fredag den 24. august

Tophistorier

Briter afsætter 3 milliarder pund til forberedelser på no deal
Flere medier skriver, at det britiske Brexit-ministerium opfordrer den britiske befolkning og erhvervslivet til at forberede sig på, at det ikke vil lykkes at opnå en fremtidig aftale med EU. Storbritanniens nye Brexit-minister, Dominic Raab, offentliggjorde således torsdag dokumenter for 25 konkrete områder, hvor myndighederne, den britiske befolkning og britisk erhvervsliv må forberede sig på et Brexit uden en aftale med EU om, hvad der så skal ske. “Jeg er fortsat overbevist om, at en god aftale er inden for rækkevidde, og det er fortsat vores højeste og altoverskyggende prioritet. Hvis EU svarer på et ambitiøst og pragmatisk niveau, vil vi få en stærk aftale, der kommer begge parter til gode. Men vi må være parate til at forholde os til alternativet. Vi har en pligt til som en ansvarlig regering at forberede os på enhver mulighed,” sagde Raab ifølge Berlingske. Konsekvenserne af et hårdt Brexit kan blandt andet blive tolddeklarering og toldafgifter samt et brat ophør for det såkaldte EU-pas, der sikrer retten til finansielle tjenester på tværs af EU’s medlemslande, skriver Berlingske. Politiken skriver, at mere end 7.000 offentligt ansatte i dag arbejder med Brexit, og at der ifølge Dominic Raab er finansiering til at ansætte yderligere 9.000. Samtidig har finansministeriet følge Børsen afsat 3 milliarder pund (25 milliarder kroner) ekstra til forberedelserne på Brexit oven i de 700 millioner pund, der allerede var afsat. Jyllands-Posten skriver, at selv om Raab foretrækker at få en aftale med EU, mener han, at der også vil være visse fordele for Storbritannien ved et “no deal”-scenarie. Således vil briterne eksempelvis hurtigere kunne stoppe deres økonomiske bidrag til EU, da aftalen om, at briterne skal betale en skilsmisseregning på op til 300 milliarder kroner over de kommende år, er betinget af, at der nås en aftale.
Berlingske, s. 5; Politiken, s. 11; Jyllands-Posten, s. 12; Børsen, s. 28 (24.08.2018)

Prioritede historier

Migranter tvinger sig adgang til EU
Berlingske og BT Metro skriver, at det for anden gang på en måned er lykkedes for et stort antal migranter fra Afrika at tvinge sig vej til EU ved at storme den spanske enklave Ceuta i Marokko i Nordafrika. Ifølge FN’s Flygtningehøjkommissariat (UNHCR) er flere end 3.800 migranter i år trængt ind i enklaverne Ceuta og Melilla fra Marokko. I det hele taget er antallet af migranter, der søger til Spanien, steget drastisk, efter at Italien har skærpet sin migrantpolitik. Information bringer en reportage fra netop Italien, hvor højrefløjen bliver stadig mere populær i befolkningen på grund af sin hårde udlændingepolitik. Den kontroversielle indenrigsminister Matteo Salvini har dog bragt sig selv og sit land på kollisionskurs med nabolandene og resten af EU, som, han kræver, tager imod en større andel af migranterne, skriver Information. Også i Ungarn fører man en hård kurs overfor indvandrere og flygtninge. Politiken skriver, at den ungarske regering har indført en ny lov, der gør det muligt at nægte at udlevere mad til asylansøgere, der er ankommet fra et sikkert land. Menneskerettighedsorganisationer protesterer mod loven, der trådte i kraft den 1. juli, og allerede i juni bestemte EU-Kommissionen sig for at indberette loven for Den Europæiske Unionsdomstol.
Berlingske, s. 6; BT Metro, s. 12-13; Information, s. 10-11; Politiken, s. 8 (24.08.2018)

