Gå til hovedindholdet
Repræsentation i Danmark
Supplerende information28. september 2018Repræsentationen i Danmark

Fredag den 28. september

Tophistorier

EU-kommissær chokeret over hvidvask
EU's retskommissær, Vera Jourova, er chokeret over hvidvasksagen i Dansk Banks estiske filial. Torsdag morgen holdte hun møde med erhvervsminister, Rasmus Jarlov (K), i Bruxelles. Kommissæren er dog indtil videre tilfreds med de svar, hun fik fra den danske erhvervsminister. På mødet ville Jourova blandt andet vide, hvorvidt Danmark har implementeret et EU-direktiv om hvidvask. “Ministeren forsikrede kommissæren om, at danske myndigheder er meget bekymrede over sagen. De var enige, og de deler målet om at retsforfølge,” lyder det fra talsmand for kommissæren, Christian Wigand, til BT. EU-Kommisionen har bedt Den Europæiske Banktilsynsmyndighed (EBA) om at undersøge Finanstilsynets rolle. Der er ifølge talsmanden ingen deadline for dette, men det er sendt afsted som en hastesag. Den 2. oktober mødes Vera Jourova med den estiske minister med ansvar for banktilsyn i Luxembourg i forbindelse med et møde mellem EU-landenes finansministre, skriver BT. Rasmus Jarlov erkender, at selv om det først og fremmest er Danske Bank, der har svigtet i den omfattende hvidvasksag, så har politikerne også et ansvar. Berlingske skriver, at Jarlov er i fuld færd med at forsøge at overbevise EU og resten af omverdenen om, at man har lært af de fejl, som en af verdenshistoriens største hvidvaskskandaler har udstillet hos de danske myndigheder. Jyllands-Posten skriver, at EU-Kommissionen tidligere på ugen med retskommissær Vera Jourova i spidsen bad den europæiske banktilsynsmyndighed EBA undersøge blandt andet det danske tilsyns håndtering af sagen og samarbejdet mellem de to tilsynsmyndigheder i Estland og Danmark. Efter mødet med Jourova lægger Jarlov ikke længere fingre imellem og han erkender, at der åbenlyst er sket fejl i tilsynet med Danske Bank, når ingen myndigheder opdagede hvidvaskskandalen. Toomas Hendrik Ilves, der var præsident i Estland under hele den periode, hvor hvidvaskningen foregik, mener, at de europæiske lande snarest muligt burde slå pjalterne sammen og gennemføre en fælles efterforskning af skandalen og andre lignende sager. “Vi har brug for en fuldstændig undersøgelse, allerhelst udført af EU med eksperter fra hele Europa. Vi er små lande, hvor alle kender alle. Derfor foretrækker jeg en større international indsats i denne sammenhæng. Jeg så gerne EU gøre meget mere. Jeg mener, der er alt for meget retorik i stil med: 'Åh, alt er så skønt. EU er et projekt for fred og al den slags.' Det er fint, men det, der virkelig betyder noget, er at få tingene gjort,” lyder det fra Ilves til Weekendavisen.
Berlingske, s. 6; BT, s. 11; Jyllands-Posten, s. 13; Weekendavisen, s. 3 (28.09.2018)

