Fredag den 24. juli

Tophistorier

Et flertal i Europa-Parlamentet kræver ændringer i EU’s budget
I en forhåndsafstemning har Europa-Parlamentets medlemmer stemt for at ændre i EU-budgettet, skriver flere aviser. I en pressemeddelelse fra Europa-Parlamentet lyder det, at de vil have nye forhandlinger for at lave ”et bedre budgetforslag”. Der var 465, som stemte for ændringer i budgettet, mod 150 stemmer, som ikke ønskede at røre ved det aftalte budget. Det betyder, at den omfattende aftale, som EU's 27 stats- og regeringschefer tirsdag morgen vedtog efter fire dages vanskelige topmødeforhandlinger, risikerer at falde på gulvet. Europa-Parlamentets godkendelse af Rådets aftale om budgettet er ubetinget nødvendig, før den kan træde i kraft. Information skriver, at i gårsdagens resolutionstekst rejser Europa-Parlamentet indvendinger imod nedskæringerne i eksisterende EU-programmer om sundhed, uddannelse, forskning og innovation og konkret kritiserer resolutionen, at aftalen reducerer EU-støtten til de europæiske regioners omstilling til en grønnere økonomi. Derudover påtales det, at aftalen ikke giver EU's institutioner stærkere redskaber til at gøre EU-tilskud til enkeltlande betinget af, at de retter ind efter retsstatsprincipper og 'europæiske værdier'. Resolutionsteksten lægger op til, at ”efterforhandlinger” skal finde sted, hvilket betyder, at Angela Merkel, der står i spidsen for det tyske EU-formandskab, sammen med rådsformand Charles Michel, får nøgleroller i at bringe processen videre. Torsdag udtalte Merkel til den tyske avis Frankfurter Allgemeine Zeitung, at hun ser frem til ”gode diskussioner” med parlamentet.

Under gårsdagens debat i Europa-Parlamentet udtrykte kommissionsformand Ursula von der Leyen forståelse for kritikken i resolutionsteksten, og hun anerkendte, at aftalen indeholder ”beklagelige og smertelige beslutninger.” Ursula von der Leyen kalder de beskæringer, der faldt i topmødets sidste timer, da alt skulle på plads, og alle skulle have en luns, for en ”bitter pille at sluge”, skriver Information og Politiken. Men i samme åndedrag opfordrede hun Parlamentet til at anerkende, hvor stort et gennembrud det er, at der med etableringen af en genopretningsfond for første gang i EU er opnået fuld enighed blandt alle lande om kollektivt at optage og hæfte for gæld. ”Vi har været på en rejse, og igen er vi blevet mindet om, at vi nogle gange har brug for en krise for at huske, hvem vi er. Men det er også vigtigt at anerkende, at det syvårige budget er blevet slanket, og der er blevet skåret i programmer såsom forskning, sundhed og uddannelse,” siger Ursula von der Leyen ifølge Politiken og fortsætter: ”Jeg er meget tilfreds med resultatet på klima, fordi vi først og fremmest fik forhøjet ambitionen for, hvor meget af budgettet og genopretningspakken der skal målrettes Green Deal, nemlig 30 procent, og det, at vi nu begynder at kunne inddrive egne ressourcer, kan vi med ETS sætte en pris på CO2 på nøgleområder og beskytte bæredygtig industri med CO2-grænseudlingningsafgiften. Det er vitalt for Green Deal.” Retsstatsprincipperne var et vigtigt emne på topmødet og teksten blev ifølge flere noget udvandet, selvom der nu er en mekanisme, der er er linket til budgettet. I Bruxelles tolkes det som enstemmighed med mulighed for at blokere, men Von der Leyen vil tage det forslag, som EU-Kommissionen kom med i 2018, tilbage på bordet, hvor der arbejdes med kvalificeret flertal. ”Hvis det er nødvendigt, må det forbedres. Det har jo ligget i skuffen et stykke tid,” siger von der Leyen. Kilder fortæller til Politiken, at EU-Kommissionen i de næste måneder vil forsøge at inddrage EU-Parlamentet så meget som muligt, da det nemlig er noget af det, de direkte valgte er sure over - at blive parkeret på sidelinjen, da stats- og regeringscheferne gik i gang. EU-Parlamentet ventes at godkende hele aftalen i september eller oktober og indtil da skal von der Leyen formilde dem, og er de stadig på krigsstien, bliver der ringet fra hovedstæderne.

