Fredag den 27. september

Tophistorier

To kommissærer er blevet afvist
Flere aviser skriver, at Europa-Parlamentets retsudvalg har valgt at afvise to kandidater til EU-Kommissionen. Det drejer sig om den rumænske kandidat, Rovana Plumbs, og den ungarske kandidat, László Trócsányi. Grunden til, at retsudvalget har valgt at afvise dem, er, at de begge ifølge udvalget har interessekonflikter. László Trócsányi, som var ungarsk justitsminister indtil 30. juni, kan ikke godkendes, fordi hans advokatfirma og Ungarns regering har en forbindelse, som udvalget mener, udgør en interessekonflikt. Rumænske Rovana Plumb - der skulle have været transportkommissær - har optaget et privat millionlån til at føre politisk kampagne for. Udvalget mener, at det kan stille hende i et afhængighedsforhold til udlåneren. Europa-Parlamentets retsudvalg screener på forhånd kandidaternes økonomiske interesser, og det var på baggrund af screeningerne, at det besluttede at afvise de to kandidater. Udvalgsmedlem Karen Melchior (R) siger til Jyllands-Posten: ”Det er enormt vigtigt, at vi har klarhed omkring finansielle og andre interesser. I de to sager er der risiko for interessekonflikt, og derfor har vi bedt om, at der bliver fundet en løsning.”

Berlingske, Børsen og Jyllands-Posten påpeger alle, at det nu er op til kommissionsformand Ursula von der Leyen, hvad der videre skal ske. Til Altinget siger Karen Melchior: ”Von der Leyen kan godt give dem en ny portefølje, men jeg tvivler på, at det kan løse tingene. Det er ikke umuligt, at de fortsætter i deres nuværende post, men det mest oplagte ville være, at der kommer en ny kandidat ind." Christel Schaldemose, der er medlem af Europa-Parlamentet for Socialdemokratiet, siger til Altinget, at hun nu frygter, at der er risiko for at der går partipolitik i udvælgelsen: ”Det indikerer, at der er en risiko for, at det kan blive en lidt partipolitisk kamp, hvor parlamentarikerne siger: I går imod vores, så går vi imod jeres.” Hun er dog ikke overrasket over, at det netop er Ungarns og Rumæniens kandidater, der er de første til at møde modstanden. ”Det er nogle af de kandidater, der er i farezonen, når man har lyttet på vandrørene i Parlamentet. Så det undrer mig ikke. Men jeg er overrasket over, at de stopper dem allerede i første runde og ikke afventer selve udvalgshøringerne," siger hun.
Også Venstres parlamentariker, Morten Løkkegaard, kan tyde på en svær fremtid for von der Leyens nye Kommission. ”Det bliver en proces, som kommer til at indeholde nogle af de dramaer, man har forudset," siger han til Altinget.
Jyllands-Posten, s. 15, Berlingske, s. 17, Børsen, s. 24, Altinget (27.09.2019)

Ukraine-skandale værre for Trump end hidtil antaget
Flere medier skriver fredag om den sag, som lige nu truer med at få alvorlige konsekvenser for den amerikanske præsident, Donald Trump. Onsdag aften dansk tid offentliggjorde Det Hvide Hus en båndudskrift af Donald Trumps telefonsamtale 25. juli med Ukraines præsident, Volodymyr Selenskij. Det er den telefonsamtale, der danner afsæt for demokraternes forsøg på at rejse en rigsretssag mod den amerikanske præsident. I en analyse gennemgår Politikens internationale redaktør, Michael Jarlner, nogle af båndudskrifterne. I analysen skriver han blandt andet: ”Trump fastslår, at Ukraine ikke kan regne med europæerne, men derimod med USA, der ifølge Donald Trump har behandlet Ukraine ’virkelig, virkelig godt’. Altså: I er afhængige af os. Og så kommer der en tilføjelse: Donald Trump påpeger, at den gode behandling ikke nødvendigvis er gensidig. Man fornemmer, at han vil have noget til gengæld.” Michael Jarlner konkluderer også, at Trump via telefonsamtalen involverer den ukrainske præsident i den amerikanske valgkamp. Han skriver: ”I telefonsamtalen 25. juli beder Donald Trump den ukrainske præsident om at se på den sag igen og drager dermed - i hvert fald indirekte - en fremmed magts leder ind i den kommende amerikanske præsidentvalgkamp. Og det efter tidligere i samtalen at have gjort den ukrainske præsident opmærksom på, hvor meget hjælp han får af USA og hvor lidt, han kan regne med Tyskland og resten af EU.”

