Gå til hovedindholdet
Repræsentation i Danmark
Supplerende information29. januar 2021Repræsentationen i Danmark

Fredag den 29. januar

Tophistorier

Både EU og Danmark har fumlet med vaccineindkøb
Flere af dagens aviser bringer ledere, debatindlæg og analyser af problemerne omkring vaccineindkøb og forsinkelser. I Berlingskes leder kan man i dag blandt andet læse: "Den konservative ministerpræsident i Bayern, Markus Söder, satte ord på debatten om EUs vaccinemangel med en tør sportsmetafor forleden: 'Det er ligesom i fodbold. Det er resultatet, der tæller'. Söder har ret. Vi kan ganske enkelt ikke stille os tilfredse med, at Europa, som er en økonomisk supermagt og hjemsted for nogle af verdens førende medicinalvirksomheder, skal slæbe sig efter Storbritannien, USA og Israel i kampen om at skaffe vacciner mod coronavirus. [...] EUs fælles indkøb af vacciner er senest blevet udfordret, fordi to virksomheder - Pfizer/ BioNTech og AstraZeneca - har meddelt, at deres leverancer bliver forsinkede, og det har udløst et uskønt, offentligt slagsmål. AstraZenecas chef, Pascal Soriot, har peget på, at EU har bragt sig selv bagerst i køen ved at underskrive en købsaftale hele tre måneder senere end Storbritannien. Hvorpå EUs sundhedskommissær, Stella Kyriakides, anklagede virksomheden for kontraktbrud og moralsk svigt. [...] Til gengæld har EU-forhandlerne været længere om at lukke aftaler end briterne og amerikanerne. Allerede i november advarede den amerikanske biotech-virksomhed, Moderna, om at EUs langsommelighed ville føre til senere leveringer. [...] Problemet er bare, at det var for et halvt år siden, at vi havde brug for at lukke de aftaler, der kunne give vacciner nu. Og dengang var den danske regerings tilgang, at pengene til EUs vaccineindkøb 'i videst mulige omfang' skulle finansieres via omprioriteringer på EUs budget frem for nye penge fra medlemslandene. Det er altså også vores egen skyld, at tingene lige nu går for langsomt."

Information bringer et debatindlæg af Mads Algreen Torp, specialestuderende i filosofi og kultur- og sprogmødestudier. Han skriver blandt andet: "Et menneskeliv i EU og USA er ikke mere værd end et liv i Afrika eller Sydamerika. Men pengene er flere i Vesten, og det politiske pres herfra er også større. Derfor er det heller ikke sikkert, at medicinalvirksomhederne helt frit kan vælge, hvem de i første omgang sælger til på grund af indirekte tvang. Den historisk hurtige udvikling og produktion af vaccinerne er nemlig statsstøttet med midler fra EU og USA, og som betingelse for støtten har disse globale magtaktører sikret sig forkøbsret. [...] Vaccineproducenterne kan dog stadig insistere på at reservere doser til verdens fattige stater. For EU og USA er så afhængige af at få vaccinerne, at man næppe kan forestille sig, at deres pengekasse klapper i, hvis vaccineproducenterne reserverer en procentdel til fattigere lande. [...] De bør med andre ord indføre en fordelingspolitik. En sådan politik er jeg sikker på, at WHO's generaldirektør, Tedros Adhanom Ghebreyesus, der taler om Vestens 'mig først-tilgang', gerne vil bistå virksomhederne i at udforme."

Kristian Ersbøll, formand for Politisk Udvalg i Europabevægelsen, skriver i et debatindlæg i Jyllands-Posten blandt andet: "Samarbejdet i EU har betydet, at danskerne i sidste ende får flere og mere sikre vacciner mod covid-19, end Danmark ville kunne garantere sine borgere ved at gå enegang. For det første kan et langt mere købedygtigt EU motivere vaccineproducenterne til at øge deres produktion og dermed sikre danskerne flere vacciner. Eksempelvis har EU tilbudt delvist at forudbetale vacciner, mod at firmaerne øger produktionskapaciteten. [...] For det andet sikrer et fælles indkøb, at medlemslandene ikke slås indbyrdes om at få fat på vaccinerne. [...] For det tredje garanterer EU-samarbejdet, at vaccinerne lever op til de højeste standarder. Sundhedsfaglige eksperter fra Det Europæiske Lægemiddelagentur godkender kun vacciner, hvor der er velunderbygget dokumentation for, at de er sikre og effektfulde. Dermed sikrer EU, at borgerne kan være trygge ved at tage vaccinen. [...] Det samlede billede er derimod, at EU indtil nu har udvist langt større handlekraft, end Danmark ville kunne mønstre alene. Det er uden tvivl til vores fordel, at vi samarbejder om at købe og godkende vacciner i regi af EU."