Måske klar med handelsaftale
Kinesiske medier meddelte onsdag, at Kina sænker importtariffen på 1.585 produkter fra november, rapporterede det internationale nyhedsmedie Bloomberg. Sænkningen betyder, at tolden på de udvalgte varer sættes ned fra 9,8 til 7,5 procent, og de kinesiske forbrugere sparer over 55 milliarder korner. Det er et lille nøk, jovist, men nøkket kan vel tolkes som et tegn på, at kineserne i hvert fald ikke optrapper handelskrigen. USAs præsident, Donald Trump, er blevet overordentlig upopulær og fordømmes næsten enstemmigt og uafladeligt af vestlig presse, organisationer og politikere, som beskylder ham for protektionisme og handelskrig til skade for os alle. Trump tumler rundt som en elefant i en porcelænsbutik i en evig sky af problemer hjemme i Washington. [...] En opgørelse fra Deutsche Bank viser, at Kinas toldtariffer stadig ligger et pænt stykke over USAs, og Kinas tariffer ligger milevidt over EUs - faktisk er der ifølge opgørelsen næsten dobbelt så høj told på de varer, som Kina importerer fra EUsammenlignet med de varer, som EU importerer fra Kina,” sådan skriver Birgitte Erhardtsen, journalist på Berlingske Business i en klumme i Berlingske. Handelskrigen mellem USA og Kina minder mere og mere om en boksekamp, og i den står Trumps ringhjørne stærkest. Sådan lyder vurderingen fra en række eksperter, som Berlingske Business har talt med. Hvordan handelskrigen ender, er meget usikkert på nuværende tidspunkt. En af ulemperne for Trump er, at den amerikanske told på kinesisk import også rammer amerikanske virksomheder med produktion i Kina. OM fem uger venter et afgørende midtvejsvalg i USA som har stor indflydelse på præsident Trumps politiske muligheder indtil 2020. “Frustrationer på den hjemlige front vil sandsynligvis tvinge Trump til at fokusere mere på udenrigs- og handelspolitik. Det kan betyde endnu hårdere synspunkter på handelsforhandlinger, mere straftold og ny eskalering af handelskrigene. Nu er handelskrigene primært en konflikt mellem USA og Kina, men de kan sprede sig til andre regioner såsom EU,” lyder det fra Jan von Gericht, chefstrateg i Nordea til Børsen. Danske Banks senioranalytiker Mikael Olai Milhøj mener at “valget først og fremmest er en politisk begivenhed, ikke en økonomisk begivenhed,” fordi den lempelige finanspolitik og den brede optimisme i USA's økonomi betyder, at “ USA's ekspansion vil fortsætte i de kommende år.” Milhøj mener, at en eskalering af handelskrigen “er en reel risiko. Ligesom Donald Trump nok vil fortsætte med at have en hård retorik over for f.eks. Iran. Men jeg tror ikke, at vi nødvendigvis ser handelskrigen blusse op igen mod bl.a. EU og Japan. Det ser ud til, at Trump gerne vil lukke disse stridigheder og fokusere på Kina. Nok fordi Kongressen lurer på, om man har givet præsidenten for meget magt på handelspolitikken. Men der er bred opbakning til, at man fører en hårdere kurs over for kineserne.” Mens Kina og Usa stadig kæmper en kamp har USA valgt at forhandle med Japan i stedet for at lægge told og afgifter på japanske biler trods Japans gigantiske handelsoverskud med USA. Det skriver Jyllands-Posten. Japan havde frygtet, at USA ville lægge loft over den japanske eksport, indføre nye høje toldsatser eller forcere en åbning af det japanske marked for amerikanske biler. Japan har forsøgt at overtale USA til at vende tilbage til TPP-handelsaftalen (Trans-Pacific Partnership), som Trump forlod efter sin tiltræden i januar 2017. Det ville have givet Japan et bredere operationelt forum. Nu kan de kommende forhandlinger næsten kun forringe Japans situation. Ud over at have positioneret Japan som en af de få tilbageværende 100 procent loyale amerikanske støtter har den japanske premierminister, Shinzo Abe også positioneret Japan som en af Kinas nye venner og som en relativt neutral, men stadig en vigtig og indflydelsesrig spiller i forhold til Korea-halvøen.
Berlingske, s. 2, 12-13; Børsen, s. 32-33; Jyllands-Posten, s. 18 (28.09.2018)

Prioritede historier

Erdogan på statsbesøg i Tyskland
Tyrkiets præsident Erdogan har taget hul på et omstridt statsbesøg i Tyskland, landet som han i flere år har beskyldt for nazisme. “Besøget er dybt kontroversielt. Det er et officielt statsbesøg med alt, hvad det indebærer af militær æresparade og pompøs statsbanket hos forbundspræsident Frank-Walter Steinmeier. Fremtrædende politikere fra alle partier boykotter dog middagen. De mener, at Erdogans massive overtrædelser af menneskerettighederne diskvalificerer ham til al denne pragt,” skriver Jyllands-Postens korrespondenter i Indblik i Jyllands-Posten. Efter mange år med åben krise mellem Berlin og Ankara skal Erdogans besøg prøve at genstarte forbindelserne og bane vejen for, at Tyrkiet og EU igen kommer på civiliseret talefod. “Eftersom Tyrkiet læner sig tæt op ad Rusland og har grundlæggende konflikter med USA, er muligheden for, at Tyrkiet bryder ud af NATO, ikke længere rent teoretisk,” lyder det fra Günter Seufert, seniorforsker ved tænketanken Stiftung Wissenschaft und Politik til Jyllands-Posten, som mener, at det geopolitisk giver god mening, ikke blot for Tyskland, men for hele Europa, at have Tyrkiet som allieret. Forhandlingerne om et EU-medlemskab kan også blive et emne under besøget. Ifølge Kristian Brakel, mellemøstekspert og leder af Heinrich Böll-stiftelsens afdeling i Istanbul, ved Erdogan udmærket, at Trumps protektionisme og trusler mod NATO er en mulighed for at udvide den tyrkiske indflydelse på Europa, eller rettere: den europæiske afhængighed af Tyrkiet. Det skriver Information. “Når Europa er tvunget til at stå mere på egne ben, kan det ikke gøre det uafhængigt af Tyrkiet og den tyrkiske hær. Derfor er invitationen formentlig også et praj til Trump om, at Tyskland vil kæmpe for partnerskabet med Tyrkiet,” siger Kristian Brakel til Information. EU og ikke mindst Merkel har også gjort sig stærkt afhængig af aftalen med Tyrkiet efter flygtningesituationen. Kristian Brakel udtaler: “Det handler om op mod 2,5 millioner mennesker, som i princippet kunne søge mod Europa. Det giver Tyrkiet en åbenlys forhandlingsfordel i hele det tysk-tyrkiske forhold, om man kan lide det eller ej.” Tyskland er Tyrkiets største handelspartner. En alvorlig tyrkisk krise vil også gå stærkt ud over EU og især Tyskland. Det er en af grundene til, at den tyske økonomiminister, Peter Altmaier, i oktober tager til Tyrkiet med en stor delegation af politikere og erhvervsfolk på en topstyret charmeoffensiv, mener Kristian Brakel. Can Dündar, tyrkisk journalist, der arbejder som chefredaktør for det tysk-tyrkiske magasin Özgürüz, og som har boet i eksil i Berlin siden 2016, fordi han i Tyrkiet er dømt for at have skrevet om hemmelige tyrkiske våbenleverancer til syriske militser, er bekymret for udviklingen i Tyrkiet. “Det er godt et år siden, at Erdogan kaldte den tyske regering for nazister, men når det kommer til business, er mennesker klar til at glemme hvad som helst. Der er et stort pres på den tyske regering for at genopbygge solide og tillidsfulde handelsforhold med Tyrkiet. Så det er et forretningsmøde frem for noget andet - også fra tysk side. Desuden har Europa brug for Tyrkiet i en ny geopolitisk situation, hvor NATO-samarbejdet ikke længere virker så pålideligt. Sådan er det desværre, for de fleste tyrkere er trætte af at være Europas NATO-soldater i stedet for at være et familiemedlem i EU. Men jeg tror og håber, at Tyskland også vil gøre det til et møde om menneskerettigheder og ytringsfrihed. Jeg talte med præsident Steinmeier i sidste uge, og han virker fast besluttet på at tage de her emner op med Erdogan,” lyder det fra Can Dündar til Information.
Information, s. 10-11; Jyllands-Posten, s. 16 (28.09.2018)

