Gå til hovedindholdet
Repræsentation i Danmark
Supplerende information29. juni 2018Repræsentationen i Danmark

Fredag den 29. juni

Tophistorier

EU´s ledere kommer presset Merkel til undsætning
Flere medier skriver i dag, at der er lys for enden af tunnelen for en presset tysk kansler Merkel. Information fortæller, at i disse topmødedage afgøres den tyske asylstrid mellem CDU og CSU - og dermed Angela Merkels skæbne. Berlingske skriver, at Merkels egen regeringspartner fra det bayerske søsterparti CSU, indenrigsminister Horst Seehofer, har sendt den tyske regering ud i en regulær krise. Han har krævet, at Merkel før 1. juli finder en løsning på, hvad man skal stille op med de asylansøgere i Tyskland, der allerede er blevet afvist i andre lande. Dermed er Merkels problem blevet hele EUs problem. Tysklands trængte kansler Angela Merkel kunne torsdag notere sig flere vigtige småsejre ved indgangen til et afgørende EU-topmøde om migration. Information, BT, Altinget og Børsen fortæller samtidigt, at Danmarks statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) leverede en af dem, da han bekræftede, at de fælleseuropæiske asylregler, Dublinforordningen, var nødt til at fungere. ”Jeg har talt med Angela Merkel om det her. Vi har sådan set aftalt, at vi nu ser på, om der er nogle procedurer, der kan strammes op. Altså om vi kan give den her maskine lidt olie,” sagde han. Statsministeren sagde også, at det handlede om at sende et signal, der kan bruges i tysk indenrigspolitik. Berlingske beretter, at Grækenland, Spanien og Frankrig støtter også Merkel i sit livs kamp. Merkel kan dog på ingen måde gå på tidlig weekend. Hun har især brug for en aftale med den nye indvandringskritiske regering i Italien, der har gjort sin holdning til migranter klar. ”Vi kan ikke tage imod så meget som en eneste mere,” sagde den italienske indenrigsminister og Lega-leder Matteo Salvini til det tyske ugemagasin Spiegel i sidste uge.
Information, s. 11; Berlingske, s. 10-11; Altinget; BT, s. 8-9; Børsen, s. 24, 25; Kristeligt Dagblad, s. 6; Politiken, s. 2; BT Metro, s. 10 (29.06.2018)

Løkkes plan kritiseres af EU-Kommissionen
Flere medier bringer i dag nyt fra EU´s topmøde i Italien, hvor man søger at finde en fælles løsning på migrationsproblemet. Politiken skriver i sin analyse: ”Fra syd mødte Italien op til EU-topmøde med trusler og bombastiske krav. Og fra nord kom Sverige med store kvaler ved tanken om EU-lejre i Afrika. EU er fortsat splittet om tidens største politiske emne.” Berlingske skriver at, fem EU-formandskaber i træk uden held har arbejdet intenst på at få implementeret en fælles asylpolitik i EU. Det har splittet EU i en bitter strid mellem øst og vest og syd og nord, og det har været med til at skabe en nationalisme, som ikke er set magen til i et halvt århundrede. Nu bevæger EU sig i en ny retning. Det er godt nyt for Danmark og statsminister Lars Løkke Rasmussen (V), som på et nyligt møde i Folketingets Europaudvalg konstaterede, at der er bevægelse i tingene. den endelige død for EUs asylpolitik vil være en sejr for Danmark. BT´s lederskribent skriver: ”Selvom presset på EU´s sydlige grænser er aftagende, så er der rigeligt at diskutere for EU´s regeringschefer. Det er afgørende, at der findes en varig model for håndteringen af presset på EUs ydre grænser.” Jyllands-Posten fortæller, at statsminister Lars Løkke Rasmussens (V) plan om at etablere et center for afviste asylsøgere uden for EU vil være i strid med EU-regler, som Danmark har tilsluttet sig. Det vurderer EU-Kommissionen i et notat om centre uden for Europa, og vurderingen deles af flere internationale eksperter i EU-lovgivning og asylret. ”Det er ikke muligt under EU-lovgivningen om tilbagesendelser at sende nogen til et land, som de ikke har en forbindelse til. Sådanne muligheder er ikke lovlige eller praktisk mulige, ligesom de ikke er i tråd med EU's værdier,” skriver EU-Kommissionen i en pressemeddelelse. Statsministerens idé er, at afviste asylsøgere, som Danmark ikke kan hjemsende som følge af manglende aftaler med migranternes hjemlande, i stedet for at blive boende på udrejsecentre i Danmark skal placeres i et land uden for EU, hvor der ikke er så attraktivt at opholde sig. ”Ifølge EU's direktiv for udsendelser, som Danmark tiltrådte i 2011, kan EU-landene kun sende migranter til enten deres eget land, et land, de er rejst igennem på vejen, eller et land, som de frivilligt vil rejse til,” forklarer Yves Pascouau, der leder NGO'en European Migration Law ifølge Jyllands-Posten. Samme vurdering har asylekspert Frank McNamara fra European Policy Center. Integrationsminister Inger Støjberg (V) afviser dog, at der skulle være problemer. ”Vi mener ikke, at vores idéer er i strid med udsendelsesdirektivet, da der ikke er tale om en egentlig udsendelse. Der er tale om en fortsat indkvartering af en afvist asylsøger, men fremover med en anden geografisk placering af indkvarteringen,” skriver ministeren ifølge Jyllands-Posten.
Politiken, s. 8; Berlingske, s. 10; BT, s. 2; Altinget; Information, s. 1; Jyllands-Posten, s. 1, 15; Kristeligt Dagblad, s. 7; Weekendavisen, s. 9; BT Metro, s. 17 (29.06.2018)