Politiken bringer en analyse skrevet af Lars Halskov og Michael Olsen, begge journalister på Politiken. De skriver blandt andet: "Der er næsten dømt landesorg, efter at flere vaccineproducenter har meddelt, at der bliver forsinkelser i leveringen af de aftalte covid-19vacciner. De skulle sikre et stort set coronafrit Danmark til sommer. [...] Selv statsminister Mette Frederiksen (S) har tilkendegivet sin frustration: 'Vi tåler ingen forsinkelser', sagde hun i sidste uge, hvor hun også gjorde klart, at det både kan føre til flere dødsfald og en langsommere genåbning af samfundet, hvis ikke vaccineplanen holder. Men det var næppe borgerne i Venezuela, Bolivia, Brasilien eller Zimbabwe, statsministeren tænkte på. Her vil dødstallene formentlig fortsætte flere år ud i fremtiden - uden at nogen tør gætte på, hvornår der igen er normale tilstande. Mens rige lande støvsuger verdensmarkedet for færdige og forventede vacciner til deres egne befolkninger, må de fattige lande vente, til der kommer flere vacciner på markedet. Og håbe på, at de rige lande vil være med til at betale regningen. [...] Når flere velstillede lande er mere optagede af sig selv end af verden, gør de sig skyldige i dobbeltmoral, mener kritikerne. De selvsamme lande har nemlig tilsluttet sig den verdensomspændende Covax-alliance, der skal sikre, at verdens mindre velstillede lande får deres væsentlige del af covid-19-vaccinerne via massive donationer og bidrag fra de velstillede lande, fonde og virksomheder. Efter planen skal de første vacciner fra Covax rulles ud i løbet af februar. Målet er at sikre op mod to milliarder vaccinedoser til 92 lav- og mellem-indkomstlande inden udgangen af 2021, så frontpersonalet i sundhedssektoren og de mest udsatte borgere kan få en livsvigtig beskyttelse."

I Weekendavisen kan man læse en kommentar af Klaus Wivel, journalist på Weekendavisen. Han skriver blandt andet: "Sammen kan EUs 27 medlemslande sikre en bedre aftale med medicinalindustrien om køb og distribution af covid-19-vacciner, end hvis vi gør det enkeltvis. Det var rationalet bag at overlade arbejdet til EU-Kommissionen, og virkede det både sympatisk og indlysende, står det i dag klart, at Kommissionen har forkludret opgaven i massiv grad. [...] VI ved stadig ikke, hvem der bærer det egentlige ansvar for den manglende leverance, skønt det er vanskeligt at forstå, hvilken interesse AstraZeneca skulle have i at snyde så stort et marked som EU for så essentiel en vaccine. Medicinalfirmaet siger selv, at Storbritannien fik sin aftale i hus tre måneder inden EU, hvilket ingen har benægtet. [...] Svagere argumenter bliver ikke bedre af, at man hæver stemmen. Sikkert er det, at EU har været for lang tid om at indgå aftaler, hvorfor andre lande som Israel, USA og Storbritannien er kommet forrest i køen. Om smøleriet skyldes, at Kommissionen har været for bureaukratisk, for nærig og for bundet af medlemslandenes modsatrettede krav, er mindre vigtigt. Vi ved, det vil koste liv, der kunne være reddet, og sætte dybe økonomiske spor."

I Børsen kan man i dag læse en analyse skrevet af journalist Louise With. Hun skriver blandt andet: "Det skulle have været så godt. Efter at fire lande i foråret gik sammen om vaccinekøb, trådte EU-Kommissionen frem i juni med forslag om en fælles strategi med fælles indkøb for alle 27. Nu skulle landene vise sammenhold i kampen mod den globale trussel. De skulle i fællesskab give modvægt til medicinalgiganterne og samtidig forhindre, at spillere som Rusland og Kina fik en ny åbning til at involvere sig i de fattige øst- og sydeuropæiske lande. [...] I flere tilfælde skrev EU under på kontrakterne flere måneder senere end briterne og amerikanerne. Også i godkendelsen af vaccinerne har man i Europa valgt en mere grundig proces. Fordelen er, at det kan blive nemmere at overbevise skeptiske borgere - og så selvfølgelig, at man forhåbentlig undgår vacciner med alvorlige bivirkninger. Men igen var prisen, at det tager længere tid. [...] Det kan stadig vise sig, at EU's strategi og brede portefølje bliver en succes på den lange bane. Men status her og nu er, at EU er sakket bagud."
Berlingske, s. 2; Information, s. 14; Jyllands-Posten, s. 27; Politiken, s. 8; Weekendavisen, s. 1, 14; Børsen, s. 21 (29.01.2021)

EU og briterne i dramatisk opgør om vacciner
Flere af dagens aviser skriver om situationen vedrørende corona-vaccine og manglen på den i Europa og resten af verden. I dagens Berlingske kan man læse, at medicinalfirmaet AstraZeneca muligvis har forregnet sig, og nu skal prioritere vacciner mellem Storbritannien og EU. Ifølge EU burde millioner af AstraZeneca-vacciner i de kommende uger fragtes fra Storbritannien til Europa. Vaccinen ventes godkendt i EU fredag og skulle efter planen fordeles mellem EU's 27 lande de kommende uger. Den plan er gået i vasken, efter medicinalfirmaet sidste uge meddelte, at de ikke kan levere så mange doser som aftalt. Stridens kerne er den kontrakt, AstraZeneca og EU-Kommissionen indgik tilbage i august, som fastslog, at selskabet skal levere 400 millioner doser af sin vaccine til EUs 27 medlemslande. Ifølge Pascal Soriot, AstraZenecas øverste direktør, der tirsdag gav et interview til tyske og italienske medier, har AstraZeneca kun forpligtet sig til at gøre sit bedste for at levere vaccinerne. Dermed frikender han sit eget selskab. Derudover, påpeger Pascal Soriot, at man indgik en aftale tre måneder, efter at Storbritannien havde lagt en ordre. Men den udlægning kan EU ikke genkende, fastslog diplomater fra EU-Kommissionen onsdag, ligesom EU's sundhedskommissær, Stella Kyriakides, pointerede på et pressemøde onsdag aften.