Brexit-forhandlingerne mellem EU og Storbritannien
Partiledelsen gav efter på årets kongres i Liverpool efter lang tids pres fra medlemmerne og reviderede sin Brexit-politik, der nu åbner mulighed for en ny folkeafstemning om briternes forhold til EU. Det skriver Weekendavisen. To år og et parlamentsvalg senere er Labour igen forsamlet i Liverpool, hvor flere end 16.000 delegerede er mødt op for at kræve, at partilederen efterlever sit løfte. Ikke mindst i forhold til Brexit, hvor en meningsmåling, foretaget af YouGov op til partikongressen, viste, at 86 procent af Labourpartiets medlemmer bakker op om en såkaldt People's Vote, en folkeafstemning om den endelige Brexitaftale, og at 90 procent af dem ville stemme for at blive i EU, hvis en sådan folkeafstemning blev en realitet. I en analyse i Weekendavisen bliver der skrevet om, at Brexit-forhandlingerne mellem EU og Storbritannien er gået i hårdknude, efter at det øvrige EU på topmødet i Østrig kategorisk afviste den britiske Chequersplan. “Det mest overraskende var dog tonen og timingen, ikke afslaget. Fra britisk side var der en forventning om pæne ord, offentlig opbakning, lidt optimisme - måske endda et lille kompromis - da EU-kollegerne på sidste uges uformelle topmøde i Salzburg for første gang skulle diskutere premierminister Theresa Mays Chequersplan. I stedet endte det med en usentimental afvisning af centrale dele af forslaget om det fremtidige forhold mellem EU og Storbritannien efter Brexit. Den foreslåede økonomiske model - hvor Storbritannien forbliver i det indre markedfor varer, men ikke tjenesteydelser, arbejdskraft og kapital - vil ikke fungere, da det vil underminere det indre marked, lød det utvetydigt fra EU-præsident Donald Tusk. Theresa Mays reaktion var først chok - hun kunne knap få sin stemme under kontrol på det efterfølgende pressemøde - efterfulgt af vrede og trods. Dagen derpå talte hun til nationen fra Downing Street med to flag i baggrunden - det normale set up i en national krisesituationen - hvor hun krævede respekt og seriøs engagement fra EUs side. [...] Når EU-lederne gav Chequers dødsstødet allerede i Salzburg, hænger det - ifølge kilder i Kommissionens forhandlingsteam - sammen med May-regeringens strategi og tone op til mødet. Som det fremgik af Weekendavisens interview med Brexitminister Dominic Raab i sidste uge, har den britiske regering ikke fremlagt Chequers som deres udspil til forhandlingerne, men bogstaveligt fremstillet det som et valg mellem Chequers eller ingen aftale. Tilmed irriterede det tilsyneladende EU-kollegerne, at briterne igen planlagde at skyde det helt centrale spørgsmål om den nordirske/irske grænseproblematik til hjørne. Konklusionen på EU-ledernes frokostmøde i Salzburg blev derfor, at det var bedre at bringe May tilbage til virkeligheden nu, end at udskyde det endnu en måned,” skrives der blandt andet i analysen. I et debatinlæg i Weekendavisen bliver der også skrevet om Brexit-forhandlingerne: “Når man belærer folk i andre lande om, hvad de bør gøre, virker det gerne lidt latterligt. Selvfølgelig ved vælgerne dér, hvad der er bedst for dem. Dog virker det som om, briterne godt kunne bruge et godt råd udefra. Forhandlingerne med EU om betingelserne for Brexit er nemlig kørt så fast, at briterne står til at forlade Unionen næste forår uden en ny aftale. I så fald er der ingen aftale om handel eller om forholdene for henholdsvis EU-borgere i Storbritannien og briter på kontinentet. Der er heller ingen aftale om briternes deltagelse i samarbejdet om for eksempel sikkerhed og terrorbekæmpelse. Det er en situation, næsten ingen har ønsket. [...] Klogere er briterne forhåbentlig ved at blive. Forudsætningerne for afstemningen i 2016 er totalt forandrede. Vælgerne blev af Brexit-fløjen stillet i udsigt, at det var en smal sag at forhandle en fordelagtig aftale med Bruxelles. Det er det naturligvis ikke. Det er håbløst at forestille sig, at briterne får en aftale, som alvorligt vil undergrave resten af samarbejdet. Brexit-fløjen påstod desuden, at et exit helt uden en aftale, ikke ville få de store konsekvenser. Det gør det. Derfor er det både rimeligt og fuldt demokratisk at kalde briterne sammen igen: ”Hvis situationen er, at de skal forlade Unionen uden en aftale, vil de i så fald støtte det? Det står dem jo frit for at svare ja til det spørgsmål.” Tre af Storbritanniens fremmeste forskere mener, at når Storbritannien den 29. marts næste år forlader EU, kan det betyde, at landets forskere må vinke farvel til over en milliard pund i forskningsmidler om året fra fonde som European Research Council eller Marie Sklodowska-Curie Actions. Samarbejde på tværs af Europa er afgørende, hvis kontinentet skal kunne konkurrere med især USA, og det er derfor ikke kun den britiske forskning, der kan blive svækket af Brexit, men hele Europa mener forskerne.
Weekendavisen, s. 7, 11, 14 (28.09.2018)

