Fredag den 28. april

Fredag den 28. april 2017

Dagens EU-tophistorier

Institutionelle anliggender: EU-Parlamentet godkender dansk Europol-aftale
I går stemte EU-Parlamentet aftalen om Danmarks fortsatte medlemskab af det fælles politisamarbejde igennem med et stort flertal. Det skriver flere af dagens aviser. Det er lykkedes Danmark at indgå en lynaftale, der garanterer det fortsatte arbejde -dog på nedsat blus. Særaftalen er endnu ikke endeligt godkendt af de 27 andre EU-lande, men det forventes ikke at blive et problem, skriver MetroXpress. "Den væsentligste ulempe er, at Danmark ryger ud af Europols ledelse og mister medbestemmelsen i bestyrelsen," siger lektor i international straffeproces og EU-ekspert Henning Bang Fuglsang Madsen Sørensen i Kristeligt Dagblad. Kenneth Kristensen Berth(DF) siger i Altinget, at i praksis har Danmarks stemme aldrig været afgørende ved en afstemning i Europols bestyrelse. "Kampen mod grænseoverskridende kriminalitet og terrorisme kræver et tæt samarbejde mellem EU-landene. Hvis Danmark pludseligt udtræder af Europol kan det medføre operationelle huller og reducere EU's kapacitet til at bekæmpe organiseret kriminalitet og terrorisme. Det er derfor vigtigt, at vi sikrer et tilstrækkeligt samarbejde med Danmark efter 1. maj," siger Agustín Díaz de Mera, spansk medlem af EPP-gruppen og ansvarlig for Parlamentets behandling af aftalen, i Altinget. Jyllands-Posten skriver, at det er en god aftale med Europol og justitsminister Søren Pape Poulsen (K) glæder sig over, at særaftalen om Europol dermed er på plads. ”I en tid med terror, grænseoverskridende kriminalitet og flygtningekrise ville det have været et skrækscenarie og en katastrofe for os at ryge ud,” siger EU-parlamentarikeren Morten Helveg Petersen (R) i Information.
Kilder: MetroXpress, s. 7; Kristeligt Dagblad, s. 3; Jyllands-Posten, s. 8; Information, s.4; Altinget, BT, s. 4; Ekstra Bladet, s. 16, Berlingske, s. 23

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Institutionelle anliggender: EU-lande enige om skærpet Brexit-linje
Der er fuld enighed hos de 27 fortsættene EU-lande om de overordnede retningslinjer for Brexit-forhandlingerne forud for lørdagens topmøde, hvor stats- og regeringschefer skal diskutere Brexit. Der er tre hovedspørgsmål, som skal være afklaret, inden man kan diskutere fremtidige forhold. Det skriver Berlingske. Politiken skriver, at et af de første punkter på dagsordenen lørdag morgen vil være, hvad der skal ske med de cirka 4 millioner EU-borgere, som er skilsmisseramt. ”3 millioner udenlandske EU-borgere bor i Storbritannien og 1 million briter bor i andre EU-lande. I Belgien bor der ifølge den britiske regering cirka 25.000 briter. Mange af dem har været bekymrede over deres fremtid efter Brexit. Og mange har været rasende på deres regering,” siger Caroline Laske, der er formand for foreningen Brussels-British Community Association i Politiken. MetroXpress skriver, at et flertal blandt briterne fortryder deres nej til EU. Instituttet YouGov har foretaget en undersøgelse for den Britiske avis 'The Times' og den nye meningsmåling blandt 1500 britere viser, at 45 procent mener, at set i bakspejlet var det forkert at forlade EU. 43 procent mener, det var rigtigt. 39 procent håber på et blødere Brexit, hvor Storbrittanien fortsætter som en del af EU's indre marked.
Kilder: Berlingske, s. 23; Politiken, s. 16; MetroXpress, s. 26

