Fredag den 26. januar

Dagens EU-tophistorier

Brexit
Børsen og Weekendavisen skriver i dag om Brexit. Børsen skriver, at den britiske premierminister Theresa May ved topmødet Davos deler invitationer ud. Hun vil have mere global frihandel og mere fokus på service. På podiet ved Davos sagde hun: ”Vi forlader EU, men Storbritannien vil blive ved med at være en global fortaler for frihandel. Vi vil presse på for fremskridt i WTO og forsøge at få nye partnere til bordet. Og selvfølgelig, når vi har forladt EU, så vil vi udvikle nye bilaterale handelsaftaler med lande over hele verden.” Finans Danmark møder de britiske finansambitioner om at være både inden- og udenfor det indre marked med skepsis. Ulrik Nødgaard, administrerende direktør i Finans Danmark understreger, at der vil opstå spændinger, blandt de resterende EU-lande om, hvorvidt man vil være imødekommende overfor briterne. Og selvom Theresa May ikke vil være tvunget til at efterleve EU-direktiver, forudser Ulrik Nødgaard at: ”Taget i betragtning af, hvor vigtig finanssektoren er for briterne, må de nok gå på kompromis med nogle principper." Morten Buttler, EU-korrespondent svarer på fem spørgsmål i Børsen, hvor hans pointe er, at Danmark på grund af det danske retsforbehold står udenfor EU-direktivet fra 2014 om indrejse- og opholdsbetingelser for virksomhedsinternt udstationerede borgere fra lande uden for EU, de såkaldte tredjelande. Det betyder, at Danmark skal forhandle særaftaler med tredjelande udenom EU, og når briterne forlader EU, bliver de et tredjeland. Børsen skriver yderligere, at efter Brexit bliver virksomheder i Danmark som Deloitte og Cowi hårdt ramt, da retsforbeholdet vil bremse adgangen til kvalificeret arbejdskraft. Danmark står udenfor, når Storbritannien og EU skal aftale arbejdskraftens bevægelighed i fremtiden, og det betyder, at danske virksomheder med datterselskaber i Storbritannien ikke kan sende britiske medarbejdere til Danmark eller omvendt. Briterne står foran at skulle forhandle tusindvis af aftaler på plads med EU efter Brexit, og flere virksomheder frygter, at en dansk særaftale kan drukne i andre og større britiske prioriteter. Claus Hjort Frederiksen, danmarks forsvarsminister, mener også, at Danmarks EU's forbehold er en klods om benet for Danmark. Det skriver Kristeligt Dagblad. På en konference i København i går om EU's fremtid, arrangeret af Tænketanken Europa, problematiserede Claus Hjort Frederiksen de EU-forbehold, som Danmark har haft siden folkeafstemningen om Edinburg-aftalen i 1993. Også Dansk Industris direktør Karsten Dybvad tog tråden om arbejdskraftens fri bevægelighed op. Han fandt det paradoksalt, at EU arbejder på at få lovgivning for sociale rettigheder, når det har vist sig, at Danmark med sin såkaldte flexicurity-model har været i stand til at skabe et af de rigeste og mest lige lande i verden. Børsen skriver, at cheflobbyisten Mark Hoban, der er formand for en britisk finanslobby, afviser at der vil komme en ny Brexitafstemning. Han siger: ”Get real, det britiske folk har talt, og intet tyder på, at de ville stemme anderledes ved en ny afstemning. Vi er på landingsbanen, klar til take-off. Men økonomien vokser stadigt, og for mange briter handler Brexit ikke om økonomi, men om kontrol med egne grænser. Ja, måske har 4 procent ændret holdning, men det kan også være til fordel for Brexit." I et interview i weekendavisen fortæller Historiker Thorkild Kjærgaard, at det nationale er stærkt overvurderet. Han siger: ”Oven i Brexit ser vi meget aggressiv EU-modstand fra både højrenationale og venstrepopulistiske partier i EU-landene.!”
Kilder: Børsen, s. 18, 19, 22, 24; Weekendavisen, s. 7; Kristeligt Dagblad, s. 2