EU vil bekæmpe fake news med techgiganter
Flere medier skriver i dagens aviser, at Europa-Parlamentets formand, Antonio Tajani, udtalte i parlamentet torsdag, at EU står over for store udfordringer med “fake news” forud for Europa-Parlamentsvalget i maj 2019. “Vi er under angreb fra alle steder. Europa er under angreb fra Rusland og fra folk, der bor i USA. Vi er under angreb fra mere eller mindre 15 lande.Derfor er det vigtigt at arbejde hver dag for vores demokrati. Vi har brug for regler i den digitale sektor. Uden regler er det umuligt at beskytte vores frihed,” lød det fra Tajani. BT skriver, at udtalelserne kommer efter, at EU-Kommissionen onsdag fremlagde et adfærdskodeks for internetplatforme og reklameindustrien. EU-kommissær for den digitale økonomi, Mariya Gabriel, mener, at tiltagene vil bidrage til at reducere misinformation online hurtigt. Både Europa-Parlamentet og EU-Kommissionen vil holde øje med, hvordan ordningen kommer til at fungere i praksis, skriver BT.
Berlingske, s. 26; BT, s. 11; Eksta Bladet, s. 18; Jyllands-Posten, s 18; BT Metro, s. 6; Børsen, s. 32 (28.09.2018)

Det digitale indre marked

Danmark kobler sig på europæisk supercomputer-projekt
Europas forskere har udtalt, at de savner adgang til den nyeste og mest avancerede computerteknologi. EU har derfor besluttet at etablere et netværk, der skal udvikle et europæisk økosystem for supercomputere. EU bidrager med 3,6 milliarder kroner til samarbejdet, et beløb, som skal matches af de deltagende lande. Hertil kommer bidrag fra private samarbejdspartnere. Det skriver Altinget. Danmark er også med i samarbejdet der bærer navnet EuroHpC (European Joint Undertaking for High Performance Computing). Kommissæren for EU's indre marked Andrus Ansip byder Danmark velkommen i initiativet: "Ved at ensrette vores europæiske og nationale strategier og samle ressourcer og viden bliver vi i stand til at udvikle europæiske højtydende computerteknologi og integrere dem i et dynamisk økosystem," lyder det fra Andrus Ansip i pressemeddelelsen. Missionen med det nye netværk er at få europæiske supercomputere, der kan konkurrere med de bedste i verden. Ingen af de supercomputere, der i dag opererer i EU, er at finde blandt verdens 10 stærkeste.
Altinget (28.09.2018)