Berlingske skriver, at bundudskrifterne gjort den nyvalgte ukrainske præsident, Selenskyj, til centrum i et politisk minefelt, hvor Trumpstøtter bruger ”den ukrainske forbindelse” til at beskylde rivalen Joe Biden for magtmisbrug, mens Demokraterne har rejst krav om en rigsretssag mod Donald Trump på baggrund af tilsyneladende forsøg på at afpresse Selenskyj i samme sag. Selenskyj selv forsøger at undgå at svare på spørgsmål omkring opkaldet. ”Af en eller anden grund vil alle høre om det dér. Vi vil tale om Ukraine,” har præsidenten sagt ifølge Berlingske. Men både Berlingske, Information og Weekendavisen mener, at sagen er på vej til at udvikle sig endnu værre for Trump. Information skriver, at den planlagte rigsretssag fik ny næring med offentliggørelsen af en whistleblowers opsigtsvækkende klage til generalinspektøren for USA's 16 efterretningsagenturer. Det skete torsdag og drejer sig om en ni sider lang indberetning. I den beskriver den unavngivne whistleblower, at Trumps advokater bevidst har gjort alt for at skjule indholdet af samtalen i et ’cover up’. Netop advokaternes forsøg på at dække over Trump gør sagen dybt problematisk for præsidenten. Både Weekendavisen og Information sammenligner sagen med Watergate-skandalen.
Weekendavisen har talt med advokat Nick Akerman, der som ung jurist var del af Watergate-anklagerholdet. ”Det her er Watergate på steroider,” siger han til avisen og fortsætter: ”Han blander en udenlandsk leder ind i sin plan og afpresser ham dybest set til at hjælpe sin valgkampagne. Og han tilbageholder penge, som Kongressen har bevilget til et meget specifikt formål - at hjælpe Ukraine med at forsvare sig mod russiske angreb - og bruger de penge til at prøve at fremtvinge en efterforskning af en politisk modstander. Det er virkelig helt uden for kategori.” Akerman mener, at Demokraterne gør klogt i at annoncere en formel rigsretsundersøgelse på baggrund af forløbet. Information skriver om den videre proces, at undersøgelser foretaget af seks udvalg i Repræsentanternes Hus vil munde ud i en afstemning om anklagepunkterne i retsudvalget og senere i plenum. Herefter skal Senatet - som et nævningeting - tage stilling til, hvorvidt præsidenten er skyldig eller skal frifindes. Det kræver totredjedels flertal at kende ham skyldig.
Politiken, s. 8, Berlingske, s. 12-13, Information, s. 6 -7, Weekendavisen s. 11 (27.09.2019)

Prioritede historier

Boris Johnson kritiseres for at splitte befolkningen
Tirsdag dømte højesteretten i London den britiske premierminister Boris Johnsons suspendering af parlamentet i fem uger som ulovlig, og 11 højesteretsdommere konkluderede enstemmigt, at Boris Johnsons hensigt med suspenderingen var at forhindre parlamentet i at udføre sin forfatningsmæssige rolle. Politiken skriver, at den diskussion, der efterfølgende brød ud onsdag, hvor premierminister Boris Johnson mødte op i det britiske parlament for første gang, var eksplosiv, og potentielt skadelig for hele den britiske befolkning. Politiken henviser til, at flere - og især kvindelige - parlamentsmedlemmer advarede Boris Johnson om, at han med sin krigeriske sprogbrug appellerede til det værste i mennesker, som kunne finde på at gøre det værste. Flere af parlamentarikerne græd endog under og efter debatten. ”Vi får dødstrusler hver eneste dag, og lad mig fortælle premierministeren, at mange af truslerne citerer hans ord om ’overgivelse’ og ’forræderi’, ” lød det ifølge Politiken fra Labour-medlemmet Paula Sherriff. Boris Johnson afviste kritikken, men Berlingske skriver, at hans egen kulturminister, Nicky Morgen, har tweetet, at Johnson gør klogt i at styre sit sprog, og hans parlamentsminister, Jacob Rees-Mogg, siger ifølge avisen til Politico: ”Vi har alle et ansvar for at være milde i vores sprogbrug. Det er uønskeligt at nævne enkelteksempler, men vi har en forpligtelse til at vise lederskab.” Weekendavisen påpeger, at Johnsons retorik kan skyldes, at dommen efterlader ham som parlamentets gidsel i de fem uger, der er tilbage til den eksisterende Brexit deadline, fordi oppositionen har klart flertal og dermed magt til at diktere slagets gang, ligesom den er herre over, hvor længe Johnsons regering kan blive siddende. Johnsons og regeringens tidligere udtalelser om at finde ”smuthuller” i lovgivningen, så en no deal-Brexit alligevel kan gennemføres den 31. oktober er noget nær umulig nu.
Weekendavisen, s. 10, Berlingske, s. 18-19, Politiken, s. 13 (27.09.2019)

