Fredag den 27. december

Tophistorier

Briterne kommer til at betale den højeste pris
Flere aviser bringer debatter/kommentarer hen over juledagene omkring Brexit. Jyllands-Posten bringer onsdag et debatindlæg af Mogens Lykketoft (S), forhenværende udenrigsminister og formand for FN’s generalforsamling. Han skriver blandt andet: ”Det britiske valg betyder, at Brexit bliver en realitet. Det er synd for Europa og især for Storbritannien. Omkostningerne i job og velstand kan endnu ikke opgøres, for vi kender ikke de fremtidige aftaler mellem UK og resten af EU. Det er utvivlsomt briterne selv, der kommer til at betale den højeste pris. Den næsthøjeste pris betales af os, der handler mest med briterne: Irland, Holland og Danmark. […] Foran os ligger en lang og besværlig ny forhandling. Det kunne lyde, som om premierminister Johnson har tænkt sig at leve højt på unfair konkurrence via afvikling af regler om sociale og miljømæssige krav i EU og skabelsen af et endnu større paradis for europæiske skatteflygtninge. EU kan ikke give briterne privilegeret adgang til det europæiske marked på sådanne vilkår, og derfor kan udfaldet komme til at ligne et hårdt Brexit meget mere, end det er håbet lige nu. […] Det var idiotisk, at Corbyn insisterede på selv at lede en sådan overgangsregering, selv om alle vidste han ikke kunne få accept af dette og i øvrigt var enestående upopulær. Nu fik Johnson en perfekt mulighed for i en valgkamp at spille på udmattelsen over den farceagtige proces gennem de foregående tre år og den forståelige modvilje mod Corbyn som premierminister. Øv.”
I Dagens Brev torsdag i Berlingske skriver Katarina Ammitzbøll, EU-ordfører for det Konservative Folkeparti, blandt andet: ”Når Brexit træder i kraft, kommer det til at gøre ondt - også for Danmark. Uanset hvor forberedt, vi er. Det er desværre de barske realiteter i det nye år. Boris Johnsons regering har sat tommelskruerne på og vil ved lov forlade EU inden for et år og ikke bede om udsættelser. Problemet er, at det stadig ikke er klart, hvilken aftale det kan blive. Da vi i Europaudvalget i Folketinget mødtes med chefforhandler Michel Barnier, gjorde han det klart, at det ikke kan blive en EFTA-aftale som à la Norge og Schweiz. Storbritannien mister adgang til et marked på over 500 millioner mennesker. Men også over vigtige handelsaftaler gennem EU med Canada, Japan og Sydafrika og fremtidige nye frihandelsaftaler med andre lande, bl.a. Mercosur-landene, som forventes at træde i kraft i 2021. […] Det er nu, vi skal blive endnu bedre til at skabe nye alliancer og til at arbejde for flere handelsaftaler, som også skal bruges til at fremme den grønne omstilling ved at stille krav om at efterleve Paris-aftalen og konventioner om biodiversitet. At stå sammen i EU og styrke EU som en global spiller er bedre for grøn vækst og beskæftigelse end at stå alene.” Weekendavisen bringer fredag en kommentar af Jonathan Frismodt, cand.mag. i historie og samfundsfag. Han skriver blandt andet: ”Brexit. Det britiske valgresultat viser, at man på det europæiske fastland har undervurderet Boris Johnson. […] Den ensidige kritik og karakteristik af Johnsons optimistiske Brexit-vision om et Global Britain som et udtryk for en selvovervurderet og en næsten religiøs tro på Storbritanniens stormagtstatus illustreres ikke bedre end af den tidligere rådsformand i EU Donald Tusks afskedstale fra Europakollegiet i Brügge. Her udtalte han, at Storbritannien vil blive en outsider, en andenrangs spiller, når det har forladt EU, mens den store kampplads vil blive overladt til Kina, USA og EU. Brexit vil blive den ægte afslutning på Det Britiske Imperium, fordi Det Forenede Kongerige vil gå i opløsning, og Unionen, der har eksisteret siden 1707, vil være et afsluttet kapitel i historiebogen. […] For det første har Johnson strategisk udsyn nok til at se, at det er lidt af et geopolitisk sats at stille sig helt uden for det indre marked, den største frihandelszone i verden, og satse på frihandelsaftaler med tidligere kolonier, USA og Kina, når den globale tendens går i retning mod større protektionisme og handelskrig. Valgsejren har samtidig givet ham et solidt parlamentarisk manøvrerum, der gør, at han ikke er afhængig af de hårdkogte Brexiters nåde i European Research Group, der repræsenterer Det Konservative Partis yderste højrefløj. For det andet har EU-chefforhandler Michel Barnier også advaret om, at jo mere Storbritannien vil afvige fra det indre markeds regler og standarder, jo mindre adgang vil de få. Hvis briterne afviger kraftigt fra EUs regler og standarder, vil EU opfatte det som en økonomisk krigserklæring, der vil betyde, at briterne er nødt til at sælge deres sjæl og suverænitet til amerikanske interesser, som er det eneste reelle økonomiske alternativ til EU. […] Tiden vil vise, om Boris Johnson har ret i, at han er manden, hvis skæbne det er at følge i helten Winston Churchills fodspor og frelse Det Forenede Kongerige mod alle odds.”
Jyllands-Posten, onsdag, s. 20; Berlingske, torsdag, s. 35; Weekendavisen, fredag, s. 14 (27.12.2019)

