Gå til hovedindholdet
Repræsentation i Danmark
Supplerende information24. april 2020Repræsentationen i Danmark

Fredag den 24. april

Tophistorier

EU-chefer leder efter førstehjælpskassen
Flere af dagens aviser skriver om den økonomiske nedtur som følge af coronakrisen samt EU's hjælpepakke til medlemslandene. I Jyllands-Posten kan man læse, at EU's 27 ledere torsdag igen mødtes for at diskutere veje ud af krisen. Før mødet sagde Tysklands kansler Angela Merkel, at der er brug for mere tid til at diskutere, hvordan en økonomisk hjælpeplan bedst kan skrues sammen. Ursula von der Leyen, chef for EU-Kommissionen, skal i de kommende uger analysere, hvor dyb krisen er fra land til land, og derefter komme med konkrete forslag til, hvad der er brug for. Efter det fire timer lange møde sagde den danske statsminister Mette Frederiksen (S), at diskussionen endnu ikke er slut, men at der er behov for solidaritet med lande som Spanien og Italien. Hun mener, at det kan gøres uden at stifte mere gæld. "Jeg mener ikke, at fælles gældshæftelse er en farbar vej. Det er ikke det samme som ikke at være solidarisk," sagde hun. EU-lederne godkendte på mødet en foreløbig aftale mellem EU's finansministre i påsken, som skal frigøre penge til de hårdest ramte lande i Sydeuropa. Planen til 4.000 milliarder kroner indeholder blandt andet en ordning for lønkompensation, hvor EU stiller garantier for lån. Det er dog kun en lille del af, hvad er nødvendigt. EU-Kommissionen har beregnet, at det totale beløb til genopretning kan nå op på 15.000 milliarder kroner. Også B.T. skriver, at hjælpepakken til 4.000 milliarder kroner torsdag blev godkendt på EU-topmødet og at den skal være klar til den 1. juni.

Børsen skriver, at topmødet mellem EU-landenes ledere torsdag udmøntede sig i pæne plusser på aktiemarkedet. Det paneuropæiske Stoxx 600-index sluttede dagen med en gevinst på 1 procent anført af energisektoren, der havde gavn af en tilrettet oliepris. Dagens Information skriver, at den seneste vurdering fra Den Europæiske Centralbank (ECB) viser, at det er meget dyrt at bremse de negative økonomiske konsekvenser ved coronavirussen. Bruttonationalproduktet kan skrumpe med 15 procent i år. Det var budskabet fra Christine Lagarde, formand for ECB, efter mødet mellem EU's stats- og regeringschefer torsdag. ”Den recession, vi er trådt ind i, er uden fortilfælde og vi har set det hurtigste kursfald på aktiemarkederne nogensinde,” skriver Børsen. Det voldsomme scenarie efter coronakrisen har kaldt på en hurtig politisk reaktion. Det mener Jeppe Juul Borre, cheføkonom i Arbejdernes Landsbank, at vi har fået. "Ofte ser man med finanspolitiske tiltag, at de sker lidt på en bagkant, fordi man først skal opleve og anerkende, at der er en lavkonjunktur, før man gør noget. Her er der øremærket for noget, der minder om 300 milliarder kroner, hvis vi tæller udlån og garantier med - dvs. mere end 10 procent af bnp. Det er en ganske anselig størrelse, men det allervigtigste er den hastighed, man har haft på," siger han. Han mener, at pengepolitikken, hvor et af værktøjerne er renterne, fungerer godt, når den går hånd i hånd med finanspolitikken, hvor der bliver skruet på alle knapper i øjeblikket. Man kunne frygte, at Den Europæiske Centralbank (ECB) havde udspillet sine muligheder ved at sætte renten helt ned. "Der er mere krudt at skyde med, men det er klart, at det er begrænset, fordi man har været i gang i så lang tid, men vi har set, at ECB er kommet med et helt nyt opkøbsprogram, som skal stimulere, at det bliver nemmere at låne penge og sikre et mere finansielt flydende system," siger han.