Topchef i storbank: “Mørk himmel over Europa”
Børsen skriver, at økonomiske nøgletal peger på en truende recession i EU næste år. ”Himlen over især Europa er blevet mørkere. Vi er simpelthen ikke længere interessante for mange investorer og virksomheder,” siger Christian Sewing, administrerende direktør for Deutsche Bank, i en tale i London. ”Det er tæt på stagnation og den svageste vækst siden 2013,” skriver også EU-økonom Cathal Kennedy, RBC Capital Markets, ifølge Børsen. Han peger også på, at det tyske PMI-tal faldt til 49,1 og altså under 50 i samme periode. I den tyske fremstillingsindustri er PMI helt nede på 41,4 og det “signalerer det største fald i virksomhederne sundhedstilstand siden juni, 2009,” understreger Cathal Kennedy. I en separat artikel i Børsen skriver avisen, at den magtfulde cheflobbyist Dieter Kempf, administrerende direktør for BDI, den store industrisammenslutning, på kanten af en tysk recession vil have løsnet op for “die schwartze null” - det politisk bestemte krav om budgetbalance. Kempf vil have regeringen i Berlin til at optage gæld og investere i infrastruktur. Både fysisk og digitalt er meget af den tyske infrastruktur i en elendig forfatning, der underminerer konkurrenceevnen. ECB-chefen, Mario Draghi, er mere end enig - uden dog at nævne Angela Merkel og Tyskland ved navn.
Børsen, s. 24 – 25 (27.09.2019)

Det digitale indre marked

Fintechs kickstarter nyt marked
Børsen skriver, at to af Danmarks mest fremstormende fintechs, Nordic API Gateway og Pleo, takket være EU's seneste betalingsservicedirektiv, PSD2, har lavet et samarbejde, der gør livet nemmere og hurtigere for Pleos 4500 virksomhedskunder. Det er første samarbejde mellem danske fintechs i denne størrelsesorden. Løsningen betyder, at de penge, som de 4500 nordiske virksomheder sætter ind til Pleo, og som skal videre på virksomhedernes medarbejderkort, nu kommer ind på sekunder i stedet for dage. “Det er en af de første aftaler, hvor vi går ind og fjernstyrer bankfunktionalitet uden at gå gennem bankernes portaler. Vi gør det direkte gennem integration,” fortæller Jeppe Rindom, der er administrerende direktør og grundlægger i Pleo. Aftalen er en direkte følge af den bevægelse, som EU satte i søen i slutningen af 2015. Her vil EU med betalingsservicedirektivet PSD2 som værktøj give tredjeparter, som i dette tilfælde er Pleo, adgang til at give deres egne kunder et overblik over kundens konti og samtidigt igangsætte betalinger fra disse konti.
Børsen, s.16 (27.09.2019)