Europas migrations problemer er langt fra løst
Flere aviser skriver om migrationen til Europa og dets konsekvenser. Jyllands-Posten tirsdag skriver, at antallet af illegale flygtninge og migranter til Europa faldt i 2019 for fjerde år i træk. Tilstrømningsproppen virker, men har også tragiske konsekvenser. Blandt disse ligene af 39 vietnamesere fundet i en køletrailer i London. Siden flygtninge- og migrationskrisen i 2015, hvor over én million mennesker strømmede ind over grænsen til Europa, har de europæiske lande forgæves prøvet at blive enige om en ny fælles asyl- og migrationspolitik. Stridighederne er stadig langt fra løst - og bliver det heller ikke lige foreløbig - men 2019 bød dog på et lille lyspunkt. I efteråret lykkedes det fem EU-lande - Frankrig, Tyskland, Italien, Malta og Finland - at lande en aftale om at fordele migranter, der reddes på havet. At få alle lande med på den idé regnes dog som ønsketænkning. Allerede fra det nye års begyndelse er der lagt op til friske migrationsslagsmål, når EU-Kommissionen fremlægger en ny asylpakke for at bryde de seneste mange års dødvande og splittelse mellem medlemslandene. Berlingske fredag fortæller, at de marokkanske sikkerhedsstyrker bliver velkørende takket være en samarbejdsaftale med EU. Hjælpen flyder over Gibraltarstrædet for at styrke indsatsen mod den illegale migration. Firehjulstrækkere har gjort klar til ”tropiske” forhold. To typer minibusser til transport af henholdsvis mandskab og migranter. 227 motorcykler plus det løse i form af blandt andet tankvogne, kølevogne og ambulancer. De første partier af et større offroad-felt på godt 1.300 køretøjer, der skal benyttes til at kontrollere migrantstrømmen mod Europa, er ankommet i Marokko, og i løbet af de kommende måneder følger resten efter som led i en samarbejdsaftale mellem EU og det nordafrikanske land. Hjælpepakken omfatter også sofistikeret overvågningsudstyr i form af bl.a. 15 droner såvel som mere lavpraktiske leverancer af PCer, harddiske, printere, opladere og kabler. Samarbejdsaftalen blev indgået i december sidste år, samtidig med at Spanien på bilateral basis vedtog at støtte det sydlige naboland med 32 mio. euro. I månederne forinden havde den i årevis begrænsede trafik ad den vestlige middelhavsrute mod Europa fået alarmklokker til at ringe. For pludselig var antallet af migranter, som ankom til Spanien, blevet tredoblet. Frygten for, at en ny migrationskrise var under opsejling, bredte sig i det store sydeuropæiske land og længere oppe på kontinentet. Yderligere europæisk hjælp er allerede på vej over Gibraltarstrædet. 11. december meddelte EU-Kommissionen, at der er afsat yderligere 101,7 millioner euro til at ”støtte Marokkos bestræbelser på at bekæmpe menneskesmugling og håndtere den irregulære migration.” Information fredag skriver i sin Leder: ”I 2015 krydsede 1.032.408 migranter og flygtninge EU's grænser. I år er det tal faldet til 122.624. Vi er altså nede på godt 12 procent af det niveau, vi befandt os på, da vi begyndte at tale om en flygtningekrise. Og der er godt nok gået inflation i brugen af ordet krise, hvis det fortsat er det, som vi insisterer på at bryesuge for at beskrive den nuværende situation - altså hvis vi kun kigger på antal. Faktum er nemlig, at vi stadig har en flygtningekrise. Ikke en krise skabt af et overvældende antal af såkaldte 'uregelmæssige ankomster'. Men en krise forårsaget af elendig håndtering. Det er en politisk krise, der har ført til en ulidelig humanitær krise. Som Information har beskrevet i en serie artikler, så ligger Europas flygtninge- og migrationssystem i ruiner. Selv det markant lavere antal ankomster er vi ikke i stand til at håndtere. Internt i EU er der ingen effektiv politik på området. Der er ingen solidaritet, der er mangel på samarbejde, og unionens lande er som før uvillige til at dele migrationsbyrden ligeligt mellem sig. […] På vegne af resten af EU forsvarer kroatisk politi voldeligt og illegalt unionens ydre grænser ved systematisk at tæske migranter og flygtninge tilbage over grænsen til Bosnien. Samtidig har vi udliciteret migrationskontrollen til autoritære styrer og krigsherrer i lande som Tyrkiet og Libyen. Blandt andet har europæeres pagt med libyske militser og den libyske kystvagt godt nok ført til, at migrationsstrømmen mellem Libyen og Italien er blevet stærkt reduceret, men EU's politik har ifølge menneskerettighedsorganisationer og FN også bidraget til en ”ekstrem mishandling” af flygtninge og migranter, der holdes indespærret i overfyldte detentionscentre i Libyen, hvor de udsættes for vold, tortur og seksuelle overgreb. Det er helt klart EU's ret at regulere migration. Men lige nu lader vi til blot at operere med løsninger, der fremprovokerer unødvendige lidelser.” Jyllands-Posten og Politiken skriver begge tirsdag, at Assad-regimets offensiv i Idlib-provinsen i det nordlige Syrien har skabt nye flygtningestrømme, som Tyrkiet truer med at lukke igennem til Europa. Den største flygtningebølge i flere år har sat sig i bevægelse fra Syrien med retning mod Tyrkiet og måske videre op i Europa. Tyrkiets præsident, Recep Tayyip Erdogan, sagde søndag aften, at over 80.000 mennesker i den senere tid er flygtet fra Idlib-provinsen i det nordlige Syrien med kurs mod grænsen til Tyrkiet. FN sætter tallet lidt lavere, og et syrisk overvågningscenter talte mandag om 72.000. Det er en optrappet militær offensiv mod forskellige oprørsgrupper, der stadig holder stand mod den syriske præsident, Bashar al-Assad, som har udløst de nye flygtningestrømme. Jyllands-Posten fredag beretter, at Socialdemokratiet er glade for de faldne asyltal: ”Det glæder mig meget. Det er et tegn på, at færre har behov for beskyttelse. Jeg tror også, det er et tegn på, at beskeden om, at man tilbydes midlertidighed i Danmark - ikke permanent ophold - er ved at trænge igennem,” siger regeringspartiets udlændingeordfører, Rasmus Stoklund. De Radikales udlændingeordfører, Andreas Steenberg, glæder sig også over de nye asyltal, ”fordi det er et tegn på, at der er mere styr på situationen i verden og i EU”, hvilket tal fra EU's grænseværn, Frontex, også tyder på. I Politiken torsdag kan man læse, at ifølge udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S), så er det et problem, at afviste asylansøgere kan leve under jorden i Danmark, og det skal stoppes, før det udvikler sig til en større illegal underklasse. ”Danmark skal ikke udvikle sig, som man har set i for eksempel Frankrig, hvor der opholder sig masser af afviste asylansøgere. Vi skal gøre alt, hvad vi kan, for at sikre os, at vi ikke får sådan en illegal underklasse. For har den først bidt sig fast, og er der først etableret et illegalt arbejdsmarked, et illegalt boligmarked og en forestilling om, at man faktisk kan leve et liv i Danmark uden opholdstilladelse, så bliver det rigtig svært at rulle tilbage. Hvad gør vi for, at København ikke ender som Paris? Det er min overskrift i hovedet,” siger Mattias Tesfaye. Hans reaktion kommer, efter at Politiken de seneste dage har beskrevet, at 3.593 afviste asylansøgere er forsvundet fra landets asylcentre og udrejsecentre, og at mange af dem har fortsat livet illegalt i andre europæiske lande, mens nogle er gået under jorden i Danmark. Ministeren erkender, at der ikke er godt nok styr på afviste asylansøgere. Weekendavisen fredag fortæller, at Portugal har Europas næststørste andel af afrikanske migranter. Alligevel blev den socialistiske premierminister António Costa i oktober genvalgt på et løfte om flere migranter. Som andre succesfulde politikere i Europa taler han tit om undergang og indvandring i samme åndedrag - men han når den modsatte konklusion: ”Vi har brug for at tiltrække flere migranter. Hvis ikke, risikerer vi at forsvinde i løbet af få år,” lød det før valget fra Costa, der selv har indiske rødder. Hans logik: Når mange forlader Portugal, må andre lokkes til. Og noget gør han rigtigt: Det sydeuropæiske land ligger som nummer to på Europa-Kommissionens rangliste over lande med bedst integration.
Weekendavisen fredag, s. 11; Politiken tirsdag, s. 8, torsdag, s. 10; Jyllands-Posten tirsdag, s. 10, 11, fredag, s. 4; Information, fredag, s. 16; Berlingske, fredag, s. 19 (27.12.2019)