I Weekendavisen kan man læse, at den franske præsident Emanuel Macron har brugt COVID-19-pandemiens europæiske klimaks til at foreslå et fælleseuropæisk budget. Ifølger præsidenten er der, udover de massive hjælpepakker, behov for et fælles EU-budget på omkring 400 milliarder euro. Det udtalte han i et interview med Financial Times. Hvis ikke det sker risikerer unionen at falde sammen som politisk projekt, mener han. Det er ikke første gang, Macron har luftet tankerne om et fælles EU-budget. Forslaget har tidligere mødt modstand fra især Tyskland. I Politiken kan man i dag læse, at Danmark siger nej til fælles gæld og et øget EU-budget. Det var meldingen fra Danmarks statsminister Mette Frederiksen (S) efter torsdagens EU-topmøde. "Der er ingen tvivl om, at der skal generes midler til brug for de lande, der er hårdest ramt. Men at sætte lighedstegn mellem det og fælles gældshæftelse er en forkert præmis. Faren er alt andet lige, at man flytter noget ansvar for den nationale finanspolitik fra det enkelte land til nogle andre," siger hun. Hun hæfter sig ved, at der på mødet var opbakning til hjælpepakker, som EU har gjort klar til den akutte krisestyring. Altinget skriver yderligere, at Ursula von der Leyen, formand for EU-Kommissionen i forbindelse med mødet udtalte: "Som I nok kan forestille jer, er der forskellige meninger om tilskud og lån, og hvilket forhold der skal være mellem dem. Så der vil helt sikkert være en sund balance mellem tilskud og lån." EU-lederne har pålagt EU-Kommissionen, at forslaget om genopretningsfonden skal bindes sammen med et justeret udspil til EU's syvårige budget, som medlemslandene stadig mangler at forhandle på plads.
Jyllands-Posten, s. 12; B.T., s 11; Børsen, s. 30, 36-39; Information, s. 5; Weekendavisen, s. 8; Politiken, s. 7; Altinget (24.04.2020)

Prioritede historier

Dan Jørgensen: Ligesom corona handler klimakrisen også om liv og død
Flere af dagens aviser skriver om de mulige negative konsekvenser, coronakrisen kan få på klimaet. I et interview med klimaminister Dan Jørgensen (S) i Information, kan man læse, at ministeren for tiden fører an i et grønt felttog, der vil presse klimaambitioner ind i genopretningsplaner verden over. Han er fredag vært for et virtuelt topmøde, hvor regeringer og ledere fra internationale organisationer, virksomheder og fagforbund er samlet for at drøfte vigtigheden af grøn genstart i lyset af coronakrisen. Deltagerne tæller blandt andre EU-Kommissionens næstformand, Frans Timmermans og FN's vicegeneralsekretær, Amina Mohammed. "Det er helt utrolig vigtigt, at verden ikke går en forkert vej, i takt med at der skal laves genopretningspakker overalt i verden. En forkert vej vil være at investere i gammel teknologi og gamle energi- og infrastrukturløsninger. [...] Vi presser på for, at EU's Green Deal ikke bliver lagt på is, men er katalysator i en genstart efter corona. I stedet for at se det som noget, der kan skade vækst, skal vi have tænkt det ind i en ny stimuluspolitik i Europa. Forhåbentlig kan de forhandlinger, der kommer de næste måneder ende med at blive understøttende for den grønne omstilling i stedet for det modsatte," siger Dan Jørgensen.

Weekendavisen skriver, at coronakrisen har givet verden et tiltrængt åndehul. De mange aflyste fly og lukkede fabrikker har gjort, at forureningen midlertidigt er blevet mindre. Men der vil stadig være klimakrise efter corona, og mange håber på, at coronakrisen vil være anledning til at finde på nye løsninger og strategier for klimaet. Sune Klinge, forsker i europæisk og dansk forfatningsret ved Københavns Universitet, har et bud på, hvor vi kan begynde: der skal indsættes en grøn bestemmelse i grundloven. "Grundlovens fornemmeste funktion er at udgøre et værn mod statens indgreb. Jo mere der står i grundloven, jo mere binder man fremtidens politikere. Det er oplagt at forpligte staten til grønne løsninger ved at indskrive retten til at leve i et sundt og bæredygtigt klima,” siger han og fortsætter: "I dansk retstradition elsker vi noget på papiret. Vi kan ikke lide, at det eneste sikre retskildefundament er et par EU-afgørelser. Lugter det bare lidt af at være en politisk vurdering, holder Højesteret sig langt væk. Vi køber ikke argumentet om, at EU gælder over grundloven. Grundloven er det ypperste. Og vi har altså muligheden for at skræddersy en regel, der specifikt understøtter danske klimaudfordringer."