Draghi vred på USA
Flere dagblade skriver i dag, at den amerikanske dollar for første gang i tre år kostede lige under seks kroner. Jyllands-Posten skriver, at Den Europæiske Centralbank torsdag eftermiddag besluttede at fastholde sine rentesatser. Berlingske og Jyllands-Posten skriver, at stemningen på aktiemarkederne i Europa generelt var præget af styrkelsen af euroen over for dollaren, som fulgte efter dagens rentemøde i Den Europæiske Centralbank, ECB, og det efterfølgende pressemøde med ECB-chef, Mario Draghi. Han blev spurgt, om vi er på vej mod en valutakrig mellem euroland og USA. Hertil svarede Mario Draghi, at ECB ikke har valutaen som mål, men at den er vigtig for vækst og prisstabilitet. Børsen skriver, at Mario Draghi på torsdagens pressemøde langede hårdt, omend indirekte, ud efter USA's finansminister Steven Mnuchin, der i Davos har talt den i forvejen svækkede dollar ned. Mnuchin sagde onsdag: "En svag dollar er godt for USA's eksport." Berlingske skriver yderligere, at både Nordea, Sydbank og DI understreger, at den svagere dollar kommer på baggrund af en positiv historie. Der er kommet mere gang i den europæiske økonomi, og det er med til at styrke euroen over for dollaren. For de danske virksomheder giver det ligeledes det plus, at deres afsætningsmuligheder på markederne i Europa bliver bedre. For Den Europæiske Centralbank, ECB, er det et problem, at en faldende dollar gør det endnu sværere at få inflationen op i euroland. Jacob Graven, cheføkonom i Sydbank, siger: ”Ganske vist trækker udsigten til flere renteforhøjelser i USA isoleret set i retning af en stærkere dollarkurs. Men det kan meget vel blive overskygget af, at opsvinget i europæisk økonomi fortsætter, og den politiske usikkerhed om EU fremtid aftager yderligere.” Det skriver BT. I en analyse i Børsen, skriver Hakon Redder, udenrigsredaktør, at: ”Alt andet lige vil det påvirke aktiemarkederne negativt, når ECB sender et signal om, at renteforhøjelser er på vej. Næsten hver gang Mario Draghi har signaleret det modsatte, steg kurserne. De billige penge har længe været epo for markederne. Investorerne skal snart beslutte, om stabil vækst kompenserer for lidt højere renter.”
Kilder: BT, s. 13; Berlingske, s. 10-11, 17; Børsen s. 23; Jyllands-Posten, s. 11, 16

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Interne anliggender: Tjekkiet går til neglebidende tæt valg
I dag og lørdag er der præsidentvalg i Tjekkiet, og hvem der danner den næste regering kan påvirke, hvor landet placerer sig inden for EU og i forhold til Rusland og Kina. Det skriver Politiken. Valget står ikke bare mellem to forskellige syn på Tjekkiets plads i verden, men mellem to vidt forskellige politiske kulturer. Tjekkiets præsident, Milos Zeman, lægger sjældent skjul på sit gode øje til Rusland, mens den borgerlige, uafhængige kandidat Jiri Drahos, går til valg på at forankre landet midt i det europæiske samarbejde. Berlingske skriver, at forud for valget spår de fleste meningsmålinger tæt løb mellem de to, med et lille forspring til Zeman.
Kilder: Politiken, s. 10; Berlingske, s. 17

Migration: S vil give Marshallhjælp til Afrika
Mette Frederiksen, formand for Socialdemokratiet, mener, at der skal gennemføres et markant løft af Afrika. Det skriver MetroXpress, Berlingske, Børsen og BT. Berlingske skriver, at Mette Frederiksen på en konference i København arrangeret af Tænketanken Europa, sagde, at der skal gennemføres et markant løft af Afrika. Det skal EU stå bag, og Danmark skal være i spidsen for den udvikling. Mette Frederiksen sagde på konferencen: ”Lige så rigtigt det er, at vi hverken kan modtage alle de flygtninge og migranter, der kommer fra Afrika og Mellemøsten, lige så rigtigt er det jo, at de selv samme mennesker har brug for nogle bedre levevilkår. Vi bliver nødt til at have styr på EU's ydre grænser, men vi er simpelthen også nødt til at få løftet niveauet i Afrika.” Børsen skriver, at Kenneth Kristensen Berth, Dansk Folkepartis EU-ordfører er uenig i forslaget. "Jeg er ikke imod, at man skal betale afrikanske lande for at holde flygtninge tilbage. Men det skal være en bilateral aftale, hvor EU laver aftaler med de enkelte afrikanske lande om at tage flygtninge retur. At forestille sig at der skal laves en Marshall-agtig plan, det er helt hen i vejret,” siger han.
Kilder: MetroXpress, s. 10; Berlingske, s. 9; BT, s. 6; Børsen s. 18

