Gå til hovedindholdet
Repræsentation i Danmark
Supplerende information25. januar 2019Repræsentationen i Danmark

Fredag den 25. januar

Dagens EU-tophistorier

Udenrigspolitik: Kup i Venezuela støttes af USA og EU
Flere medier skriver i dag om kuppet i Venezuela og dets konsekvenser. Politiken skriver, at en række demokratiske lande anerkender parlamentets formand, Juan Guaidó, som ny præsident, men uden militærets opbakning er et magtskifte umuligt. Venezuela har siden onsdag reelt haft to præsidenter. Den ene er Maduro, der har været ved magten siden 2013 og i maj vandt et valg, der ifølge landets opposition var en farce og heller ikke blev anerkendt af den demokratiske omverden. Den anden er parlamentets formand, Juan Guaidó, der onsdag under jubel fra tusindvis af demonstranter udråbte sig selv til midlertidig præsident og omgående blev anerkendt som sådan af alle de store lande i Latinamerika samt Canada, EU og USA. ”Tidligere præsident Nicolas Maduros regime er nu illegitimt. Vi står solidt bag Guaid6,” erklærede USA's udenrigsminister, Mike Pompeo, og advarede Venezuela mod at krumme et hår på Guaid6s hoved. Pompeo lovede samtidig massiv humanitær støtte til Venezuela, så snart det kan lade sig gøre, og truede med sanktioner mod landets oliesektor. Det har man hidtil afholdt sig fra, vel vidende at økonomiske sanktioner kun går ud over en i forvejen trængt befolkning. Maduro støttes fra Rusland, Kina, Tyrkiet, Cuba, Bolivia og Nicaragua. Ruslands præsident, Vladimir Putin, udtrykte mundtligt sin opbakning med et telefonopkald til Maduro og lagde dermed op til en konfrontation med USA over konflikten. Politiken skriver også, at den eksplosion af forventning og håb, der de seneste dage har præget gaderne i flere af Venezuelas byer, blev i går vendt til skuffelse og angst, da landets generaler valgte side i det splittede land og erklærede deres loyalitet over for præsident Nicolas Maduros regime. Dermed går det i forvejen kriseramte Venezuela en meget usikker fremtid i møde. I Berlingskes analyse af situationen kan man blandt andet læse: ”Det lignede aftalt spil, da Donald Trump anerkendte Guaidó kort efter, at han havde udpeget sig selv. Men hvor langt er USA og andre vigtige lande i regionen klar til at gå i deres støtte til oppositionslederen. Vicepræsident Mike Pence uddybede senere, at USA i første omgang vil bruge økonomisk og diplomatisk pres. Men han tilføjede, at Trump generelle modvilje mod militære operationer ikke nødvendigvis gælder i USAs nærområder. Et direkte indgreb vil imidlertid være en risikabel affære. Både Rusland og Kina har i klare vendinger udtrykt støtte til Maduro. Det samme gælder mellemstore magter som Tyrkiet og Mexico. Det kan bane vejen for EU og de store europæiske lande, der støtter Guaidó men uden at anerkende ham som præsident, i rollen som mæglere.”

B.T. fortæller, at Venezuelas selvudnævnte præsident, Juan Guaidó, får fuld opbakning fra dansk side. ”Fra dansk side bakker vi fuldt op om legitimt valgte organer, og det er det venezuelanske parlament. Det er parlamentet, der har peget på, at deres parlamentsformand nu er den midlertidige præsident,” siger udenrigsminister Anders Samuelsen (LA), efter at oppositionslederen har udråbt sig selv som landets nye, midlertidige præsident.
Jyllands-Postens lederskribent, skriver: ”Oppositionen har været splittet, og Maduro har haft militæret på sin side. Derfor har den måske mest inkompetente leder i verden kunnet holde sig ved magten. De seneste dage synes at vise, at i hvert fald hans modstandere er ved at enes. Oppositionslederen Juan Guaidó har ved en massedemonstration udnævnt sig selv som midlertidig præsident. USA, Canada og selv vor ellers forsigtige udenrigsminister Anders Samuelsen har erklæret Guaidó deres støtte. Rusland, Tyrkiet, Iran og Cuba holder med Maduro. Det siger alt. Der synes nu at være et magtvakuum, som er farligt. Maduros dage er talte, men han kan holde ud en tid endnu, hvis militæret ikke skifter side. Der er tilbage at håbe, at det sker snart.”
Kilder: Politiken, s. 8; Berlingske, s. 12; B.T., s. 17; Jyllands-Posten, s. 8-9, 10, 18,