Jyllands-Posten bringer et debatindlæg af Julian Lo Curlo, Danmarks ungdomsdelegat til FN for klima og miljø, og Monika Skadborg, forperson for Ungeklimarådet. De skriver blandt andet: "FN's klimatopmøde, Cop26, er udskudt til 2021 grundet coronavirus. Det samme gælder FN's biodiversitetstopmøde, som skulle have fundet sted i efteråret. Det er kun to af de mange møder og forhandlinger, som skulle have været med til at definere, hvordan vi handler på den nuværende klimaog biodiversitetskrise, men som nu er rykket. [...] Når de globale klima- og biodiversitetsforhandlinger genstarter, skal vi vise vejen til ambitiøse og forpligtende aftaler. Danmark skal både i EU og FN presse på for, at regeringer rundtom i verden tager globale aftaler seriøst. Vi skal udvikle solidariske aftaler, som støtter de lande, som bliver mest påvirket af klima- og biodiversitetskrisen, og vi skal støtte deres muligheder for at implementere bæredygtige tiltag. [...] At tænke nu på klima- og biodiversitetskrisen handler om at arbejde for en verden, som er mere bæredygtig og mindre sårbar over for kriser. Vi kan stadig undgå, at millioner af mennesker bliver ramt af de sundhedsskadelige, økonomiske og sikkerhedspolitiske effekter af klima- og biodiversitetskrisen, men kun hvis vi handler nu."

Signe Munk, folketingsmedlem for SF, blogger og sygeplejerskestuderende, skriver i et debatindlæg i Jyllands-Posten, blandt andet: "Olieprisen har kortvarigt været negativ. Det er helt vildt og selvfølgelig et øjebliksbillede, men det viser samtidig, hvor stor økonomisk usikkerhed der kan være forbundet med olieboringer. [...] Mens vi tidligere har betragtet den danske olie- og gasproduktion som et utvivlsomt økonomisk bidrag til dansk økonomi, så er billedet for fremtiden meget mere usikkert. Samtidig ser vi ind i en politisk virkelighed, hvor de fleste lande i verden arbejder for højere og højere klimamål. I 2050 vil EU være klimaneutral. Det betyder heldigvis en lavere efterspørgsel på olie, og derfor bliver det også en dårligere og dårligere forretning at udvinde."
Information, s. 6-7; Weekendavisen, s. 12-13; Jyllands-Posten, s. 21, 22 (24.04.2020)

Finansielle anliggender

Comeback til Euro på stimulusrygter
Børsen skriver, at euroen blev styrket, da rygterne om, at EU er parat til at smide redningskranse for op mod 2000 milliarder euro ud i økonomierne. Valutamarkederne havde på forhånd ikke regnet med, at EU var enige om at udstede fælles europæiske coronaobligationer, som Italien er tilhænger af, så landet kan finansiere nye stimulipakker. "For markedet handler det om, hvorvidt Italien kan klare sig selv. Står vi lige pludselig med en ny italiensk gældskrise om 12-18 måneder? Alle er nervøse for Italien," siger valutastrateg i Nordea, Niels Christensen.
Børsen, s. 32 (24.04.2020)

Handel

Brexit og fisk
I Weekendavisen kan man læse, at det er ved at gå galt i forhandlingerne mellem Storbritannien og EU, da briterne undlod at sende deres forslag til det fremtidige fiskerisamarbejde forud for forhandlingerne. Briternes manglende udspil truer nu med at sætte en stopper for forhandlingerne, inden de for alvor er kommet i gang. EU har krævet en aftale på plads inden juli for at fortsætte forhandlingerne om en frihandelsaftale. De mistænker briterne for at holde deres udspil tilbage i et forsøg på at styrke et af deres stærkeste kort i forhandlingerne. De påpeger dog, at briterne sælger 70 procent af deres fisk til EU-landene og derfor har brug for en god aftale om markedsadgang.
Weekendavisen, s. 8 (24.04.2020)