”Før eller siden bliver vi nødt til at dele Amazon op”
Politiken skriver, at forfatter og tænketanksdirektør Barry Lynn mener, at politikere skal turde kræve det samme af Facebook, Google og Amazon, som vi har krævet af andre, der sad på væsentlig infrastruktur. Ifølge ham udgør techgiganterne Google, Facebook og Amazon den største interne trussel imod demokratiet i den udviklede verden i dag. ”Disse selskaber er utvivlsomt gode til at bruge deres magt. Men når republikanere og demokrater, som det sker i Kongressen nu, arbejder sammen, og når nærved 50 anklagere over hele USA nu efterforsker Google for monopoldannelse, bliver det mere sikkert,” siger han og fortsætter: ”Det er det, europæerne skal vågne op og forstå. Disse selskabers magt ligger i vores frygt for at regulere dem. Men bøllens magt forsvinder, når resten af klassen står sammen. Og det er på tide, at europæerne ikke blot gemmer sig bag Margrethe Vestager, men at hvert eneste land faktisk spiller en rolle nu”.<br /><i><br /> </i>
Politiken, s. 3 (27.09.2019)

Finansielle anliggende

Boligekspert advarer mod opfordring fra EU om flere danske lånestramninger
Berlingske skriver, at EU anbefaler, at de danske myndigheder sætter boligejerne under lup, og hvis boligmarkedet er mere sårbart end for et par år siden, bør man stramme reglerne for realkreditudlån yderligere. ”Det anbefales, at Danmark øger kravet om egenbetaling, hvis resultatet af undersøgelsen viser, at overvurderingen af boligpriserne er steget,” lyder det fra Det Europæiske Udvalg for Systemiske Risici (ESRB) i en anbefaling, som blev sendt til erhvervsminister Simon Kollerup (S) tilbage i juni. Men ifølge Curt Liliegreen, direktør for Boligøkonomisk Videncenter, er det en meget dårlig idé, som ligefrem kan få den modsatte effekt end tiltænkt. ”Det er utroligt, at man stadig skal høre på sådan noget. Det er en meget gammel diskussion om gældsætning i Danmark. Jeg troede ligesom, at vi var kommet videre. Hvis man bliver ved med at stramme op, så ender det med, at man frembringer en krise på boligmarkedet. Og det er jo det, de selv advarer mod,” siger Curt Liliegreen.
Berlingske, s. 10 (27.09.2019)

Institutionelle anliggender

Wammen: Brexit kan koste to milliarder i ekstra EU-tilskud
Altinget skriver, at finansminister Nicolai Wammen (S) mener, at den danske regering kan blive nødt til at finde flere penge i statskassen til EU, hvis briterne forlader EU uden en aftale 31. oktober. Det fremgår af ministerens svar til Folketingets Europaudvalg. ”Lykkes det ikke i tilstrækkelig grad at tilpasse budgettet, vil det kunne medføre en betydelig stigning i EU-bidraget. I 2020 skønnes det danske EU-bidrag alt andet lige at kunne stige med op til knap to milliarder kroner, såfremt Storbritanniens betalinger til EU-budgettet skulle udeblive," skriver finansministeren. Nicolai Wammen slår fast i sit svar, at Danmark dog vil kæmpe for, at det hul i budgettet, som briterne efterlader, ikke bliver dækket med øgede bidrag fra medlemslandene. Budgettet bør i stedet "konsolideres og tilpasses den nye virkelighed". På nuværende tidspunkt forventes det danske bidrag til EU-budgettet i 2020 at lande på 22,6 milliarder kroner. Selv uden ekstraregningen vil det være det højeste beløb nogensinde, skriver finansministeren i et andet svar til Europaudvalget.
Altinget (27.09.2019)

Klima

Kampen mod plastik er endelig kommet højt på dagsordenen. Lad os nu gøre Danmark til et foregangsland
I et debatindlæg i Politiken skriver Malene Møhl, Sine Beuse Fauerby, Anne Aittomaki og Christiane Ege, henholdsvis fra WWF, Danmarks Naturfredningsforening, Plastic Change og Det Økologiske Råd: ”Regeringen bør som det første udarbejde en national plan for forebyggelse og minimering af plastikaffald. Lige nu er vi blandt de lande i Europa, der genererer mest affald per husstand, og det kan vi som grønt foregangsland ikke være tilfredse med. Planen skal derfor indeholde ambitiøse mål for reduktion af både plastikaffald og plastikforbrug, da disse to ting hænger uløseligt sammen. EU har allerede formuleret mål om, at hvert enkelt land skal genanvende 65 procent af sit husholdningsaffald i 2030, og samtidig har de stillet krav om, at hvert enkelt medlemsland reducerer sit forbrug af take away-emballage. Særligt kravet om reduktion er essentielt at efterleve, da det for det første betyder, at vi helt overordnet vil bruge færre miljøbelastende ressourcer, og for det andet, at det bliver nemmere at nå målene for genanvendelse, idet der vil være en mindre mængde at genanvende af. Derfor mener vi, at Danmark bør sætte som mål at reducere forbruget af plastikemballage og takeawaybeholdere med 50 procent i 2025 og 80 procent af samme produkter i 2030.”
Politiken, s.5 (27.09.2019)