Berlingske skriver, at frygten for den britiske variant af coronavirussen betyder, at Danmark vil være lukket ned resten af vinteren. Det fortalte statsminister Mette Frederiksen (S) på et pressemøde torsdag. På pressemødet blev den anspændte situation vedrørende forsinkede vacciner også vendt. Producenten Pfizer meddelte i sidste uge, at selskabet ikke kan levere den aftalte mængde til den aftalte tid. Også AstraZeneca forventer at få problemer. En situation, der af Sundhedsstyrelsens Søren Brostrøm, blev betegnet som 'en streg i regningen'. Direktør for Lægemiddelstyrelsen Thomas Senderovitz understregede dog, at det er producenternes skyld - ikke EU's. "EU har handlet fuldstændigt fagligt forsvarligt ved at indkøbe mange forskellige vacciner," sagde han. Mette Frederiksen sagde dog, at hele processen med vaccineindkøbet i EU bør undersøges nærmere.

Dagens Børsen skriver, at EU med et nyt redskab vil kunne overvåge og stoppe vaccineeksport. Kommissionen præsenterer fredag en ny eksportmekanisme, der ikke som først varslet kun åbner for at holde opsyn, men også for direkte at blokere eksport af vacciner ud af unionen. Det sker, efter medierapporter om at Astrazeneca har leveret vacciner til briterne fra europæiske fabrikker. Det kan blive starten på en ny konflikt mellem EU, Storbritannien og potentielt også andre lande som Canada, der aftager vacciner fra Europa. Udspillet skal godkendes af EU-landene, hvor især den tyske sundhedsminister Jens Spahn har markeret sig og sagt, at det 'ville give mening at begrænse eksporten'. "Vi vil ikke blokere eller stoppe noget, men vi vil have den information og transparens, som ikke er der nu. Hvis vi ser, at noget, der burde blive i EU, bliver eksporteret, så kan vi gribe ind," siger en unavngiven ledende EU-embedsmand til Børsen.

Børsen har talt med Ali Salanti, vaccineforsker og professor på Københavns Universitet og medstifter af firmaet Adaptvac. Han er forbløffet over, at vacciner ikke er mere forsinkede end de er og han mener ikke, det er så underligt, at Pfizer-Biontech og Astrazeneca ikke kan overholde tidsplanerne for, hvor mange vacciner der kommer ud til de enkelte lande. "Jeg er faktisk forbløffet over, at det ikke er mere forsinket. Jeg kan godt forstå, når man sidder for enden af skrivebordet, at man bliver irriteret over forsinkelserne, men når man selv har siddet med en produktion, så kan man godt se, at det her er en kæmpe logistisk opgave, hvor det kan gå galt rigtig mange steder," siger han.

Jyllands-Posten skriver, at et flertal uden om regeringen ser positivt på et forslag, som gør, at fattige lande kan få overskydende coronavaccine. Forslaget går ud på, at al overskydende covid-19-vaccine til verdens fattigste lande. Hidtil har regeringen afvist forslaget, der tidligere er blevet fremsat af SF og Enhedslisten. Men nu støtter De Konservative også forslaget. "Vi har købt meget mere, end vi selv får behov for. Så derfor bør vi allerede nu gøre det klart, at vi selvfølgelig donerer resten væk til de allerfattigste, når vi kan og har sikret os i Danmark," siger Katarina Ammitzbøll (K), sundhedsordfører. I alt har Danmark ifølge Lægemiddelstyrelsen lavet forhåndsaftaler om indkøb af vacciner til, at 23 millioner mennesker kan vaccineres. Alligevel mener regeringen, at det er alt for tidligt at tale om, hvad der skal ske med den eventuelt overskydende vaccine. Udviklingsminister Flemming Møller Mortensen har ingen kommentarer til De Konservatives udmelding i sagen. Han har tidligere udtalt, at Danmark gennem det såkaldte Covax-samarbejde i EU indtil videre har sikret forhåndsaftaler 'for samlet 1,3 milliarder vaccinedoser til verdens fattigste lande'.

Altinget skriver også om det forslag om stramninger af regler for eksport af coronavacciner, der fredag behandles i EU-Kommissionen. Det sker i første omgang for at skabe åbenhed omkring, hvilke firmaer der eksporterer de dyrebare dråber og hvorhen. Men med mulighed for, at nationale myndigheder kan stoppe eksporten, hvis det viser sig at være i modstrid med de forhåndskøbsaftaler, som europæerne har lavet med indtil videre seks vaccineproducenter.

Jyllands-Posten, Berlingske og Kristeligt Dagblad skriver i dag, at coronavaccinen fra AstraZeneca ventes godkendt af Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) fredag. Dog står det ikke klart, hvem der skal have vaccinen. De tyske sundhedsmyndigheder meddelte torsdag, at vaccinen ikke vil blive givet til borgere over 65 år, da vaccinen kun er testet på 224 personer over 70 år. Ifølge Martin Tolstrup, afdelingsleder på Aarhus Universitetshospital og forsker i vacciner og virus, er det antal 'i underkanten' til videnskabeligt at vurdere virkningen af vaccinen i disse aldersgrupper. "Der kan godt ligge flere data i de godkendelsesdokumenter, der ikke er publiceret. Men det lave antal personer over 70 år betyder, at man har meget, meget svært ved at tolke de videnskabelige data. Man kan se, at dem over 70 år danner et immunrespons, og derfor må man antage, at vaccinen har en beskyttende effekt, men vi ved det ikke," siger han til Jyllands-Posten.
Berlingske, s. 6,10, 13; Jyllands-Posten, s. 2, 4, 29; Kristeligt Dagblad, s. 7; Børsen, s. 20-21; Altinget (29.01.2021)