Andre EU-historier

Grundlæggende rettigheder: En vestlig pligt at forsvare forfulgte kristne
I et debatindlæg i Jyllands-Posten skriver Naser Khader, folketingsmedlem (K), at det er en vestlig pligt at forsvare forfulgte kristne. ”Jeg har i mange år været optaget af forfølgelse af religiøse mindretal rundt i verden, og især de kristne. Ikke, fordi det er værre for en kristen at blive forfulgt, end det er for en ateist. Men fordi kristne repræsenterer befolkningsgrupper og kulturer, der snart kun hører fortiden til i visse områder af Mellemøsten - kulturer, som har eksisteret i området i århundreder. […] Det ser ud til, at de "store, gamle" lande som for eksempel Tyskland vægrer sig mod at tage emnet op. Men der er flere mindre EU-lande, der gerne vil stå sammen med os. Så lad os gå foran sammen med dem og USA i kampen mod forfølgelse af mindretal - og måske tør de store så også komme med,” skriver Khader.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 18

Konkurrence: EU skal ind i kampen på forbrugernes side
I et debatindlæg på Altinget, skriver Lars Pram, direktør Forbrugerrådet Tænk, at EU skal ind i kampen på forbrugernes side. ”I efteråret vedtog EU-Kommissionen, hvordan håndhævelsen af forbrugerrettighederne kan styrkes. I vedtagelsen stod blandt andet, at "forbrugerorganisationer spiller en essentiel rolle i forhold til at informere forbrugerne om deres rettigheder [...] og beskytte deres interesser". Den udfordring vil vi som forbrugerorganisation gerne tage op på tærsklen til EU's næste budgetperiode og pege på en række sager, der viser et akut behov for, at EU tager behovet for at komme stærkere ind i kampen på forbrugernes side med ind i budgetovervejelserne for de kommende år,” skriver Pram.
Kilde: Altinget

Institutionelle anliggender: Gid Europa vil opleve en folkelig opstand
I en kommentar i Berlingske skriver, Søren Hviid Pedersen, lærer ved Rønshoved Højskole, cand.scient.pol. og ph.d., at han ville ønske Europa ville opleve en folkelig opstand. ”En hjørnesten i den europæiske identitet er folkestyret. Et styre, der baseres på et folks ret til selvstyre. Ikke egoistiske individer eller EU-institutioner, men et folk, som er bundet sammen af fælles historie, sprog og skæbne. […] Igen viser dette, at de danske politisk-administrative og forskningsmæssige eliter er fuldstændig ude af takt med de principper, der har været hyldet og stadfæstet af det danske folk, og som vi har nydt godt af. Dette princip ofres for at undgå, at man rager uklar med EU-monstret i Bruxelles. Det er beskæmmende at se og overvære, og man kan håbe, at der snart i Europa vil rejse sig en folkelig opstand, en folkelig populisme, der med udgangspunkt i folkenes selvbestemmelsesret vil jage disse eliter på porten,” skriver Pedersen.
Kilde: Berlingske, s. 34

Finansielle anliggender: Kære bitcoin-kunde, må jeg se noget ID?
I en kommentar i Berlingske skriver Payam Samarghandi, advokatfuldmægtig, Horten Advokatpartnerselskab, om bitcoin-kunders anonymitet. ”EU-direktiv vil begrænse anonymiteten bag handel med kryptovalutaer, men er det nok til at løfte troværdigheden bag transaktionerne? Siden den anonyme Satoshi Nakomoto udgav sit ”white paper” i 2009 og præsenterede bitcoin, har den digitale kryptovaluta befundet sig i et juridisk ingenmandsland uden for den finansielle regulering og i en skattemæssig gråzone. […] Nu vil et nyt EU-direktiv sætte en stopper for den anonymitet, som kryptovaluta er forbundet med. Direktivet, der endnu mangler at blive endeligt vedtaget, vil nemlig udvide hvidvaskreglerne til også at omfatte handel med kryptovaluta. Når direktivet vedtages, vil det være første gang i EU, at kryptovaluta omfattes af den finansielle regulering. Indtil videre har området været mere eller mindre selvregulerende,” skriver Samarghandi.
Kilde: Berlingske, s. 14

