Fredag den 28. juni

Tophistorier

Formandspost i EU er fortsat Vestagers topprioritet
Kristeligt Dagblad og Altinget skriver, at formandsposten i EU fortsat er Margrethe Vestagers topprioritet. I onsdags sendt Mette Frederiksen, Margrethe Vestager mod endnu en valgperiode i EU. Til det siger Vestager: ”Jeg synes, at det er en stor tillidserklæring og anerkendelse af det arbejde, der har foregået de seneste fem år, så det er jeg meget glad for”. Der er normalvis tradition for, at en statsminister vælger en kommissær fra egne partirækker, men denne gang har Mette Frederiksen valgt Vestager, der er fra Radikale Venstre. Børsen skriver, at på søndag forsøger EU-lederne igen at enes om at finde navnene til topposterne i EU. Men til trods for daglige konsultationer mellem chefforhandlerne, EU-lederne og Europa-Parlamentet ser det fortsat ikke ud til enighed om, hvem der skal lede EU's institutioner de kommende år. Posterne, der bliver diskuteret, er formand for EU-Kommissionen, chef for Den Europæiske Centralbank (ECB) og Rådet. Parlamentet fastholder spidskandidatprocessen, som de opfandt for fem år siden, da Jean-Claude Juncker blev formand for EU-Kommissionen. Den proces går ud på, at hver politisk gruppe i Parlamentet vælger en spidskandidat, og kandidaten fra den gruppe, der bliver størst ved valget, bliver ny Kommissionsformand. Men selvom den største gruppe ved seneste valg blev de konservative kristendemokrater fra EPP, så mangler Weber opbakning i både Parlamentet og Rådet ser umiddelbart ud til at have dræbt spidskandidatprocessen, hvilket har skabt store frustrationen i EPP-gruppen. ”Vi er bekymrede for udviklingen i samarbejdet mellem Rådet og Parlamentet. Det er ikke klædeligt, at processen håndteres så rodet og larmende, så det overskygger, hvordan vi får rekrutteret ledere, så borgerne i højere grad har mulighed for at at høre, hvad kandidaterne til jobbet vil som ledere. Vi står 100 procent fast på spidskandidatprocessen, og vi er ikke til at flytte på det område. Vi betragter ikke Weber som “død”. Vi håber processen overlever den kommende tid, så vi kan bruge de næste fem år på at diskutere, hvordan vi fintuner den,” siger Pernille Weiss (K), der er dansk europaparlamentariker. Den tredjestørste gruppe i Parlamentet, den liberale Renew Europe, er ikke vilde med spidskandidatprocessen, så de har i stedet stillet med et hold af kandidater – heriblandt Margrethe Vestager, der er gruppens mest sandsynlige bud på en kommissionsformand. Morten Løkkegaard (V), der er dansk europaparlamentariker, mener, det er godt med en demokratisering af processen samt mere gennemsigtighed. ”Jeg foretrækker reel indflydelse, som vi via konsultationerne løbende får gjort gældende, fremfor en proxydiskussion om proces,” siger Løkkegaard. Han kalder spidskandidatprocessen for “underlig” og pointerer, at de mange konsultationer mellem Donald Tusk, Rådets formand og formændene for de forskellige grupper i Parlamentet har betydet mere reel indflydelse end nogensinde før. Politiken skriver, at Mette Frederiksen og Morten Østergaard i de sidste timer i forhandlingerne natten til onsdag vendte Margrethe Vestagers fremtidige skæbne. Ifølge Politikens oplysninger fandt samtalen om spørgsmålet om kommissærposten sted umiddelbart inden, der blev sat punktum i aftalen om regeringsforhandlingerne. Det er uvist hvem, der bragte spørgsmålet om kommissærposten på banen, men få timer senere præsenterede Mette Frederiksen sig selv, som Danmarks kommende statsminister og mindre end et døgn efter gik hun direkte på TV 2 og fortalte til stor glæde for Radikale Venstre, at Margrethe Vestager fortsætter som Danmarks kommissær i EU.
Børsen, s. 25; Politiken, s. 4, 10; Kristeligt Dagblad, s. 4; Altinget; (28.06.2019)