Prioritede historier

Den politiske usikkerhed vil følge med ind i 2020
Jyllands-Posten og Altinget bringer en række tilbageblik på året der gik. I Jyllands-Posten tirsdag skriver, Frank Velling, investeringsansvarlig og porteføljemanager: ”Uden i øvrigt at være partisk må man også konkludere, at Boris Johnsons overbevisende valgsejr har reduceret usikkerheden om Storbritanniens tilhørsforhold til EU. Så langt, så godt. Men ligesom den protektionistiske bølge vil fortsætte, er risikoen for et Brexit uden nogen langsigtet aftale ikke elimineret, blot udskudt til slutningen af 2020. For de finansielle markeder vil en række politiske usikkerheder have markedernes særlige bevågenhed i det nye år. […] Lempelser fra den amerikanske centralbank (Fed) var en meget væsentlig katalysator for aktiemarkederne i 2019. Fed har nu tydeligt meldt ud, at der skal ske betydelige ændringer i de økonomiske udsigter, før man ændrer på renten igen. På samme måde har ECB's nye chef, Christine Lagarde, understreget, at hun vil videreføre Mario Draghis pengepolitiske linje. Men såvel Fed som ECB er i gang med at revidere pengepolitikken på et overordnet plan. Dette kan give anledning til noget renteuro i løbet af 2020.” I et debatindlæg på Altinget torsdag skriver Bo Lidegaard, historiker og politisk analytiker: ”Verden blev forandret i det nye årtusindes første årti. Nullerne blev indledt med et spektakulært terrorangreb, der kom til at symbolisere afslutningen på mere end et halvt århundrede, hvor USA forekom urørligt. […] Samtidig blev det årtiet, hvor EU kunne krone mere end ti års omhyggelige forberedelser med sin hidtil største succes, optagelsen af ti øst- og centraleuropæiske lande som fuldgyldige medlemmer – lande, der selv havde valgt demokratiet, markedsøkonomien og det forpligtende internationale samarbejde som deres fremtid. Det var samtidig Nato-udvidelsens årti, hvor Europa og USA tabte Rusland og på flere måder og af andre grunde også Tyrkiet. […] Hvem ville i 2010 havde spået, at Storbritannien ti år senere ville være på vej ud af EU med et politisk system i noget nær opløsning og med dyb usikkerhed om sin egen fremtid i, uden for eller i kanten af resten af Europa? […] Krisen kom til at skygge for, hvor dybt Kina i de samme år trængte ind i Europa blandt andet med opkøb af strategisk infrastruktur. Det var efter krav fra EU, at den nødstedte græske regering i 2016 solgte den vigtige havn i Piræus til et kinesisk selskab, og Kina har de senere år foretaget lignende investeringer i det meste af Europa. I Storbritannien står China General Nuclear Power Corporation for opførelsen af et omstridt atomkraftværk, og så sent som i 2016 var den danske stat en hårsbred fra at sælge den nedlagte flådestation Grønnedal i Sydgrønland til det kinesiske vandrelav. […] Nu står vi over for 2020’erne: de store forandringers årti. Lad os være optimister og kalde det håbets årti.” B.T. tirsdag skriver i sit tilbageblik i billeder blandt andet, at bilindustrien er under hårdt pres fra nye grænseværdier for CO2-udledningen i EU, der træder i kraft fra modelåret 2021. I Jyllands-Posten tirsdag, skriver Friis Arne Petersen, Danmarks ambassadør til Tyskland, blandt andet: ”Med det historiske jubilæum for 100-året for Genforeningen står vi over for en stor markering af Danmark og Tysklands naboskab; et naboskab, som bygger på politisk dialog og gennem århundreder udveksling af kultur, kunst, sprog, idéer, handel og tanker. […] Kigger man fra Berlin og København mod vest ser vi i 2020 Brexit og tabet af en vigtig partner i EU. Længere mod vest ser USA ud til at ville forandre sit forhold til EU og verden inden for handel og klima. I Berlin diskuteres, om det også omfatter sikkerhed eller ej. I sidste instans kan det kun besvares af USA selv. Mod øst er forholdet til Rusland inde i en svær fase med den aggressive tilgang, og forholdet til Tyrkiet er anspændt og uden udsigt til, at de vil orientere sig positivt mod Europa og vores europæiske værdier. […] I andet halvår af 2020 har Tyskland EU-formandskab. Et formandskab, der vil fokusere på, hvordan vi skaber et stærkt, solidarisk og suverænt Europa. Tyskland vil som middel hertil fokusere på sammenhold og fornyelse af EU-samarbejdet. I tysk optik er EU nødt til at blive en stærkere global aktør for derigennem at kunne fremme den regelbaserede internationale orden og de værdier, der knytter sig hertil. Styrkelsen af det multilaterale samarbejde og fastholdelsen den internationale regelbaserede orden er mere end nogensinde blevet et erklæret mål for den tyske regering. Merkel ønsker en vægtforskydning mod europæiske løsninger uden at opgive det transatlantiske forhold. Vi må forblive transatlantiske og samtidig blive mere europæiske. […] I en så foranderlig verden skal vi i Danmark glæde os over, at vores forhold til Tyskland aldrig har været bedre.” Jyllands-Posten skriver onsdag i sin Leder, blandt andet: ”Tyskland og Frankrig har mange problemer. Tyskerne er gået død i det internationale samarbejde. Deres ministre lirer ligegyldigheder af sig og er mest optaget af indenlandske magtkampe. Frankrig er plaget af ophidsede gemytter, forældede pensionssystemer og en økonomi, der potentielt kan falde fra hinanden. Begge plages af terror, islamisme og mislykket integration. Men de har alligevel en soliditet i sig, som giver EU en ramme. Og briterne forbliver jo en del af Europa, om de kan lide det eller ej. Man kan sige ”Åh, Europa!” eller mene, at det ikke ser helt tosset ud i forhold til, hvad Enzensberger dengang var vidne til. Vi synes, at det går fremad med Europa, trods alt.” I Jyllands-Posten torsdag, skriver Per Nyholm, publicist, tidligere udenrigskorrespondent: ”Hvad lærte vi i 2019 af Europas frigørelse 30 år forinden, en af de lykkeligste begivenheder i vor historie? Jeg mener, at alt for megen energi blev brugt på politisk jammer og på et elendigt murværk i Berlin og alt for lidt på det næste Europa, det Europa, der har så meget at byde på, men tøver med træde frem som humanistisk civilisation, både over for allerede kendte diktaturer, men også og især over for en voksende bølge af råhed i USA og Storbritannien.”
Jyllands-Posten, tirsdag, s. 10-11, 12, 18, onsdag, s. 18, torsdag, s. 22; Altinget torsdag (27.12.2019)