Institutionelle anliggender

Europa og EU
Simon Ødegaard Simonsen, folketingskandidat (V) Østjyllands Storkreds, skriver i et kort debatindlæg i Jyllands-Posten, om at Europa og EU må stå sammen. ”Tak til præsident Top Gun, som har fået os europæere til at indse, at vi nu må stå mere sammen i EU. USA med Donald Trump i spidsen er et anderledes land, end vi har været vant til tidligere. Længe har vi kunnet forlade os på, at USA ville tage lederskab for den frie og demokratiske verden. Rage kastanjerne ud her og der, når det var nødvendigt,men det er slet ikke sikkert længere. [...] Europa og EU er udfordret på de indre linjer med brexit-bevægelser. På de ydre med et Afrika på vej over Middelhavet og slet ikke mindst med de nye og efterhånden meget stærke østeuropæiske EU-medlemmer, som desværre trækker EU i en uheldig konfliktskabende retning, primært rettet mod deres tidligere russiske"venner". Europa og EU må i stedet stå sammen om det, vi er fælles om, freden, vores demokrati, vores kultur og vores lande,” lyder det fra Simonsen. Julia Lahme, der er cand. mag. i europæisk etnologi skriver i Politiken, at det lader til, at EU er ved at blive et generationsprojekt, som vi totalt har misset at give videre til de næste generationer. Lahme skriver blandt andet: ”Det lader til, at EU er ved at blive et generationsprojekt. En organisation, som vi, der husker Murens fald, læner os ind i. Et projekt, som vi totalt har misset at give videre til de generationer, der kommer efter. Europa findes, men verden er større, klimakrisen er større, og det eneste, der siver igennem i vores nyhedsdækning lige nu, er, at Trump er en, vi skal frygte på samme niveau som klimakrisen. Vores folkevalgte erkender frygten, men ingen gør noget, og ingen straffes for at smide milliarder i hvidvasken. Vi har glemt, hvad EU har gjort for os allerede, og hvordan nogle problemer overstiger, hvad vi som lande enkeltvis kan løse. Når EU skrider ind, hvor vores regering ikke kan, og sørger for to måneders barsel til mænd, er det en fjer i hatten for nogle af os, men når EU sørger for en bankunion, så vi har et fælles bolværk mod en ny finanskrise glemmer vi det. Det burde betyde, at vi alle sover en smule roligere om natten og husker, at vi ikke er alene i en verden, hvor pengestrømme flyder, som de vil. Energiunionen er også et EU-tiltag, og den har til formål at sikre bæredygtig energi til overkommelige priser, uden at vi gør os afhængige af fossile råstoffer, som skal importeres udefra. […] Men det lader til, at vi er holdt op med at huske alt andet end sagen om de krumme agurker. Vi glemmer, hvad vigtigheden af et fælles Europa er. Glemmer at opdage, hvad vi får ud af at stå sammen omkring konflikter, miljøproblemer, flygtningekriser, pres fra Rusland, Kina og USA. […] Vi er nødt til at hæve opmærksomheden på, hvad vi deler med og i EU og Europa i stedet for at tro, at det kun er Margrethe Vestager, frygt og økonomiske skandaler, der binder os sammen.”
Jyllands-Posten, s. 23; Politiken, s. 7 (28.09.2018)

Højresving forude
Europas højrepopulistiske partier tager ikke længere afstand fra EU, de vil i stedet for erobre unionen indefra. “Vi ser et skifte i europæisk politik, og der har været lagt op til det i de seneste 20-25 år, hvor den politiske og kulturelle elite, meritokratiet, der vel tilsammen udgør højst 20 procent af befolkningerne, har haft stor personlig succes, men med en enorm politisk, økonomisk og social eksklusion af resten af befolkningen til følge,” siger György Schöpflin, som er medlem af Europa-Parlamentet. Han er ikke i tvivl om, at de to store grupperinger, EPP og socialisterne i S&D, der sammen har delt magten i Europaparlamentet og EU i det hele taget i de sidste mange år, vil begge lide voldsomme tab ved næste års valg til Europaparlamentet. “At modstandere af de etablerede partier stiller op og klarer sig godt ved Europaparlamentsvalg er ikke noget nyt, det gjorde de også i 2014, hvor EU-kritiske partier til højre og venstre vandt en tredjedel af pladserne i parlamentet,” siger Silvia Francescon, leder af European Council of Foreign Relations' kontor i Rom, til Weekendavisen.
Weekendavisen, s. 10 (28.09.2018)

