejdet både i EU-Kommissionen og som medlem af Europa-Parlamentet. Jeg ville elske at se den næste Google eller Alibaba opstå i Europa. Men det kommer ikke til at ske ved et tilfælde. Europæiske lovgivere er nødt til at sikre maksimal gevinst af de fordele, Europa har - talent i verdensklasse, et stort indre marked, universiteter i bedste klasse - og samtidig få gjort noget ved de klare mangler - manglen på dybe og likvide kapitalmarkeder og et ujævnt engagement i iværksætteri og innovation. Beslutningstagerne i EU skal først og fremmest skabe et ægte grænseløst marked på tværs af Europa."
Politiken, s. 12; Weekendavisen, s. 8; Altinget (23.10.2020)

Prioritede historier

Svetlana Tikhanovskaja nægter at give op: Vi vil ikke bare tilgive og glemme
Flere aviser skriver om den hviderussiske oppositionsleder, Svetlana Tikhanovskaja, der på vegne af Hvideruslands opposition er blevet hædret med EU-Parlamentets frihedspris, Sakharov-prisen. Prisen der uddeles en gang om året følges af 50.000 euro. Tikhanovskaja, som har søgt eksil i Litauen, har fungeret som frontfigur for modstanden mod Hvideruslands præsident, Aleksandr Lukasjenko, også kaldet Europas sidste diktator. Hun mener ikke, at hun kan tage æren, men peger i stedet på det hviderussiske folk som vinder af prisen. Tikhanovskaja har desuden også modtaget Politikens Frihedspris, der går til helt ekstraordinære mennesker eller organisationer, som med rank ryg og under risikofyldte omstændigheder forsvarer frihedsrettigheder, og som kræver demokrati frem for diktatur samt insisterer på ytringsfrihed og retssikkerhed frem for censur og undertrykkelse. Det skriver Politiken. Flere aviser skriver, at Svetlana Tikhanovskaja har stillet regimet et ultimatum med deadline på søndag. Her lyder kravet, at Lukasjenko skal træde tilbage, politiske fanger skal frigives og volden skal stoppe. Hvis ikke kravet bliver imødekommet, vil det udløse en stor generalstrejke i et Hviderusland, der allerede er økonomisk i knæ på grund af coronapandemien og mere end to måneders massive demonstrationer. Kristeligt Dagblad bringer et interview med Tikhanovskaja, der fortsat er fuld af kampgejst, men hun tvivler på, at Lukasjenko vil bøje sig lige foreløbig. Tikhanovskaja siger blandt andet: "Vi protesterer for at få afholdt nye frie valg, og nye valg vil betyde sejr til enhver ny præsidentkandidat. Vi står parat til at bygge vores fremtid sammen med en hvilken som helst præsident, der vil forbedre vores land økonomisk og er modstander af diktaturet. [...] Hvis vi taler om den kommende weekend, så tror jeg ikke, at Lukasjenko vil træde tilbage. Han er for moralsk svag til at acceptere, at hviderusserne har vundet over ham. Men en dag vil han træde tilbage, når han ser, at demonstrationerne ikke løber ud i sandet. Rusland er holdt op med at støtte ham offentligt og afventer situationen. Hvis ingen griber ind i vores politik, interne anliggender og økonomiske situation, så vil regimet snart falde. Måske ikke denne weekend, men i den nærmeste fremtid." Politiken skriver, at Svetlana Tikhanovskaja fredag mødes med udenrigsminister Jeppe Kofod og statsminister Mette Frederiksen for at diskutere situationen i hendes hjemland.
Børsen, s. 26; Jyllands-Posten, s. 26; Politiken, s. 5 (23.10.2020)

Det digitale indre marked

Cecilia Bonefeld-Dahl: Politikerne skal lave en plan for digitale investeringer
Altinget bringer en kommentar af generaldirektør i Digitaleurope Cecilia Bonefeld-Dahl. Hun skriver blandt andet: "Digitale teknologier har vist sig uundværlige under covid-19-krisen. [...] Det betyder også, at masser af borgere og virksomheder har taget et kolossalt digitalt spring fremad de seneste måneder. Nu, hvor vi skal til at tage fat på genopretningen, er det helt essentielt, at vi holder momentum og sikrer os, at ingen bliver ladt tilbage. I Bruxelles har man lyttet til budskabet. I forbindelse med covid-19-genopretningspakken erklærede først kommissionsformand Ursula von der Leyen og siden medlemslandenes stats- og regeringschefer sig enige i, at 20 procent af den nye 750 milliarder euro store plan skulle bruges på den digitale branche. Det er præcis, hvad Digitaleurope har råbt op om siden juni måned. [...] Det er en fantastisk hensigtserklæring fra EU's lederes side for at sikre, at post-covid-økonomien er innovativ, konkurrencedygtig, grøn og robust. [... ] Danmark og Europa kunne gå hen og komme mere innovativt, digitalt og inkluderende ud af covid-19-krisen, end vi gik ind i den. Hvis altså vi rammer plet med de her investeringer."
Altinget (23.10.2020)

