Gå til hovedindholdet
Repræsentation i Danmark
Supplerende information24. marts 2017Repræsentationen i Danmark

Fredag den 24. marts

EU i dagens aviser

24. marts 2017

Dagens EU-tophistorier

Institutionelle anliggender: Rom-traktatens 60 års-dag
Den 25. marts 1957 satte lederne fra Holland, Belgien, Luxembourg, Frankrig, Italien og Tyskland deres underskrifter på Rom-traktaten, som var grundsporet og tankegodset til det EU, vi kender i dag. ”Fejringen af Rom-traktaten er ramt af dårlig timing. Det ville være bedre, om jubilæet havde ligget sent på året - efter det tyske valg, hvor der måske åbner sig en mulighed for konkrete fremskridt, især hvad angår den monetære union, ØMU'en,” siger Danmarks tidligere EU-ambassadør Poul Skytte Christoffersen, til Weekendavisen. Politiken skriver, at EU fejrer 60 års fødselsdag i en krisetilstand med uenighed og mange problemer at løse og derfor kræves der små skridt. ”60 år med en europæisk union. Der er intet at fejre. Landbrug forsvinder, tusindvis af mennesker mister deres arbejde, vi kan ikke få styr på terrorismen” siger den spanske politiker Senra Rodriguez i Weekendavisen. Efter 60 år vakler EU under de alt for mange medlemmer og forventninger, som samarbejdet har tiltrukket. De mange forskellige interesser udløste en europæisk eufori, der i dag er blegnet, skriver Kristeligt Dagblad. I en kronik i Berlingske, skriver statsminister Lars Løkke Rasmussen (V), at EU ikke skal være en superstat, og håndteringen af de nye presserende udfordringer går langsommere end ønsket. Men der bliver truffet beslutninger, som er til gavn for Europa og landenes befolkninger mener statsministeren. I en kommentar i Berlingske, kommer Jean-Claude Juncker, EU-Kommissionens formand med fem bud på Europas fremtid. ”På 60 år har Europa nået det uopnåelige, nemlig en pause i den evindelige europæiske tragedie om krig og fred. Men dette Europa kan ikke tages for givet. Og de valg, vi træffer i dag, i morgen eller om to år, skal styres af den fulde forståelse af deres konsekvenser, ikke for os, men for fremtidige generationer. For det, vi vil blive husket for, er ikke det, vi har arvet, men det, vi efterlader. Der har alt for længe været en uoverensstemmelse mellem, hvad folk forventer af EU, og hvad det kan levere. Vi bør ikke lade som om, at Europa alene kan løse alle problemer," skriver Jean-Claude Juncker i Berlingske.
Kilder: Weekendavisen, s. 2-3, 9; Politiken, s. 12, Kristeligt Dagblad, s. 9; Berlingske, s. 32-33

Institutionelle anliggender: Barnier og May vil to helt forskellige ting
I Bruxelles ønsker man at få skilsmissen på plads, men May vil gerne have handelsaftalen på plads før bodelingen. Så der forventes stive smil, når EU-lederne mødes i Rom til unionens diamantbryllup i weekenden. Det skriver Børsen i en analyse. Virksomheder og erhvervsorganisationer i Danmark har et klart budskab forud for erhvervslivets Brexit-topmøde på Marienborg mandag. "Rettigheder fra Storbritanniens side til at få adgang til EU's indre marked skal følges op med nogle pligter, så de ikke laver protektionistiske tiltag eller konkurrenceforvridende vilkår, som f.eks. meget lavere skat," siger Anne H. Steffensen, administrerende direktør i Danmarks Rederiforening til Børsen. Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) understreger, at danske interesser kommer først, når det benhårde forhandlingsspil om Brexit går i gang om nogle få dage. "Når jeg har mødet mandag, er det nok så meget for at få bygget den alliance og gensidige informationskanal ud til den del af dansk erhvervsliv, som har mest på spil her," siger statsministeren i et interview med Børsen. I en opinion i Berlingske skriver Anna Libak, konstitueret chefredaktør på Berlingske, at det er sørgeligt, at EU-Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker mener, at den bedste reklame for ægteskabet, er truslen om en forfærdelig skilsmisse. Hun skriver, at det er en fejl at satse på, at Storbritannien går en grufuld fremtid i møde, da flere enkeltstående lande er glade for skilsmissen og gerne vil vise, at det kan betale sig at forlade EU. “Jo mere EU ønsker at straffe Storbritannien, jo mere vil de få lyst til at hjælpe,” udtaler Anna Libak. Weekendavisen skriver, at drømmen om et forenet EU er brast, når premierminister Theresa May på onsdag udløser artikel 50, som vil være starten på Storbritanniens to-årige udtræden af EU. ”Læren af Brexit er først og fremmest, at de politiske ledere, som mener noget alvorligt med EU, skal tage kampen op med det nationalkonservative slæng, der prøver at undergrave EU. Det gælder også for Danmark, hvor ingen tog kampen op med Dansk Folkeparti, og vi fik den katastrofale folkeafstemning om Europol og tilvalgsordningen. Det er et problem over hele Europa, at EU ikke er en populær sag at stå op for. Det er derimod populært at være skeptiker,” siger Uffe Ellemann-Jensen i Weekendavisen.
Kilder: Børsen, s. 20-21; Berlingske, s. 34; Weekendavisen, s. 6