Prioritede historier

EU er klar til handelskrig
Flere medier skriver i dag om den truende handelskrig mellem USA og EU og dets konsekvenser. BT skriver, at EU ikke ser den anden vej, når den amerikanske præsident, Donald Trump, indfører toldsatser på europæiske varer som stål og aluminium. I stedet er medlemslandene enige om at svare moderat igen - også, hvis Trump fører sine trusler om yderligere toldsatser ud i livet. ”Vi har ikke nogen ambitioner om, at det skal ske. Vi håber på, at fornuften indfinder sig. Det europæiske signal er et signal om ordnede forhold og ordnede rammer om samhandel,” siger statsminister Lars Løkke Rasmussen under EU-topmødet i Bruxelles. Berlingske beretter, at en handelskrig kan sætte en stopper for den danske eksportudvikling, fremhæver flere økonomer. ”En handelskrig vil ramme Danmark meget hårdt. Det er absurd at se, at handelskrigen tager fart på den måde, den gør. Den største risiko mod den danske eksport er protektionismen, og den risiko er øget,” siger direktør hos Dansk Industri, Kent Damsgaard. Han bakkes op af cheføkonom i Danske Bank Las Olsen. ”Vi vurderer, at der er et element af tilfældighed over den ringe eksportudvikling det seneste år, og derfor regner vi også med noget af en genopretning, selv om det egentlig går lidt dårligere med væksten på en del markeder. Men det er klart, at en handelskrig hurtigt kan vende op og ned på det, både ved at ramme eksporten direkte, og ved at ramme væksten på eksportmarkederne yderligere,” siger Las Olsen. Cheføkonom hos Dansk Metal, Thomas Søby, fremhæver, at der aldrig er noget godt tidspunkt for en handelskrig. Politiken skriver, at en ny rapport fra Det Europæiske Handelskammer i Kina viser, at mange af de problemer, som Trump opremser, også gør sig gældende over for europæiske firmaer. Børsens lederskribent skriver: ”Handelskrigen mellem USA på den ene side og Europa og Kina på den anden side eskalerer. Hvor vi for et par måneder siden håbede, at der politisk kunne findes løsninger, der indkapslede de politiske spændinger, må vi nu konstatere, at handelskrigen ser ud til at blive værre end frygtet. Dansk økonomi bliver uundgåeligt ramt. Eksporten fylder meget i vores økonomi, og vi er et af de lande i Europa, hvor eksporten til netop USA fylder mest. Told på stål påvirker os ikke i betydeligt omfang, men præsident Trumpstweet om 20 pct. told på europæiske biler bør vække bekymring herhjemme.”
BT, s. 5; Berlingske, s. 11; Børsen, s. 2, 24; Politiken, s. 9; (29.06.2018)

Institutionelle anliggender

Brexit kan få grelle konsekvenser for forskning i EU
I et debatindlæg på Altinget, skriver Bjarke Møller, direktør, Tænketanken Europa og Stina Vrang Elias, direktør Tænketanken DEA: ”Forhandlingerne om Storbritanniens exit fra Den Europæiske Union kører for fulde omdrejninger. Indtil videre har forhandlingerne handlet om alt andet end det betydelige samarbejde om uddannelse og forskning, der i dag finder sted mellem De Britiske Øer og resten af Europa. Ikke desto mindre har netop disse forhandlinger stor betydning for danske interesser. Storbritannien er en af de vigtigste destinationer for danske forsknings- og uddannelsesinstitutioners internationale samarbejde. Med over 3.000 danskere på britiske uddannelsesinstitutioner i 2014 og et ukendt - men stort - antal forskere fra Danmark, der samarbejder med eller er ansat i de ansete britiske forskningsinstitutioner, så vil selv en lille ændring i vilkårene for ophold på de britiske uddannelses- og forskningsinstitutioner ramme mange studerende, undervisere og forskere herhjemme.”
Altinget (29.06.2018)

Danmark får en ekstra plads i EU-Parlamentet
Altinget fortæller, at Briternes exit fra EU giver Danmark et ekstra medlem af Europa-Parlamentet. Det er nu endeligt besluttet af statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) og hans kolleger. Det betyder, at danskerne skal vælge 14 parlamentarikere i stedet for 13, når de går i stemmeboksen til EU-valget i maj næste år. I alt går Parlamentet fra 751 til 705 pladser ved næste valg. Dermed sløjfes 46 af briternes 73 sæder, mens de resterende 27 pladser fordeles blandt de resterende lande.
Altinget (29.06.2018)