Prioritede historier

24 EU-lande går i takt om klimaet
Politiken skriver, at nordiske S-regeringer på EU's vegne har store klimaambitioner. Som formand for EU vil Finland overbevise skeptiske lande om et ambitiøst 2050-mål. Den finske finansminister Antti Rinne sagde på et pressemøde i forbindelse med lanveringen af det finske formandskab, at han ”ser gode perspektiver i EU-samarbejde mellem de S-ledede regeringer i Danmark, Sverige og Finland”. ”Vores mål er en aftale om klimaneutralitet i 2050 ved dette års udgang. Tiden for 'ja, men-politik' i kampen mod klimaforandringer er forbi i EU,” siger Antti Rinne. Dan Jørgensen, den nye danske klimaminister, der har plads i regeringens magtfulde økonomiudvalg, mener, en nordisk alliance kan bruges til at presse øvrige EU-lande, men han mener også, at der er et behov for at søge bredere alliancer. ”Vi skal nok finde alliancepartnere andre steder også, men det er et godt udgangspunkt, og jeg har selvfølgelig noteret mig - på trods af at det foregik midt i vores valgkamp - hvor ambitiøs man er i Finland, så det ser jeg bestemt frem til,” siger Dan Jørgensen. Også Eva Svedling, Sveriges viceminister for klima, ser det som en mulighed, at de nordiske lande kan danne en fælles klimafront i EU. ”Jeg ser flere ligheder mellem den danske regeringsaftale, den svenske klimapolitik og Januaraftalen. Der er et potentiale for et øget samarbejde mellem vores lande. Jeg ser positivt på, at den nye regering kommer med et forslag om nye og mere ambitiøse klimamål for 2030. Alle lande skal gøre mere for at bidrage til at begrænse den globale opvarmning til 1,5 grader ,” siger Eva Svedling. Hun fortsætter: ”Når hele tre nordiske lande skærper deres klimapolitik så meget, betyder det, at vi sammen kan presse på for, at EU også højner sine 2030-mål inden for den nærmeste fremtid.” I en kommentar i Børsen skriver Morten Crone, politisk redaktør blandt andet: ”I weekenden vil den politiske dækning være navnedrevet. Ikke mindst i forhold til EU-kabalen, hvor Margrethe Vestager fortsat er i spil til et topjob efter at have modtaget statsministerens velsignelse. […] Her er der i de forgangne par uger sket noget skelsættende på EU-niveau. Faktisk en lille revolution: EU-landene er i gang med et vidtrækkende og opsigtsvækkende skift - også selv om de lige nu er strandede i uenighed. Baggrunden først: På EU-niveau er klimaet gang på gang blevet skubbet til side af stats- og regeringscheferne, der har valgt at bruge topmøderne på andre ting. […] Sådan var det på EU-topmødet i forrige uge. Her blev grønne håb om klimaneutralitet i 2050 slukket endnu engang: Polen, Tjekkiet og Ungarn - med Estland i sidevognen - blokerede. Med rette kan klimasagens forkæmpere - herunder Danmark og den klima-opportunistiske del af dansk erhvervsliv - betragte glasset som halvt tomt. […] Polen, der er næsten 100 pct. kulfyret, vil fortsat være imod klimaneutralitet. Men resten af EU vil nu gerne bevæge sig. Det rejser nye, spændende spørgsmål. Bl.a. om vi kan være på vej mod et EU i flere grønne hastigheder, hvis der ikke kan blive enighed om klimaet?” I en debat på Altinget skriver Jeppe Kofod blandt andet: ”Kontrasten kunne ikke være større. Den grønne side: Efter Danmark i denne uge fik en ny socialdemokratisk regering, bliver vi samtidig det land i verden, med den nok allermest ambitiøse klimapolitik, overhovedet. 70 procent af vores drivhusgasser skal være reduceret allerede inden for 11 år. […] Den sorte side: Kun få dage forinden, på EU-topmødet i Bruxelles i sidste uge, var fortællingen desværre en helt anden. For et halvt år siden fremlagde EU-Kommissionen en plan til, hvordan vi kan gøre EU klimaneutral i år 2050. En ambitiøs, men nødvendig plan, som flere og flere lande heldigvis var begyndt at bakke op. Diskussionen her i Bruxelles handlede nu om de helt konkrete veje til at opnå målet. Europa-Parlamentet gik forrest. […] Men stats- og regeringscheferne kunne på topmødet ikke blive enige om at støtte den nye og grønnere vej for EU. Helt konkret stod en lille håndfuld østeuropæiske medlemslande i vejen for, at topmødet kunne bakke op om planen om et klimaneutralt EU. […] Den nye danske regering vil formentlig føre vejen an i Rådet, og i Europa-Parlamentet har vi socialdemokrater – sammen med andre gode kræfter – sat os i spidsen for at arbejde for langt højere ambitioner i 2030. Eksempelvis skal vi have EU’s energieffektivitetsmål op på mindst 40 procent i 2030 – og helst mere! [...] Ja, det kan godt være, at klimakampen har vind under sejlene hjemme i Danmark – tak for det. Men hvis vi for alvor skal rykke noget, så skal vi have resten af EU med. Derfor er det også så vigtigt, at der i den politiske forståelse, der ligger til grund for den kommende regering, specifikt står, at vi skal kæmpe for at gøre EU til en Klimaunion. Det er en kamp, som jeg, og Socialdemokratiet, har stået i spidsen for længe. Men fremover kan vi gøre det med en dansk regering i ryggen. Det lover godt for både Danmarks og Europas grønne fremtid!”
Børsen, s. 40; Politiken, s. 3; Altinget (28.06.2019)