Kofod om eksporttab på 193 milliarder: Sej og lang vej tilbage
Børsen skriver, at tal fra Det Økonomiske Råd viser, at Danmark står over for et eksporttab på mellem 134 og 193 milliarder kroner. Det svarer i runde tal til, at hele den samlede eksport til USA forsvinder. Svaret fra udenrigsminister Jeppe Kofod (S), der også er Danmarks handelsminister, er foreløbigt, hvad han kalder en “massiv” fordobling af midlerne til eksportfremme over to år til 225 millioner kroner. Ud fra devisen om at man aldrig skal spilde en god krise, peger udenrigsministeren på, at EU-Kommissionen har udstukket tre pejlemærker, hvor Danmark står stærkt: grønne løsninger, digitalisering og opbygning af mere modstandsdygtige samfund. Jeppe Kofod lægger gentagne gange vægt på betydningen af, at EU's indre marked “igen skal fungere fuldt ud, fordi der er fare for protektionisme,” samt at EU bruger sin vægt til at sikre “fri og fair handel. Børsen skriver desuden, at EU-kommissær Margrethe Vestager i et interview med Financial Times i sidste uge sagde, at EU vil acceptere, at stater skyder kapital ind i virksomheder for at sikre sig mod overtagelser fra kinesiske virksomheder. Finansordfører fra Venstre, Troels Lund Poulsen, mener, at det er vigtigt, at Danmark er klar til at hjælpe eksporterhvervene. "Hvis man definerer kritisk infrastruktur smalt, så er der vel tale om lufthavne, energiselskaber og den slags, men der findes jo også virksomheder, som har opbygget så stor en styrkeposition internationalt, at det vil have meget store konsekvenser for os, hvis de bukker under i den her krise," siger han.
Børsen, s. 18-19 (24.04.2020)

Institutionelle anliggender

Der må ikke gå virus i vores demokratiske institutioner
Halime Oguz, folketingsmedlem for SF, skriver i en klumme i Berlingske blandt andet: "Hele Europa ligger underdrejet på grund af coronaepidemien, og mange lande har indført midlertidige nødlove. I Ungarn bliver epidemien desværre brugt som skalkeskjul for en række udemokratiske tiltag. Premierminister Viktor Orbán og hans parti, som sidder på mere end to tredjedele af pladserne i parlamentet, har vedtaget at køre med nødlove helt uden slutdato, selvom det er i strid med landets forfatning. [...] Problemet er ikke nyt, men coronakrisen virker som fremkaldervæske. Gennem flere år har premierminister Orbán systematisk ledt Ungarn i den gale retning. [...] Vi bliver nødt til, langt mere ambitiøst, at stå vagt om de grundlæggende rettigheder og principper for retsstaten og de værdier, vi i EU er sammen om. Den danske regering må derfor gå forrest i EU og samle opbakning til reelle økonomiske sanktioner mod styret. Hvis EU ikke sætter foden ned nu og sanktionerer Orbán, vil det snart undergrave de værdier og principper, vi er fælles om i EU."
Berlingske, s. 26 (24.04.2020)

Ender Europa uden for indflydelse i en ny verdensorden?
I Kristeligt Dagblad kan man læse en nyhedsanalyse skrevet af journalist Jens Worning. Analysen drejer sig om den demokratiske udfordring, som coronakrisen kan få for Europa. Han skriver blandt andet: "Europæisk accept af tysk lederskab kan være vejen til, at pandemien ikke udvikler sig til krig. Coronakrisen er kun lige begyndt og er en demokratisk udfordring, som ikke er set magen siden Anden Verdenskrig. Det var budskabet fra Angela Merkel, da EU's statsog regeringschefer i går eftermiddag tog fat på deres fjerde coronatopmøde via video. [...] Coronakrisen er ikke nogen krig, men pandemien har krigslignende konsekvenser: Alle verdens største økonomier er på vej ud i en dramatisk recession samtidigt. [...] Merkel forlanger følgeskab særligt fra Frankrig, Italien og Spanien, men det forudsætter, at Europa sætter sig udover den nord-syd-konflikt, som prægede finanskrisen efter 2008, og også har domineret i de seneste uger. Efter Napoleon handlede europæisk politik om at holde Frankrig nede. Efter Anden Verdenskrig handlede det om at holde USA inde, Rusland ude og Tyskland nede. En fredelig post-coronaverden uden krig kræver, at Tyskland tager - og får - europæisk lederskab og derigennem holder USA og Kina fast på reformerede internationale institutioner og dæmmer op for Ruslands patologiske forsøg på international destabilisering."
Kristeligt Dagblad, s. 7 (24.04.2020)