Beskæftigelse, vækst og investeringer

Sætter sejl på fragtskibe
Rådet for Grøn Omstilling oplyser, at projektet med navnet Wind Assisted Ship Populsion har fået 40 millioner kroner i støtte fra EU's regionale udviklingsprogram. Det nye projekt skal sætte sejl på store fragtskibe og gøre skibstrafikken grønnere, skriver Ekstra Bladet, fredag.
Ekstra Bladet, fredag, s. 15 (27.12.2019)

Det digitale indre marked

SF: Vi bliver diskrimineret for vores egne penge
SF foreslår, at dataetik skal være et krav i offentlige indkøb. ”Vi ser en massiv grådighed efter data inspireret af de store techgiganter. Det skal være slut. Vi vil se en helt anden retning,” siger SF's it-ordfører, Lisbeth Bech Poulsen ifølge Politiken fredag. Hun har mødt en del skepsis fra embedsværket i Danmark, der frygter, at det kan stride mod EU's konkurrenceregler at gennemføre noget lignende her i Danmark, men konkurrencekommissær Margrethe Vestager ser ikke umiddelbart noget problem. ”Det er skatteborgerne, der betaler for systemerne, og som leverer data. Jeg kan ikke se, at det skulle være noget problem, at man stiller krav om en samfundsmæssig brug af dem,” siger Margrethe Vestager. Derfor opfordrer hun regeringen til at spørge, hvis de er i tvivl om, hvor langt de kan gå. Pernille Tranberg, medgrundlægger af Data Ethics, er enig i, at udbudsreglerne kan og bør bruges til at stille dataetiske krav, i øjeblikket arbejder hun netop på en hvidbog til EU-Kommissionen om, hvordan det kan gøres.
Politiken, fredag, s. 15 (27.12.2019)

Vestager opfordrer til fælles front
Altinget tirsdag genoptrykker en artikel fra november måned, og skriver, at selv om Danmarks kommissær hastigt er ved at forvandle sig til en af den digitale fremtids vigtigste internationale ledere, så er hun på ingen måde på vej til at forsvinde ud på globale slagmarker i cyberspace. I disse dage, hvor Europa-Parlamentet netop har godkendt Ursula von der Leyens kommissærhold og løftet Margrethe Vestager (R), op til en position som ledende næstformand, er danskeren mest optaget af dialog. ”I alt, hvad jeg gør, skal jeg snakke med folk og forsøge at finde løsninger, der kan trække folk hen til bordet i stedet for at gøre det modsatte,” siger hun. Der kan være mange grunde til, at Vestagers mantra er 'samling'. Her på tærsklen til et magtfuldt job som EU-Kommissionens øverste spilfordeler for teknologisk udvikling og kontrol er hun bevidst om, at ikke mindst amerikanske giganter som Google, Apple og Facebook ruster sig til nye konflikter med den berygtede tax lady fra Bruxelles. De sammenstød skal nok komme. Men det er vigtigt for hende at understrege, at de ikke er et mål i sig selv. Vestagers vigtigste opgave bliver ikke at uddele bøder til amerikanerne, russerne eller kineserne – men at samle Europas kræfter, så vi kan konkurrere med verdens andre økonomiske stormagter uden at sælge ud. ”Det vigtige for mig er, at vi ser på teknologier som redskaber til at indløse nogle af de ambitioner, vi har haft, som vi ikke er lykkedes med indtil nu,” siger hun. Hvis Den Europæiske Union skal kunne fastholde en vigtig position i fremtidens verden, så er der brug for målbevidst økonomisk, industriel og teknologisk udvikling, men ikke kun det. Margrethe Vestager understreger, at grundlaget for den udvikling bliver sammenhold og fælles ambitioner for de 27 medlemslande efter Storbritanniens exit fra Unionen.
Altinget, tirsdag (27.12.2019)

Finansielle anliggender

Bankunion: Du svigter, Simon Kollerup
Børsen skriver blandt andet i sin leder i dag: ”Det er i Danmarks interesse at tiltræde bankunionen. Det kan man som læser ikke være i tvivl om efter at have læst Erhvervsministeriets nye rapport om “mulig dansk deltagelse i det styrkede banksamarbejde”. Alligevel valgte erhvervsminister Simon Kollerup at vride sine hænder, da han modtog rapporten. […] Som et udtryk for Simon Kollerups prioritering har han på Twitter bragt utallige tweets om kviklån og ingen om sit ministeriums nye rapport om bankunionen. Perspektivet? Mange års halvhjertet opbakning til EU fra danske politikere viser sig at have en pris. I denne urolige tid, der udstiller et lille lands sårbarhed, bliver dette smerteligt tydeligt i form af en frygt for at spørge vælgerne om svære EU-temaer. I den konkrete sag var det den daværende statsministerkandidat Mette Frederiksen, der i 2018 lovede, at indtræden i bankunionen skal ske efter en folkeafstemning. Det var et uansvarligt taktisk træk, og derfor vrider Simon Kollerup nu sine hænder. Der kræves imidlertid ikke en folkeafstemning i denne sag. Der kræves en regering, der kan samle et bredt flertal i folketingssalen, og det er jeres ansvar, Simon Kollerup. I et repræsentativt demokrati er det nu engang en regerings opgave at udvise lederskab. Dette gælder i særlig grad i sager, hvor landets interesser står på spil, og dansk deltagelse i bankunionen er sådan en sag.”
Børsen, fredag, s. 2 (27.12.2019)