Retlige anliggender: Fik nej til søgsmål mod Facebook
EU-Domstolen sagde i en dom i går, at en østrigsk mand ikke får lov at stå i spidsen for et gruppesøgsmål i sit eget land mod Facebook på vegne af tusinder af brugere af det sociale medie. Det skriver BT og Børsen. Altinget skriver, at man i den europæiske forbrugerorganisation BEUC, der blandt andet repræsenterer Forbrugerrådet Tænk, er stærkt utilfreds med dommen. "Med EU-Domstolens afgørelse kollapser forhåbningerne, om at forbrugerne kan samle sig og i fællesskab søge erstatning i massesøgsmål," siger Monique Goyens, direktør i BEUC, i en pressemeddelelse.
Kilder: BT, s. 20; Børsen, s. 22; Altinget

Klima: Den bløde fransk-tyske handelsfront
I Lederen i Information skrives der, at den franske præsident Emmanuel Macron i sin tale til the World Economic Forum gav konkrete franske løfter i forhold til klimaet. ”Allerede i 2021 skal alle kulkraftværker i atomkraftnationen være koblet af nettet i et første skridt mod at gøre Frankrig til en global klimarollemodel,” skrives der. Den åbenlyse modtager var de øvrige EU-lande. Med skitser til en ti-års-plan for EU og udsagn om, at ”et stærkere Europa er nøglen til at løse vores problemer,” satte Merkel og Macron en fed streg under, at den tysk-franske motor er den afgørende drivkraft i Europa, og at de lande, som ikke kommer med på vognen, risikerer at blive efterladt tilbage i nutiden.
Kilde: Information, s. 20

Sikkerhedspolitik: Den nye europæiske (u)orden gør forsvarssamarbejde svært
I et debatindlæg i Information skriver Søren Riishøj, lektor og medlem af Rådet for International Konfliktløsning (RIKO), om det europæiske forsvarssamarbejde. ”Der er ikke kun en forsvarspolitisk splittelse mellem Europa og USA, men også internt i EU, hvor landene blandt andet er uenige om, hvor stor en trussel Rusland egentlig udgør. Det kan blive et benspænd for det nye forsvarssamarbejde i EU. […] Selv om EU-landene ikke nødvendigvis er enige om, hvad der skal ses som trusler i dag, er der i EU-landekredsen bred enighed om, at 'trusler' og 'krige' er underkastet hastige forandringer. Den gamle stabile 'kissingerske' orden eksisterer i hvert fald ikke i dag, det internationale system er hverken unipolært, bipolært eller rigtig multipolært. Den varige orden kender vi simpelthen ikke,” skriver Riishøj.
Kilde: Information, s. 14-15

Grundlæggende rettigheder: Nej til test af homoseksuelle asylansøgere
EU-landene må ikke gennemføre psykologiske undersøgelser af asylansøgere for at finde ud af, om det er rigtigt, når de siger, de er homoseksuelle. Det er meldingen fra EU-Domstolen i en sag om en nigeriansk mand, der havde søgt om flygtningestatus i Ungarn. Det skriver Kristeligt Dagblad. Altinget skriver, at det samtidig blev vurderet imod EU-lovgivningen at spørge asylansøgere ind til, hvordan de rent fysisk udlever deres seksualitet, ligesom medlemslandene ikke længere måtte bede asylansøgere bevise deres seksualitet med billeder eller videomateriale.
Kilder: Kristeligt Dagblad, s. 7; Altinget