Europa åbner langsomt: Sådan ser landenes nedlukning ud lige nu
Altinget bringer en oversigt over, hvordan det ser ud i forskellige EU-lande i forhold til en genåbning. Mediet skriver blandt andet, at borgere i Frankrig, Spanien, Grækenland og Storbritannien er underlagt udgangsforbud, og Tjekkiets præsident meddelte søndag, at landets ind- og udrejseforbud sandsynligvis vil gælde i et helt år. De lande, der indtil videre i større eller mindre grad har lempet coronarestriktioner, er: Danmark, Norge, Belgien, Tjekkiet, Østrig, Tyskland, Polen og Slovenien. I Danmark har regeringen besluttet at lade udvalgte erhverv genoptage arbejdet, og børn er vendt tilbage til daginstitutioner og folkeskolens mindste klasser. Vores naboer i Tyskland åbnede 20. april for en række mindre erhverv, og i Norge kan nordmændene atter opholde sig i hytter uden for deres bopælskommuner.
Altinget (24.04.2020)

Interne anliggender

Italiens regering kæmper hjemme og ude samtidig
Politiken skriver, at Italien, med en statsgæld på 137 procent af bnp, er ekstra sårbare overfor en økonomisk krise, som kræver milliarder i statsstøtte. Premierminister Guiseppe Conte mener, at EU svigtede Italien i sundhedskrisens begyndelse, og at det nu er tid til at melde sig på banen for at hjælpe under den økonomiske krise. Guiseppe Conte skal som alle de øvrige regeringschefer balancere mellem EU- og indenrigspolitik, men sidstnævnte er i Contes tilfælde uhyre kompliceret. Opbakningen til EU er styrtdykket blandt italienerne under coronakrisen. En meningsmåling fra analyseinstituttet Termometro Politico, fra den 9. april, viser, at næsten 40 procent af italienerne ville stemme deres land ud af EU og eurozonen, hvis der var afstemning nu.
Politiken, s. 7 (24.04.2020)

Skal vi ud af EU? Thulesen sagde nej - Espersen siger ja
Politiken skriver i dag, at næstformand i Dansk Folkeparti (DF) Søren Espersen, er træt af myter og fake news om, at Dansk Folkeparti ikke vil have Danmark ud af EU. Samtidigt erkender han, at partiet selv kan have et medansvar. I en youtubevideo forleden sagde Espersen: "Det er det, man kalder fake news, hvor det bliver sagt, at Dansk Folkeparti vil blive i EU. Og der er jeg nødt til at sige det meget, meget klart: Dansk Folkeparti mener, at Danmark skal ud af EU." Det lød dog anderledes, da formand for DF Kristian Thulesen Dahl sidste år blev spurgt af Kåre Quist. På spørgsmålet om Danmark skal ud af EU, svarede han nej. Foreholdt dette siger Søren Espersen: "Nej, mærkelig nok forstår jeg det ikke. Jeg ved præcist, hvad det er for en udsendelse, du henviser til, nemlig dengang han var med hos Kåre Quist, hvor han fik spørgsmålet: "Skal Danmark ud af EU?" og svarede: "Nej". Og ved du hvad, det kunne jeg også have gjort, for der er jo altid en forklaring, som følger med. " På Altinget kan man også læse en artikel om den youtubevideo, der er omdrejningspunktet i sagen om, hvorvidt Dansk Folkeparti mener, at Danmark skal træde ud af EU eller ej. I et interview med Altinget udtaler han: "Det kan også være, det hele ramler sammen om ørerne på dem dernede. Det kan være, at Italien og Grækenland vælger at udtræde af euroen, fordi den har været en møllesten om deres hals og gjort deres økonomier elendige. Og i øjeblikket kan man jo ikke på nogen måde få en fornuftig forklaring på, hvad EU vil. Så EU kan godt smuldre først, og hvis det sker, skal vi ikke være de sidste, der sidder i asken og råber, at vi bliver. Selvfølgelig skal vi væk så. Der kan være mange scenarier, og EU er nu i min optik ved at smuldre."
Politiken, s. 12, Altinget (24.04.2020)