Finansielle anliggender

Når centralbankerne leger redningskrans, stiger forventningerne - og risikoen
I en kommentar i Jyllands-Posten skriver Peter Lundgreen, Lundgreen’s Capital blandt andet: ”Vi har de seneste 10 år flere gange set USA's og EU's centralbankchefer proklamere sig parate til at agere livreddere. Nu har investorerne måske vænnet sig så meget til det, at det ligefrem er indregnet i fremtidige gevinster. […] USA's centralbank, The Federal Reserve Bank (Fed), har altid haft en pragmatisk tilgang til forståelsen af inflation, pengepolitik og økonomi i en bred forstand, men det kræver en del at skulle redde et lands økonomi. Det har en centralbank slet ikke magt og instrumenter til at kunne, men Ben Bernanke fik sat lighedstegn mellem kvantitativ pengepolitik og økonomisk vækst. […] ECB har allerede meldt ud, at man er klar til at spille alle pengepolitiske kort ud, og det virker, som om man endnu tror på, at kvantitativ pengepolitik skaber økonomisk vækst. […] Meget sigende peger flere medier på en vis frustration hos ECB, fordi centralbanken ikke oplever den samme tillid på finansmarkederne som tidligere. Det er en mulighed, for i realiteten kan man på grafikken herunder th. se, hvad europæiske investorer gør: nemlig bevæger sig længere ud af rentekurven for dermed at tage en højere risiko for at få det samme afkast som tidligere - dette opbygger ikke tillid, men skaber snarere stress. Med udsigt til en beskeden vækst i eurozonen er der også allerede nu i Europa indregnet en form for pengepolitisk lempelse, hvilket eventuelt kommer. Men finansmarkedet kan også få sig en overraskelse.”
Jyllands-Posten, s. 12 (28.06.2019)

Institutionelle anliggender

BoJos mojo
Weekendavisen skriver, at Boris Johnson lignede en sikker vinder i kampen om titlen som Storbritanniens næste premierminister. Men da hans farverige privatliv igen eksploderede, så skadede det ham i meningsmålingerne. En YouGov-måling foretaget i sidste uge efter, at feltet blev indsnævret til to, viste, at Johnson har opbakning fra 74 procent af medlemmerne mod 26 procent til Jeremy Hunt, udenrigsminister - og det er nu op til medlemmer at vælge mellem de to i valgkampens slutrunde. ”De Konservative håber stadig, at han er Boris fra 2012, Boris fra OL, der dinglede i en svævebane. De forstår ikke, at han nu er Boris fra Vote Leave-kampagnen, Boris, der kalder muslimske kvinder 'postkasser' og har forbindelser til Steve Bannon,” siger Tim Bale, professor, Queen Mary University.
Weekendavisen, s. 9 (28.06.2019)