Europaparlamentariker Niels Fuglsang (S) fortæller til Information, at han selv fulgte sit danske partis linje og stemte nej til resolutionen med den begrundelse, at det ikke er ”hensigtsmæssigt” at udvide en allerede stærkt forøget budgetramme yderligere. ”Selv hæfter jeg mig ved, at aftalen øger de grønne investeringer markant. 30 procent af MFF og genopretningsfonden skal gå til klimaet, og resten - 70 procent - er dækket af et do no harm-princip, så klimaet ikke skades. Det har vi ikke set før, og det er i al fald meget grønnere end i den nuværende MFF. Desuden skæres landbrugsstøtten med 46 milliarder euro sammenlignet med det nuværende MFF,” siger Niels Fuglsang.

Berlingske skriver, at Venstres EU-parlamentariker Søren Gade, umiddelbart har svært ved at se sig selv stemme for. ”Nu står aftalen jo ikke og falder med Søren Gade fra Holstebro, men jeg kunne sagtens have et behov for at stemme imod. Jeg synes, føderalisterne har fået for meget medvind i den,” siger han. Søren Gade hæfter sig ved, at føderalisterne over en bred kam har jublet over aftalen og han er skeptisk over, at retsstatsmekanismen står til at blive udvandet. Mest af alt ærgrer Søren Gade sig dog over, at der er skåret ned i midler til at styrke de ydre grænser. Godt nok bliver der i det nye budget 22,7 mia. euro til beskyttelse af de ydre grænser - det dobbelte i forhold til det nuværende budget - men det er mindre end det, EU-Kommissionen havde foreslået. ”Der er ikke kinamands chance for, at vi får de 10.000 grænsevagter, EU-Kommissionen havde foreslået. Det er stærkt bekymrende. I 2015 var vi enige om, at vi skulle styrke de ydre grænser, og nu skærer man så en tredjedel fra det, EU-Kommissionen foreslog. Der var vel en grund til, at de foreslog det,” siger Fuglsang.
Jyllands-Posten, s. 10; B.T., s. 4; Børsen, s. 16; Information, s. 1, 9, 11; Berlingske, s. 6; Politiken, s. 8 (24.07.2020)

Prioritede historier

Brexit-katastrofe truer dansk fiskeri
Endnu en runde af forhandlinger om en handelsaftale mellem EU og Storbritannien er netop afsluttet uden væsentlige fremskridt og nu skruer EU's chefforhandler for brexit, Michel Barnier, bissen på, skriver flere aviser. På et pressemøde efter den seneste runde forhandlinger sagde Barnier, at Storbritanniens opførsel på nuværende tidspunkt gør det 'usandsynligt' at lande en handelsaftale med EU og det er 'ganske enkelt uacceptabelt', at Storbritannien beder om en næsten fuldstændig udelukkelse af fiskefartøjer fra EU i britisk farvand. Storbritanniens chefforhandler, David Frost, erkender, at det er usandsynligt at nå til enighed om en skilsmisseaftale i denne måned, men han ser til gengæld mere optimistisk på mulighederne for at nå i mål med en aftale. “På trods af udfordringerne vurderer jeg, at vi på baggrund af det arbejde, der er blevet gjort i juli, stadig kan nå en aftale i september. Og vi skal fortsætte med forhandlingerne med det in mente,” siger han ifølge Børsen. Jyllands-Posten skriver, at hvis EU og Storbritannien ikke når til enighed om handels- og fiskeriaftaler, vil det være en katastrofe for dansk fiskeri. ”Det vil være en fuldstændig katastrofe for dansk fiskeri, hvis det ikke lykkes EU og Storbritannien at indgå en aftale. Men det vil også være en katastrofe, hvis EU indgår en dårlig fiskeriaftale med Storbritannien. Derfor er det positivt, at EU i forhandlingerne fastholder, at vi skal bevare vores historiske adgang til fiskeri i britiske farvande,” siger Svend-Erik Andersen, der er formand for Danmarks Fiskeriforening og understreger, at adgangen til britiske farvande er fuldstændig afgørende for mange danske fiskere, da danske fiskere samlet set henter 40 procent af deres fangster og 30 procent af deres omsætning i britiske farvande. Kenn Skau Fischer, der er administrerende direktør i Danmarks Fiskeriforening, er ”bekymret og overrasket” over, at det endnu ikke er lykkedes EU og Storbritannien at indgå en aftale, men fortæller også, at han ved, at de ofte først når i mål, når alle deadlines er overskredet, og alt håb synes ude. ”Derfor er jeg trods alt rimeligt fortrøstningsfuld. Jeg tror på, at vi får en aftale, for begge parter har virkelig brug for hinanden. Vi har brug for at kunne fiske, og briterne har brug for vores markeder,” siger Kenn Skau Fischer.
Jyllands-Posten, s. 1, 4; B.T., s. 8; Børsen, s. 16 (24.07.2020)