Klima

Affaldsforening: Klimapartnerskabet viser ikke vejen til reel genanvendelse
Mikkel Brandrup, direktør i Dansk Affaldsforening, skriver i et debatindlæg på Altinget blandt andet: "Klimapartnerskabet for cirkulær økonomi, vand og affald opsætter en målsætning om 90 procent reel genanvendelse i 2030. Det er en meget ambitiøs målsætning, men vejen dertil bliver desværre ikke anvist. [...] Alle lande i EU sorterer mere og mere affald til et marked, der ikke efterspørger, og hvor der ikke er tilgængelige genanvendelsesløsninger. Selv veletablerede markeder for pap og papir har store udfordringer. Det er helt centrale spørgsmål at behandle i forhold til at realisere klimapartnerskabets vision, men heller ikke her er der løsninger at læse sig til. [...] Den centrale anbefaling handler om producentansvar på emballage som "omdrejningspunkt for nye måder at arbejde med affald på i Danmark". Dette til trods for, at emballageaffald blot udgør cirka otte procent af den samlede affaldsmængde i Danmark, og at erfaringerne med producentansvar både herhjemme og i resten af EU generelt er tvivlsomme."
Altinget (24.04.2020)

Replik: Selvfølgelig er der penge i affald - det er godt for den cirkulære økonomi
På Altinget kan man i dag læse et debatindlæg af Lisbet Hagelund, chefkonsulent i Dansk Erhverv. Hun skriver blandt andet: "Bo Asmus Kjeldgaard og Ib Larsen langer hårdt ud efter det kommende producentansvar for emballage. Pointen i deres kronik er, at det bliver så problematisk at gennemføre, at det er en dårlig løsning. Men, Bo Asmus Kjeldgaard og Ib Larsen, det er slet ikke et valg. I kigger bagud i en forandringstid. EU har lanceret nye regler for emballager, fordi der er brug for fremskridt. De systemer, som vi har i dag, præsterer langt under de mål, som vi skal nå i 2025 og 2030. Derfor er det yderst relevant, at EU sætter et incitamentssystem op. Et system, der ikke bare tager fat i at håndtere emballageaffaldet bedre, men tager fat i, at emballagerne skal produceres anderledes. [...] Bo Asmus Kjeldgaard og Ib Larsen har alene taget affaldshåndteringsbrillerne på, men EU har også taget produktionsbrillerne på. Med producentansvaret er der endelig skabt en model, hvor en virksomheds miljøperformances og økonomi kædes nøje sammen. [...] Vi skal forholde os til virkeligheden og udnytte den ramme, som EU giver os. Den giver os et paradigmeskifte. Rammen er kompleks, men stadig målrettet - og ambitionsniveauet er højt. Dertil kommer, at EU vil revidere emballagedirektivet for at sætte endnu højere krav til miljøkvaliteten. Danmark gør kun sig selv en tjeneste ved at komme tidligt og meget ambitiøst afsted. Hele Europa skal omstille sig, og Danmark ønsker grøn vækst, så her er en styrkeposition for de hurtigste lande. Det er et must, at alle miljøforbedrer deres samfund."
Altinget (24.04.2020)

Landbrug

Nye EU-tiltag for coronaramte landmænd
Altinget skriver, at landbruget har vist sig modstandsdygtigt under coronakrisen, men der er stadig sektorer i fødevaresektoren, der er hårdt ramt. EU-Kommissionen har nu lagt en pakke frem, der blandt andet vil gøre det muligt at give privat oplagringsstøtte inden for mejeri- og kødsektoren. Kommissionen vil indføre fleksibilitet i gennemførelsen af ordninger for markedsstøtte for vin, frugt og grøntsager, olivenolie, biavl og EU's skoleordninger for mælk, frugt og grøntsager. Tidligere har EU-Kommissionen også givet øget fleksibilitet i brugen af midler fra flere europæiske strukturelle investeringsfonde. Blandt andet åbner EU-Kommissionen op for, at landmænd og andre støttemodtagere under den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) kan få lån eller garantier til dækning af driftsomkostninger på op til 1,49 millioner kroner "på gunstige vilkår".
Altinget (24.04.2020)