Den grønne kongemager
Weekendavisen skriver, at når det nye Europa-Parlament for første gang samles i Strasbourg på mandag, så vil magtbalancen være forandret. Dynamikken vil være forandret og magtbalancen er tippet for første gang siden 1979, da politikerne fra de enkelte lande for første gang blev valgt til Europa-Parlamentet ved direkte valg. De Grønnes stemmer kan fremover bleve afgørende – og partiets leder Ska Keller vil have at det sociale aspekt er med i klimapolitikken. ”I parlamentet vil vi stadig kæmpe for den grønne dagsorden, og vi bliver ved med at fremsætte konkrete forslag, selv om de før er blevet blokeret. Vi vil bruge vores nye størrelse og vægt til at få mere indflydelse,” siger Ska Keller, der er gruppeformand for De Grønne i Europa-Parlamentet .
Weekendavisen, s. 8 (28.06.2019)

EU er havnet i intern krise forud for afgørende år
I en analyse i børsen skriver Morten Buttler, EU-korrespondent blandt andet: ”Forud for fem afgørende år i europæisk politik bevæger EU-institutionerne sig med hastige skridt ind i en institutionel krise. […] Imens risikerer løsninger på afgørende områder som klima- og energipolitik og finansielstabilitet at drukne i intern strid. Katalysatoren er processen med at vælge ny formand til EU-Kommissionen. Europa-Parlamentet og stats- og regeringscheferne i Det Europæiske Råd skal enes om valget, og det viser sig at være præcis lige så svært som frygtet. Parlamentet holder fast i spidskandidatprocessen, der går ud på, at de politiske grupper i Parlamentet hver vælger en spidskandidat, og den nye kommissionsformand bliver så spidskandidaten fra den gruppe, der bliver størst efter parlamentsvalget. Sådan foregik det, da Jean-Claude Juncker blev valgt for fem år siden. Problemet er bare, at kandidaten denne gang hedder Manfred Weber, og ham kan hverken de øvrige grupper i Parlamentet eller lederne i Rådet acceptere. Parlamentets største gruppe EPP fastholder dog sin ret til kommissionsformandsposten, der regnes for den mest magtfulde i EU.”
Børsen, s. 25 (28.06.2019)

EU-rapport: Russerne blandede sig i EU-valget
Jyllands-Posten skriver, at en ny rapport konkluderer, at internetgiganter og sociale medier som Facebook, Twitter og Google ikke var gode nok til at forhindre misinformation og spredningen af falske nyheder frem mod valget til Europa-Parlamentet. EU-Kommissionen har dokumenteret, at særligt russiske aktører, forsøgte at plante og sprede misinformation på de sociale medier frem mod det netop overståede Europa-Parlamentsvalg, så de derigennem kunne påvirke vælgerne og afspore debatten til fordel for de mere EU-kritiske synspunkter. ”De indsamlede oplysninger har afsløret konstante og vedholdende desinformationsaktiviteter af russisk oprindelse, der har til formål at mindske valgdeltagelsen og påvirke vælgernes stemme,” skriver EU-Kommissionen i sin rapport.
Jyllands-Posten, s. 16 (28.06.2019)