Finansielle anliggender

ECB’s krudt er blevet vådt
Jyllands-Posten bringer en kommentar af Peter Lundgreen, Lundgreen’s Capital. Han skriver blandt andet. ”Alle EU-lande fejrede forleden, at de nåede i mål med den 750 mia. euro store redningsplan, men meget tæt på sådanne redningsplaner finder man ofte også centralbanken. Nu er aftalen for alle EU-lande, og derfor er der ikke én fælles centralbank, men alligevel har Den Europæiske Centralbank (ECB) en betydningsfuld rolle i forbindelse med coronakrisen, i det mindste for landene i eurozonen. […] Yderligere opkøb af statsobligationer, som enkeltstater igen kan konvertere til indenlandsk støtte, er efter min overbevisning det eneste tørre krudt, som ECB havde tilbage til at afbøde en uventet krise. Inflationen i eurozonen har gennem en årrække svinget omkring 2 pct., og derfor har jeg i årevis argumenteret for, at ECB burde have haft hævet renten til over 2 pct. Jeg argumenterer, at Den Europæiske Centralbank i stedet har forspildt en chance i krisehåndteringen, der er opstået i forbindelse med coronavirussen. Baggrunden for min holdning er, at jeg har betragtet ECB's pengepolitik med en rente, der er signifikant lavere end inflationen, som en intervention. Det er en pengepolitisk intervention af den mere usædvanlige slags, men ikke desto mindre er det, hvordan jeg opfatter det. Og dermed giver det også forklaringen på, hvorfor aktionen ikke lykkes som et modtræk til eurozonens økonomiske problemer efter finanskrisen. […] I centralbanken hævder man at have masser af krudt tilbage, hvilket er muligt, men min holdning er, at det krudt virker fugtigt. Min observans er derfor, at eurozonen ikke nødvendigvis har en stærk centralbank i øjeblikket, hvilket er en faktor, når man som investor overvejer sin globale allokering i investeringsporteføljen.”
Jyllands-Posten, s. 14 (24.07.2020)

Institutionelle anliggender

Folkeafstemning, tak
Ekstra Bladet bringer et læserbrev fra Visti Vester fra Solrød Strand, som skriver: ”Findes der noget mere udemokratisk end EU, stedet hvor der tages beslutninger, som overruler dansk lovgivning og resten af EU's 450 millioner indbyggere. Ved seneste møde kom det til at koste Danmark 4,5 milliarder kroner om året de næste seks år, trods fru Frederiksens rabat. Samtidig skal vi være med til at gældsætte os sammen med de andre EU-lande - uden at kende beløbets størrelse. Halvdelen af pengene skal gives som gaver til EU-lande, som ikke har styr på deres økonomier. Selvom jeg normalt ikke er enig med Dansk Folkeparti i ret meget, og jeg godt ved, det ikke kommer på tale, ville det være demokratisk med en folkeafstemning.”
Ekstra Bladet, s. 21 (24.07.2020)