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Udenrigspolitik: For eller imod Erdogan
Tyrkerne er splittet forud for folkeafstemningen om præsident Recep Tayyip Erdogans præsidentsystem næste måned. I den tyrkiske valgkamp spiller krisen mellem Tyrkiet og flere EU-lande en stor rolle og tyrkerne er meget uenige i, hvem der er mest skyld i krisen. Det skriver Berlingske. Globalisten i Weekendavisen skriver, at Erdogan onsdag få timer før det dødelige angreb uden for det britiske parlament, Westminster, advarede om terrorangreb mod europæiske mål, hvis vestlige politikere fortsatte deres provokationer mod Tyrkiet.
Kilder: Berlingske, s. 7; Weekendavisen, s. 9

Interne anliggender: Dansk Europol-godkendelse bliver kørt lige til kanten
Altinget skriver torsdag, at det bliver svært at få Danmarks nye aftale med Europol færdig, inden den danske udmeldelse af EU's politisamarbejde den 1. maj. I lederen i Information står der, at det har vist sig, at Danmark godt kunne få en aftale om samarbejdet med Europol, hvilket Dansk Folkeparti forudså op til folkeafstemningen om det danske retsforbehold. ”Det er en vigtig påmindelse for mange EU-tilhængere. Det europæiske samarbejde er ikke skæbnebestemt. Det er formet af politikere og befolkningerne i de enkelte medlemslande, og juridiske paragraffer er ikke nødvendigvis forhindringer for politisk forandring. EU er en politisk kampplads, hvor man må argumentere for den forandring, man ønsker. Nu, mere end nogensinde før,” skriver lederen i Information. Berlingske skriver, at der er bred opbakning til en dansk Europol aftale, som kan sikre, at det danske politi fortsat vil have adgang til Europols databaser via forbindelsesofficerer. Morten Helveg-Petersen (R) håber, at Europa-Parlamentet kommer med på råd, når aftalen skal revurderes af EU-Kommissionen i 2020.
Kilder: Altinget, torsdag; Information, s. 20; Berlingske, s. 6

Andre EU-historier

Grundlæggende rettigheder : Den tyske krig mod Facebook
De sociale medier har og er på den politiske dagsorden i EU og man har forsøgt at løse problemerne uden politisk regulering. Sidste år fik EU Facebook, Google og andre af de største sociale medier til at tilslutte sig et manifest om, at de vil deltage aktivt i kampen mod falske nyheder og ulovligheder på deres platforme. Men tyskerne synes ikke, at Facebook lever op til manifesten og derfor vil de ikke vente på, at EU får forhandlet sig frem til noget, men tyskernes nye forslag om at regulere hadtale på sociale medier, er der ikke mange europæiske ledere og politikere i EU, der bryder sig om.
Kilde: Politiken, s. 3

Landbrug: Stadig kræftrisiko trods frikendelse
Professor i miljømedicin og forskningsleder ved SDU Philippe Grandjean, mener stadig, at unionens landmænd skal blive ved med at lede efter alternativer til ukrudtsmidlet Roundup, trods glyfosat er frikendt for kræftanklager af EU's kemikalieagentur. "ECHA's ( Europæiske Kemiagenturs, red.) kriterier er alt for restriktive. Der er næsten intet, der opfylder deres krav om dokumentation for kræftfremkaldende stoffer. Derfor er det mest ansvarlige at følge WHO's klassifikation," siger Philippe Grandjean i Altinget.
Kilde: Altinget