Polen: ”Verhofstadt er en anti-polsk politiker”
Belgien og Polen er røget i totterne på hinanden på grund af visumstrid, det skriver Politiken. En personlig optrapning af en gammel strid mellem den polske regering og den tidligere belgiske premierminister og nuværende formand for det europæiske liberale parti, Alde, Guy Verhofstadt er i gang, med EU på sidelinjen. Sagen handler om Lyudmyla Kozlovska, som er stifter af den ukrainske ngo og menneskerettighedsorganisation Åben Dialog (Fundacja Otwarty Dialog). Hun blev udvist fra Polen i august, hvor hun ellers har boet i ti år. Polen beskylder hendes ngo for at være russisk støttet, mens hun selv siger, at det er en politisk udvisning, fordi hendes mand har kritiseret styret. Polen har ikke bare udvist hende, de har også hejst det røde flag mod hende i Schengens interne system, således at hun ikke kan rejse frit rundt i Schengen-landene. Belgien er også som bekendt hjemstedet for EU's hovedkvarter, så da Kozlovska onsdag var på besøg i Europa-Parlamentet, havde hun fået visum til Belgien og var indrejst i landet, trods det røde flag fra Polen. Guy Verhofstadt er en af de hårdeste kritikere af det polske styre og dets brud på de fundamentale EU-rettigheder. ”På det overordnede politiske plan er Verhofstadt gået sammen med bl.a. franske La Republique En Marche! og spanske Ciudadanos i et tværpolitisk samarbejde op til EP-valget næste år til maj. I en kronik i britiske The Guardian slår han og de øvrige til lyd for det samme synspunkt, som EU- kommissær Margrethe Vestager - og Alde-medlem - tidligere har gjort her i avisen: at skellet i europæisk politik går mellem at ville og ikke ville respektere de grundlæggende EU- rettigheder. At der er brug for opbrud i de europæiske, politiske partier. Og at partierne og bevægelserne er et klart alternativ til regeringerne i netop Polen, Ungarn og Italien,” skriver Politikens EU-Korrespondent.
Politiken, s. 13 (28.09.2018)

Interne anliggender

Kan man spare sig til vækst og udvikling?
Videnskabsjournalist og talsmand for March for Science Danmark, Jens Degett, skriver i en kronik i Berlingske følgende: “Regeringen har igen i år fremlagt et finanslovsforslag, som varsler smalhals for forskningsverdenen. [... ] Det internationale økonomiske råd, OECD, og Verdensbanken har i mange år gjort opmærksom på, at Europa investerede for lidt i forskning, og der var for lidt innovation. Man forudså blandt andet, at USA og Asien ville få en væsentligt større økonomisk vækst end Europa. EU-Kommissionen var opmærksom på, at Europasakkede agterud på viden i den globale økonomi og der blev skrevet rapporter, som viste sammenhængen mellem vækst og viden samt fremskrivninger af Europas tilbagestående situation. I foråret 2000 mødtes Europas regeringschefer i Lissabon og vedtog en vision, der skulle gøre Europa til ”verdens mest konkurrencedygtige, vidensbaserede økonomi i år 2010”. Visionen bestod af tre komponenter: viden, innovation og forskning. Visionen blev fulgt op af en målsætning om, at tre pct. af BNP i de europæiskelande skulle investeres i forskning og udvikling med minimum én pct. fra offentlige midler.”
Berlingske, s. 36-37 (28.09.2018)

Klima

Biogasbranchen: Biogas gør økonomien cirkulær
I et debatindlæg på Altinget skriver Bruno Sander Nielsen, faglig direktør i Biogasbranchen, blandt andet: “Regeringen lancerede 1. september sin Strategi for cirkulær økonomi. Det er et godt initiativ. Ikke kun fordi det er nødvendigt, at det moderne samfund fokuserer på ressourceeffektivitet, genanvendelse, klima med videre, men også fordi strategien gør cirkulær økonomi mere konkret og nærværende i dagligdagen for den enkelte borger og virksomhed. [...] Vi må håbe, at strategiens cirkulære og helhedsorienterede tænkning også rækker ind i den klimaplan, regeringen snart barsler med. Med Paris-aftalen har det globale samfund sat et mål om at holde temperaturstigningen under to grader. I EU udmøntes det blandt andet i krav om reduktion af drivhusgasudslippet i ikke-kvotesektoren. Det vil sige transport, husholdninger og landbrug. [...] Hermed kan regeringen rykke videre på den dagsorden, man startede for to år siden, ved at skærpe EU-kravet om avancerede biobrændstoffer fra 0,5 til 0,9 procent. Og samtidig sikre, at den knappe biomasseressource udnyttes optimalt til produktion af fødevarer og energi i det fremtidige fossiluafhængige samfund.”
Altinget (28.09.2018)