Vennepunkt
Weekendavisen skriver blandt andet i sin leder: ”I sensommeren 2018 konkluderede en stor undersøgelse fra European Council on Foreign Relations, at Danmark var venneløs i EU. 700 centralt placerede embedsmænd, forskere og diplomater i de 28 EU-lande var blevet spurgt, hvem de betragtede som deres nærmeste allierede i EU. Foruroligende få kom i tanker om at svare Danmark. Selv mente vi dengang, at tyskerne, svenskerne og til en vis grad briterne var vores nærmeste forbundsfæller. Det var desværre ikke gået op for dem. […] I dag, to år senere, efter måneders forhandlinger om et nyt syvårigt budget og en genopretningsfond, er ingen længere i tvivl om, hvem der er Danmarks allierede i EU. Det er Østrig, Sverige, Holland og Finland. Sparebanden med finnerne på slæb. Danmark har efter mange år omsider fået en klar profil i EU-politikken. Uden falsk servilitet over for stormagter som Frankrig og Tyskland forsøger vi omsider at præge unionen politisk. Det er et kæmpe fremskridt. […] Danskere, som de er flest, er hverken proeuropæere eller EU-skeptikere. Vi er EU-pragmatikere, som stemmer nej hver anden gang for en sikkerheds skyld. Regeringen fortjener ros for at have forstået, at en snusfornuftig EU-politik er forudsætningen for at bevare den folkelige opbakning til projektet.”
Weekendavisen, s. 12 (24.07.2020)

Klima

Hvordan kan et kulafhængigt land opfylde klimamålene
Jyllands-Posten bringer et debatindlæg af Polens ambassadør i Danmark, Henryka Mościcka-Dendys, som blandt andet skriver: ”Polen er er en del af den grønne omstilling og har gjort betydeligt mere for at modernisere energisektoren og udfase kul, end man får indtryk af, når man læser danske aviser. Eksempelvis kommer 33 pct. af elektriciteten i Polen allerede nu fra vedvarende energikilder. Som Polens ambassadør taler jeg ofte om den polske grønne omstilling, men jeg har stadig en følelse af, at jeg ikke er nået ud til den bredere danske befolkning. Polen gennemfører i disse år en række strukturelle ændringer i energisektoren. Disse ændringer er både tidskrævende, omkostningsfulde og har store sociale konsekvenser for nogle af Polens regioner. Den polske regering gennemfører ikke desto mindre reformerne meget målrettet. […] Set fra polsk side er Danmarks engagement i Baltic Pipe-projektet således i fin samklang med en ambitiøs dansk og europæisk klimapolitik. Ved at styrke den polske og den regionale energisikkerhed understøtter Danmark vores grønne omstilling. Når kul bliver erstattet af gas fra Baltic Pipe, reduceres den polske CO2-udledning med 70 millioner tons. På den måde kan projektet hjælpe os til at opfylde vores klimamål for 2030. Det er enorme tal, som svarer til 132 pct. af Danmarks årlige udledning af drivhusgasser. Baltic Pipes positive indvirkning på klimaet er derfor ubestridelig. […] Endelig er det værd at understrege, at den infrastruktur, der bygges til brug for Baltic Pipe, i fremtiden vil kunne bruges til transport af andre typer gas - for eksempel biogas, brint eller CO2. Den grønne omstilling i Polen skrider med andre ord hurtigt fremad, og Polen og Danmark har meget at vinde ved fortsat at samarbejde for at reducere EU's klimaaftryk.”
Jyllands-Posten, s. 20 (24.07.2020)

Landbrug

Vigtigt grønt redskab
Information skriver blandt andet i sin leder: ”Den nye EU-topmødeaftale kan gøre landbruget markant grønnere, og det bør regeringen udnytte. Landmændene må via de nye støttemuligheder bevæges til at levere på miljøtiltag, der gavner hele samfundet. […] Formand for Landbrug & Fødevarer, Martin Merrild, har kaldt den nye EU-mulighed en tikkende bombe, der kan undergrave danske landmænds konkurrenceevne, fordi landene selv bestemmer, hvor meget de vil overføre. Fødevareminister Mogens Jensen (S) vil ikke udtale sig om emnet, og partiets fødevareordfører Anders Kronborg siger blot, at man vil se på værktøjet i de forestående forhandlinger om landbrug og klima, der skal finde sted til efteråret. At Danmark indtil nu har ligget på syv procent ud af 15 mulige er uambitiøst. […] Med topmødebeslutningen har regeringen fået et vigtigt redskab til at accelerere landbrugets grønne omstilling og belønne landmænd, der skaber klima- og miljøforbedringer og samfundsnytte i bred forstand.”
Information, s. 2 (24.07.2020)