Institutionelle anliggender: Hård Brexit eller ej
Flere medier skriver om Brexit og dets konsekvenser. Weekendavisen har interviewet den tidligere britiske premierminister Tony Blair, der mener, at eneste tilbageværende mulighed er efter hans mening en ny folkeafstemning. ”Hvad der står klart er, at Mays aftale ikke vil kunne samle flertal i parlamentet, for afvisningen handler ikke kun om den irske bagstopperaftale. Den skyldes også, at deklarationen om det fremtidige forhold til EU er så vag,” siger Tony Blair og fortsætter: ”Mays aftale vil aldrig kunne lukke debatten, for internt i regeringen er der to forskellige fløje, der begge argumenterer for, at vi bør støtte hende, men med to modsatrettede mål.” Han henviser til, at nogle ministre håber på en aftale tæt på den frihandelsaftale, EU har forhandlet på plads med Canada - det vil sige uden for EUs toldunion og indre marked. Mens den anden halvdel af regeringen ser et langt tættere forhold for sig, mere på linje med Norges ordning, som indebærer en toldunion og tilknytning til det indre marked. Weekendavisen fortæller også, at Tony Blair ikke godtager Theresa Mays og brexiternes argument om, at en ny folkeafstemning er udemokratisk og vil undergrave vælgernes tro på det britiske demokrati. Han mener, at den virkelige årsag til brexiterernes modstand er, at de ved, at briterne har rykket sig siden juni 2016, og at de efter 30 måneders debat er langt bedre rustet til at granske Leave-fløjens argumenter. Tony Blair er ikke et øjeblik i tvivl om, at det vil være bedst for både hans eget land og det øvrige EU, hvis briterne ombestemte sig og blev. ”Der er store geopolitiske grunde til, at Europa bør stå sammen - den største, mener jeg, er Kinas voksende rolle. Verden er under hastig forandring, og hvis de europæiske lande ønsker at være i stand til at beskytte deres interesser og værdier, må de stå sammen,” siger han og tilføjer, at det vil svække Europa, hvis du trækker en stor økonomi og en stor politisk spiller ud af EU.

I et debatindlæg i Berlingske skriver Anna Libak, folketingskandidat for Venstre og tidligere udlandsredaktør på Berlingske: ”Selvfølgelig crasher Storbritannien ikke ud af EU 29. marts. Hvorfor ikke? Fordi hverken de ledende politikere i Storbritannien eller EU ønsker det. For tiden tales der i Danmark en del om, hvor utroligt det er, at briterne ikke kan finde ud af at nå et nationalt kompromis, ligesom danskerne i sin tid gjorde med de fire forbehold. Det kan man imidlertid ikke sammenligne. Danskerne sagde nej til Maastricht-traktaten, ikke til EU, og danske politikere var derfor frie til at fortolke, hvad det var for elementer i traktaten, som danskerne ikke brød sig om. Briterne derimod har sagt nej til at blive i EU; og derfor er der intet mærkeligt i, at de britiske politikere har svært ved at finde en model, som holder briterne inden for. […] Af frygt for en genopblussen af borgerkrigen i Nordirland er May gået ind på, at Storbritannien simpelthen bliver i toldunionen og det meste af det indre marked, indtil EU og Storbritannien har forhandlet en ny aftale, som på anden vis sikrer, at grænsen mellem Nordirland og Irland kan forblive åben. Kort sagt: Hvis ikke man kan blive enige om en ny aftale, så gælder de fleste af EU's regler fortsat i hele Storbritannien. I princippet for evigt. Storbritannien vil ikke engang kunne vælge at crashe ud - med en hård grænse til Irland - hvis landet til sidst beslutter sig for, at nok er nok, og nu vil man ud. Selv en no deal vil kræve EUs tilladelse. […] De fleste forstår nemlig, at det ikke nytter at tage en folkeafstemning allerede nu. Hvad skulle være begrundelsen? At befolkningen kan træffe afgørelsen på et mere informeret grundlag? Men det kan befolkningen jo ikke. For briterne er end ikke begyndt på at forlade EU. De har hverken forladt unionen eller er nået frem til en konkret aftale med EU om, hvad forholdet skal være bagefter.” Børsen beretter, at mange briter ikke bryder sig om den såkaldte bagstopper i skilsmisseaftalen med EU. Det er den, som kan binde briterne til EU-toldregler på ubestemt tid, men bagstopperen kan ikke på forhånd gøres tidsbegrænset. Det siger EU-chefforhandler Michel Barnier, da idéen fortsat lever blandt britiske parlamentarikere - måske opildnet af en udtalelse fra Polens udenrigsminister, der havde nævnt en mulig udløbsdato efter fem år. Aftalen om bagstopperen skal sikre, at der ikke konstrueres en fast grænse med kontrol mellem EU-landet Irland og Nordirland, som er britisk. I Weekendavisen skriver Søren K. Villemoes, journalist og debatredaktør: ”Situationen i Storbritannien viser med al tydelighed tyndheden og uansvarligheden i en modstand mod EU, der kun er formuleret i overskrifter og paroler, og som ikke er tænkt igennem. Det bør være en advarsel for os alle.”
Kilder: Weekendavisen, s. 2, 10; Berlingske, s. 31; Børsen, s. 24