Institutionelle anliggender

Danske velfærdsydelser er danskernes
Jyllands-Posten bringer en kommentar af Søren Gade, medlem af Europa-Parlamentet (V) og blogger. Han skriver blandt andet: "Gennem årene er antallet af EU-borgere, der modtager sociale ydelser og gratis uddannelse i Danmark, steget markant. Det hænger tæt sammen med, at EU-samarbejdet i tidens løb har bevæget sig længere mod føderalisternes drøm om at blive en social union. Det betyder, at EU-borgere efter kort tids ophold i Danmark kan få fuld adgang til danske velfærdsydelser. [...] Jeg mener ikke, at EU skal være en social union, hvor vi deler danske velfærdsydelser ud til højre og venstre. [...] Vi skal passe på vores system, som holder hånden under svage og lavtlønnede i vores land – de første, der bliver ramt, hvis systemet bryder sammen. Derfor skal vi stoppe bevægelsen mod et EU som en social union, hvor danske velfærdsydelser fordeles på tværs af medlemslandene. Hvis vores velfærdssamfund skal bestå, skal vi stoppe med at se blindt til, når EU-borgere uhæmmet tager for sig af retterne. Danske velfærdsydelser, betalt af danske skatteborgere, er ikke universelle for alle. De tilhører danskerne."
Jyllands-Posten, s. 26 (23.10.2020)

Efter deadline
Forhandlingerne om en frihandelsaftale oven på Brexit er blevet genoptaget efter en periode med bitre beskyldninger mellem EU og Storbritannien, skriver Weekendavisen. Ifølge premierminister Boris Johnsons ønsker de europæiske ledere tydeligvis ikke at give Storbritannien den samme slags frihandelsaftale, som de har givet et land som Canada, fordi "de ønsker fortsat kontrol over Storbritanniens lovgivning og fiskeripolitik". Han meddelte, at Storbritannien nu vil forberede sig på et hårdt Brexit, når Brexit-overgangsperioden slutter til nytår. Men onsdag meddelte parterne, at de ender tilbage til forhandlingsbordet. Det skete, efter EU-Kommissionens chefforhandler, Michel Barnier, gav efter for en række britiske krav og erkendte, at begge parter skal gå på kompromis, hvis det skal lykkes at blive enige om en frihandelsaftale. Weekendavisen skriver, at der er flere opmuntrende tegn på, at en aftale kan lade sig gøre. Parterne har indikeret, at de faktisk er tæt på en aftale på de fleste områder, undtagen på de to mest betændte: fisk og reglerne for lige konkurrencevilkår. Derudover er presset på Boris Johnson for en no deal fra hardlinerne i hans eget konservative parti forstummet på det seneste, efter at det står klart, at Storbritannien ikke agter at lægge sig tæt op ad EUs regler, sådan som Theresa May ønskede. "Vi forlader EU med udgangen af året på den måde, som jeg ønskede mig, men nu synes jeg, at det ville være en god idé at blive enige om nogle ting," siger en af disse hardlinere, Steve Baker, der stod i spidsen for den magtfulde konservative European Research Group - en gruppe af hårde brexiterer i parlamentet, der modarbejdede May-regeringen under forhandlingerne om skilsmisseaftalen med EU. Tidligere har de hårde brexiterer ellers ikke frygtet at forlade EU uden en aftale, men Baker understreger, at han ikke desto mindre "vil foretrække en dyb, bred aftale baseret på venskab, frihandel og sikkerhedssamarbejde, som er passende for civiliserede venner og naboer". "Hvis vi skal sikre en aftale, må Boris Johnson og folkene omkring ham acceptere, at EU har behov for robuste garantier i forhold til statsstøtte. Det er ikke det samme som at acceptere at følge EU-Kommissionens statsstøtteregler," siger Steve Baker.
Weekendavisen, s. 13 (23.10.2020)