Retlige anliggender

Fejl og Fakta
I Fejl og Fakta skriver Politiken: ”Det var ikke en bøde på 13 milliarder euro til Apple, som blev underkendt af EU-Domstolen i sidste uge, sådan som vi skrev på side 5 i 1. sektion 18. juli. De 13 milliarder euro er det beløb, EU-Kommissionen mener, at Apple har fået i ulovlig statsstøtte i form af en ultralav skattesats, og som kommissionen derfor ville have firmaet til at betale til den irske stat, hvor Apples europæiske hovedsæde ligger.”
Politiken, s. 2 (24.07.2020)

Sikkerhedspolitik

Johnsons døve øre
Politiken skriver blandt andet i sin leder: ”Uhyggeligt, ubegribeligt og uværdigt er det døve øre, som premierminister Boris Johnson har valgt at vende til den potentielt største demokratiske skandale i Storbritanniens nyere historie. En rapport fra det britiske parlaments interne efterretnings- og sikkerhedskomité har sandsynliggjort, at Rusland kan have påvirket brexitafstemningen i 2016. I sig selv vil det være en skandale af enorme dimensioner. Bare tanken om, at Storbritanniens og Europas skæbnefortælling i øjeblikket skrives på en fed løgn udtænkt af Rusland og gennemført netop på det tidspunkt, når ethvert demokrati er allermest blottet: i valghandlingen. Uha, det er den slags skandaler, der normalt - og med god grund - udløser diplomatisk bulder og brag og storpolitiske kriser. Derfor er det i sig selv dybt skandaliserende, at skiftende konservative britiske premierministre har ignoreret den mulige skandale. […] At Rusland endnu en gang med begrundet mistanke kobles til sabotagevirksomhed mod vestlige demokratier, må ikke gå upåagtet hen. Først det amerikanske præsidentvalg, nu Brexit. Briterne har forladt EU, men Europa og resten af det internationale samfund bør ikke lade briterne stå alene tilbage. Hverken over for Ruslands antidemokratiske bøllemetoder eller over for de demokratisk valgte ledere, der tilsyneladende nægter at forsvare deres eget demokrati.”
Politiken, s. 1 (24.07.2020)

Ny front i gammel krig
To af verdens mest militariserede lande, Armenien og Aserbajdsjan, udveksler igen artilleriild i Sydkaukasus, hvor Rusland som altid mægler, og Vesten glimrer ved sit fravær. Det skriver Weekendavisen. Stefan Meister, som står i spidsen for den sydkaukasiske afdeling af Heinrich Böll Foundation, en tysk organisation med tilknytning til det grønne parti Die Grünen, mener, at EU undervurderer faren for, at konflikten på et tidspunkt kan udvikle sig til en regulær krig mellem de to nabolande, ligesom i 1988-1994. ”Vi må ikke glemme, at Aserbajdsjan er en vigtig leverandør af olie og gas til EU, og at der kan komme en migrantstrøm mod Europa, hvis krigen bryder ud. I værste fald kan det endda udvikle sig til en konflikt, som de regionale stormagter Rusland, Tyrkiet og Iran bliver involveret i,” siger Stefan Meister og fortsætter: ”De vestlige lande vil ikke risikere at brænde fingrene ved at blande sig i denne konflikt, så de har sådan set efterladt al konfliktregulering mellem Armenien og Aserbajdsjan til Rusland, som derfor har nøglen til det hele. Men problemet er, at Rusland er interesseret i at vedligeholde konflikten. For så længe den står på, er Armenien afhængig af Rusland, og Kreml kan stille krav til deres premierminister Pashinyan og for eksempel forlange, at han ikke skal bevæge sig i retning mod EU. Oveni tjener Rusland gode penge på at sælge våben til både Armenien og Aserbajdsjan.”
Weekendavisen, s. 10 (24.07.2020)