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Økonomi: Det danske opsving er truet
Flere medier skriver i dag, at væksten og det økonomiske opsving i Danmark og eurozonen er truet. Børsen fortæller, at de europæiske aktiemarkeder reddede et overordnet plus hjem, selv om der i løbet af torsdagen var pres på humøret fra Den Europæiske Centralbank (ECB). Mario Draghi, chefen for Den Europæiske Centralbank, må snart komme økonomien og finansmarkederne til undsætning. Det mener Jan von Gerich, chefanalytiker i Nordea. Han peger på, at den økonomiske vækst i EU er i gang med så hastig en nedtur, at pengepolitikken igen må lempes. Men efter torsdagens rentemøde i ECB var svaret fra den italienske centralbankchef negativt. Draghi anerkender, at “øget geopolitisk usikkerhed og truende protektionisme” øger risikoen for, at nedturen for den økonomiske vækstfortsætter, men der er slet ingen aktuel debat i Styrelsesrådet om nye pengepolitiske lempelser. Berlingske skriver, at det danske eliteindeks tabte 0,2 procent til 1.040,5 og har dermed været i tilbagegang tre dage i træk. En stor del af nedturen blev sat i gang ud på eftermiddagen, da ECB-chef Mario Draghi på et pressemøde bemærkede, at der er risiko for en opbremsning i væksten i euroområdet.

Jyllands-Posten fortæller ligeledes, at investorerne nåede i dagens løb at reagere både på PMI-tal for stort set alle verdenshjørner samt rentemeddelelse og pressemøde i Den Europæiske Centralbank. Allerede natten til torsdag kom der PMI-tal for fremstillingssektoren i Japan, der faldt klart til det helt neutrale niveau 50,0 i den foreløbige opgørelse for januar. Den tendens fortsatte i Europa, hvor der var overraskende fald i især Tyskland, hvilket trak hele eurozonen ned. Fællesindekset for eurolandenes erhverv faldt til 50,7 i januar fra 51,1 i december, hvilket er det laveste niveau siden midten af 2013. De svage tal øgede forventningen til, at ECB og Mario Draghi er tvunget til at anerkende, at væksten i eurozonen halter, og at opstramningen - eller normaliseringen - af centralbankens pengepolitik måske skal udskydes. Så klare var ordene fra den italienske centralbankchef ikke på torsdagens pressemøde, men han anerkendte dog, at der er risiko for, at den økonomiske vækst i eurozonen bremser op og skuffer forventningerne. Det kan i så fald føre til en mere lempelig kurs fra ECB. Berlingske fortæller, at ifølge Dansk Industris (DI), seneste beregninger, så vil den lavere vækst i Tyskland vil koste 3.400 danske arbejdspladser og en mistet eksport på 4,9 milliarder kroner. Udmeldingen kommer på baggrund af de lidt mere dystre udsigter for den tyske økonomi, som Den Internationale Valutafond, IMF, har sendt på gaden. IMF tror nu, at væksten i Tyskland i år kun bliver på 1,3 procent, hvor spådommen tidligere lød på 1,9 procent.
Kilder: Børsen, s. 25, 26, 29, 30; Jyllands-Posten, s. 16; Berlingske, s. 6, 15