Dødsstød til dansk deltagelse i EU's bankunion
I et debatindlæg i Politiken onsdag, skriver Leif Beck Fallesen, erhvervskommentator: ”Regeringen vil afholde en folkeafstemning, før Danmark kan være med i EU's bankunion. Danske Bank er så stor, at hvis der kommer en ny finanskrise, så risikerer skatteyderne at måtte til lommerne. I 2008 måtte et enigt Folketing kautionere med hele nationalformuen for at sikre bankens overlevelse. I sidste ende slap skatteyderne med skrækken og fik sågar overskud på den forsikring, som bankerne tegnede. Men ingen ved, hvad der sker næste gang. Derfor er det overraskende, at regeringen vender ryggen til den europæiske bankunion, hvis opgave netop er at føre et stramt tilsyn med de største banker, så de ikke handler hasarderet og er polstret til en ny krise. Og hvis krisen kommer, at bankerne så kan lukkes ned eller videreføres uden regning til skatteyderne. En direkte lære af finanskrisen i 2008. Det burde være i dansk interesse. Det er da også den faglige konklusion, som et sagkyndigt embedsmandsudvalg nåede frem til i en rapport i den forløbne uge. Men statsminister Mette Frederiksen (S) kortsluttede i realiteten allerede rapportens politiske konklusion for et par måneder siden, da hun meddelte, at der skal holdes folkeafstemning, før Danmark kan indtræde i bankunionen.”
Politiken, onsdag, s. 2 (27.12.2019)

Negative renter rammer vores privatøkonomi og fremtidsmuligheder
Berlingske bringer fredag en analyse af økonomiske redaktør Ulrik Harald Bie, som blandt andet skriver: ”Negative renter. Indtil for nylig var fokus mest på, hvor fantastisk det var for boligejerne, at investorer ville betale dem for at låne penge. Syret, måske. Men vi tager, hvad vi kan få. Stigende boligpriser var en konsekvens. Stigende aktiekurser. Og så var de negative renter også en del af det arsenal, der trak Europa væk fra en økonomisk kant. De negative renter var en central del af fortællingen fra den tidligere chef for Den Europæiske Centralbank, ECB, om, hvordan euroen blev reddet. Internationale organisationer bakkede fuldt op om ”whatever it takes.” Det var smart, at nul ikke behøver at være gulvet under renten. Alt dette ændrede sig den 12. september 2019. Dagen, hvor Mario Draghi affyrede sin sidste bazooka af endnu mere negative renter og flere obligationsopkøb, og hvor det samtidig blev signaleret, at denne tilstand vil fortsætte mange år endnu. […] Men det er tankevækkende, at der fra en række sydeuropæiske medlemmer af Den Europæiske Centralbank, ECB, på det seneste er kommet udmeldinger, der tyder på, at man selv længere sydpå begynder at få kolde fødder. Og i Sverige tog Riksbanken her i december det afgørende skridt væk fra minus på et tidspunkt, hvor ledigheden er stigende og væksten svag. Dertil kommer, at den lange periode med de negative renter har gjort os ekstremt sårbare. For renten er negativ på trods af pæn vækst i beskæftigelsen og en ledighed, der er tæt på det laveste nogensinde. Hvis ikke man skal have positive renter i den situation, hvornår i alverden skal man så? Og hvad skal man gøre, hvis en ny krise rammer, og mange af de svageste europæiske lande allerede er forgældet til op over begge ører? Det er ikke en heldig situation at være i.”
Berlingske, fredag, s. 10-11 (27.12.2019)

Institutionelle anliggender

Dommedag snart
Weekendavisen skriver blandt andet i sin leder fredag: ”Ikke så snart har man påpeget, at verden ser lysere ud, før både Trump og Brexit trænger sig på. Til det kan man sige, at begge dele er et resultat af demokratiske valg. Briterne bekræftede deres ønske om at forlade EU, mens amerikanerne styrer mod et genvalg til Donald Trump næste år. Vælgerne var altså ikke fuldkommen manipulerede af ondsindet misinformation, nej, muligvis mener både Trumps og Boris' tilhængere det alvorligt, når de udtrykker deres demokratiske vilje. Er konsekvenserne bekymrende? Ja. Er det udtryk for den vestlige civilisations snarlige endeligt? Nej, faktisk kan man opfatte det som et nødvendigt demokratisk korrektiv - og en påmindelse om, at fremskridtet i hvert eneste årti siden Oplysningen er stødt på tilbageslag og udfordringer. Fremskridtet kræver politisk kamp. Det sker aldrig af sig selv. Kollapser verden alligevel ganske snart, har vi, der nu bebor planeten, logisk nok et særligt stort ansvar. Sådan har det til enhver tid rådende sortsyn det med at overvurdere de nulevendes indflydelse på verdenshistorien. […] Det er indlysende, at klimaforandringerne giver os en særlig udfordring. Skal de afbødes, kræver det store forandringer. Men også her vil det være klogt at minde om det, der har skabt de goder, vi nyder godt af. Videnskabelige og teknologiske fremskridt - og demokrati. Det er et kedeligt tema for science fiction, men det er et fantastisk positivt budskab: Kan vi påvirke klimaforandringerne, vil det ske med netop de goder, der kommer af vores egen civilisation. Godt nytår.”
Weekendavisen, fredag, s. 14 (27.12.2019)