Klima

Vi troede lige, EU havde forandret sig
I Informations leder kan man blandt andet læse: "Efter mere end to års forhandlinger blev EU's 27 landbrugsministre i denne uge enige om et reformforslag til en ny landbrugsstøtte. Fredag aften stemmer Europa-Parlamentet så om deres bud på en reform. Forhandlingerne er ikke endeligt afsluttet, men nu kender vi rammerne for reformen - og det ser katastrofalt skuffende ud: Det er en reform uden incitamenter til at producerer mindre kød. [...] Hvor grønne EU-lande får frihed til at stille højere krav, men uden mulighed for at tvinge sorte lande til at gøre mere. [...] Og mest absurd: uden et simpelt reduktionsmål for landbrugets CO2-udledning. Det er en landbrugsreform fra den gamle verden. Udarbejdet af Juncker-Kommissionen i 2017 og forhandlet videre i de sorteste afkroge af europæisk storpolitik: Europa-Parlamentets landbrugsudvalg og rådet for de europæiske landbrugsministre. Efter alt at dømme vil reformen gøre landbruget lidt grønnere end i dag. Det bruger mange parlamentarikere som figenblad til at stemme for aftalen fredag: lidt har også ret. Ellers skal vi jo starte helt forfra. Men vi har ikke brug for 'lidt grønnere'. [...] En tiendedel af EU's CO2-udledning kommer fra landbrug, det er ikke faldet i et årti - og så medregner vi ikke engang al den sydamerikanske soja, vores svin spiser. "Vi er nødt til at handle hurtigere og mere målrettet," som Europa-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, selv sagde i sin store tale i september. Nu er EU-lederne ved at løbe fra deres egne løfter. Vi troede, at EU havde ændret sig. Vi fik sidste år et klimavalg, og vi har set parlamentet stemme for højere reduktionsmål. [...] Det er ikke grønt lederskab, det er ikke "at vise vejen", som Ursula von der Leyen har lovet at gøre. Det er det modsatte. Det er en skandale."
Information, s. 2 (23.10.2020)

Konkurrence

Et epokegørende søgsmål
Information skriver blandt andet i sin leder: "Republikanere og demokrater er enige om, at techgiganternes magt truer vores økonomier og den frie deling af information. Det blev der sat en tyk streg under, da det amerikanske justitsministerium og 11 amerikanske delstater tirsdag rettede et søgsmål mod Google for at have brudt den amerikanske antimonopollovgivning. [...] Det er afgørende, at der bliver skabt ny lovgivning, og at den eksisterende lovgivning bliver tilpasset for at kunne regulere tech-monopolerne. [...] Selv om den nuværende lovgivning er utilstrækkelig og gør det vanskeligt for alvor at stække techgiganterne, er den kommende retssag et stort skridt i den rigtige retning. Desuden forbereder EU lige nu en ny omfattende lovpakke med nye reguleringer. Det nye politiske fokus kan bane vejen for en lovgivning, der i langt højere grad gør det muligt at regulere techmonopolerne."
Information, s. 16 (23.10.2020)

Migration

Dansk Flygtningehjælp melder om voldsomme overgreb ved EU's ydre grænse
Dansk Flygtningehjælp har på under en uge indhentet beretninger fra omkring 75 mennesker om en stribe grove tilfælde af vold mod flygtninge og migranter angiveligt udført af kroatiske betjente ved landets - og EU's - grænse til Bosnien. Det skriver Altinget. "De vidnesbyrd, som DRC Dansk Flygtningehjælps kolleger i Bosnien har indsamlet, er forfærdelige at høre og se på. Det er mere end 75 personer af forskellige nationaliteter alene på en enkelt uge, som alle uafhængigt af hinanden har rapporteret om umenneskelig behandling, voldsomme overfald og slag og endda seksuelt misbrug. Det er desværre ikke første gang, og de ansvarlige politikere er nødt til at handle for at stoppe den systematiske anvendelse af vold, som foregår ved grænsen mellem Bosnien-Hercegovina og Kroatien," skriver generalsekretær i Dansk Flygtningehjælp Charlotte Slente i en mail til Altinget. I rapporten som først blev omtalt i The Guardian, er der voldsomme billeder af forslåede og mishandlede mennesker, flere med brækkede lemmer. EU's asylkommissær, svenske Ylva Johansson, har modtaget rapporten og lover at tage sagen op. "Jeg tager disse meldinger meget alvorligt. Jeg planlægger en grundig diskussion med de kroatiske myndigheder om disse og andre rapporter om overtrædelser af grundlæggende rettigheder," skriver hun på Twitter.
Altinget (23.10.2020)