Institutionelle anliggender: Taberne skændes om holdningen til Le Pen
Mange franskmænd ser Marine le Pen som en trussel mod demokratiet, men specielt republikanerne strides om, hvorvidt de skal stemme på Macron. Det er første gang, at Frankrigs store konservative parti er sat ud af spillet ved et præsidentvalg, men der er ikke enighed om, hvem af de to modstandere, de vil pege på. Det skriver Kristeligt Dagblad. I en kommentar i BT skriver Naser Khader, folketingsmedlem af de Konservative, at Macron har brug for en terrorplan og Frankrig har brug for en kombination af Emmanuel Macron og Marine Le Pen. ”Europa-Kommisssionen brød søndag aften med en lang tradition, da Europa-Kommissionens formand Jean-Claude Juncker valgte side i det franske præsidentvalg. Han lykønskede Emmanuel Macron og ønskede ham held i anden valgrunde. Det gjorde han for at forsvare Bruxelles mod den voksende politiske opposition mod EU,” skriver Khader. Information skriver, at den italienske regeringsleder Matteo Renzi fra det store centrumvenstreparti Partito Democratico (PD) forsøger at genopstå ved at lukrere på Macron. På befrielsesdagen i tirsdags havde PD ikke bare droppet at demonstrere sammen med partisanforeningen ANPI, men også de røde faner til fordel for et EU-blåt optog i protest mod nationalisten Marine Le Pen og i sympati med proeuropæeren Emmanuel Macron. Weekendavisen bringer en artikel, som blandt andet omhandler de to præsidentkandidater og hvorfor valget er ekstremt vigtigt for Frankrig. Weekendavisen skriver også, at det ligner en sikker sejr til Macron, men sætter spørgsmålstegn ved om hans optimisme kan samle en dybt splittet nation.
Kilder: Kristeligt Dagblad, s. 7; BT, s. 17; Information, s. 7; Weekendavisen, s. 2-3, 9

Andre EU-historier

Administration: Svindelsag mod Le Pen svulmer
Den franske præsidentkandidat Marine Le Pen fra partiet Front National er under mistanke fra Europa-Parlamentet for at have misbrugt langt flere EU-midler end hidtil antaget. Det skriver Jyllands-Posten. Le Pen skulle ifølge anklagen have aflønnet sin livvagt og andre ansatte i partiet Front National med 11 millioner kroner, mens hun var medlem af Europa-Parlamentet. Nu lyder anklagen dog på 37 millioner kroner, som nyhedsbureauet AFP citerer fra en unavngiven kilde bag en undersøgelse, som Europa-Parlamentet har foretaget. Le Pen har afvist at give forklaring i det hun nyder parlamentarisk immunitet som medlem af EU-Parlamentet, men nu har franske dommere bedt EU-Parlamentet om at ophæve Le Pens immunitet, så hun kan blive efterforsket for det mulige misbrug af midler.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 13

Frihandelsaftale med USA: USA holder døren på klem for EU om frihandelsaftale
USA's handelsminister er parat til at genåbne forhandlinger med EU, selvom Trump ikke har talt pænt om frihandelsaftaler. ”De tre store (økonomier, red. ), der er kilden til vores handelsunderskud uden for den nordamerikanske frihandelsaftale, er Kina, Japan og Europa. Så det er logisk, at et af vores fokusområder er Europa,” siger handelsminister Wilbur Ross. Reaktionen efter toneskiftet har dog været afdæmpet fra EU's handelskommissær Cecilia Malmström. ”Men først skal vi have klargjort, at begge sider deler en ambition om at finde løsninger,” sagde hun i en tale under et besøg i Washington.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 13

Handel: DI: Frihandel skal være til gavn for alle
På torsdag sætter regeringen globalisering og frihandel øverst på dagsordenen, når flere danske ministre og erhvervslivet mødes i København med EU's handelskommissær Cecilia Malmström og generalsekretæren for den internationale organisation for økonomisk samarbejde og udvikling OECD, Angel Gurria. ”Frihandel og globalisering har gjort Danmark til et rigere land. Om nogen har vi som nation nydt godt af globalisering. Vores samhandel med omverdenen skaber i dag 775.000 private, danske arbejdspladser over hele landet,” siger DI’s administrerende direktør Karsten Dybvad.