Prioritede historier

Frontex afbryder alt samarbejde med Orbans tropper
Jyllands-Posten skriver, at EU's grænsebevogtning, Frontex, har besluttet at trække sig ud af Ungarn, hvilket sker, fordi landet ikke følger EU's lovgivning. Beslutningen kommer efter en afgørelse fra EU-Domstolen i december, der på flere punkter underkendte Ungarns migranthåndtering. "Som følge af domstolens beslutning, og efter juridisk vurdering og relevante konsultationer, har Frontex besluttet at suspendere alle sine operative aktiviteter i Ungarn," oplyser en talsmand fra Frontex. Kritikken er også kommet fra Frontex' eget eksterne Forum for Fundamentale Rettigheder, der samler agenturets egne folk med repræsentanter fra internationale organisationer og skal holde øje med, om EU's agentur overholder menneskerettighederne i forsvaret af de ydre grænser. Beslutningen om at trække sig ud nu bliver modtaget med tilfredshed i EU-Kommissionen. "Efter decembers afgørelse fra EU-Domstolen, der kræver, at Ungarn stopper push backs ind i Serbien, er suspensionen af Frontex' grænseoperationer i Ungarn velkommen," skriver EU-Kommissær Ylva Johansson på Twitter.
Jyllands-Posten, s. 18 (29.01.2021)

EU hæver grænse for statsstøtte
Berlingske skriver, at EU-kommissionen har hævet loftet for statsstøtte markant. Det betyder, at virksomheder kan modtage op til 75 millioner kroner i hele perioden fra foråret 2020 til sommeren 2021. Det hidtidige loft lød på 22 millioner kroner. Det glæder fungerende erhvervsminister, Dan Jørgensen (S). "Regeringen havde gerne set, at loftet var blevet hævet endnu mere, men når det er sagt, er jeg rigtig glad for, at EU-Kommissionen nu har valgt at tredoble loftet. Det vil hjælpe flere danske virksomheder, der lige nu er hårdt ramt af nedlukningen som følge af den anden bølge af coronavirus," siger han. Med det nye loft forventer regeringen at kunne udbetale en ekstra kompensation på op til 2,5 milliarder kroner. Erhvervsministeriet vurderer dog også, at der fortsat vil være virksomheder, som bliver ramt af loftet, herunder hoteller og rejseselskaber.
Berlingske, s. 7 (29.01.2021)

Arbejdsmarkedspolitik

Flad selskabsskat i EU vil koste arbejdspladser
Børsen bringer et debatindlæg af Pernille Weiss, medlem af Europa Parlamentet for De Konservative. Hun skriver blandt andet: "Hele 45 procent af danskerne ønsker ifølge Epinion, at alle EU-medlemslande betaler en flad selskabsskat. Påstanden er, at det vil fjerne skattesnyd og skabe mere vækst i EU. Og ikke nok med det, så bakkes det også op af både Socialdemokratiet og Venstre. Dét er overraskende! For de førstnævnte plejer at være konsekvent imod afgivelse af suverænitet til EU, og sidstnævnte plejer sammen med os andre i blå blok at stå vagt ved det, der er bedst for dansk konkurrencedygtighed og økonomi. [...] EU er blevet en superøkonomi - og Danmark tjener mange penge på at være med i EU. Hvor vi gennem fair og lige konkurrence på det indre marked og med flere og flere handelsaftaler får det bedste ud af at være i sund konkurrence med hinanden. Sådan har vi gjort EU til et af de bedste steder at drive virksomhed og etablere arbejdspladser. EU's institutioner tager sig af de grænseoverskridende udfordringer. Ikke andet. Derfor skal EU på skatteområdet fokusere på skattekriminalitet og -unddragelse. Ikke på, hvordan de enkelte lande laver skattepolitik."
Børsen, s. 39 (29.01.2021)

Finansielle anliggender

Centralbankchef efterlyser omfattende global regulering af bitcoin
Bitcoin er ifølge chefen for Den Europæiske Centralbank, Christine Lagarde, et aktiv, der bruges til at hvidvaske penge. Derfor bør valutaen ifølge hende reguleres globalt. "Dem, der troede, at det kunne blive en valuta - beklager meget, men det er et meget spekulativt aktiv, der har stået bag en del lyssky forretninger samt en del interessant og totalt forkastelig hvidvaskaktivitet," siger hun. Det skriver The Times ifølge dagens Børsen.
Børsen, s. 20 (29.01.2021)

Uenigheder i ECB kan dæmpe aktiefesten
Børsen skriver, at Den Europæiske Centralbank (ECB) hidtil har udvist meget enighed om markante pengepolitiske tiltag for at afbøde coronakrisens økonomiske konsekvenser, men at enigheden kan smuldre. De finansielle markeder står i en helt usædvanlig situation med et miks af mange usikkerheder på både kort og langt sigt. Aktiemarkederne har længe været båret frem af centralbankernes stimulanser og har slået rekorder. Men februar kan meget vel byde på signaler om, at ECB usynlige hånd under markederne er ved at blive træt. Uenighederne i ECB om nye pengepolitiske initiativer kan tage til og gøre markederne mere sårbare. ECB udsender 18. februar sit referat af rentemødet fra januar, og investorerne vil nøje holde øje med formuleringerne. Det hele afhænger af pandemiens udvikling - hvor hårdt eurozonen er ramt - samt ikke mindst, om enigheden i ECB kan fortsætte.
Børsen, s. 34-35 (29.01.2021)