Interne anliggender: Sydeuropas hadeobjekt
Efter at den hollandske formand for eurogruppen, Jeroen Dijsselbloem, beskyldte sydeuropæerne for at bruge penge på sprut og kvinder, kræver rasende sydeuropæere nu Jeroen Dijsselbloem's hoved på et fad. Dijsselbloem nægtede i starten at trække i land, men da Danmarks EU- kommissær, Margrethe Vestager, og den tyske leder af Europa-Parlamentets konservative gruppe, Manfred Weber, i mere diplomatiske vendinger kritiserede Dijsselbloem, krøb han til korset og beklagede, at hans udtalelser var blevet misforstået.
Kilde: Berlingske, s. 8

Klima: EU-Kommissionen afviser forvirring om grundvandet
Altinget skriver, at miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) i en pressemeddelelse i går afviser, at EU skulle have en forkert opfattelse af det danske grundvands tilstand. "Danmark og Kommissionen er enige om, at den danske grundvandsovervågning matcher nitratdirektivets krav. Den eksterne kulegravning af Danmarks afrapporteringer er der dog stadig behov for. Vi skal have skabt fuld klarhed over indberetningerne, der er foregået siden 1989, så vi har vished for, at Danmark regulerer på et fuldstændigt korrekt grundlag," siger Esben Lunde Larsen til Altinget. Embedsværket svigter og hvorfor skal data sendes til EU, som giver et forvrænget billede af det danske grundvand? Hvis ikke disse skævvredne grundvandsindberetninger rettes øjeblikkeligt er det en grundlæggende trussel mod demokratiet, står der i en debat i Børsen.
Kilder: Altinget; Børsen, s. 2

Klima: Grønne organisationer til Lilleholt: Kæmp for troværdige CO2-mål
Som en del af udmøntningen af Paris-aftalen er EU ved at fastlægge retningslinjer for CO2-opgørelser af skov og landbrug. Det skriver Altinget torsdag. En række grønne organisationer har sendt et brev til klima- og energiminister Lars Chr. Lilleholt (V), der i næste uge sammen med sine europæiske kollegaer skal forhandle om et forslag fra EU-Kommissionen. Der er mere regulering på vej i ikke-kvotesektoren og ”det kommer til at have betydning for, hvordan EU skal opgøre de drivhusgasser, der kommer fra skov og landbrug. EU er nogle af de første til at lave det, så de bliver foregangseksempel for andre lande,” udtaler Gry Bossen, medkoordinator af klimagruppen hos Verdens Skove til Altinget.
Kilde: Altinget, torsdag

Klima: Grøn elektricitet skal redde klimaet
Jyllands-Posten skriver, at klimaforskere, energiselskaber og politikere er enige om, at Danmark skal have mere vedvarende energi og den skal ud via strømmen. Ifølge Energistyrelsen vil en fremtid uden nye, energipolitiske tiltag betyde, at der i 2030 vil være omkring 39 procent vedvarende energi i det danske energiforbrug, hvilket er cirka 11 procent fra regeringens mål om, at mindst 50 procent af Danmarks energibehov i 2030 skal dækkes af vedvarende energi. Vicedirektør i Dansk Energi, Anders Stouge mener, at Danmark får svært ved at leve op til sin nationale EU-målsætning om at reducere CO2-udledning med 39 procent. Energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt (V) erkender, at der skal kigges på dette og oplyser, at regeringen analyserer, hvordan elektriciteten kan gøres billigere uden at dræne statskassen. Der har dog været et fald på 2,6 procent i elforbruget siden årtusindskiftet, skriver Jyllands-Posten. Dermed lader det til at EU's mærkningsordning, der giver forbrugerne information om produktets energiforbrug, ser ud til at virke.
Kilder: Jyllands-Posten, s. 2, 6, 8

Sikkerhedspolitik: Den nordiske venstrefløj vil styrke nordisk forsvarssamarbejde efter valget af Trump
Nordiske venstrefløjspartier fra Danmark, Finland, Norge, Sverige, Island, Færøerne og Grønland opfordrer nu deres respektive regeringer til at frigøre deres udenrigs- og sikkerhedspolitik fra NATO og i stedet bruge kræfter på det nordiske samarbejde. Det skriver Information. Partierne mener, at der flere gange er skabt tvivl om USA's sikkerhedsgaranti til NATO, efter valget af Donald Trump. Avisen skriver, at når Danmark hidtil ikke har gjort det store ud af det nordiske forsvarssamarbejde skyldes det, at samarbejdet er kompliceret af, at Norge og Island ikke er med i EU, men i NATO og Sverige og Finland er med i EU, men ikke i NATO.
Kilde: Information, s. 4-5