Kofod tager fra EU til et af de mest prestigefyldte ministerier
Flere af dagens aviser skriver om Danmarks nye regering. Et af de emner, der fylder meget i dagens aviser, er at Jeppe Kofod, der var Socialdemokratiets spidskandidat til Europa-Parlamentet nu forlader EU for at tage til Udenrigsministeriet og varetage posten, som Danmarks udenrigsminister. Berlingske skriver i deres leder blandt andet: ”Danmark har fået en ny regering. Tillykke til alle de nye ministre og tillykke til statsminister Mette Frederiksen. Vi har ikke alle stemt på hende, hendes parti eller hendes støttepartier i rød blok, men hun skal nu lede os alle sammen som folk. […] Mette Frederiksen har derfor lagt vægt på erfaring, driftssikkerhed og stærke holdninger og til gengæld holdt igen med eksperimenterne og festfyrværkeriet. Vi må se langt efter en ny mediedarling, som fra første dag kan levere kolorit og ubegrænset medieopmærksomhed. […] Nogle få overraskelser er det dog blevet til. Jeppe Kofod er ny udenrigsminister, og det havde de færreste gættet på. Kofod er netop blevet valgt til Europa-Parlamentet som Socialdemokratiets spidskandidat, men der skulle nok tænkes kreativt, da Henrik Sass Larsen udgik af kabalen. […] Sammen med Jeppe Kofod er Roskildes borgmester Joy Mogensen - ny kultur- og kirkeminister - eneste navne, som kommer uden for Christiansborg.”
Børsen, s. 17, 18, 19; Jyllands-Posten, s. 2, 4-5, 8-9, 10, 11; Altinget; Politiken, s. 1, 2, 7, 10; Ekstra Bladet, s. 4-5; B.T., s. 4-5; Information, s. 1, 4-5, 6; Berlingske, s. 2, 8-9, 10, 18 (28.06.2019)

Klima

Hvor meget skal man indrette sit liv efter klimahensyn?
Kristeligt Dagblad skriver om deres lydserie ”Det Etiske Kompas”, der i denne uge handler om klimahensyn. Her medvirker blandt andre Margrethe Auken (SF), der er kendt for sin skarpe stemme i klimakampen. ”Hvis jeg kun blev hernede i Bruxelles, ville jeg gå glip af en masse ting derhjemme. Både privat og professionelt. Og vi har desværre endnu ikke velfungerende togbaner i Europa, så derfor er jeg nødsaget til at tage flyvemaskinen,” siger hun blandt andet i programmet. Hun mener, at den enkelte borger bør gøre mere for at passe bedre på miljøet, selvom hun er klar over, at politikerne har det store ansvar for at løse krimakrisen.
Kristeligt Dagblad, s. 5 (28.06.2019)

Panikken har givet klimapopulisterne kronede dage
Berlingske skriver, at Mette Frederiksen i sin tale på valgnatten sagde, at folketingsvalget var det første klimavalg i danmarkshistorien, hvilket også bekræftes af en optælling af valgkampens emner, som viser, at klima kom ind på en førsteplads. Det resultat er ikke en overraskelse i betragtning af, at klimaet i lang tid har optaget meget af mediefladen. Valgkampen efterlod indtrykket af, at den tidligere regering ikke gjorde noget for klimaet, men regeringen havde faktisk ratificeret Parisaftalen, og forpligtet os til at indgå i EU's løfte om en fælles reduktion inden 2030 på 40 procent. I en kommantar i Berlingske skriver Bent Winther, samfundsredaktør blandt andet: ”Mindst tre gange tidligere er Socialdemokratiet blevet kidnappet af moralske strømninger fra venstrefløjen, som har kostet dyrt: Fodnoter, nej til EF og udlændingepolitikken. Nu kommer klimaet. […] Dermed har de Radikale og venstrefløjen haft succes med deres nye moralske og ideologiske projekt for Danmark. Og Socialdemokratiet har brugt klimaet som den olie, der skal få det hele til at glide ned. […] Sammenligningen mellem de tre tidligere »kidnapninger« og den nye regerings ambitiøse klimapolitik, vil givetvis blive pure afvist af S-toppen. Men den er helt reel. […] Hvis klimamålet, som betyder, at Danmark ligger langt foran andre lande, var rationelt begrundet, ville man begynde med at definere formålet. Hvilket problem skal den store reduktion løse ud over selvfølgelig at massere den gode danske samvittighed. […] Der er mange forskellige bud på, hvad det koster at nå klimamålene fra de meget optimistiske til de meget pessimistiske. Men det er svært at se, hvordan man kommer udenom at hæve afgifter, indføre forskellige forbud og gennemføre tiltag med større eller mindre tvang. […] Dansk Folkepartis Pia Kjærsgaard høstede meget kritik, da hun på valgaftenen sagde, at det var »klimatosserne«, der var skyld i, at Dansk Folkeparti tabte valget til EU-Parlamentet. […] Måske vil man om fire år give Pia Kjærsgaard ret, hvis vælgerstrømmen igen begynder at gå den anden vej, fordi en klimakurs med svigtende rationalitet og masser af følelser kan mærkes på pengepungen.”
Berlingske, s. 27, 28-29 (28.06.2019)