Grundlæggende rettigheder

Har sportens verden et større ansvar end turister og firmaer?
Jyllands-Posten skriver, at EU-landenes ministre med ansvar for sport har underskrevet en fælles erklæring om overholdelse af menneskerettigheder i forbindelse med internationale sportsbegivenheder. Avisen har i den forbindelse talt med kulturminister Joy Mogensen (S). Til spørgsmålet: "Der kom jo en lignende markering i 2013, uden at det har forhindret problematikken i forhold til for eksempel VM i fodbold i Qatar eller VM i ishockey i Hviderusland. Hvorfor tror du på, at det vil få en effekt denne gang?" svarer ministeren: "Det er vigtigt at opretholde fokus på, at værterne for store begivenheder som OL og VM forpligter sig til at overholde menneskerettighederne. Det er netop et vigtigt emne i forhold til nogle af de begivenheder, der allerede ligger fast i sportskalenderen. Derfor er det også stærkt, at vi kan finde sammen for at bekræfte, at alle deltagere og arrangører af store begivenheder skal bekende sig til at overholde menneskerettighederne."
Jyllands-Posten, s. 34 (29.01.2021)

Handel

EU gransker Norges rolle i Hav Line-sag
I dagens Børsen kan man læse, at Norge afviser anklager om regelbrud og protektionisme i Hav-Line-sagen. Spørgsmålet om et land må drage fordel af frihandelsaftaler med Den Europæiske Union og samtidig afskære sine handelspartnere fra råvareforsyninger undersøge nu af EU-Kommissionen. Norge forsvarer sin lakseindustri med krav om, at opdrætslaks skal sorteres i Norge inden videreeksport. Det afskærer danske og europæiske forarbejdningsvirksomheder fra råvarer og forbyder logistikselskabet Hav Line at lande laks i Hirtshals. "Vores juridiske eksperter er i gang med at analysere, hvorvidt det er en diskriminerende praksis eller en handelsbarriere i strid med Efta-aftalen og/ eller WTO-aftalen.” Det skriver de to EU-kommissærer, Valdis Dombrovskis, EU's handelskommissær og ledende næstformand i EU-Kommissionen og fiskerikommissær Virginijus Sinkevicius i et brev til MEP Søren Gade (V), næstformand for EU-Parlamentets Fiskeriudvalg. Søren Gade har klaget til EU-Kommissionen over sagen, som han kalder “klokkeklar protektionisme”. “Jeg er glad for, at EU-Kommissionen går så offensivt ind i sagen,” siger han.
Børsen, s. 14 (29.01.2021)

Institutionelle anliggender

EU
Weekendavisen bringer et debatindlæg af Morten Helveg Pedersen, medlem af Europaparlamentet for De Radikale. Han skriver blandt andet: "Mine øjne drages altid, når der dukker en artikel om EU op i nyhedsbilledet. Ofte for at glædes over, at EU får mere spalteplads i nyhedsstrømmen. Desværre dæmpes denne glæde, når uvidenheden om EU skærer igennem, som ved Søren K. Villemoes' indlæg 'Op af tidslommen' i WA #3, der paradoksalt handler om selvsamme frustration over den danske EU-debat. [...] Kompleksiteten bunder i, at selvom unionen har et parlament, så ligger store dele af magten stadig i medlemslandene. Magten ligger også i Det Europæiske Råd, der består af landenes fagministre og regeringsledere. Endda gælder det, at Rådet har den største vægt i beslutningerne på eksempelvis sundhedsområdet. Det er her, det går galt for Villemoes. EU kan nemlig reduceres til at være summen af medlemslandene og deres viljer, netop når det gælder spørgsmål om sundhed. Hvis landenes regeringer ikke vil finde flere penge, for eksempel til at købe flere vacciner, så er den samlede EU-beslutning, at der ikke købes flere. [...] EU kan og skal kritiseres for meget. Men samarbejdet er ikke stærkere, end vi selv vælger at gøre det. På sundhedsområdet har medlemslandene omhyggeligt valgt, at EU ikke skulle blande sig. Indtil nu."
Weekendavisen, s. 14 (29.01.2021)

Interne anliggender

Abortforbud. I EU. I år 2021!
I Informations leder kan man i dag blandt andet læse: "Det kom som et lyn - om end ikke fra en klar himmel: Onsdag offentliggjorde den polske forfatningsdomstol den dom, som i efteråret drev hundredtusinder af polakker på gaden i de stærkeste protester i vores katolske naboland siden østblokkens sammenbrud. Dommen medfører et noget nær totalt abortforbud. Skåret ubehageligt ud i pap skal selv fostre med svære defekter altså fødes for at kunne blive velsignet og begravet. Dermed må Polens 39 millioner indbyggere nu leve med EU's suverænt strengeste abortlovgivning. [...] Mens regeringen bevidst splitter befolkningen, hersker der tvivl om legitimiteten i forfatningsdomstolen, som PiS-regeringen har haft en stor finger med i spillet i sammensætningen af. At den polske retsstat lider, blev - ligeledes onsdag - understreget af, at EU-Kommissionen udstedte endnu en klage mod Polens 'disciplinærkammer', som skal få dommerstanden til at danse efter PiS-regeringens pibe."
Information, s. 2 (29.01.2021)