Retlige anliggender

Domstolsstyrelsen: Vi må værne om retsstaten og vores unikke domstole
I et debatindlæg på Altinget skriver Merethe Eckhardt, udviklingsdirektør, Domstolsstyrelsen, blandt andet: "I anledning af Europarådets officielle dag for Ret og Retfærdighed den 25. oktober vil jeg gerne slå et slag for retssamfundet og retsstatsprincipperne. [...] Vi har i de seneste år set, at nogle lande har svært ved at opretholde disse principper i praksis. EU-Kommissionen udgav i starten af oktober sin første Rule of Law-rapport, som sætter fokus på retsstatsgarantier. Polen og Ungarn får den hårdeste kritik i rapporten, men der udtales også bekymring om korruption og retsvæsenets uafhængighed i Bulgarien, Kroatien, Tjekkiet, Malta, Rumænien og Slovakiet. Det kalder på handling i de enkelte lande, men også på et styrket internationalt samarbejde, hvor vi holder hinanden oppe på, at vi vil værne om retsstatsgarantierne. [...] Vi har et rigtigt godt retssystem i Danmark, og det skal vi være glade for. Når vi sammenligner os med vores naboer i Europarådet og EU, så ligger vi ifølge flere undersøgelser helt i top. [...] Men vi har stadig plads til forbedring på to områder, nemlig ligestilling i de overordnede retter og digitalisering."
Altinget (23.10.2020)

Lande fortsætter med at sælge gyldne EU-pas
EU-Kommissionen mener, at statsborgerskaber til salg undergraver EU's værdier og åbner nu retssag mod Cypern og Malta. Det skriver Jyllands-Posten. Tv-stationen Al Jazeera afslørede tidligere på måneden hvordan politikere i Cypern garanterede rådgivere for en fiktiv kinesisk forretningsmand, at han kunne købe et pas på Cypern, selv om han var tidligere straffet. På Cypern er et pas betinget af en investering på 2 millioner euro. Weekendavisen skriver, at landet har tjent over syv milliarder euro på denne praksis siden 2013. "At give statsborgerskab som modydelse for investeringer eller anden form for betaling til folk, der ikke har en ægte tilknytning til medlemsstaten, underminerer hele essensen af, hvad et statsborgerskab er," hedder det i en erklæring fra Kommissionen. Landene står ikke alene med muligheder for globale pengemænd, også andre EU-lande som Frankrig, Østrig, Portugal og Grækenland har såkaldte gyldne visa, hvor de rette investeringer er en genvej til opholdstilladelser.
Jyllands-Posten, s. 17; Weekendavisen, s. 12 (23.10.2020)

Sundhed

"Fuldstændig vildt": Europa går amok i masker
En ny opgørelse fra Europa-Kommissionens statistiske kontor, Eurostat, viser, at i årets første seks måneder blev der i EU-landene importeret mundbind til en samlet værdi af 104 milliarder kroner. Det skriver Berlingske. Ifølge opgørelsen kom stort set hele EU-importen af ansigtsmasker i årets første halvdel.
Berlingske, s. 8 (23.10.2020)

Alt går den forkerte vej i Tyskland: "Situationen er meget alvorlig"
I Tyskland har man registreret 4.000 flere covid-19 smittede end på den værste dag i foråret. Berlingske skriver, at danskere og de fleste andre i EU har vænnet sig til, at en tysk forbundskansler i realiteten bestemmer det meste - og i hvert fald mere end alle andre i Europa, men kansler Angela Merkel virkelig pludselig ikke så altovervældende magtfuld. Merkel kan ikke gøre så meget ved udviklingen i hendes eget land, da ansvaret for coronainitiativer ligger hos delstatsregeringernes selvstyre. Hun kan nu se frem til det næste EU-topmøde, hvor hun som Europas mest magtfulde politiker kan svinge taktstokken og få sin vilje igennem.Politiken skriver ligeledes om coronasituationen i Tyskland og i resten af Europa, hvor smitten stiger og flere begynder at dø. Regeringerne i Europa indfører forskellige tiltag, der skal knække smittekurven uden at gå så vidt som i foråret. Nogle frygter, at coronatrætte europæere ikke længere vil efterleve restriktionerne. For nylig advarede Angela Merkel mod en mulig katastrofe og opfordrede tyskerne til så vidt muligt at blive hjemme. Den anden coronabølge i Europa har i væsentlig grad været båret af unge mennesker, hvor den gør mindre skade, men eksperter er bekymrede for, at den er på vej over i gruppen af ældre. I en opdatering skriver det fælleseuropæiske sundhedsagentur, ECDC, at der i 13 ud af 18 lande er rapporteret høje niveauer eller vedvarende stigninger af smitte blandt folk over 65 år. "I flere af de andre europæiske lande har man set det samme mønster, som vi har oplevet herhjemme - nemlig at smitten i en periode har været særligt udbredt hos yngre mennesker, og at den herefter også har spredt sig til de ældre mennesker. Især i Storbritannien oplever de, hvordan smitten i øjeblikket har spredt sig til de ældre mennesker, og derfor er deres hospitalsvæsen i øjeblikket under hårdt pres," udtaler virolog Allan Randrup Thomsen, der er professor ved Københavns Universitet.
Berlingske, s. 12-18; Politiken, s. 4 (23.10.2020)