Kroatien skal svinge dirigentstokken i EU for første gang
I et debatindlæg i Jyllands-Posten torsdag skriver Christian Thorning, Danmarks ambassadør i Kroatien: ”Blandt kroaterne er der stor stolthed over, at deres land i 1. halvår af 2020 for første gang overtager formandskabet i EU. Alt, hvad der kunne opdrives af honoratiores lige fra formanden for den kroatiske olympiske komité til den kroatiske kardinal, var 30. oktober i år samlet på nationalbiblioteket i Zagreb. Under intens mediebevågenhed gik landets premierminister på talerstolen og præsenterede prioriteterne for det kommende kroatiske EU-formandskab. Mange kroater kniber sig i armen og spørger sig selv: Er det virkelig sandt - skal vi sidde for bordenden i EU? Man har stadig frisk erindring om landets nylige historie med opbruddet af Jugoslavien i 1991 og de efterfølgende års traumatiske krigshandlinger. Der er således ingen tvivl om, at der i Kroatien er stor stolthed over i 1. halvår af 2020 for første gang at skulle være EU-formandskabsland. Premierminister Plenković udtalte ved ceremonien i oktober, at EU-formandskabet udgør den ultimative opfyldelse af landsfader Tujdmans drøm for landet. Plenković understregede samtidig, at det bliver en stor opgave for Kroatien at løfte. Kroaternes prioriteter for arbejdet i EU-Ministerrådet er på papiret mange og spænder fra handelspolitik til migration og fra styrkelse af konkurrenceevnen til transeuropæiske netværk mv. Hertil kommer sagerne om EU's nye flerårige budget og opfølgning på brexit, der begge lander på kroaternes bord. Der er også klimadagsordenen, hvor den nye EU-kommission netop har spillet ud med sin ”European Green Deal”. Kroaterne skal nu hurtigt til at finde ud af, hvordan man som formand for rådet vil gribe det an med henblik på, at også rådet aktivt medvirker til, at EU får leveret konkrete resultater.”
Jyllands-Posten torsdag, s. 20 (27.12.2019)

“Gammel elsker” i Brexit-brev: I er velkomne tilbage
Berlingske skriver fredag, at EU-Kommissionens næstformand Frans Timmermans i gårsdagens udgave af The Guardian skrev et love-letter til Storbritannien. Han skriver blandt andet: ”I har været en del af mig, siden jeg gik i britisk skole. Nu forlader I os, og det knuser mit hjerte. Jeg kender jer, og jeg elsker jer. Jeg er som en gammel elsker. Jeg kender jeres styrker og svagheder. I har altid været i tvivl om EU, og jeg ville ønske, at I havde fortsat med at være det. Det virkede for jer, og var samtidig med til at holde os alle i bedre form. Vi går ingen vegne, og I vil altid være velkomne tilbage.”
Berlingske, fredag, s. 8 (27.12.2019)

Interne anliggender

Danmark vil styrke den arktiske stemme i Norden
Danmark overtager fra nytår formandskabet i Nordisk Ministerråd, men nu har regeringen besluttet at dele Danmarks formandskab i Nordisk Ministerråd næste år med Færøerne og Grønland. Mogens Jensen (S), som er minister for nordiske anliggender, ser et øget behov for en fælles nordisk stemme i en verden i opbrud. ”Jeg ser det sådan, at der kommer til at være mere behov for det nordiske fællesskab i årene frem. Det handler om, at vi på mange måder ser en verden i opbrud. Du ser et EU med Brexit og med en øget polarisering mellem medlemslandene. Det gør, at der er behov for stabile kræfter, som både arbejder for de solidariske velfærdssamfund, som de nordiske lande er kendt for at være, men også for menneskerettigheder og demokrati. Der står de nordiske lande med en fast grundkerne,” siger Mogens Jensen ifølge Kristeligt Dagblad og fortsætter: ”Der bliver behov for, at vi fortsat er en stærk stemme i Europa. Det gælder også for ligestillingen. Forsvarspolitisk lever vi i en tid med et aggressivt Rusland og et USA, som fjerner sig fra Europa med den nuværende præsident derovre. Og et Arktis, som får en større og større geopolitisk betydning. Alt det gør, at Norden har behov for at stå stærkere sammen. Og finde sammen i forhold til at formulere fælles løsninger.”
Kristeligt Dagblad, fredag, s. 11 (27.12.2019)

Krystalkuglen
Weekendavisen bringer fredag ”Profetiernes” bud på, hvilke store hændelser, vi kan forvente os i 2020. De spår blandt andet: ”Bernie Sanders bliver valgt til USAs præsident, landets ældste nogensinde. Den iranske hersker, ayatollah Khamenei, dør, og der opstår voldsomme protester mod styret. Italiens Matteo Salvini sætter sig i spidsen for en højrepopulistisk/nyfascistisk regering, der straks udfordrer EU. […] Har Storbritannien forladt EU med en handelsaftale inden udgangen af 2020? Ja. Den britiske premierminister, Boris Johnson, vandt ved decembervalget en jordskredssejr med sloganet ”Let's get Brexit done”, men i virkeligheden er det kun første halvdel af Brexit, han hurtigt kan få ud af verden med sit nye flertal - nemlig vedtagelsen af den skilsmisseaftale, som det britiske parlament har sloges om i hele 2019. Derefter starter Brexit Part Two: forhandlingerne med EU om en frihandelsaftale. De skal finde sted i den aftalte overgangsperiode, men som konsekvens af de gentagne udskydelser af Brexit-dagen er der nu ikke megen tid tilbage til deadline den 31. december 2020. Stort set ingen handelseksperter mener, at det er tid nok, men Boris Johnson agter tilsyneladende at gøre det ulovligt ved lov at udskyde Brexit en gang til. Det tyder på, at han trods økonomernes advarsler går efter en mere nødtørftig »skind og ben«-aftale frem for en dyb og omfattende frihandelsaftale. Sådan en aftale - hvor fokus vil være på at begrænse skaderne fra Brexit frem for at fjerne barrierer for samhandel - vil være svær nok at indgå på 11 måneder, men Boris Johnson har gentagne gange vist, at man ikke skal undervurdere ham. […] Bliver Annegret Kramp-Karrenbauer tysk forbundskansler? Mette Rodgers Nein. I juli 2020 skal Tyskland overtage formandskabet i EU, så derfor er der kun kort tid til at få indsat en anden kansler i Berlin, når Socialdemokraterne efter nytår formentlig forlader regeringssamarbejdet med det konservative CDU/CSU. Det sandsynlige er, at kansler Merkel bliver siddende lidt endnu. Enten som leder af en mindretalsregering eller som leder af en flertalsregering med De Grønne og De Liberale.”
Weekendavisen, fredag, s. 12-13 (27.12.2019)

Venstres jyske eminence
Politiken onsdag bringer et interview med Søren Gade (V), MEP: ”Når jeg siger, at EU ikke skal blande sig i, hvornår min svigersøn skal på barsel, og hvem der skal have dagpenge i Danmark, så hedder det sig, at jeg er imod hele projektet. Nej! Jeg er for! Og hvis ikke EU fandtes, måtte vi opfinde det. Det startede som fredens projekt, her er vi lykkedes 100 procent. Når det kommer til handel, er vi blevet rige på grund af EU. Og den grønne omstilling: Jamen, det skal vi da gøre sammen. Men jeg er imod den sociale del, og jeg er imod den føderale del. Og derfor stemte jeg gult til Ursula von der Leyen og til hele EU-Kommissionen. Han spurgte ikke nogen om lov.”
Politiken, onsdag, s. 4 (27.12.2019)