Udenrigspolitik

Kinesisk talkrig
I Informations leder kan man i dag blandt andet læse: "Antallet af kinesere smittet med COVID-19 kan være mange gange højere, end det kinesiske regime hidtil har indrømmet.Det viser et nyt videnskabeligt studie, som dermed spiller direkte ind i en stadig større og politiseret strid om Kinas smittetal - og vil bære brænde til en voksende skepsis over Beijings håndtering af epidemien. [...] I dag har Kina nu registreret lidt over 80.000 smittede og under 5.000 døde, hvilket ifølge eksperter og regeringsledere i flere nationer er mistænksomt få. [...] Beijing insisterer imidlertid på, at man ikke fifler med tallene. Adskillige andre lande - også i Europa - har store mørketal og har også hen ad vejen justeret smitte- og dødstal, når der er kommet andre opgørelsesmetoder, bedre tests og nye informationer på banen. [...] USA har været aggressiv i sin kritik af Kina. Men også i det ellers mere tilbageholdende Europa udviser man nu betydelig utilfredshed. [... ] Uroen over Beijings coronahåndtering accelererer en generel europæisk voksende mistillid til det kinesiske styre, men selv om det er aldeles fornuftigt at være på vagt over for Kinas voksende politiske og økonomiske indflydelse, må det heller ikke kamme over."
Information, s. 2 (24.04.2020)

Vesten er blevet alt for afhængig af Kina
André Ken Jakobsson, postdoc ved Center for Militære Studier, Institut for Statskundskab, Københavns Universitet, skriver i en kronik i Politiken blandt andet: "Alt for længe har vi sovet i timen og ladet Kina overtage den strategiske infrastruktur. Det skader os nu i coronakrisen – men det store test venter forude i form af 5G-netværket. [...] Kinas globale coronakrise er en konsekvens af partiets kyniske undertrykkelse af værdifuld viden, og resultatet er en pandemisk tillidskrise til Kina. Den må virke som en endelig øjenåbner for vestlige eliter i takt med, at coronavirussen afdækker forsynings- og værdikæders kritiske afhængigheder af kommuniststyret. [...] Striden fortsætter i fuld fart i skyggen af udbruddet, hvor hovedslaget omhandler valget af 5G-leverandør til udrulning af næste generations trådløse netværk. Valget står centralt i kampen om den kommende verdensorden, for når stater træffer kommercielle valg om netværksinfrastruktur, træffer de samtidig valg om strategiske afhængigheder af Kina og relationen til Amerika. [...] Teknologimisrøgtningen har fanget Europa i stormagtsrivaliseringens digitale knibtangsmanøvre. Amerikansk pres for at fravælge Huawei, amerikanske techgiganters til tider tvivlsomme næringsværdi for demokratiske samfund koblet med Kinas fremadstormende markedsandele og digitale autoritarisme har skabt et stærkt europæisk ønske om selv at mestre og eje fremtidens nøgleteknologier. Det har manifesteret sig i drømmen om digital suverænitet hos både Frankrigs Macron og Tysklands Merkel, men mest bemærkelsesværdigt hos EU-kommissionspræsident Ursula von der Leyen, der har sat danske Margrethe Vestager på opgaven. Coronakrisens kollaps af markedet har kun forøget nødvendigheden af at undgå frasalg og fjendtlige opkøb af europæisk viden og kunnen."
Politiken, s. 5-6 (24.04.2020)

Økonomi

Coronakrisens tabere og vindere
Weekendavisen bringer et indlæg skrevet af diverse professorer, vismænd og direktører, der alle har det tilfælles, at de er økonomer - heriblandt Martin Ågerup, direktør i Tænketanken Cepos, Carl Johan Dalgaard, professor i økonomi ved Aarhus Universitet og Michael Svarrer, professor i økonomi på Aarhus Universitet og senior fellow hos Kraka. De skriver alle under den fælles overskrift "Coronakrisens vindere og tabere" blandt andet: "Arbejdsløsheden er eksploderet i USA. Kina har for første gang siden 70erne noteret minusvækst. I Sydeuropa hober gælden sig op, og Nordeuropa vil ikke hæfte for den. [...] Men presset for at genintroducere kravene vil være forstærket af, at det jo nærmest ville være absurd, hvis EUs makroøkonomiske spilleregler i netop en kriseperiode sættes ud af kraft i en længere periode. Dette afspejler dog først og fremmest, at EUs økonomiske hjemmestrikkede spilleregler er absurde, hvorfor de grundlæggende burde ændres. Hvis coronaen giver dødsstødet til Vækst- og Stabilitetspagten, er der ikke grund til sorg, som det er tilfældet for dens øvrige følgevirkninger. EUs økonomiske spilleregler har bidraget til kløften mellem nord og syd, hvorfor de, der ønsker et fremgangsrigt EU med høj beskæftigelse og gode sociale forhold, burde hilse dette mulige dødsstød velkommen. Det kan ligefrem være forudsætningen for at bevare EU. [...] Til trods for disse enorme velstandstab vil der for et land som Danmark være tale om små skvulp set i det historiske perspektiv. Dansk økonomi vil også efter corona være en økonomisk duks. Den modstandsdygtighed, der gavner os nu, er afkastet af vores stærke økonomiske og institutionelle grundform. Men modstandsdygtigheden har haft en pris. Vi har tæret på klodens ressourcer og overforbrugt på klimakontoen. Det vil ændre sig fremadrettet. Billeder af klart vand i Venedigs kanaler, ren luft over Wuhan og delfiner i de italienske havne vil styrke opbakningen til en mere ambitiøs klimaindsats. Det har indtil videre været alt for billigt at udlede drivhusgasser for virksomheder og forbrugere. Der vil være øget opbakning til klimainvesteringer og til at afgiftspålægge forurenende adfærd hos forbrugere og virksomheder."
Weekendavisen, s. 10 (24.04.2020)