Sådan er det i Italien
Weekendavisen bringer en analyse skrevet af Morten Beiter, journalist og forfatter. Han skriver blandt andet: "Et normalt land, un paese normale, som den tidligere socialdemokratiske statsminister Massimo D'Alema engang kaldte en bog? [...] Men Italien er ikke et normalt land. Hvilket Massimo D'Alema måske selv er et godt eksempel på. Onde rygter vil i hvert fald vide, at det var ham, der var arkitekten bag Prodi-regeringens fald i 1998. Officielt var det lederen af et lille venstrefløjsparti, som førte kniven. Men rygterne siger, at det var D'Alema, der som vicepremierminister trak i trådene og væltede sin premierminister. Hvorefter han selv dannede en regering, der varede i lidt over et år. Hvorefter han gik af og dannede endnu en regering, der levede i fire måneder. Senere fik Prodi så mulighed for at danne regering igen, men det varede ikke længe, inden han kom i mindretal igen, denne gang blandt andet fordi Berlusconi havde bestukket i hvert fald én senator med tre millioner euro for at skifte side. [...] Ikke noget at sige til, at mange italienere har en følelse af, at deres demokrati aldrig har fungeret tilfredsstillende. At tilliden til politikerne er nærmest ikkeeksisterende. Og at Italien på mange måder er blevet den moderne populismes vugge i Europa. Hvor følelserne og de gode tilbud vejer langt tungere end langtidsplanlægning, der alligevel aldrig bliver til noget. [...] Tørre økonomiprofessorer, der opstiller planer og eksekverer dem. Som Mario Monti, der tog over efter Berlusconi og gennemførte reformer, som den første Conte-regering rullede delvist tilbage. Navnet Mario Draghi spøger i kulissen. Den tidligere leder af den europæiske centralbank ville være en god nyhed for resten af Europa. Men et mareridt, set med italienske partipolitiske øjne."
Weekendavisen, s. 11 (29.01.2021)

Klima

Brintbranchen: Klimaministeren klarede teorien - nu venter den praktiske del af klimaprøven
Tejs Laustsen Jensen, direktør i Brintbranchen, skriver i et debatindlæg på Altinget blandt andet: "Klimaministeren er fra tid til anden blevet kritiseret for at forlade sig på nye teknologier, der som et trylleslag med en hockeystav vil kunne sikre indfrielsen af 70 procents-målsætningen klokken fem minutter i 2030. Den kritik er ikke berettiget, for nøgleteknologierne i den PtX-værdikæde, som regeringen i 2020 identificerede som afgørende for at nå de 70 procent, er ikke nye. [...] Først og fremmest fordi Danmark, med en massiv PtX-udbygning, kan hente langt mere - op til 66 gigawatt - vedvarende energi i land fra Nord- og Østersøen end ellers og dermed samlet bidrage langt mere til klimaindsatsen. Regeringen identificerede i 2020, at det er vejen at gå, og det er godt. Men rundt om i verden - med EU i spidsen - går man ikke. Man spurter for tiden i den retning og rykker for alvor på investeringer, opskalering og implementering af brint og brintbaserede brændsler i hele energisystemet. [...] Der er en tendens til at fokusere på de mest avancerede F35-jetfuels i PtX-debatten, men strategien bør have for øje, hvad markedet efterspørger nu - det vil sige brint, metanol og ammoniak. Kun på den måde kan vi smede den danske brint- og PtX-værdikæde længere og stærkere - til gavn for både klima, erhverv og eksport. Der er ingen tvivl om, at klimaministeren bestod den teoretiske del af den store klimaprøve i 2020. Nu venter den praktiske del, og her skal der leveres - hellere i dag end i morgen."
Altinget (29.01.2021)

Landbrug

EU har gjort mere godt for Danmarks natur end jægerne og lystfiskerne
Jyllands-Posten bringer et debatindlæg af Margrete Auken, medlem af Europa-Parlamentet for SF, og Poul Hald-Mortensen, biolog, jæger og lystfisker, og forhenværende vicepræsident i Danmarks Naturfredningsforening. De skriver blandt andet: "I de seneste uger har vi læst mange vrede indlæg om EU's biodiversitetsstrategi fra medlemmer af Europa-Parlamentet og repræsentanter for danske jægere og fiskere. De er nervøse for, at skrappere krav til naturbeskyttelse i Danmark vil tvinge dem til at stille fiskestænger og geværer væk og endda skade naturen. Nogle hævder ligefrem, at naturen ville få det bedre, hvis forvaltningen af den blev helt overladt til jægere og lystfiskere. Vi er lodret uenige. Danmark er tæt på nummer sjok i EU, når det gælder plads til vild natur. Og uden EU's fuglebeskyttelses- og habitatdirektiver, grundlaget for Natura 2000, havde naturkrisen været endnu værre. Så i stedet for at fare op som skræmte gæs bør jægere og fiskere glæde sig og deltage i opgøret med Danmarks naturpolitiske efterslæb. [...] Havde EU-Kommissionen foreslået forbud mod jagt og lystfiskeri i alle Natura 2000-områder, ville det kun give mening, hvis man samtidig forbød alt landbrug, skovbrug og lignende samme steder. Det er urealistisk og heller ikke det, EU-Kommissionen siger. [...] Kommissionens udspil er ikke lov. Foreløbig er det kun et udkast til en vejledning. Og de nye retningslinjer vil aldrig føre til et generelt forbud mod jagt og fiskeri i alle Natura 2000-områder. Men vi bør dog starte en debat om, hvorvidt jagt, fiskeri, landbrug, skovbrug og råstofindvinding bør indstilles i visse beskyttede naturområder."
Jyllands-Posten, s. 27 (29.01.2021)

Lugten af bomtrawl
I Weekendavisen kan man læse, at Enhedslisten og De Radikale støtter et forslag mod al bomtrawl i dansk farvand. I hvilken form et forbud kan slippe forbi EU's konkurrenceregler, er dog uvist. Alligevel skaber det allerede furore. Bomtrawl er udbredt i Holland og Belgien og praktiseres kun af én dansk fiskefamilie, så i de lande opfattes forslaget som en invitation til en handelskrig - og som en dolk i ryggen på landenes fiskere i en situation, hvor de ligesom de danske fiskere står til at fange langt færre fisk, efter at Storbritannien omsider har forladt EU. Dansk Folkepartis er enig og deres officielle argument for et forbud er, at bomtrawl er skidt for miljøet og ødelægger havbunden og fiskenes fødekæder. Det argument er sandt og har en chance ved en EU-domstol.
Weekendavisen, s. 6 (29.01.2021)