Klima

EU bliver et øko-museum
I et julebudskab advarer Tjekkiets præsident, Milos Zeman, om, at den globale kamp mod klimaforandringer efter hans mening er overdreven, og Europa risikerer at falde økonomisk tilbage på grund af de mange tiltag mod klimaforandringer. ”Det vil betyde, at EU bliver et økologisk museum med lavere levestandarder,” siger præsidenten ifølge Ekstra Bladet fredag.
Ekstra Bladet, fredag, s. 15 (27.12.2019)

Europæiske partier med ekstreme forslag mod flyvning
I Jyllands-Posten torsdag kan man læse, at markant højere afgifter, restriktioner på indenrigsflyvninger eller sågar forbud mod flytrafik mellem de europæiske lande er blandt de stadig mere vidtgående bud på reducering af kulstofudledning. Rundt om i Europa står reducering af luftfartsindustriens kulstofudledning højt på den politiske dagsorden, og i en række EU-lande barsler politiske partier med stadig mere vidtgående løsninger på nedbringelse af CO2. Ifølge branchesitet Luchtvaartnieuws.nl vil Arbejderpartiet i Holland lægge en flyafgift på mindst 100 euro på flybilletten på flyvninger til og fra landet, ligesom partiet på sigt vil forbyde alle flyvninger mellem de europæiske lande. For at dette scenarium skal blive virkelighed, skal det internationale tognet dog udvides. I Danmark går kun fire af folketingets 11 politiske partier: Enhedslisten, SF, Radikale og Alternativet, ind for afgifter på flyvning, og der er heller ikke enighed om at lave fælles regler om flyafgifter i EU-regi. For nylig viste en Megafon-undersøgelse foretaget for dagbladet Politiken blandt 1.124 danskere, at 59 procent af de adspurgte var enten helt eller overvejende enige i, at det er i orden, at deres fly bliver pålagt et ekstra CO2-gebyr på omkring 250 kroner.
Jyllands-Posten, torsdag, s. 4 (27.12.2019)

Hvordan får man elbilen ud til folket
Over de næste årtier skal den klimaskadelige forbrændingsmotor udfases, men den elektriske bils brede gennembrud lader vente på sig. EU-Kommissionen har fastsat krav til bilproducenterne og har senest præsenteret en Green Deal. Datoen for CO2neutralitet er sat til 2030, hvilket betyder at nysalget af forbrændingsmotorer skal stoppe i 2030 eller 2040, siger den tyske mobilitetsforsker Weert Canzler fra forskningscenteret WZB i Berlin ifølge Politiken fredag. Martin Winter, der er professor ved universitetet i Minster og skal lede et forskerhold, der skal udvikle et billigere og grønnere batteri, vil have de nationale politikere i Europa til at tage mere ansvar ved at vedtage regler og love, der sikrer, at EU-Kommissionens retningslinjer bliver ført ud i livet. ”Europæisk lov fortæller os, at i fremtiden skal biler producere mindre CO2. Hvis vi siger - og det gør de fleste regeringer i Europa - at forbrugerne selv skal tage beslutninger om deres biler, så bryder vi den lov,” siger han.
Politiken, fredag, s. 6 (27.12.2019)

Konkurrence

Jagten på et superbatteri er sat ind
Asiatiske lande har sat sig på produktionen af højpotente bilbatterier, mens Europa har sovet i timen. Det vil nogle europæiske lande ændre ved at samarbejde om et fælles projekt, hvor Danmark dog ikke er med. Det skriver Politiken fredag. I denne måned godkendte EU-Kommissionen statsstøtte fra Tyskland, Frankrig, Italien, Polen, Belgien, Finland og Sverige på i alt 24 milliarder kroner til et projekt, hvor 17 europæiske virksomheder inden for råmaterialer, celler, batterisystemer og genanvendelse skal arbejde sammen på tværs af landegrænserne. Efter planen skal det udløse private investeringer på næsten 40 milliarder kroner. ”Batteriproduktion er af strategisk interesse for vores økonomi og samfund,” udtalte konkurrencekommissær Margrethe Vestager som forklaring på, hvorfor EU her tillader statsstøtte til private virksomheder i åben konkurrence. Den danske regering er meget optaget af at udvikle grøn teknologi, men Danmark deltager ikke i det europæiske projekt, hvilket ærgrer Tejs Vegge, der er professor ved Danmarks Tekniske Universitet. ”Danmark spiller en vigtig rolle i den europæiske forskning og udvikling af nye bæredygtige batteriteknologier, så det er bestemt et initiativ, vi gerne ville have været med i,” siger han. I en mail til Politiken forklarer klimaminister Dan Jørgensen (S) det blandt andet med, at der ikke er bilproducenter i Danmark. ”Det betyder dog langtfra, at vi i Danmark ikke støtter udvikling af energilagringsteknologier,” skriver ministeren.
Politiken, fredag, s. 1 (27.12.2019)

Siemens-Gamesa får grønt lys til køb
Ifølge Børsen skrev Bloomberg News forleden, at Siemens Gamesa har fået EU-myndighedernes godkendelse til købet af udvalgte europæiske aktiver fra tyske Senvion. Aktiverne omfattede den europæiske serviceforretning samt en vingefabrik i Vagos i Portugal, og det er disse aktiviteter, som de europæiske konkurrencemyndigheder nu har godkendt købet af.
Børsen, fredag, s. 42 (27.12.2019)

Landbrug

Dansk landbrug strammes til, mens udlandet tonser billigere varer ind over Danmark
Jyllands-Posten bringer fredag et debatindlæg af Bo Wieck-Hansen, landmand, medlem af Bæredygtigt Landbrug. Han skriver blandt andet: ”Et af de nyeste krav til landbruget er 380.000 hektar flere efterafgrøder for at fjerne det kvælstof, man i realiteten ikke ved - eller kan dokumentere - stammer fra landmandens marker. Og vi landmænd må indrømme: Det er virkelig fantastiske regnemaskiner, der anvendes i departementerne for at få kvælstofregnskabet til at gå op. I nogle tilfælde skal landmænd så efterafgrøder i 30 procent af deres mark, samtidig med at de skal have grønne marker i andre 80 procent Det vil sige, at der er krav til 110 procent af deres areal. Det skal vi vist have flere rådgivningsfirmaer ind over for at kunne finde ud af. Det bliver meget dyrt, uden at nogen får noget ud af det - heller ikke miljøet. […] Jeg minder om, hvor meget der udvides med fødevareproduktion i f.eks. Rusland og Afrika med flere stater, der oppebærer betydelig kapacitet. Det er kun godt et halvt år siden, Rusland fik eksporttilladelse af okse- og svinekød til Kina, og her skal man huske, at det russiske styre er ligeglad med sine egne borgere på velfærds- og forsyningsområdet, så længe man kan hente valuta på eksportmarkedet. Ikke at forglemme de seneste EU-medlemsstater i Østeuropa, som udvider deres landbrugsproduktion med 50 procent. støtte af EU-midler. Det går faktisk ret stærkt med den animalske produktion. Også maskinproduktion gives der EU-støtte til - specielt i Polen, godt hjulpet af den danske knowhow og teknologi. […] Lige nu er der kun én ting at sige om efterafgrødekravet og så mange andre vedtagne love og regler på landbrugsområdet: Det er en ommer.”
Jyllands-Posten, fredag, s. 25 (27.12.2019)