Kilde: Altinget

Finansielle anliggender: Nordea-flytteplan presser VLAK-regeringen
Nordeas topchef Casper von Koskull meldte ud torsdag, at Nordea overvejer en flytning fra Sverige, hvor alternativerne er Danmark eller Finland. Det genantænder en politisk diskussion i Danmark om EU's bankunion og får danske politikere, en analytiker og Nordea selv til at melde ud, at regeringen må tage stilling til EU's bankunion, skriver Børsen. "Vi vil rigtig gerne have arbejdspladser til Danmark og ikke mindst i den finansielle sektor. Det her er selvfølgelig noget, der aktualiserer debatten om bankunionen. Så det er noget, jeg vil tage op med ministeren," siger Jan E. Jørgensen, EU-ordfører for Venstre. Han er positiv overfor bankunionen, modsat Kenneth Kristensen Berth, EU-ordfører i Dansk Folkeparti, som er modstander af bankunionen. Regeringen har endnu ikke taget stilling til, om Danmark skal tilslutte sig bankunionen og Erhvervsministeriet oplyser, at Nordea-flytningen ikke ændrer regeringens holdning til bankunionen.
Kilde: Børsen, s. 20

Arbejdsmarkedspolitik: Christel Schaldemose i kamp for ordentlige vilkår for udstationerede arbejdstagere
I øjeblikket behandles udstationeringsdirektivet i Europa-Parlamentet og Schaldemose har kastet sig over opgaven, selvom det ikke bliver helt let at opnå et fælles balanceret kompromis i Indre Marked-udvalget. Kommissionen foreslår 24 måneder for selve varigheden af udstationeringen, hvor Schaldemose selv foreslår 6 måneder. ”Jeg vil gøre mit allerbedste, men efter at have lyttet til denne debat er jeg ikke sikker på, at vi kan finde fælles fodslag. Jeg vil opfordre de politiske ordfører til sammen med mig at forsøge at finde et kompromis, og ikke holde sig til nagelfaste principper, så vi kan finde en fælles løsning, der er det bedste for EU, det indre marked og for arbejdstagerne, ”siger Schaldemose i Altinget.
Kilde: Altinget

Udenrigspolitik: Merkel: EU's forhold til Tyrkiet er hårdt ramt
I sin tale til Forbundsdagen fastslår Tysklands kansler Angela Merkel, at forholdet mellem EU og Tyrkiet er alvorligt ramt ovenpå præsident Recep Tayyip Erdogans forhandlinger den seneste uge. Ifølge tv-stationen CNN Türk suspenderede Tyrkiet i alt 9103 politifolk og andre ansatte inden for politiet. Angela Merkel udtrykte i sin tale bekymring for, at folkeafstemningen ikke blev afholdt under retfærdige omstændigheder. ”Det er hverken i Europas eller Tyrkiets interesse at fjerne sig mere fra hinanden. Vi vil arbejde hen i mod at vende tilbage til dialog," siger hun. Europarådets Parlamentariske Forsamling besluttede i tirsdags at indlede en fuld overvågning af demokratiets tilstand i Tyrkiet.
Kilde: Kristeligt Dagblad, s. 7

Arbejdsmarkedspolitik: Flertal foreslår store bøder for hvil i lastbilen
Et flertal i Folketinget mener, at Danmark skal følge i fodsporene på Tyskland, Belgien og Frankrig og indføre bøder for chauffører, der tvinges til at afholde deres ugentlige 45 timers hvil i lastbilens førerhus. Inden længe vil EU-Kommissionen præsentere sit forslag til en kommende vejtransportpakke. "Det her kan kun endeligt løses, hvis EU's forordning om køre- og hviletidsbestemmelser og cabotagekørsel ændres. Det tror jeg ikke et øjeblik på, at EU-Kommissionen vil foreslå, så det bliver det store politiske slagsmål i EU," siger Enhedslistens transportordfører Henning Hyllested i Jyllands-Posten.
Kilder: Altinget; Jyllands-Posten, s.10

Institutionelle anliggender: Danskerne har et sundt og skeptisk forhold til EU
Mads Kastrup skriver i en opinion i Ekstra Bladet, at danskerne igen har været klogere end vores politikere. Trods masser af advarsler fra politikerne, ses det gang på gang, at danskerne ikke lytter til dem. Han skriver: ”Længe før Brexit var dansk EU-skepsis udbredt af de samme grunde, som fik briterne til at melde sig helt ud. Unionen fungerer ikke. Den europæiske orden er blevet kaos. Først skabt af euroen. Derefter af Schengen, der har skylden for migrantkrisen. Det forbløffende ved reaktionerne på Brexit har været, at EU-tilhængerne, de EU-troende, eurokraterne og så videre er uforstående over for de britiske vælgeres beslutning. I over 40 år har man ellers talt om det demokratiske underskud i EU.”
Kilde: Ekstra Bladet, s. 10