Vi skal huske menneskene i den grønne omstilling
Kristeligt Dagblad bringer et interview med Margrethe Auken, EU-parlamentariker, SF. Margrethe Auken synes det er et dilemma, hvordan der kan sættes fart i den grønne omstilling uden at mange mennesker bliver ramt. Til spørgsmålet om hvad tidens største dilemma er svarer hun: ” Vi er nødt til at lave en dramatisk ændring i vores livsstil for at beskytte klimaet. Men det er en stor etisk udfordring, hvordan vi kan gå ned i materielt forbrug og især sætte fart i den grønne omstilling, uden at en masse mennesker bliver ramt af arbejdsløshed.”
Kristeligt Dagblad, s. 5 (28.06.2019)

Konkurrence

Stridens æbler
Weekendavisen skriver, at juiceproducenten Rynkeby i et halvt år havde et mafiarelateret italiensk firma, som i Parma havde brændt konkurrentens hoveddør af og sendt projektiler med posten for at sikre sig arbejdet i Danmark. Men nu er en hvidlistning på EU-plan måske på vej dog har det lange udsigter. Christel Schaldemose fra Socialdemokratiet, som er en af de danske EU-politikere, der har kigget nærmere på det italienske hvidlistesystem, vurderer, at det er brugbart i en større europæisk sammenhæng. Hun spør dog, at en indførelse af en EU-hvidliste for alle medlemslande ligger langt ude i fremtiden, men efter hendes mening er det den rette vej at gå. ”Jeg vil ikke lyve. Nemt bliver det ikke. For skal et sådant system virke, skal alle lande med, og kriterierne skal være de samme. Det bliver både omstændeligt og bøvlet at få gennemført. Men noget bliver vi nødt til at få gjort, fordi der er brug for at få kontrol med det her. Det skal gøres nemmere både for offentlige og for private firmaer at undgå overhovedet at bruge firmaer, som på nogen måde er involveret i noget, eller som er mistænkt for at være involveret i noget,” siger Schaldemose.
Weekendavisen, s. 7 (28.06.2019)

Migration

Verdens fattigste lande tager sig af langt de fleste flygtninge
I en analyse i Jyllands-Posten skriver Jørn Mikkelsen, sikkerhedspolitisk korrespondent blandt andet: ”Antallet af flygtninge i verden er fordoblet på 20 år. Langt de fleste flygter internt i deres hjemlande eller til nabolandene, ofte verdens fattigste. […] Det svarer til, at alle indbyggere i et land som Frankrig er på flugt. Det er mange. Alligevel mener flygtningehøjkommissær Filippo Grandi, at det internationale samfund skal være i stand til magte opgaven. ”Vi er snart syv milliarder mennesker på Jorden. Skulle vi så ikke kunne sørge for 70 mio. flygtninge?” spurgte han ved præsentationen af årsberetningen i Berlin. […] Antallet af asylsøgere udgjorde sidste år 3,5 mio. af det samlede flygtningetal. En lille del søger mod Europa. Ifølge FN opholder lige nu ca. 9 pct. af verdens flygtninge sig i EU. Der kom et stort rykind i 2015 under den store flygtningekrise. Siden er tallene gået stærkt tilbage, men er på det seneste vokset igen. […] ”Målet må være, at den enkelte flygtning igen kan vende hjem,” siger højkommissær Filippo Grandi.”
Jyllands-Posten, s. 17 (28.06.2019)