Sikkerhedspolitik

Nord Stream 2 bremset af amerikanske sanktioner
Jyllands-Posten tirsdag skriver, at den amerikanske beslutning om at indføre sanktioner mod Nord Stream 2-rørledningen har fået det selskab, der lægger rørene, til at indstille arbejdet og dermed bremse projektet. Dermed er det Gazprom-ejede projekt kastet ud i pludselig uvished, få uger før anlægsarbejdet var forventet afsluttet. En række investorer fra blandt andre Tyskland og Frankrig er fanget med en ukomplet rørledning til anslået 70 milliarder kroner, og EU-Kommissionen er ophidset over en meget direkte amerikansk indblanding i europæisk energiforsyning og økonomiske forhold. Loven med sanktionerne, der omfatter visumforbud og blokering af økonomiske transaktioner i USA, blev underskrevet af præsident Donald Trump i fredags. Trump har i årevis advaret Europa mod rørledningen, som han mener vil gøre især Tyskland til »gidsel« for den russiske præsident, Vladimir Putin. Nord Stream 2 vil også gøre det muligt for Rusland i endnu videre omfang end i dag at sende gas til europæisk erhvervsliv og forbrugere uden om Ukraine og dermed mindske landets transitindtægter markant. Udover de politiske hensyn har Trump og USA selv store økonomiske interesser i gaskrigen, fordi landet de senere år har øget sin produktion af naturgas, som i flydende form (LNG) kan sejles til Europa med tankskibe.
Jyllands-Posten, tirsdag, s. 12 (27.12.2019)

Sundhed

Dansk kræftbehandling er rykket op i førerfeltet i EU
Berlingske tirsdag og B.T. onsdag skriver, at danskernes chancer for at overleve en kræftsygdom bliver stadig bedre. Efter i årtier at have ligget i den tunge ende er kræftbehandlingen i Danmark rykket op i førerfeltet blandt de europæiske lande, således at femårsoverlevelsen for flere af de store kræftsygdomme nu generelt er over EU-gennemsnittet. Det fremgår af en ny rapport fra Europa-Kommissionen, som sammenligner sundhedssystemerne og borgernes sundhedstilstand i EU. ”Der er klart grund til at glæde sig over EU-tallene og den udvikling, de illustrerer. Danmark har virkelig flyttet sig på kræftområdet, og det er også noget, der bemærkes i andre lande,” siger cheflæge Niels Kroman, Kræftens Bekæmpelse. Ifølge rapporten er femårsoverlevelsen blandt danske kræftpatienter højere end EU-gennemsnittet, når det gælder behandling for bryst-, tyktarms- og lungekræft - tre af de udbredte kræftsygdomme - mens resultatet for behandling for prostatakræft ligger en anelse under EU-gennemsnittet - 86 procent mod 87 procent i EU-landene som helhed.
Berlingske, tirsdag, s. 7; B.T., onsdag, s. 8 (27.12.2019)

Udenrigspolitik

Dødsdomme i Khashoi-sag skal reparere forhold til vesten
Berlingske tirsdag skriver i en analyse, blandt andet: ”Fem saudiarabere er nu blevet dømt til døden for mordet i oktober sidste år på den saudiarabiske journalist Jamal Khashoggi. Mordet foregik inde på landets konsultat i Istanbul og har siden været en betændt byld på Vestens forhold til Saudi-Arabiens hersker, prins Mohammed bin Salman, som er blevet beskyldt for at have bestilt mordet. Spørgsmålet er nu, om dødsdommene vil reparere på forholdet til Vesten. Hele sagen har ifølge menneskeretsorganisationer været et stort skuenummer i et forsøg på at rense bin Salman. Derfor var det nødvendigt for Saudi-Arabien med retssagen at markere, at det ikke var ham, der havde bestilt mordet. For det vil fortsat være en grim plet på bin Salmans anseelse og fortsat sætte dagsordenen i Vesten for forholdet til Saudi-Arabien, selv om landet for USA og EU er for vigtigt til at blive lagt på is.
Berlingske, tirsdag, s. 13 (27.12.2019)

Tidligere KGB-agent Vladimir Putin fik verdens største nytårsgave
Jyllands-Posten torsdag skriver, at politologen Mikhail Delyagin fastslår, at Ruslands præsident Putin kan blive, så længe han ønsker, hvis han fastholder den nuværende kurs. ”Efter 2024 vil han få en rolle som landsfader. Som en leder, der skærer igennem,” siger den 51-årige og mener, at Putin delvis kan takke EU: Europa har hjulpet Putin ved at støtte fascisterne i Ukraine. Det var EU, der førte Ukraine ud i uføre. Ukraine har styrket patriotismen, og i dag er folk nærmest tvunget til at støtte Putin. Kritikerne håber, at Putin-æraen snart er overstået. Ifølge Maxim Glikin, en af chefredaktørerne på den uafhængige tv-station Dozhd, er Putins tid ved at rinde ud, medmindre han finder på at indlede en ny krig, f.eks. mod Tyrkiet eller et baltisk land. Under Donald Trump har forholdet mildt sagt været kompliceret og ofte på frysepunktet, selv om Trump ved enhver lejlighed kalder Putin for sin ven. USA har indført sanktioner mod Rusland for indblandingen i den amerikanske valgkamp i 2016 og for annekteringen af Krim i 2014. Putin har svaret igen med aggressive trusler om militær oprustning og en generel fjendtlig indstilling til Vesten. Han har udfordret vestlige lande i flere af verdens brændpunkter fra Syrien til Venezuela og Afrika.
Jyllands-Posten, torsdag, s. 12-13 (27.12.2019)