EU-virksomheders humør helt i bund: ”Skræmmende” og ”dyster”
Nye tal viser, at stemningen hos euroområdets virksomheder har ramt et historisk lavpunkt. Økonomer betegner tallene som "forfærdelig læsning" for dansk økonomi. Det skriver Berlingske. "Vi må med de her tal konstatere, at virkeligheden overgår fantasien. Det er voldsomt og meget værre, end vi i forvejen havde frygtet. Tallene i dag og udsigterne for den europæiske økonomi er samtidig forfærdelig læsning for den danske økonomi," siger cheføkonom i Arbejdernes Landsbank, Jeppe Juul Borre. Det såkaldte PMI-indeks, som udtrykker indkøbschefernes vurdering af den økonomiske situation for euroområdet, faldt fra 29,7 i marts til 13,5 i april, hvilket er det laveste niveau, der er registreret i statistikkens over 20 år lange historie. Tore Stramer, cheføkonom i Dansk Erhverv, mener, at det er skræmmende læsning. "Det er vild læsning, der med al tydelighed viser, at virusudbruddet har slået al luften ud af den europæiske økonomi. Erhvervstilliden i Europa er banket helt i bund, og den globale økonomi er endt på en brændende platform af usikkerhed," skriver han i en kommentar. Børsen skriver, at Dansk Industri ser dystert på fremtiden, når det kommer til dansk eksport. "2020 bliver et rædselsår for dansk eksport. Danske eksportvirksomheder er sat under et voldsomt pres. Uanset hvor i verden virksomhederne kigger hen, så er markederne ramt af tilbagegang, og det er mere end svært at finde nye kunder," siger Allan Sørensen, cheføkonom i Dansk Industri.
Berlingske, s. 11; Børsen, s. 21 (24.04.2020)

Verden bliver normal igen
I Weekendavisen kan man læse en analyse skrevet af den norske olieøkonom og professor Øystein Noreng. Han skriver blandt andet: "Det aktuelle, kraftige prisfald på råolie - hvor den amerikanske WTI-pris for olie til levering i maj mandag aften midlertidigt var negativ på grund af mangel på lagerkapacitet - har at gøre med forhold på både efterspørgselssiden og udbudssiden. [...] Lavere oliepriser vil betyde, at den grønne omstilling, som særligt Europa kæmper for, bliver meget dyrere og derfor nok sværere at gennemføre politisk. Blandt andet får benzinbiler en fordel i forhold til elbiler. I Europa taler man meget om klima, men samlet set er der ingen vækst i økonomi og arbejdspladser. Europa har verdens højeste elpriser og har af alle kontinenter haft verdens laveste vækst igennem de sidste ti år. EUs grønne omstilling er en særlig belastning for grupper med lav indkomst. Det kan vise sig at være en akilleshæl. For en udenforstående har EU ingen troværdig plan for at sikre tilstrækkelig energi på konkurrencedygtige vilkår. Mon ikke vækstdagsordenen vinder over den grønne dagsorden, når krisen er ovre. Det er besynderligt, at EUs ambitiøse politik undviger spørgsmålet om kernekraft. Spørgsmålet er også, om Europa ikke har brug for mere naturgas."
Weekendavisen (24.04.2020)

Detaljer

Publikationsdato
24. april 2020
Forfatter
Repræsentationen i Danmark