Vaccineræsets dark horse
I Rusland håber man på at kunne imponere verden med en coronavaccine, skriver Weekendavisen. Professor Søren Riis Paludan fra Institut for Biomedicin, Aarhus Universitet, konstaterer, at der er ét problem. "Russerne fortæller verden, at de har en vaccine, men i virkeligheden er de stadigvæk i gang med at arbejde på den," siger han. Han fortæller, at danskerne har mere tillid til en vestligproduceret vaccine end til en russisk- eller en kinesiskproduceret vaccine, og at Danmark gennem EU allerede har købt doser af en vaccine, som Oxford University er ved at udvikle i samarbejde med medicinalselskabet AstraZeneca.
Weekendavisen, s. 3 (23.10.2020)

Udenrigspolitik

Kampen i Thailand
Politiken skriver blandt andet i sin leder: "Bag den glitrende facade er Thailand i de senere år blevet styret med jernhånd af et brutalt militærdiktatur. Regimet tog magten fra de demokratisk valgte ledere i 2014 og har siden da primært blot kæmpet for at bevare magten med alle midler. Hertil kommer en uhyre enerådig konge, der bor i Tyskland, men fastholder en enorm indflydelse i Thailand, og som får milliarder af kroner fra statsbudgettet hvert år. [...] I de seneste måneder har der været massive protester og demonstrationer over hele landet, og i de sidste par uger er kravet om reform og demokrati taget yderligere til i styrke. Onsdag aften gav titusindvis af demonstranter i Bangkok et ultimatum til Thailands premierminister, Prayuth Chan-ocha: Gå af i løbet af tre dage. [...] Det er en beundringsværdig kamp, en modig kamp og en kamp, som både Danmark og EU i den grad burde støtte meget mere op. Den danske udenrigsminister, Jeppe Kofod, har højstemt annonceret en mere værdibaseret udenrigspolitik. Her er en oplagt anledning til at demonstrere det i praksis. Tag bladet fra munden, og læg pres på den thailandske regering. Danmark og EU burde true regimet med sanktioner, ganske som det er sket, når det gælder Hviderusland. For vel er Thailand meget længere væk, men kampen er den samme."
Politiken, s. 1 (23.10.2020)