Andre EU-historier

Sikkerhedspolitik: Svær kamp mod truslerne i cyberspace
Berlingske fortæller, at på topmødet i Davos udtrykker internationale eksperter stor frustration over, at det er svært at nå frem til fælles regler, der skal skabe større sikkerhed i cyberspace. ”Det handler i virkeligheden om at gøre verden sikker.” Så tydeligt beskrev Bradford L. Smith, President and Chief Legal Officer hos Microsoft en af de store udfordringer, som præger debatterne på topmødet i World Economic Forum i Davos. Han henviste til manglen på basal sikkerhed og fælles spilleregler i cyberspace. I går rettede en række af verdens førende eksperter i Davos en appel om, at flere lande bør underskrive dokumentet ”The Paris Call of 12 November 2018 for Trust and Security in Cyberspace”. Det handler netop om, hvordan man i fællesskab kan øge sikkerheden i cyberspace, og dokumentet er foreløbig blevet underskrevet af 64 lande, flere end 300 virksomheder og flere end 150 NGO-organisationer. ”Verden er afhængig af en digitalinfrastruktur, og verden er afhængig af vores enheder, men de er under angreb hver eneste dag,” sagde Bradford L. Smith. Af samme grund kritiserede han, at USA og Indien ikke har skrevet under. Alle EU-landene har sat deres underskrift, og det samme har bl.a. Australien, Japan, New Zealand, Singapore og Sydkorea.
Kilde: Berlingske, s. 23

Udenrigspolitik: EU skal forsvares
I et debatindlæg i Berlingske skriver André Rogaczewski, CEO for Netcompany, formand for Teknologipagtrådet, formand for DI Digital og medlem af advisory board for tænketanken Europa: ”Både statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) og Mette Frederiksen (S), leverede brandtaler på Tænketanken Europas store EU-konference i sidste uge. Ingen dør stod på klem for en farlig afstemning a la den britiske. Og det er vigtigt! Ikke mindst med Trump i Det Hvide Hus, Putin skarpt fokuseret på at underminere den vestlige verdensorden, og et Kina der buldrer frem uden skelen til de fundamentale rettigheder, vi værdsætter så højt i Europa.
Vi må og skal tale Europa og det europæiske samarbejde så meget op, som vi overhovedet kan. Ikke kun fordi verden omkring os brænder. Men i lige så høj grad fordi den velstand og fred, vi har oplevet i årtier, er under massivt pres, hvis vi bare ser fem-ti år ud i horisonten. […] Forsvarsmæssigt må EU aldrig gå på kompromis med sine grundlæggende værdier. Disse skal forsvares for enhver pris. Det må aldrig hedde sig, at EU er dobbeltmoralsk i den forstand, at vi fordømmer andre lande, mens vi stiltiende accepterer, at medlemslande som Polen og Ungarn ledes af regeringer, som undertrykker civilsamfundet med ikke-demokratiske tiltag. Forsvaret består også i at sikre Europas ydre grænser således, at debatten omkring ukontrolleret indvandring bliver kalibreret og ikke fortsat nærer populistiske strømninger.”
Kilde: Berlingske, s. 34

Migration: Tyskland har fået styr på indvandringen
Berlingske beretter, at antallet af asylansøgere til Tyskland nærmer sig igen tiden før flygtningekrisen, der for alvor eskalerede i 2015. For første gang siden 2016 sender Tyskland også flere flygtninge tilbage til andre EU-lande, end tyskerne tager imod. Ifølge Horst Seehofer, indenrigsminister, CSU, så skyldes tilbagegangen først og fremmest flere internationale initiativer - lukningen af Balkan-ruten og indgåelsen af Tyrkiet-aftalen, så asylansøgere ikke længere kan bevæge sig via Tyrkiet og Balkan til Tyskland. Desuden har nationale stramninger af flygtningepolitikken spillet en rolle. Den nyudnævnte chef for den tyske udlændingemyndighed, Hans-Eckhard Sommer, glæder sig over de nye tal: ”Flertallet af dem, der kommer til Tyskland, er europæere og vil arbejde eller studere. Det er en positiv udvikling,” siger han.
Kilde: Berlingske, s. 16