SF vil fjerne klimaskadelig jord i topfart
Politiken skriver, at SF nu kræver, at landbruget bremser udledningen af drivhusgasser. Det skal ske med en række initiativer, hvoraf især to vejer tungt i drivhusgasregnskabet. Dels skal nyt og bedre dyrefoder, der er ved at blive godkendt i EU, få køerne til at bøvse mindre metan. Og dels skal der ske en hurtig udfasning af de allermest klimaskadelige jorder, såkaldt lavbundsjord, der har masser af kulstof og stor CO2-udledning. Alene det sidste forslag skal spare mere end halvdelen af de 4,3 millioner tons CO2, landbrugets udledninger ifølge partiet skal falde med i 2025. I oktober vedtog EU-Parlamentet et udspil til en landbrugsreform, hvori der åbnes for muligheden, at landbrugsstøtten på lidt over 2.000 kroner per hektar om året kan fortsætte. Hvis det sker, kan Danmark groft sagt dele regningen for at udtage lavbundsjorder med EU.
Politiken, s. 4 (29.01.2021)

Migration

Shippingbranchen og NGO'er savner hjælp fra EU-lande til at løse migrantproblemer i Middelhavet
Altinget skriver, at udfordringerne med nødstedte migranter i Middelhavet, ifølge shippingbranchen ikke kan løses, uden medlemsstaterne gør noget. EU-Kommissionen er heller ikke uden ansvar. Det er konklusionen, efter at repræsentanter for shipping-brancheorganisationer, NGO'er og EU-Kommissionen diskuterede løsningsmuligheder på et online debatmøde torsdag, arrangeret af Danske Rederier. Problemet er todelt. Det handler både om, at alt for mange flygtninge og migranter kommer i havsnød og omkommer, og så handler det også om, at handelsskibe bliver fanget i et limbo, når de hjælper migranter men ikke får lov til at sætte dem i land nogle steder.
Altinget (29.01.2021)

Udenrigspolitik

Erdogan på charmeoffensiv
Weekendavisen skriver, at Tyrkiets præsident Erdogan nu rækker hånden frem til venskab med Europa og USA. Det er blot et år siden, at den tyrkiske ledelse ledte hundredetusinder af flygtninge mod den tyrkisk-græske grænse med den hensigt at få den europæiske immigrationspolitik til at bryde sammen. I løbet af det seneste år har der været talrige sammenstød - især verbale, men også mindre militære - mellem Tyrkiet og EU-lande, især på grund af Tyrkiets fortsatte ulovlige våbenleverancer til den ene part i den libyske borgerkrig og tyrkiske boringer efter naturgas i zoner i det østlige Middelhav, som også Grækenland og Cypern gør krav på. Det fik EU-lederne til på topmødet i december at enes om at indføre økonomiske sanktioner mod Tyrkiet, hvis de tyrkiske boringer fortsætter. På en videokonference med EU's "udenrigsminister" Josep Borrell og EU-Kommissionens formand Ursula von der Leyen, erklærede Erdogan sit ønske om, at "vende en ny side i forholdet til EU i det nye år". Få dage efter, 12. januar, indkaldte Erdogan EU-ambassadørerne til sit palads i Ankara og leverede samme budskab: "Vi er parat til at bringe vores relationer tilbage på sporet, og vi forventer, at EU vil det samme," sagde han og tilføjede, at han så frem til, at EU en dag vil acceptere Tyrkiet som medlem, hvilket i så fald ville "dispensere for tabet af Storbritannien".
Weekendavisen, s. 10 (29.01.2021)

USA beskylder Kina for at begå folkedrab - Danmark tøver
Politiken skriver, at den nye amerikanske udenrigsminister Antony Blinken på sin første arbejdsdag holdt en konference, hvor han langede ud efter Kina. Antony Blinken har tidligere erklæret sig enig med sin forgænger, Mike Pompeo, i, at Kina begår folkedrab i Xinjiang-regionen, og han anvendte sin pressekonference til at understrege, at det synspunkt nu vil være en del af grundlaget for den amerikanske udenrigspolitik over for Kina. Udenrigsminister Jeppe Kofod (S) vil ikke svare på et spørgsmål fra Politiken om, hvorvidt han er enig med Antony Blinken i, at Kina begår folkedrab i Xinjiang-regionen. I stedet skriver han i en mail, at han erklærer sig enig i, at Kina begår "grove overtrædelser af menneskerettighederne", men tilføjede, at regeringer ikke på egen hånd kan beskylde et andet land for at begå folkedrab. På en TV-debat torsdag sidste uge sagde Kofod: "Folkedrab og forbrydelser mod menneskeheden er sådan noget, der bliver afgjort ved en domstol. " Det er Jonas Christoffersen, tidligere direktør ved Institut for Menneskerettigheder, uenig i: "Konsekvensen af det synspunkt ville være, at man aldrig ville kunne kalde noget for en krænkelse af menneskerettighederne, fordi man ikke er dommer. Det er rigtigt, at folkedrab er et juridisk begreb, men vi bruger jo hele tiden juridiske begreber i den offentlige debat. Det er en nærliggende antagelse, at Jeppe Kofod ikke har lyst til at beskylde Kina for folkedrab uden først at have opbakning fra resten af EU."
Politiken, s. 12 (29.01.2021)