Finansielle anliggender: Draghi: Intet behov for stramninger
Torsdag holdte chefen for Den Europæiske Centralbank (ECB), Mario Draghi, pressemøde, hvor han havde mange positive ord om den europæiske økonomi, men ingen tegn på en strammere pengepolitik. Det skriver Jyllands-Posten. ”Renterne vil forblive på de nuværende lave niveauer - eller lavere - indtil udløbet af vores obligationsopkøb,” lød det fra centralbankchef Mario Draghi, hvilket efterfølgende fik renterne skubbet sydpå.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 13, 20

Klima: EU vil styrke naturindsatsen
EU-kommissionen har lavet en ny handlingsplan, som indeholder 15 punkter, der skal få den europæiske naturindsats op i gear. "Nu sikrer vi, at direktiverne lever op til deres fulde potentiale, så de bevarer og beskytter Europas rige biodiversitet," siger EU-Kommissionens førstenæstformand Frans Timmermans i Altinget. Handlingsplanen er lavet, fordi der stadig er lang vej til målet om at standse naturens tilbagegang i 2020 og EU-Kommissionen lægger vægt på, at kun omkring halvdelen af fuglene og en mindre andel af beskyttede arter og naturtyper har det godt nok i dag.

Kilde: Altinget

Institutionelle anliggender: EU-topmøde skal sætte rammerne for agenturdyst
Ved EU-topmødet på lørdag vil spillereglerne for kampen om Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) blive fremlagt. Det er formanden for Det Europæiske Råd, Donald Tusk, der vil informere de samlede europæiske stats- og regeringschefer om rammerne for beslutningen om, hvem der skal overtage det London-baserede agentur, dets 900 medarbejdere og over 36.000 årlige besøgende, når briterne forlader Unionen. 17 lande har ifølge en velplaceret kilde officielt meldt sig som kandidater til at huse EMA. "Fra Kommissionens side har vi sagt til Rådet, at beslutningen skal træffes med det samme. Det er det primære, for det drejer sig om patientsikkerheden," siger EU's sundhedskommissær, Vytenis Andriukaitis til det spanske nyhedsagentur, EFE. Det skriver Altinget.
Kilde: Altinget

Administration: Løsgængeren Karlsson lukker af for pressen
BT skriver, at Rikke Karlsson ikke længere vil give pressen adgang til at kigge hende efter i kortene. Det var i sidste uge, at hun blev afsløret i at have lønnet sin søn med 30.000 kroner, hvilket er i strid med reglerne. ”Jeg har været åben om alle mine ting hele tiden. Jeg har også fremlagt ting, der slet ikke var noget krav om, at jeg skulle fremlægge. Så snart jeg opdager, jeg har begået en fejl, er jeg nede at rette det, og jeg lægger alt ud. Men nu vil jeg ikke ud med mere om min søn. Det må jeg sige. Nu lader jeg Europa-Parlamentet om at vurdere, og så skal det ikke ud alle mulige steder, sagde Karlsson til BT, inden hun tog på ferie.
Kilde: BT, s. 7

Institutionelle anliggender: I Putins fodspor
Et nyt lovforslag vil stemple en række regeringskritiske ngo'er som udenlandsk finansierede, hvilket ikke er en hædersbetegnelse i Centraleuropas stadig mere illiberale stat, hvor Orbán arbejder ihærdigt på at skærme befolkningen for omverdenens farefulde indflydelse. Det skriver Weekendavisen. Det nye lovforslag kommer i kølvandet på regeringens offensiv mod det prestigefyldte Centraleuropæiske Universitet i Budapest, hvilket blev skarpt kritiseret af EU-Kommissionen og det amerikanske udenrigsministerium.
Kilde: Weekendavisen, s. 12

Institutionelle anliggender: Håb for Europa
Resultatet af første runde af det franske præsidentvalg er en særdeles glædelig nyhed i en tid hvor Europa er ved at skvatte sammen, populister til højre og venstre vinder frem og hvor politikere og befolkning glemmer, hvad ideén om Europa går ud på. Det skriver Erik Boel og Jens Boel i en debat i Weekendavisen. De mener, at Macron i forhold til udenrigspolitik vil stå som en fortsættelse af de store linjer i præsident Hollandes aktive udenrigspolitik og med Macron som præsident, vil der ikke blive flirtet med Rusland, som Le Pen gjorde under valgkampen.
Kilde: Weekendavisen, s. 14