Konkurrence: Amazon tager en ordentlig bid af europæisk detailhandel
Berlingske fortæller, at Amazon har endnu ikke formelt annonceret deres ankomst i Danmark. Alligevel bliver der i den danske detailhandel ikke talt om meget andet end amerikanske Amazon, der har meddelt, at den inden længe vil være til stede i Danmark, og som frygtes i værste fald at føre til lukninger af en lang række danske butikker, nethandlere og brands. Og kigger man på de europæiske markeder, hvor markedsplatformen er gået ind, er der langt hen ad vejen god grund til frygt. I Tyskland sidder Amazon nu på 40 procent af onlinehandlen, i England 25 procent, mens den amerikanske gigant i Frankrig sidder på omkring ti pct. af købene online. Det viser tal fra analysehuset Coresight Research. EUs konkurrencekommissær, Margrethe Vestager, tog i efteråret hul på en undersøgelse af netop den dobbeltrolle, som Amazon er i, når den både tilbyder danske producenter at sælge deres produkter via platformen og samtidig sælger de varer, dens 125 egne brands producerer. Side om side. Det tyske føderale kartelkontor, der beskytter handel og konkurrence i Tyskland, er også i gang med at undersøge Amazon nærmere, efter at kartelkontoret har modtaget adskillige klager fra sælgere, der er utilfredse med Amazons handelspraksis.
Kilde: Berlingske, s. 10-11

Migration: EU kritiserer Ungarns asylpolitik
B.T. fortæller, at EU-Kommissionen gik torsdag videre med sin kritik af asyllovgivningen i Ungarn. Kommissionen bad i sommer Ungarns regering svare på en række spørgsmål om lovgivningen. Ungarns svar har dog ikke tilfredsstillet kommissionen på tre områder.
For det første kritiserer EU-Kommissionen et forbud mod, at relevante myndigheder og uafhængige organisationer må hjælpe asylansøgere med deres ansøgning. For det andet går kritikken på, at personer under efterforskning ikke må befinde sig i særlige områder nær grænsen. Og som sin tredje anke mener kommissionen, at Ungarn har indført krav til at ansøge om asyl, der ikke er i overensstemmelse med EU's regler.
Kilde: B.T., s. 7

Institutionelle anliggender: Kompromisset lever!
Informations lederskribent, skriver: ”Rom ville et opgør med den herskende økonomiske sparepolitik i eurozonen. Der skulle skrues op for de økonomiske sluser og gennemføres bekostelige valgløfter. Omvendt krævede EU-Kommissionen besparelser for at få kontrol med Italiens massive gæld, som man frygtede, var en trussel mod hele eurozonen. Pludselig faldt det hele imidlertid på plads. De indgik en aftale, der ikke var ideel; ingen var jublende glade. Men det ligger i kompromissets natur. Rom måtte skrue lidt ned for budgetunderskuddet, men ikke så meget som EU ønskede. Eurokraterne bøjede sig i retning af det folkelige politiske mandat, som modparten i Rom havde i ryggen. Man udviste i sidste ende fleksibilitet. Det er den vilje, der skal til, for at det europæiske projekt ikke skal gå i stykker. Italienerne har valgt at blive i EU for her at kæmpe for det EU, de ønsker. Fornuften råder i Rom - desværre ikke i London.”
Kilde: Information, s. 2

Interne anliggender: De Gule Veste vil i Europa-Parlamentet
Jyllands-Posten skriver, at De gule vestes forsøg på at komme i Europa-Parlamentet kan ændre det politiske landskab i Frankrig. Den 31-årige sygeplejer Ingrid Levavasseur fra Eurei Nordfrankrig er trådt ind i rollen som spidskandidat for en liste for den franske protestbevægelse de gule veste ved det kommende EU-valg. Bevægelsen har længe leget med idéen om at forvandle den folkelige vrede mod eliten og præsident Macron til et politisk parti på linje med Italiens populistiske Femstjernebevægelsen, der på få år gik fra at protestere på gadeplan til at få plads i regeringen. I en måling fra instituttet Elabe for BFMTV står de gule veste til 13 pct. af stemmerne. Bruno Le Maire ser ikke de gule veste som en isoleret fransk udfordring, men som symptom på noget langt større. ”Den gamle verdensorden er ovre. En ny verdensorden er under udvikling med krav om en mere fair kapitalisme og mere fair globalisering. I øjeblikket ser vi populister og ekstremister forsøge at sætte dagsordenen, og hvis vi ikke reagerer, står Europa over for hidtil usete udfordringer,” siger ministeren. De gule veste er for mange blevet symbol på den voksende ulighed i bl.a. Europa, men indtil videre har andre regeringer ment, at der er tale om et rent indenrigspolitisk anliggende i Frankrig.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 14