Nazityskland sendte falske penge ind i fjendens lande. I dag gør USA det samme
Politiken skriver, at USA ifølge handelsforsker Jens Ladefoged Mortensen, der er lektor ved Københavns Universitet, benytter sin handelspolitik til at føre økonomisk krig mod nationer som Tyrkiet, Iran og Rusland, der i denne uge alle er blevet ramt af sanktioner. EU har undladt at indføre sanktioner mod Iran, men efter USA er begyndt at true europæiske virksomheder med, at de kommer på USA’s sorte liste, hvis de handler med Iran, holder megavirksomheder som Siemens, Total og danske A.P. Møller - Mærsk, samt europæiske banker sig nu fra Iran. USA’s handelspolitik går også udover den danske vindmølleindustri, der lider under den usikkerhed, som USA’s præsident Donald Trump skaber for verdenshandlen. “Situationen for international handel er uholdbar. Det er jo lige før, man skal slå op i aviserne hver morgen for at se, om der nu er kommet nye handelshindringer det ene eller andet eller tredje sted besluttet i Det Hvide Hus i USA,” siger direktør for brancheorganisationen Vindmølleindustrien, Jan Serup Hylleberg til Politiken. Han opfordrer EU til at skride ind: “Fra EU’s side er man simpelthen nødt til at sætte sig i spidsen for at få normaliseret de her handelsforhold, således at de internationale handelssamarbejder fungerer.” Ifølge Jens Ladefoged Mortensen fra Københavns Universitet er der et hårdt pres på EU-Kommissionen fra ikke mindst Tysklands stærke erhvervsliv for at komme USA i møde, men EU kan ikke bare bøje sig for Trump. “Den politiske risiko ved at give efter er, at man ikke får noget igen, og hvad så næste gang? Så er ens troværdighed og position undermineret, og man bliver set som svag, og derfor kommer det til at koste endnu mere næste gang. Man kan ikke bare give sig uden at få en løsning på bordet,” siger Jens Ladefoged Mortensen.
Politiken, s. 10 (24.08.2018)

Arbejdsmarkedspolitik

Beskyldninger om landsforræderi er ren mudderkastning
Altinget bringer et debatindlæg af Carina Christensen, administrerende direktør i ITD. Hun skriver blandt andet: “ITD og vores europæiske kollegaer ønsker, at der på tværs af EU-medlemslandene skabes klare og ensartede rammer for transportbranchen, som ikke drukner både transportvirksomhederne og chaufførerne i uoverskueligt bureaukrati. Som branche har vi fra EU brug for gode rammevilkår, der understøtter danske virksomheder, så de kan klare sig i den hårde, internationale konkurrence. Det kræver klare, entydige regler i EU for alle virksomheder, så virksomhederne ved, hvilke regler de skal rette sig efter. Det kræver, at reglerne bliver fortolket ens i samtlige EU-lande. Og endelig kræver det, at reglerne kan håndhæves, og ikke mindst, at håndhævelsen sker effektivt. Ellers nytter det jo ikke noget. I forhold til cabotage støtter ITD EU-Kommissionens oprindelige forslag om, at cabotage skal omfattes af udstationering, samt at kontrollen øges betragteligt.”
Altinget (24.08.2018)

Danmark er på sin helt egen rute med 25-timersregel på rastepladser
Jyllands-Posten bringer et debatindlæg af Jesper Gronenberg, branchedirektør, SLD. Han skriver blandt andet: “Midt i sommerferien landede der en ubehagelig sag på transportminister Ole Birk Olesens bord. Nogen synderlig opmærksomhed i offentligheden fik den ikke, selv om der ellers var god grund til det. EU-Kommissionen havde nemlig besluttet at sende regeringen en såkaldt åbningsskrivelse, som er en formel henvendelse fra Kommissionen, når den mener, at et medlemsland gør sig skyldig i traktatbrud. Sagens genstand er den særlige 25-timersbegrænsning for lastbilparkering på rastepladserne ved motorvejene, som Danmark har indført pr. 1. juli i år. Med den nye regel må chaufførerne ikke parkere længere end 25 timer på danske rastepladser, når de skal afholde deres lovpligtige hvil. På EU-plan er normen ellers, at chaufførerne må hvile i deres lastbiler i op til 45 timer. […] Den mest fornuftige løsning vil være, at den danske regering tager kommissionens åbningsskrivelse alvorligt og hurtigst muligt afskaffer den danske 25-timerssærregel.”
Jyllands-Posten, s. 24 (24.08.2018)