Kommentator: Præsidentpaladset i Ankara undgår Kofods opmærksomhed
I et debatindlæg i Altinget skriver Robert Ellis, Tyrkiet-kommentator og medlem af advisory board i Vocal Europe i Bruxelles, blandt andet: "Det er på tide, at Danmarks udenrigsminister Jeppe Kofod (S) vågner op og opdager, at der findes en verden uden for hans firkantede briller. 1. oktober gik Kofods meningsfælle, Erik Boel, i rette med mig på grund af min kritiske indstilling over for Erdogans Tyrkiet. [...] Boel gentager det samme mantra fra dengang, at Danmark og EU har en grundlæggende sikkerhedspolitisk, økonomisk, menneskelig og kulturel interesse i et stabilt, vestvendt Tyrkiet. Men det er endnu ikke gået op for Boel, at Tyrkiet har ændret sig i mellemtiden, og landet er langt fra at være stabilt og vestvendt. Tværtimod er Tyrkiet på randen af økonomisk kollaps, og under Erdogans efterhånden diktatoriske styre har landet kastet sig ud i udsigtsløse og omkostningskrævende militære eventyr i Syrien, Libyen, Irak og Azerbaijan. [... ] EU's udenrigsministre er blevet enige om at sætte Hvideruslands præsident på en sanktionsliste, og i den anledning udtalte Jeppe Kofod, at "jeg er rigtig glad for, at vi i dag er enige om at sætte Lukasjenko på sanktionslisten. Han hører ikke til i et præsidentpalads. Han hører til på en sanktionsliste". Men ikke et ord om indehaveren af det funklende nye palads i Ankara, som behændigt er undgået Kofods opmærksomhed. I forholdet til regimet i Tyrkiet står EU's troværdighed på spil. På EU's topmøde i begyndelsen af måneden blev der enighed om at indføre sanktioner mod 40 embedsmænd, men ikke Lukasjenko. [...] Tysklands kansler, Angela Merkel, er af oplagte grunde en fortaler for "dialog" med Tyrkiet, og Tyrkiet spiller med. Af frygt for en konfrontation har EU tilbudt en udvidet toldunion, at droppe visumkrav og flere penge til syriske flygtninge, men Tyrkiet fortsætter ufortrødent med sin ekspansionspolitik. I juli kom det tæt på et sammenstød mellem Grækenland og Tyrkiet omkring den lille ø Kastellorizo ud for den tyrkiske sydkyst. Inden EU's topmøde trak Tyrkiet sit forskningsfartøj og ledsagende krigsskibe tilbage, men nu styrer fartøjet igen mod Kastellorizo med slukket transponder. Græske krigsskibe står klar til at tage imod, og Grækenland har opfordret EU til at støtte. Derimod har Tyrkiets præsident, Erdogan, i et videoopkald til kansler Merkel opfordret EU til ikke at ofre dens overordnede interesser til fordel for nogle få medlemslandes mindre interesser. Det er et oplagt forsøg på at gentage Erdogans del-og-hersk-politik, som er lykkedes for ham i andre sammenhænge. Derfor vil det være interessant at se, hvorvidt Danmark spiller med på den galej, og om Kofod og Boel fortsat melder sig i koret af Erdogans villige håndlangere."
Altinget (23.10.2020)

Konflikten i Nagorno-Karabakh bliver stadig mere beskidt
Amnesty International beskylder både Armenien og Aserbajdsjan for at angribe civilbefolkningen og overtræde humanitære love, skriver Kristeligt Dagblad. I slutningen af september brød der kampe ud og siden har der to gange været erklæret våbenhvile. Begge parter har brudt dem, og flere end 1000 civile og soldater meldes dræbt. Ifølge informationer indsamlet af menneskerettighedsorganisationens kriseeksperter er der "høj sandsynlighed for, at både Aserbajdsjan og Armenien bruger ballistiske missiler og unøjagtigt artilleri” i krigen omkring den kristne armenske løsrivelseseksklave Nagorno-Karabakh, og på den baggrund mener Amnesty International, at begge lande ”højest sandsynligt overtræder de internationale humanitære love." I konflikten spiller de regionale interesser en central rolle. Tyrkiet og Iran støtter henholdsvis Aserbajdsjan og Armenien, og både Rusland og USA har gode forhold til begge lande og forsøger at få parterne til at indstille kampene. Begge lande fører samtaler med EU og Nato, og deres udenrigsministre rejser i dag til Washington for at forsøge sig med en tredje våbenhvile.
Kristeligt Dagblad, s. 7 (23.10.2020)

Økonomi

Halvdelen af Europas små virksomheder kan forsvinde
En ny prognose fra Citigroup viser, at den anden coronabølge har udskudt den økonomiske genrejsning med mindst et halvt år. Det skriver Jyllands-Posten. "Vi forventer nu, at bruttonationalproduktet (bnp) i euroland vil være tilbage på niveauet før coronakrisen i 3. kvartal 2022, hvilket er et halvt år senere, end vi antog for bare en måned siden. Denne vurdering bygger på en forventning om fortsat finanspolitisk støtte, samt at Den Europæiske Centralbank (ECB) inden nytår meddeler, at den udvider og forlænger sit opkøbsprogram," skriver det økonomiske team i Citigroup anført af global cheføkonom Catherine L. Mann. Det forventes at hver femte SMV i Frankrig og Italien må indgive konkursbegæring inden for de kommende seks måneder, hvilket ifølge den globale konsulent- og rådgivningskoncern McKinsey & Company er ildevarslende, da de små og mellemstore virksomheder i Europa "står for mere end to-tredjedele af beskæftigelsen og mere end halvdelen af værditilvæksten".
Jyllands-Posten, s. 16-17 (23.10.2020)