Interne anliggender: Ny venskabsaftale mellem Frankrig og Tyskland i strid med grundloven?
Kristeligt Dagblad fortæller, at for 56 år siden underskrev Tyskland og Frankrig en venskabs- og samarbejdsaftale, som markerede forsoningen efter Anden Verdenskrig. På årsdagen i tirsdags underskrev landene en ny aftale, men de nye løfter om øget samarbejde har vakt mistro frem for begejstring. Emmanuel Macron og Angela Merkel havde symbolsk påkaldt Europas historiske aner, da de i tirsdags underskrev den nye fransk-tyske venskabs- og samarbejdstraktat i Aachen. Professor i forfatningsret ved Panthéon-Assas Universitet i Paris Olivier Gohin har i dagbladet Le Figaro nærlæst traktaten og argumenteret for, at den er forfatningsstridig, og netop derfor vil Marine Le Pen have det franske forfatningsråd til at tage stilling til Aachentraktaten.
Kilde: Kristeligt Dagblad, s. 10

Retlige anliggender: Dansk fetafusk kritiseres af EU
Altinget fortæller, at Danmark lever ikke op til sine EU-forpligtelser om at værne om fetaostens brand. Sådan lyder det fra EU-Kommissionen, der derfor har valgt at sende en begrundet udtalelse til den danske regering. Kommissionen mener, at Danmark har undladt at "hindre eller standse" overtrædelse af EU-forordningen, når danske mejerier eksporterer hvid ost til tredjelande "med en misvisende mærkning som feta". I 2002 blev fetaosten optaget på EU's liste over beskyttede fødevarer, og siden har det derfor været ulovligt for mejerier uden for Grækenland at sælge ost under betegnelsen "feta" på EU's indre marked. De beskyttede produkter må heller ikke sælges til lande, som EU har samhandelsaftaler med.
Politiken skriver ligeledes, at virksomheder med base i Danmark fremstiller og eksporterer hvid ost, som de misvisende kalder feta, til tredjelande stik imod EU-regler. Det oplyser EU-Kommissionen, som har sendt en begrundet udtalelse til Danmark. Danmark har nu to måneder til at besvare de spørgsmål, kommissionen har rejst. Hvis ikke det sker, kan kommissionen indbringe sagen for EU-Domstolen. Feta er på EU's liste over beskyttede fødevarer.
Kilder: Altinget; Politiken, s. 5

Arbejdsmarkedspolitik: EU godkender omsorgsdage og øremærket barselsorlov
Altinget og B.T. Metro fortæller, at når der kommer en lille ny til verden, bliver der fremover øremærket to måneders orlov til hver forælder. Det er forhandlere fra EU-Parlamentet og EU's medlemslande i går blevet enige om. Der er tale om en foreløbig aftale mellem forhandlere fra EU-Parlamentet og EU's medlemslande. Den mangler endnu at blive formelt godkendt begge steder. Der sigtes mod, at de nye regler skal træde i kraft inden for tre år. I en fælles udtalelse fra EU-Kommissionen kalder første-næstformand Frans Timmermans, beskæftigelseskommissær Marianne Thyssen og EU's rets- og ligestillingskommissær, Vera Jourova, aftalen et stort skridt mod et mere socialt Europa.
Kilder: Altinget; B.T. Metro, s. 14