Mens Venstre maler sit logo grønt, fører regeringen sort politik i EU
Præsident for EU's grønne netværk Eufores Jeppe Kofod (S) skriver i et debatindlæg på Altinget følgende: ”I foråret forhandlede vi i EU-institutionerne på livet løs om nye mål for energieffektivitet og vedvarende energi. Jeg var mest optaget af, at vi i Europa-Parlamentet fik dannet alliancer med andre progressive kræfter, der fremlagde ambitiøse mål for, hvordan vi sikrer, at vi i 2030 levede op til vores mål fra Paris-aftalen - eller måske endda slog dem. […] I disse uger forhandler jeg på de europæiske socialdemokraters vegne om, hvordan EU's kommende investeringsfond, InvestEU, skal fordele sine penge. Her har det fra starten været en klar prioritet for mig at sikre, at vi i fællesskab støtter de projekter og idéer, der leverer bæredygtige løsninger på vor tids store udfordringer. Vi målretter midlerne sådan, at forskning i nye teknologier og grøn vækst får de bedst mulige vilkår. Hvis vi mener den grønne omstilling alvorligt, kræver det, at vi tænker kampen imod klimaforandringer meget bredere, end vi hidtil har gjort.Her har Danmark en åbenlys chance. Hvis vi med efterårets klimaforhandlinger lander et ambitiøst og langsigtet resultat, kan vi skabe rammerne for at finde tilbage til den rolle, vi havde engang, som forbillede for den grønne vej i verden. Med både EU- og folketingsvalg lige rundt om hjørnet ved jeg godt, at vi allerede er midt i et valgår. Men for klimaets skyld håber jeg, at efterårets klimaforhandlinger bringer Danmark tilbage til sporet.”
Altinget (28.09.2018)

Til havs er Danmark europamestre i Natura 2000
Kenn Skau Fischer fra Danmarks Fiskeriforening skriver i et debatindlæg på Altinget følgende: “Men faktum er, at Danmark er europamestre i netop dette arbejde. Der er både i EU-Kommissionen og i de EU-lande, som vi deler farvande med, stor respekt for det danske arbejde med Natura 2000 - vi er langt fremme og har en professionel tilgang. Faktisk har de danske myndigheder afholdt workshops for myndigheder i de andre EU-lande, så de kan lære af vores arbejde. [...] I Sverige er de ikke så langt fremme i arbejdet med at etablere forvaltningen i Natura 2000-områderne, som vi er i Danmark. Man er faktisk så meget bagefter, at det er noteret af EU-Kommissionen. Det kan blandt andet skyldes, at hvor det i Danmark er ministerierne, som står for arbejdet, så er det i Sverige de forskellige len, som iværksætter arbejdet, mens Havs- og Vatten-myndighederne i Göteborg står for implementeringen.”
Altinget (28.09.2018)

Migration

Konventionernes kirkegård
Bestyrelsesformand Asger Aamund skriver i Perspektiv i Berlingske blandt andet: ”De gamle konventioner har dog været rummelige nok til at indsluse og integrere tusindvis af flygtninge fra Ungarn, Iran, Chile og Balkan. De senere års migrantbølge, der mere er en folkevandring end en flygtningestrøm, har klart demonstreret, at en fortsat anvendelse af 1951-konventionerne er den rene gift for de demokratiske retsstater. Flertallet af migranterne ønsker at leve i et europæisk kalifat og er chanceløse på arbejdsmarkedet. De migrerende klienter er således Danmarks største importvare, der koster skatteyderne 36 milliarder kroner om året. 1951-konventionerne burde skrottes hellere i dag end i morgen, men det bliver de ikke, da EU-Kommissionen lever i den urokkelige vildfarelse, at det er ufaglært arbejdskraft fra Syrien og Somalia, der skal redde de europæiske velfærdssamfund fra fremtidig ruin og undergang. Hvis ikke vi hurtigt bytter 1951-konventionerne ud med en moderne flygtningeadministration, der fjerner importen af klienter, kommer undergangen imidlertid helt af sig selv.”
Berlingske, s. 36-37 (28.09.2018)

Underlig udmelding om illegal indvandring
I et debatindlæg i Jyllands-Posten skriver journalist Poul Erik Andersen følgende om indvandring: ”Antallet af illegale migranter og flygtninge, der siden 1. januar i år er landet i EU, er nu oppe på 82. 339 ifølge FN's flygtningeorganisation UNHCR's opgørelse den 21. september. Men det antal er slet ikke et tegn på, at EU stadig ikke har styr på de ydre grænser, mener Venstres EU-ordfører og rådmand på Frederiksberg, Jan E. Jørgensen. På sin Facebook-side skrev han således forleden: “Mange EU-modstandere forsøger at bilde dig ind, at EU ikke har styr på de ydre grænser, og at det vælter ind med flygtninge og migranter. Hvad tror du selv?” Spørgsmålet stilles med henvisning til en statistik fra EU-Kommissionen, der viser, at borgerne i EU mener, at flygtninge og migranter udgør 16,7 procent af EU's befolkning, mens det reelle tal skulle være 7,2 procent. [...] Men hvis over 80.000 illegale migranter og flygtninge efter Jan E. Jørgensens opfattelse er et tegn på, at EU har rimeligt styr på de ydre grænser, kan man kun frygte, hvor succeskriteriet efter EU-ordførerens opfattelse ligger for totalt styr på de ydre grænser.”
Jyllands-Posten, s. 24 (28.09.2018)