Udenrigspolitik

G20-møde i dag: Klimaet er klemt af handelskrige og økonomiske hensyn
Kristeligt Dagblad skriver, at Japan i dag byder velkommen til et G20-topmøde, der blandt andet har til formål, at skrue op for grønne ambitioner. Lederne fra verdens 20 førende økonomier er samlet i Osaka i Japan. I en international analyse i Politiken skriver Michael Jarlner, international redaktør blandt andet: ”Amerikanere og europæeretrækker hver sin vej op til det såkaldte G20-møde, der åbner i Japan i dag. […] Den britiske tv-station BBC er blandt dem, der har udpeget det japanske G20møde til det vigtigste siden 2008. […] Og nu står vi der igen: Med en verdensøkonomi, der er gået i kludder, efter at USA's præsident Trump har trukket sig ud af store internationale handelsaftaler og i stedet har kastet sig ud i drabelige handelskrige med først og fremmest Kina. Alt imens han med den anden hånd er gået til angreb på verdenshandelsorganisationen WTO, der hidtil har forsøgt at bilægge handelskonflikter på fredelig vis. […] Mens Donald Trump fokuserer på USA's økonomiske interesser, står verden over for en tiltagende klimakrise, som kan ende med at føre verden mod en ny form for klimaapartheid, advarer Philip Alston, der er FN's særligt ansvarlige for ekstrem fattigdom og menneskerettigheder. Han præsenterer i dag, fredag, en rapport til FN's Menneskeretsråd, hvor han netop knytter en forbindelse mellem klimaforandringer, ulighed, menneskerettigheder og demokrati.”
Politiken, s. 16; Kristeligt Dagblad, s. 11 (28.06.2019)

Sultanens skæbnestund
Weekendavisen skriver, at søndagens omvalg i Istanbul i Tyrkiet er starten på en ny tyrkisk uafhængighedskrig. Kampen om Istanbul er vigtig, fordi Erdogan siger, at ”dén der hersker over Istanbul hersker over landet”. Og med dette udsagn iscenesætter Erdogan sig selv, da han var borgmester i Istanbul inden han blev statsminister og senere præsident. Efter at søndagens valg blev vundet af Ekrem Imamoglu er han nu Erdogans største frygt. Men hvad vil Vester herunder Danmark så gøre nu. Vil de fortsat samarbejde med Erdogan ud fra egeninteresser, eller vil de støtte oppositionen. Erdogan bliver ved med at modarbejde Vesten, som køber våben fra Rusland og som modarbejder anti-IS-koalitionen. Sprøgsmålet er om han kan ignoreres eller er EU bundet af sin egen flygtningepolitik og aftalen med Erdogan.
Weekendavisen, s. 13 (28.06.2019)

Økonomi

Endnu ingen sommerglæde at spore i den europæiske økonomi.
Berlingske skriver, at da EU-Kommissionen i går offentliggjorde sit økonomiske barometer for juni, så fik krisestemningen i europæisk økonomi ny næring, da det samlede indeks faldt mere end forventet. Værst ser det ud i industrien, hvor optimismen faldt til laveste niveau siden 2013. Optimismen steg en smule i detailsektoren og ganske kraftigt i byggeriet.
Berlingske, s. 2 (28.06.2019)

Italiens græske tragedie
Weekendavisen skriver, at Italiens økonomi trækker op til en perfekt storm, hvor økonomi rivalisering mellem partnere og oprør på de andre linjer truer den unge regering. Italiens regeringsleder, Giuseppe Conte, blev i sidste uge sendt til EU, hvor han på den ene side forsikrer om, at regeringen har styr på økonomien og på den anden side ikke udtrykker nogen idé om, hvordan regeringen skal begynde at nedbringe sin statsgæld, som ifølge EU's skøn i år vil komme tæt på 134 procent. EU kræver handling og konsekvens, fordi Italien ikke alene tærer sig selv, men også den fælles valutas stabilitet og troværdighed.
Weekendavisen, s. 9 (28.06.2019)