USA er tilbage som Europas sande ven
Berlingske bringer en analyse skrevet af korrespondent Kristian Mouritzen. Han skriver blandt andet: "Den nye amerikanske præsident ringer til europæerne som noget af det første. Stilskiftet i Det Hvide Hus er markant og ikke til at tage fejl af. Men europæerne skal også indse, at verden af i går ikke vender tilbage. [...] Men flere diplomatiske kilder siger også, at selvom USA er tilbage igen, så skal europæerne passe på med ikke at overfortolke den amerikanske dagsorden. Det kan godt være, at Biden i modsætning til Trump er indstillet på at sætte kniven for struben på Ruslands præsident, Vladimir Putin. Men prisen er også, at europæerne ændrer indstilling og begynder at tage ansvar for deres egen sikkerhedspolitik og poster flere penge i forsvaret. [...] Biden vil uden tvivl styrke NATO, men betingelsen er, at europæerne overholder løfterne fra NATOs Wales-topmøde i 2014 - nemlig at hvert enkelt land bruger to procent af bruttonationalproduktet til den fælles sikkerhed. Men flere amerikanske sikkerhedspolitiske eksperter siger, at man i første omgang ikke skal forvente alt for meget fra Biden-administrationen, fordi den vil været dybt optaget af indenrigspolitiske problemer. [...] Biden har desuden ytret ønske om at vende tilbage til den såkaldte INF-aftale med Rusland, som Trump skrottede. Den handler om begrænsninger af kortdistanceraketterne i Europa. Europæerne var rasende over, at Trump forlod aftalen, fordi disse raketter primært er rettet mod europæerne, og INF-aftalen var derfor det eneste redskab til at forhindre Rusland i at opstille endnu flere kortrækkende raketter, end de i forvejen har. [...] Men træerne vokser ikke ind i himlen, og på flere vitale områder er europæerne på direkte kollisionskurs med Biden. Den nye amerikanske præsident ønsker en mere fuldtonet støtte til at konfrontere Kina, hvilket europæerne ikke er interesseret i."
Berlingske, s. 11 (29.01.2021)

Vesten må holde presset på Putin - eller risikerer vi, at Navalnyj pludselig får et "helbredssvigt" i fængslet
I Berlingske kan man i dag læse et debatindlæg af Adam Holm, historiker og freelancejournalist. Han skriver blandt andet: "Efter længere tids rekonvalescens i Tyskland er Navalnyj kommet retur til sit hjemland for at tage kampen op imod Vladimir Putin, som efter alle solemærker at dømme, stod bag mordforsøget på ham i august med en nervegift. Navalnyj kunne være blevet i Berlin. Vestlige politikere og medier knuselsker russiske dissidenter i landflygtighed, men Navalnyj nægter at lade sig trampe under fode. Myndighederne gør ellers, hvad de kan. Foran rullende kameraer blev han anholdt i samme øjeblik, han satte fod på russisk jord. Nu sidder han varetægtsfængslet i det berygtede Butyrka-fængsel i Moskva og afventer en dom for påstået bedrageri. Hvis han bliver dømt, har han udsigt til adskillige år bag tremmer. [...] Det er vigtigt, at EUs udenrigsministre er vedholdende i deres fordømmelse af behandlingen af Navalnyj. Der kan ske meget i de russiske fængsler. I 2008 blev den russisk-ukrainske skatterådgiver Sergej Magnitskij anbragt i det samme fængsel, hvor Navalnyj nu sidder. Magnitskij havde afdækket systematisk korruption i millionklassen med tråde til Vladimir Putins inderkreds. Efter 11 måneders indespærring døde han. Officielt af helbredssvigt."
Berlingske, s. 27 (29.01.2021)

Økonomi

Kan de brølende 20'ere gentage sig?
Jens Nyholm, cheføkonom i Spar Nord, skriver i et debatindlæg i Jyllands-Posten blandt andet: "Mandag blev det årlige møde i World Economic Forum (WEF) for politikere, økonomer, erhvervsledere og andre beslutningstagere indledt i Davos, og for første gang i de 50 år, forummet har eksisteret, foregik det online. [...] Nu står vi på tærsklen til en fjerde industriel revolution, der blandt andet handler om 5G, internet og automatiseringer, hvilket sammen med stor ulighed, klimakrise og mulighederne ved den grønne omstilling åbner op for en helt ny måde at tænke økonomisk udvikling på. En der drives af investeringer i en grøn omstilling, der kan skaffe millioner af job til dem, der måske bliver arbejdsløse i den kommende bølge af automatiseringer. Inden vi når dertil, skal vi dog lige på den anden side af den aktuelle krise - men der er vel ingen, der siger, at de to ting ikke kan gå hånd i hånd? EU har f.eks. skabt en coronaredningsfond på 750 milliarder euro, hvoraf 50 procent skal gå til grøn og digital omstilling. Joe Biden har som noget af det første meldt USA tilbage i Paris-aftalen, WHO og WTO, og Kina har annonceret en carbonneutral økonomi i 2060 - noget Europa vil nå i 2050, og som vi endnu mangler amerikanske udmeldinger på."
Jyllands-Posten, s. 21 (29.01.2021)

Tillidsindeks overrasker positivt
Ifølge Børsen faldt den samlede økonomiske tillidsindikator for eurozonen i januar til 91,5 fra 92,4 måneden før. Til sammenligning havde økonomerne ventet et tal for januar på 89,6. Indekset er sammensat af en række erhvervs- og forbrugerindikatorer udført for EU-Kommissionen.
Børsen, s. 20 (29.01.2021)

Detaljer

Publikationsdato
29. januar 2021
Forfatter
Repræsentationen i Danmark