Interne anliggender: Ingen gider længere æde rådne æbler i fransk politik
Information skriver i dag, at der er tvivl om, hvem man skal stemme på efter, at det er kommet frem, at endnu en politiker, nemlig Marine Le Pen, nok har haft snablen langt nede i EU-kassen og hentet penge til sin egen assistent og sin bodyguard. Og hun er langt fra denne eneste franske politiker, som er fremme i søgelyset. Tirsdag måtte justitsminister Bruno Le Roux gå af, efter det kom frem, at han har haft sine gymnasiedøtre ansat som 'parlamentsassistenter' samtidig med, at de var i praktik i udlandet.
Kilde: Information, s. 10-11

Klima: Den danske regering må stoppe Putin og Merkels gaseventyr
”Med Nord Stream 2 vil Merkel sammen med Putin få fuld kontrol over distributionen af gas i Central- og Vesteuropa. Og hvem skulle egentlig forhindre Putin i at lukke for de eksisterende rørledninger gennem Ukraine? Ingen kan hindre det,” sådan skrives der i dag i en debat i Politiken, hvor tidligere sundhedsminister Torben Lund mener, at Putin og Merkel har et fælles ønske om monopol på styring af EU's gasenergiforsyning. Torben Lund mener, at den danske regering og et flertal i Folketinget bør have mod til at støtte de øvrige Østersølande, andre EU-lande og Ukraine og sige nej til Putin og Merkel. ”Det vil være et historisk svigt over for en uafhængig europæisk energiforsyning og Ukraine at tillade Nord Stream 2,” slutter han af.
Kilde: Politiken, s. 6

Interne anliggender: Målet var Europa
EU-skeptikerne fra Alternative für Deutschland kommer efter alle meningsmålinger at dømme ind i Saarlands delstatsparlament på søndag. Det skriver Weekendavisen.
Weekendavisen, s. 7

Interne anliggender: Hvorfor går Danmark ikke forrest i kampen mod skattefusk?
Ordfører for Europaparlamentets særlige skattesnydsudvalg Jeppe Kofod, skriver i en debat, at regeringen, både herhjemme og i EU, gang på gang accepterer, at helt nødvendige tiltag mod snyd trækkes i langdrag. ”Det er to skridt frem og et tilbage. Og det skyldes altså hverken Europaparlamentet eller EU-Kommissionen, men EU-landenes regeringer. Specielt når det kommer til skattelovgivning, er vi både bastet og bundet. Her skal der nemlig være enstemmighed de 28 lande imellem, når der skal vedtages nye love i EU,” skriver Kofod. Han mener, at Danmark burde gå forrest i kampen mod skattefusk. Han henviser til at åbne ministerrådets skattearbejdsgruppe og offentliggøre referater og mødedokumenter, så alle kan tage den politiske diskussion.
Kilde: Politiken, s. 7

Retlige anliggender: Ny EU-rapport: Behov for mere dyrevelfærd
Altinget skriver torsdag, at EU-Parlamentet netop har offentliggjort en ny rapport om dyrevelfærd, som påpeger, at forbedringer på dyrevelfærdsområdet i EU er stagneret. Donald M. Broom, professor fra University of Cambridge, som er forfatter til rapporten, udtaler, at EU ellers tidligere har skabt markant bedre forhold for europæiske dyr som har haft en positiv effekt på dyr, bæredygtig vækst og EU medlemslandes konkurrencedygtighed ude i verden. Den nye rapport konkluderer, at op mod 35 procent af europæiske dyr ikke er beskyttet mod overtrædelser.
Kilde: Altinget, torsdag

Frihandelsaftale med USA: Frihandel er en utopi
I en debat i Weekendavisen bliver der skrevet, at EU på et eller andet tidspunkt må acceptere genindførelse af handelsbarrierer og valutarestriktioner, eller også må skatteborgerne i nord til lommerne, når debitor-nationerne i syd standser betalingerne. Danmark bruger færre penge, end vi tjener og udlandet bruger flere, end de tjener, hvilket ikke kan blive ved. Derfor vil debitor-landene før eller siden indføre handelsbarrierer og valutarestriktioner for at skabe ligevægt på betalingsbalancerne, som vil gå ud over kreditor-nationernes eksport og beskæftigelse.
Kilde: Weekendavisen, s. 13

Detaljer

Publikationsdato
24. marts 2017
Forfatter
Repræsentationen i Danmark