”Verden, som vi kender den, er under angreb”
Berlingske bringer et interview med tidligere statsminister og tidligere generalsekretær i den vestlige forsvarsalliance NATO, Anders Fogh Rasmussen. Vesten er med USA i spidsen ved at blive trængt i defensiven af en række autoritære stater, der har haft held til at løbe om hjørner med USA og især EU og han er oprigtig bekymret, men samtidig også optimist – på lang sigt. Han mener, at Vesten nok skal vinde kampen mod de autoritære regimer, men det kræver en enorm indsats og et samarbejde langt ud over det, vi har kendt til siden Anden Verdenskrig. ”Vi har været for naive i forhold til Kina. Kineserne prøver på forskellig vis at lave alternative modeller, eller de dominerer internationale organisationer på en måde, der er uacceptabel for andre. Der er i øjeblikket et direkte angreb på den verdensorden, som blev skabt efter Anden Verdenskrig, og hvor amerikanerne konkluderede, at hvis man ville sikre frihed og fred og undgå krig igen, så måtte man opbygge en verdensorden, som baserede sig på multinationale institutioner og international lov,” siger Anders Fogh Rasmussen og fortsætter: ”Helt overordnet mener jeg, at der er brug for at skabe en alliance - en global alliance af verdens frie samfund og og en global alliance med verdens demokratier, som ikke blot indbefatter Europa og USA, men som også rækker hånden ud til store og stærke demokratier. Et forum, hvor landene kan mødes og koordinere synspunkterne og holdningerne forud for møder i FN eller andre internationale organisationer. Det er det, der har manglet indtil nu.” Fogh Rasmussen mener, at NATO er militært stærkere end nogensinde tidligere, men politisk er NATO svagere end tidligere og derfor er der behov for reformer, idet FN er en ”ineffektiv organisation”, mens dele af den er ”korrupt”, ligesom WTO og WHO har ladet sig løbe over ende af Kina.
Berlingske, s. 12-13 (24.07.2020)

Udenrigspolitik

De forudsigelige mord
Weekendavisen bringer et debatindlæg af Thomas Bindesbøll Larsen, historiker, Støttekomiteen for Tjetjenien. Han skriver blandt andet: ”Så skete det igen. Foran et byggemarked i byen Gerasdorf, en forstad til Wien, blev den 43-årige tjetjenske flygtning Mamikhan Umarov lørdag den 4. juli brutalt dræbt med fem pistolskud i brystet. En ren likvidering. To formodede gerningsmænd blev efter dygtigt politiarbejde anholdt. De er ifølge østrigsk politi begge russiske statsborgere. Formentlig udsendt af den nuværende og af Putin indsatte diktator i Tjetjenien, Ramzan Kadyrov. […] Det er på høje tid, at Europa vågner op til en mere aktiv dåd. Herunder at beskytte modige tjetjenske flygtninge, der blot benytter sig af det frie ord herovre, hvortil de af samme grund blandt andet er flygtet. Mens Europa svigtede de civile tjetjenere totalt under Putins folkemordsagtige og dybt beskidte krig i Tjetjenien 1999-2009, burde man vel i det mindste nu om dage yde mere aktiv beskyttelse af de modige og kritiske stemmer blandt tjetjenske flygtninge herovre. Alt andet vil være dobbelt forræderi.”
Weekendavisen, s. 12 (24.07.2020)