Naboskabspolitik

Hvem må kalde sig Makedonien?
Makedonerne går søndag til stemmeurnerne. Selvom der på stemmesedlen står "Går du ind for EU- og NATO-medlemskab ved at acceptere aftalen mellem Republikken Makedonien og Republikken Grækenland", handler afstemningen dog hovedsageligt om landets navn. Hvis makedonerne stemmer ja, skifter landet navn til Republikken Nordmakedonien. Det skriver Kristeligt Dagblad. Grækenland, som er naboland, har grundet navnet Makedonien nedlagt veto mod makedonernes drøm om medlemskab af både EU og NATO siden 1991, men med et navneskifte står dette til at ændre sig. Mange grækere er dog rasende på deres regering, som med premierminister Alexis Tsipras i spidsen har indgået et kompromis med nabolandet om det mulige navneskifte. Omkring 70 procent af grækerne er ifølge meningsmålinger modstandere af afstemningen. "Vi er imod den aftale, som vores regering har lavet. At give dem navnet Nordmakedonien er det samme som at give dem lov til at kalde sig makedonere. Makedonien ligger i Grækenland. Det er latterligt. De har ikke den makedonske kultur eller historie. De er slavere, og deres sprog er bulgarsk og slavisk. Ingen grækere bryder sig om vores regerings aftale. Den har forrådt os," lyder det fra husmoderen Thalia Konst.
Kristeligt Dagblad, s. 13 (28.09.2018)

Udenrigspolitik

De griner og sætter sig op imod Trump, men magter EU opgøret?
I en international analyse i Politiken skrives der, om FN’s Generalforsamling har understreget en ny dyb kløft mellem EU og USA. “De ignorerede ham. De sagde ham imod. De underløb ham. Og de grinede ad ham. For enhver anden amerikansk præsident ville de seneste dages FN-generalforsamling i New York formentlig have været en lettere traumatisk oplevelse, men ikke for Donald Trump. Faktisk mente USA's præsident, at FN-forsamlingen slet ikke havde grinet ad ham, sådan som tv-billederne ellers gav klart indtryk af, da han i sin FN-tale i tirsdags roste sine egne resultater. [...] Gennem den seneste uge har spørgsmålet om Iran vist sig som en af de mest markante konflikter mellem EU og USA. Mens USA har trukket sig ud af en international atomaftale, der indebærer tæt FN-kontrol med Irans atomprogram, og har truet med hårde sanktioner mod både amerikanske og ikke-amerikanske virksomheder, der handler med Iran, så bebudede EU i mandags, at europæernearbejder på en mekanisme, der kan omgå de amerikanske sanktioner. “Jeg blev bestyrtet og i den grad skuffet, da jeg hørte de øvrige parter i aftalen bebude, at de vil etablere et særligt betalingssystem for at omgå USA's sanktioner”, lød det fra USA's udenrigsminister, Mike Pompeo, der henviste til atomaftalen fra 2015 mellem Iran, USA, EU, Tyskland, Frankrig, Storbritannien, Kina og Rusland på den anden side. [...] I virkeligheden er EU enig i mange af beskyldningerne, men har - indtil videre - insisteret på at løse konflikten i WTO-regi og på den måde beskytte en af den slags internationale institutioner, der under Trump er kommet under massivt angreb. Men holder enigheden i EU, hvis Trump pludselig genoptager handelskrigen med Europa og eksempelvis pålægger tyske biler straftold? I forbindelse med et møde med Emmanuel Macron under FN's Generalforsamling advarede Donald Trumpigen om, at han i handelspolitisk henseende anser EU for at være »værre end Kina«. Det ligner en advarsel. Så europæerne må regne: Hvor ligger de største langsigtede fordele? Ved i sidste ende at føje USA og deltage i presset på Kina? Eller ved at agere midterpunkt mellem verdens to nye stormagtsrivaler?,” skrives der blandt andet i analysen.
Politiken, s. 2 (28.09.2018)

Polen vil etablere “Fort Trump” på polsk jord
Under et besøg i Det Hvide Hus sidste uge meddelte præsident Andrzej Duda, at polakkerne er villige til at bruge op til to milliarder dollar på at etablere en amerikansk base. Duda leger med tanken om at kalde den for “Fort Trump” for at glæde den amerikanske præsident. Det skriver Berlingske. “Fort Trump” er allerede blevet mødt med løftede øjenbryn i Moskva, hvor en eventuel amerikansk base ses som et brud på 1997-aftalen mellem NATO og Rusland. I den europæiske tænketank ECFR, ser direktør Piotr Buras “Fort Trump” i et større strategisk perspektiv: “Polens forhold til EU og Tyskland er p.t. meget dårligt. Kommissionen mener, at reformerne af det polske domstolssystem er imod EU-traktaten, og Duda fører en “Poland First” strategi. Med Fort Trump satser Polen på at kunne blive en slags trojansk hest for Trump.”
Berlingske, s. 18 (28.09.2018)

Detaljer

Publikationsdato
28. september 2018
Forfatter
Repræsentationen i Danmark