Sikkerhedspolitik: Tyrkiet i kamp med USA's allierede
I en analyse i Politiken skrives der, at målet er uklart, når de to Natolande, USA og Tyrkiet nu er politisk og militært på kant i det nordlige Syrien. For Nato-samarbejdet er det ikke optimalt, at to store medlemmer støtter hver sin side af en igangværende konflikt i Nato's grænseland til Mellemøsten. Den tyrkiske regering mener, at YPG er en gren af den kurdisk-tyrkiske PKK-bevægelse, som både Tyrkiet, USA og EU opfatter som en terrorbevægelse. Alligevel har Tyrkiet indtil videre ladet YPG etablere sit selvstyre, Rojava, øst for Eufrat og langs den tyrkiske grænse over til Irak.
Kilde: Politiken, s. 2

Migration: Tragedien i Gaza
I Lederen i Politiken skrives der, at det er svært at sætte de rette ord på lidelserne i Gaza, og at EU må træde til og afhjælpe elendigheden. Ikke bare er den palæstinensiske enklave ved Middelhavet ekstremt overfyldt med 1,9 millioner mennesker tvunget sammen på et område omtrent på størrelse med Langeland. Der har været ødelæggende krig med Israel tre gange alene i det seneste årti, og indbyggerne i Gaza er reelt fuldkommen låst inde af Israel og Egypten. At løse selve konflikten mellem palæstinenserne og Israel er - i al fald på den korte bane - formentlig umuligt. Men noget kan Europa gøre. Europa kan presse Israel politisk og helt konkret erstatte det bidrag til UNRWA, FN's støtteorganisation til palæstinenserne, som præsident Trump vil fratage den.
Kilde: Politiken, s. 1

Migration: Forsvarets specialfly redder flere hundrede migranter
Som et led i bevogtningen af EU's ydre grænser, har et dansk Challenger-fly sikret hjælp til tre overfyldte skibe i Middelhavet. Det skriver Politiken. Efter at de nødstedte og overfyldte skibe blev opdaget af de avancerede systemer på flyet, sendte besætningen fra flyvevåbnet informationerne videre til EU's fælles grænseagentur, Frontex, der sørger for, at migranterne bliver samlet op af andre skibe. Venstres udlændingeordfører Marcus Knuth, der har været meget kritisk over for ngo-skibes redningsindsats i området ”er selvfølgelig glad for, at Danmark er med til at redde mennesker i havsnød.” Men han peger også på det langsigtede formål med EU's og Danmarks indsats.
Kilde: Politiken, s. 5

Indenrigspolitik: Den Gamle Dames deroute
I Tyskland har Martin Schulz på et ekstraordinært landsmøde i søndags fået sit ja til fortsatte regeringsforhandlinger. Men det skete uden begejstring, og de tyske socialdemokrater synes blot at fortsætte mange års uafbrudt nedtur. Forhandlingerne ventes nu at kunne vare helt frem til marts - også selv om flere konservative toppolitikere har ytret, at man gerne ser dem overstået før den traditionsrige karnevalstid midt i februar. Martin Schulz taler meget om nødvendigheden af mere EU-integration. Hvorfor kan det ikke skabe begejstring? ”Europa spiller ingen speciel rolle for de tyske vælgere. Mange associerer EU med eurokrisen, redningspakker til Sydeuropa, åbne grænser og en usolidarisk flygtningefordeling. Tyskland tog for eksempel over en million flygtninge i 2015-16, mens Frankrig kun tog 70.000. Derfor er der en voksende skepsis over for EU her i landet,” siger Wolfgang Merkel, der dels er professor i politik ved Humboldt-universitetet i Berlin og dels afdelingsleder ved den ansete grundforskningsinstitution Wissenschaftszentrum.
Kilde: Weekendavisen, s. 9

Interne anliggender: Skab mere oplysning og få EU-positive danskere
I et debatindlæg på Altinget skriver Jens Boe Andersen og Kristian Ersbøll Berg Poulsen, henholdsvis næstformand og landskasserer i Europabevægelsen, at der mere end nogensinde før er behov for, at vi danskere debatterer fordelene ved det danske medlemskab af EU. ”Vi taler stadig lige lidt om EU mellem afstemningerne. Alt for mange politikere er også stadig tilbøjelige til at give EU skylden, når det synes belejligt, og dårlige politiske sager skal bortforklares. Skal vi gøre os forhåbninger om at komme af med forbeholdene, så må vi ændre disse tendenser,” skriver Andersen og Poulsen.
Kilde: Altinget