Erdogans iskolde beregning med Hagia Sofia
Jyllands-Posten bringer en analyse af sikkerhedspolitisk korrespondent Jørn Mikkelsen, som blandt andet skriver: ”Mange øjne vil fredag være rettet mod den verdensberømte Hagia Sofia i Istanbul, når den første muslimske fredagsbøn i 86 år efter planen finder sted. Præsident Recep Tayyip Erdogan slog omgående til, da Tyrkiets øverste forvaltningsdomstol for to uger siden stemplede en beslutning fra 1934 om at gøre kæmpemoskéen til museum som ulovlig: Nu skal den være moské igen. Fra sin opførelse i år 537 til osmannernes indtagelse af Konstantinopel i 1453 var Hagia Sofia kristenhedens vigtigste kirke. Erdogans beslutning har udløst bestyrtelse i den kristne verden, hvor bygningen ses som et ældgammelt symbol på tolerance og mangfoldighed. Men præsidenten kan bruge dette næsten demonstrative værdipolitiske skridt i den islamisering af Tyrkiet, som det bliver stadig tydeligere er hans ambition. I islamisk-konservative kredse, der udgør rygraden i det regerende AKP-parti, som han selv var med til at grundlægge, er beslutningen blevet modtaget med begejstring. […] Hagia Sofia kan aflede opmærksomheden fra alle de indenrigspolitiske problemer, Erdogan trækkes med. Økonomien kører elendigt, liraen er i bund, arbejdsløsheden tårnhøj. Nu bliver turisterne væk på grund af coronaen. De militære eventyr i Libyen og Syrien er heller ikke lige populære overalt. Tyrkiet er ydermere lagt på is i EU, og kriserne i Nato-regi står i kø. […] Med forrige års forfatningsændring kan Erdogan i princippet blive siddende i 10 år mere. Både AKP og præsidenten selv har brug for et stort spring fremad, hvis Tyrkiet ikke skal synke ind i sig selv. Til det formål er Hagia Sofia-offensiven lige efter bogen.”
Jyllands-Posten, s. 12 (24.07.2020)

Gid Vesten ville forsvare Hongkong
Weekendavisen bringer et interview med Hongkongs sidste britiske guvernør, Chris Patten. ”Grunden til, at det er vigtigt at sige fra, er ikke kun på grund af den nationale sikkerhedslovs grove angreb på Asiens mægtige finansielle center, som vi alle har en interesse i at forsvare. Men fordi striden indskriver sig i det, jeg tror vil blive en intellektuel kamp i det 21. århundrede mellem de liberale demokrater og autokratierne. Det handler om, hvor langt vi er parat til at gå for at kæmpe for den liberale demokratiske verdensorden. Dét, tror jeg, bliver den største test i de kommende år, og det vil afgøre, hvilken verden mine børn og deres børn kommer til at leve i,” siger Chris Patten. Han mener, at hans hjemland ville have langt større global gennemslagskraft, hvis det var en del af EU og kunne arbejde for et stærkt fælles modsvar over for Kina, men påpeger også, at EU-medlemskabet ikke ville have forhindret briterne i at anlægge den valgte hårde linje over for Kina. ”Da jeg var EU-kommissær, talte folk, jeg respekterede - såsom den daværende kommissionsformand Romano Prodi - om Europa ikke blot som et kommercielt marked, men som et værdifællesskab. Men hvor er de fælleseuropæiske værdier i det, der sker i Polen og Ungarn i dag? Vi ved udmærket godt, at Orbán i Ungarn fordømmer EU fra mandag til fredag og indkasserer deres check lørdag og søndag. Det er fuldstændig grotesk,” siger Patten og tilføjer, at hvis Europa skal have en fælles udenrigspolitik, så kan det ikke blive på basis af, ”hvor mange penge man har lånt af Kina”.
Weekendavisen, s. 8 (24.07.2020)

Hvilken annektering
I 17 måneder har Israels premierminister lovet sine vælgere at annektere dele af Vestbredden, men de kommer til at vente længe endnu, skriver Weekendavisen. Israels premierminister nyder et historisk godt samarbejde med den nuværende amerikanske præsident Donald Trump, men Ifølge den israelske journalist Anshel Pfeffer er det dog ikke nødvendigvis Donald Trump, der afskrækker Netanyahu. Pfeffer mener, at det snarere er Joe Biden, som bejler til at blive USA’s kommende præsident. Op til den 1. juli har Joe Biden i flere udtalelser erklæret sig som modstander af en ensidig israelsk annektering af dele af Vestbredden. Hvis Joe Biden vinder valget til november, ville Netanyahu have ødelagt forholdet til den kommende amerikanske præsident på forhånd. ”Netanyahus største frygt er, at en ny amerikansk administration under Biden vil forpligte USA på atomaftalen med Iran fra 2015. Netanyahu håber i det mindste at få en chance for at blive hørt af USAs næste præsident og argumentere for at fortsætte sanktionspolitikken mod Iran,” skriver Anshel Pfeffer i dagbladet Haaretz.
Weekendavisen, s. 10 (24.07.2020)