Se mod Sydeuropa for arbejdskraft
Børsen bringer et debatindlæg af Mattias Tesfaye, MF (S). Han skriver blandt andet: “Der er ingen grund til at se efter arbejdskraft udenfor EU’s grænser. I Sydeuropa er der over otte millioner ledige, som både er ufaglærte, faglærte og med længere videregående uddannelser. De kan med EU’s fri bevægelighed arbejde i Danmark, helt uden at myndighederne skal ansøges, eller Folketinget behøver blande sig.”
Børsen, s. 2 (24.08.2018)

Grundlæggende rettigheder

Vi må ikke tie
Berlingske bringer et debatindlæg af Mie Roesdahl, Birgitte Qvist-Sørensen og Tim Whyte, generalsekretærer for henholdsvis Oxfam IBIS, Folkekirkens Nødhjælp og Mellemfolkeligt Samvirke. De skriver blandt andet: “Det er afgørende, at både Danmark og EU åbent siger fra, når mennesker der kæmper for menneskerettighederne fængsles og når det demokratiske rum for at udtale sig kritisk overfor et regime undertrykkes - uanset om det sker i en slyngelstat vi ikke kan lide eller hos et regime vi opfatter som strategisk allieret og handelspartner, som tilfældet er med Saudi Arabien. Verden over strammes grebet mod menneskerettighederne. Råderummet for civilsamfund indskrænkes voldsomt. Danmark ses som forsvarer for ytringsfrihed og andre grundlæggende menneskerettigheder. Den position skal vi holde fast i. Viopfordrer Danmark og EU til at melde klart ud, når menneskerettigheder krænkes - både via diplomatiet og helt åbent.”
Berlingske, s. 31 (24.08.2018)

Interne anliggender

En minus en plus nul
Weekendavisen bringer en analyse af rød bloks planer for at håndtere EU-problematikken. “Går man programmatisk frem, fastslår Enhedslistens EU-politiske program, at partiet går ind for dansk udmeldelse, ligesom partiets 100 dages-program taler for ‘et opgør med EU's regler og traktater’. “Alternativets grundlæggende vision for EU er at videreudvikle samarbejdet,” hedder det derimod hos Elbæks parti. Den ene vil længere ind, den anden helt ud. Og SF? Partiet mener, at der ‘mere end nogensinde før er brug for et aktivt EU’, hvilket dog ikke er så vigtigt i denne sammenhæng, fordi folkesocialisterne slet ikke vil være med i Skippers regeringsprojekt. Skipper vil én vej, Elbæk den modsatte, Olsen Dyhr vil slet ikke være med,” konkluderer avisen.
Weekendavisen, s. 2 (24.08.2018)

Klima

Nej tak til nyt klimamærke af forbrugerprodukter
Altinget bringer et debatindlæg af Sine Beuse Fauerby, Jakob Zeuthen og Thomas Roland, henholdsvis seniorrådgiver i Danmarks Naturfredningsforening, miljøpolitisk chef i Dansk Erhverv og CSR-chef i COOP. De skriver blandt andet: “Der har flere steder i pressen været kritik af, at detailhandlen, virksomheder, danske politikere, brancher og ngo'er ikke indfører en mærkning kaldet PEF (Product Environmental Footprint) på forbrugerprodukter. Vi sover i timen, lyder kritikken. Der er imidlertid en række gode grunde til, at der ikke er universal opbakning til PEF. PEF er en metode til beregne og vise produkters samlede miljøbelastning eller fodaftryk. PEF beregner for eksempel, hvor meget et kilo svinekød eller en øl samlet set belaster miljø og klima. Det er EU-Kommissionens håb, at PEF bliver mere udbredt og på sigt kan supplere EU’s miljømærke Blomsten. Men vi mener ikke, at PEF er brugbart direkte på forbrugerprodukter, fordi ordningen er vanskelig at forstå og bruge. PEF er en mærkning, som ikke giver forbrugerne en enkelt anvisning på produkterne.”
Altinget (24.08.2018)