Interne anliggender: Østrig får advarsel
B.T. Metro beretter, at Østrigs beslutning om at indeksere familieydelser, så de er tilpasset det land, hvor modtagerens barn eller børn har bopæl, er i strid med EU-traktaten.
Det mener EU-Kommissionen, der derfor har indledt sag om traktatbrud mod Østrig for at sænke familieydelser. Danmark ønsker at gøre det samme for nogle EU-borgere. EU-Kommissionen mener, at indekseringen fører til en forskelsbehandling. At der er lavere leveomkostninger i det land, hvor børnene bor, end i Østrig, har ”ingen relevans for ydelser, der udbetales som faste beløb”, hedder det i EU-Kommissionens afgørelse. Østrig har indført de nye regler fra årsskiftet og har nu to måneder til at svare på kritikken.
Kilde: B.T. Metro, s. 4

Interne anliggender: Vil have kvinde i spidsen for EU
B.T. Metro skriver, at Danmarks første kvindelige statsminister, Helle Thorning-Schmidt, ønsker en kvindelig formand for EU-Kommissionen. Hun vurderer, at der er mange gode kvindelige kandidater til posten som formand for EU-Kommissionen. ”Jeg mener helt bestemt, at det er tid til at få en kvinde i spidsen. Der er mange kvalificerede kvinder i Den Europæiske Union, som kan klare det, selv om der ikke er mange, der har været premierministre. Der har været en masse konservative mænd, der har haft jobbet, men det er tid til en kvinde,” siger hun. Den nuværende kommissionsformand Jean-Claude Junckers mandat udløber til november. Helle Thorning-Schmidt er selv blevet nævnt som en mulig kandidat, men den mulighed afviser hun.
Kilde: B.T. Metro, s. 4

Det digitale indre marked: Kommissær forstår ikke dansk modstand mod digital skat i EU
Børsen skriver, at EU rykker nærmere enighed om at indføre en digital skat, der skal sikre, at techgiganter som Google og Apple betaler mere i skat i Europa, men Danmark er et af tre lande, der blokerer for en løsning. Det ærgrer finans- og økonomikommissær Pierre Moscovici, der undrer sig over, at Danmark ikke bakker op. “Det er et emne, vi ikke kan håndtere nationalt. Hvis vi vil have techgiganterne til at betale deres fair skat de steder, hvor de skaber profit og værdi, er vi nødt til at have en europæisk digital skat. Og ærligt talt forstår jeg virkelig ikke, hvorfor den danske regering er imod. Det er også i dansk interesse,” siger den franske kommissær til Børsen. EU-Kommissionen præsenterede sidste år sit udspil til en skat på 3 procent af et selskabs digitale omsætning i et givent land, hvis selskabets samlede globale omsætning overstiger 750 millioner euro og 50 millioner euro i det pågældende land. I dag betaler bl.a. Apple kun skat af deres indtjening i Irland, hvor de har europæisk hovedsæde. Her betaler de ifølge Kommissionen under 1 procent i skat.
Kilde: Børsen, s. 24

Interne anliggender: EU kritiserer manglede dansk fiskerikontrol
Børsen, Altinget og Jyllands-Posten skriver, at der sker en utilstrækkelig registrering af danske fiskeres fangster, og ikke alle fangster bliver vejet ved landing, som EU-regler kræver.
Det skriver EU-Kommissionen i en formel skrivelse til Danmark som led i en igangværende traktatbrudsprocedure. EU-reglerne har været gældende siden 1. januar 2010. De mest grelle eksempler på manglende håndhævelse gælder fiskeri til industrielle formål. Når danske myndigheder ikke sikrer denne kontrol, kan det føre til overfiskeri. Præcise registreringer af fangster er ifølge Kommissionen afgørende for, at man i tide kan skære i kvoten for et bestemt fiskeri. Altinget fortæller også, at Danmarks Naturfredningsforening og Our Fish opfordrer samstemmigt til at få bragt orden i den danske fiskerisektor, da upålidelige danske indberetninger om fangster kan have betydelige konsekvenser. "Det modarbejder de videnskabelige vurderinger af fiskebestandene og undergraver Danmarks forpligtelse til at fastsætte bæredygtige fangstgrænser," siger Cathrine Pedersen Schirmer, kampagneansvarlig i Danmark for Our Fish. Danmark har nu to måneder til at besvare de spørgsmål, som Kommissionen har rejst. I modsat fald kan Kommissionen beslutte at sende en begrundet udtalelse.
Kilder: Altinget; Børsen, s. 20; Jyllands-Posten, s. 4

Detaljer

Publikationsdato
25. januar 2019
Forfatter
Repræsentationen i Danmark