Økonomi

Hurtigere og mere aggressiv økonomisk støtte
Børsen bringer en økonomisk kommentar af Thomas Thygesen, cand.polit., cheføkonom. Han skriver blandt andet: ”I denne uge markerer vi et kedeligt jubilæum. Det er nu præcis fem måneder siden, at det blev klart, at covid-19-pandemien var global. Resultatet var en ny slags økonomisk krise, som vi aldrig har oplevet før. Den var hurtigere og mere voldsom end alle andre kriser, men skiftede også retning meget hurtigt, da pandemien i første omgang toppede, og genåbningen gik i gang med støtte fra store stimulanser. Ingen af delene har noget historisk fortilfælde. […] Det mest sandsynlige resultat er efter min mening, at krisen får yderligere to faser. Den tredje fase er et økonomisk tilbageslag, der starter i efteråret, når midlertidige jobtab bliver permanente, og støtten til både husholdninger og virksomheder udløber. Den fjerde og sidste fase bliver et mere fundamentalt regimeskifte, sandsynligvis efter valget i USA, hvor centralbankerne finansierer gældssanering og massive grønne investeringer for regeringer, der ellers ville drukne i gæld. Den bedste chance for at undgå tilbageslaget, udover en kur eller vaccine, er hurtigere og mere aggressiv finanspolitisk støtte. Historien viser, at det i den slags situationer er bedst at slå så hårdt og så hurtigt, man kan, ligesom man gjorde under nedlukningen. Fedtspilleri gør det kun dyrere og sværere. Derfor kan det vise sig at være en pyrrhussejr, Danmark “vandt” ved at forhindre et fuldtonet signal om økonomisk støtte til væksten i Europa. Hvis Italien og Spanien ender i en græsk tragedie, kan regningen blive meget dyrere.”
Børsen, s. 4 (24.07.2020)

Lappeløsning
Tirsdag morgen enedes de 27 EU-lande om EU-institutionernes langtidsbudget for årene 2021-27 samt en genopretningsfond, som af udenlandske kommentatorer er blevet beskrevet som en maskeret hjælp til at redde eurosystemet ved at begrunde fonden med coronakrisen, snarere end med eurosystemets egne problemer. Det skriver Weekendavisen. I den danske debat er der ikke mange, der har peget på denne sammenhæng. Enhedslistens Søren Søndergaard og professor Thomas Barnebeck Andersen og økonomkollegaen Asker Voldsgaard, har dog og de mener, at genopretningsfonden er en uholdbar lappeløsning, som på lidt længere sigt vil forværre vækstkrisen i EU, og at Danmark som ikke-euroland burde have nedlagt veto mod at deltage i fondens finansiering for at signalere, at eurolandene skal løse deres selvskabte problemer.
Weekendavisen, s. 9 (24.07.2020)

Peter Nedergaard Pølsefabrikken
I Groft Sagt i Berlingske skriver Peter Nedergaard: ”EUs stats- og regeringschefer har indgået et stort kompromis om det fremtidige budget og om en coronahjælpepakke. Det fremtidige EU-budget indeholder en retsstatsmekanisme, som Ungarns Viktor Orbán efter alt at dømme har accepteret, fordi Ungarn har fået nogle ekstraordinære økonomiske tilskud. Italien får også milliarder i ekstra tilskud via coronahjælpepakken, fordi man er så gældsat efter årtiers reformresistens, at man intet økonomisk råderum har til at hive sig selv op ved hårene. EUs historiske kompromis præmierer med andre ord lande, der overtræder retsstatsprincipperne, og som vedvarende agerer økonomisk uansvarligt. Eller som den tyske jernkansler, Otto von Bismarck, sagde: ’For at bevare respekten for pølser og love, bør man ikke se nærmere på, hvordan de laves.’”
Berlingske, s. 24 (24.07.2020)