Mogens Jensen: Ubæredygtig sojaimport bekæmpes bedst på EU-plan
Altinget skriver, at Enhedslistens udviklingsordfører, Christian Juhl, opfordrede fødevareminister Mogens Jensen til handling, da han torsdag var indkaldt i samråd om import af soja til danske svin fra Argentina. Baggrunden for samrådet er undersøgelser fra mediet Danwatch, der har afdækket, hvordan brugen af pesticider på sojamarker gør lokalbefolkningen i Argentina dødeligt kræftsyge, ligesom børn fødes med misdannelser. Mogens Jensen slog da også fast, at forholdene, hvorunder soja i Argentina bliver produceret, er "dybt uacceptable", at der er tale om "en udfordring og et stort problem", og at det danske erhvervs situation med import af soja i dag ikke er tilfredsstillende. "Der er nogle begrænsninger på, hvad vi kan gøre rent nationalt, og selv om man ad forskellige snørklede veje måske på en eller anden måde kunne gøre et eller andet nationalt, så rykker det jo meget lidt i det store billede. Det er derfor, vi bruger langt de fleste af kræfterne på at arbejde på EU-plan for at rykke på de store mængder soja. Det er også der, jeg mener, at kræfterne er bedst brugt," sagde Mogens Jensen. Pres for grænseværdier i EU Som eksempler på den internationale indsats nævnte Mogens Jensen, at Danmark har meldt et forslag ind til EU-Kommissionen om at indføre et krav om en EU-grænseværdi for pesticidrester i foder. Og forventningen er, at Kommissionen vil komme med et forslag herom i 2020.
Altinget (27.09.2019)

Valgkamp: Østrig erklærer klimakrise
Politiken skriver, at alle østrigske partier - bortset fra det højrenationale FPO – har stemt for at erklære verden i klimakrise. Dermed har de anerkendte inddæmningen af klima- og miljøkrisen og dens følger som en opgave med højeste prioritet. Ifølge vedtagelsen skal Østrigs udledning af CO2 reduceres hurtigere end i Paris-aftalen fra 2015, klimaeffekter skal tænkes ind i fremtidige beslutninger, og regeringen skal internationalt arbejde for, at jordens opvarmning holdes under 1,5. Fra 1990 til 2017 var Østrig blandt seks EU-lande, hvis udledning af drivhusgasser steg, men nu skal udviklingen altså vendes.
Politiken, s. 10 (27.09.2019)

Migration

Midlertidig flygtningeaftale giver håb
I avisens leder skriver Information: ”En ny, midlertidig aftale om fordeling af flygtninge og migranter mellem fire EU-lande skaber håb om, at den ynkelige forestilling i den centrale del af Middelhavet vil ende. Aftalen, indgået mellem indenrigsministrene fra Italien, Malta, Tyskland og Frankrig, skal sikre, at flygtninge og migranter automatisk fordeles mellem de fire lande, umiddelbart efter de er blevet reddet i farvandet mellem Libyen og Italien. Slut med forhandlinger for hvert skib. Processen skal sættes i system. Ordningen vil blive præsenteret på et EU-møde den 8. oktober, hvor de 24 andre medlemslande kan vælge at tilslutte sig.<br /> Aftalen kan vise sig at blive det mest positive og humane skridt, EU har taget på flygtninge- og migrantområdet i flere år. Og den lægger op til, at ansvaret bliver mere ligeligt fordelt mellem EU's medlemslande og er dermed et tiltrængt skridt uden om det hidtidige system, som har pålagt Middelhavslande som Italien, Grækenland, Malta og Spanien den største byrde, da de som frontlinjelande ifølge reglerne har skullet registrere migranterne, behandle deres sager og eventuelt sende dem retur.”
Information, s. 16 (27.09.2019)