Landbrug

Svinestregen
Weekendavisen skriver, at Danmark til næste år bliver forsynet med et 70 kilometer langt, halvandet meter højt og 80 millioner kroner dyrt vildsvinehegn langs den dansk-tyske grænse, der skal beskytte den danske svineeksport mod svinepest. EFSA, EU’s agentur for fødevaresikkerhed, tvivler dog på effektiviteten af større hegnanlæg. I en videnskabelig rapport om afrikansk svinepest fra i sommer skriver EFSA’s eksperter således, at “indtil videre er der intet bevis for, at store hegn har været effektive i forhold til indeslutning af vilde svin”, hvilket bekræftes af virolog Anette Bøtner, der ud over at sidde i EFSA’s videnskabelige panel også er professor på DTUs veterinærinstitut.
Weekendavisen, s. 4 (24.08.2018)

Sundhed

Man oplever ikke, at man har et problem
Politiken bringer et interview med misbrugsekspert Henrik Rindom, som sammen med kollegaer fra andre lande forgæves har forsøgt at overbevise EU-Kommissionen om, at der bør være ensartede og høje priser på alkohol inden for EU, så landene ikke konkurrerer på, hvor spiritus er billigst. “Vi ved, at det eneste, der virker på alkoholforbruget, er op med prisen og ned med tilgængeligheden. Det er absurd, at vi kan købe alkohol på enhver tankstation. Men politikerne vil ikke politisk sætte prisen op og tilgængeligheden ned,” siger Rindom.
Politiken, s. 13 (24.08.2018)

Udenrigspolitik

Den smuldrende verdensorden
Politiken skriver i en analyse, at Danmark er nødt til at nytænke sin udenrigspolitik. “Med et stadig mere uforudsigeligt USA på tilbagetog fra Europa og et Storbritannien på vej ud af EU er Danmark tvunget til at skifte udenrigspolitisk tyngde: De transatlantiske bånd er svækket, hvorfor det vil være naturligt at styrke forbindelsen til ikke mindst Norden og - især - Tyskland. Norden og Tyskland tænker ofte nogenlunde ens, men ikke altid, hvorfor det er klogt at kunne hedge: at spille på flere heste,” argumenteres der blandt andet.
Politiken, s. 4 (24.08.2018)

Et tilbud man ikke kan afslå
Weekendavisen skriver, at Danmark har modtaget to ansøgninger fra den russiske gasledning Nord Stream 2. “Vi kan reelt ikke forhindre, at rørledningen føres forbi Bornholm. Hvis Danmark skulle afvise en linjeføring gennem dansk søterritorium, vil selskabet kunne vælge en linjeføring, der ud fra miljø- og skibssikkerhedsmæssige vurderinger er mindre optimal for Danmark,” skrev Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet i marts 2017, og ifølge Weekendavisen består Danmarks dilemma nu i at vælge mellem på den ene side de miljø- og skibssikkerhedsmæssige og på den anden side de symbol- og sikkerhedspolitiske hensyn.
Weekendavisen, s. 8 (24.08.2018)

Idealisme uden illusioner
Weekendavisen varmer op til, at Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, i den kommende uge gæster Danmark, og har i den forbindelse blandt andet interviewet næstformand i De Radikales folketingsgruppe, Martin Lidegaard. “Ideologisk er Macron klassisk socialliberal, men som noget nyt forsøger han at gå op imod den højrenationalistiske bølge ved at forsøge at bygge bro mellem den stærke nationalfølelse og det europæiske samarbejde. Det er vidunderligt at se for en overbevist europæer som mig,” siger Lidegaard blandt andet.
Weekendavisen, s. 12 (24.08.2018)