Interne anliggende

Danmark skal sikre sine interesser igennem EU
I et debatindlæg i Weekendavisen, skriver Ole Olesen, cand.polit. og konsulent: ”Med den nuværende usikre verdenssituation er det afgørende at sikre Danmarks nationale interesser. Det kan kun ske i ly af EU. […] I forhold til Kina og USA har EU ikke evnet at etablere nogen stærk, fælles front. Lige så lidt som Europa har fundet noget fælles svar på det migrantproblem, som nu er ved at rive Unionen fra hinanden. Befolkningen i EU ville ikke kunne få nogen bedre nyhed, end at EU havde lagt en militær jernring om sig selv, med en fælles flåde af marineskibe tværs gennem Middelhavet, soldater ved alle relevante ydre grænser og sikkerhed for, at ingen kommer ind på Unionens territorium uden godkendelse fra modtagerlandets myndigheder. Rigtig svært, men også rigtig nødvendigt. Og problemerne er så akutte, at det er NU, landene skal finde sammen, være loyale over for Unionen og etablere en centraliseret ledelse, hvor de stærkeste lande (Tyskland og Frankrig) nødvendigvis må føre an. Nederst i det internationale hierarki af stormagter og mellemstatsligt europæisk samarbejde ligger Danmark som medlem af EU - med visse forbehold og deraf følgende begrænset indflydelse. En begrænset indflydelse, der yderligere svækkes af alvorlige problemer med de politiske partiers opslutning om EU og samarbejdet mellem Unionens lande, som efter min faste overbevisning er Danmarks eneste chance, hvis vi skal håndtere problemerne med handelskrige (Xi og Trump) og indvandring.”
Weekendavisen, s. 13 (29.06.2018)

Interne anliggender

Konkurrencedygtig selskabsskat er en forudsætning for dansk velfærd
I et debatindlæg i Berlingske, skriver Jacob Bræstrup er skattepolitisk chef, Dansk Industri: ”I et indlæg 20. juni sætter Peter Hummelgaard (S) spørgsmålstegn ved fornuften i at sænke den danske selskabsskat i takt med landene omkring os. Hummelgaard påstår, at de seneste 10-15 års selskabsskattelettelser i EU har ført til stadigt lavere skatteindtægter fra selskabsskatten. Den påstand modsiges dog af dugfriske tal fra EUs statistiske kontor, Eurostat. Det er korrekt, at EU-landenes indtægter fra selskabsskatten var højere i 2007, end de er i dag. Her må man dog minde om, at verden dengang befandt sig i en finansiel boble, som sprang året efter. Siden 2009 er indtægterne fra selskabsskatten steget støt i EU til trods for, at den gennemsnitlige selskabsskat i samme periode er faldet med to procentpoint. […]De seneste tal fra Eurostat dokumenterer, at EU-landene i 2016 fik det samme ind på selskabsskatten, som de gjorde i 2004. Dette til trods for, at selskabsskatten i samme periode er faldet med over fem procentpoint. Dette understøtter bestemt ikke påstanden om, at lettelserne har udhulet finansieringen af de europæiske velfærdsstater.”
Berlingske, s. 27 (29.06.2018)

Stabilitet er afgørende for EU samarbejdet
I et debatindlæg på Altinget, skriver Jan E. Jørgensen, EU-ordfører, Venstre: ”Der har ikke været mangel på overraskende udmeldinger fra den socialdemokratiske lejr i den seneste tid. […] Modsat Socialdemokratiet står vi i Venstre fast på de ting, vi hele tiden har sagt. Den EU-politik, der er nedfældet i vores regeringsgrundlag, udgør fortsat den politiske rettesnor forud for både EP-valget og folketingsvalget. Vi skylder hinanden at se ud over næste valgkamp og i stedet fokusere på, hvordan vi får mest ud af vores europæiske samarbejde. Det gør vi efter min overbevisning ved at få mere Danmark i Europa. Hvis Europa - og Danmark - skal have indflydelse i en stadig mere globaliseret verden, så er det nødvendigt, at vi europæere står sammen. Uanset om det gælder forsvaret for vores menneskerettigheder, demokratiske værdier eller udbredelsen af frihandel, så er det mest virksomt, når EU taler med én fælles stemme. I Venstre ønsker vi et EU-samarbejde, som skaber varige løsninger på de grænseoverskridende udfordringer, som vi i en omskiftelig og globaliseret verden stadig oftere konfronteres med. Vækstkriser, migrationskriser og klimakriser. I praksis betyder det, at vi vil arbejde for en yderligere styrkelse af det indre marked og af frihandelsdagsorden. Derudover vil vi arbejde for en stærkere fælles forsvars-, sikkerheds- og udenrigspolitik, hvor Danmarks aftryk forhåbentligt i fremtiden bliver mere tydelige. EU er en nødvendig platform Endelig er det for Venstre også en hjertesag, at vi styrker vores energipolitiske samarbejde og arbejder endnu mere målrettet med vores fælles klima- og miljøpolitik.
Altinget (29.06.2018)

Klima

Afgift for et mere retvisende benzinforbrug
I et debatindlæg i Jyllands-Posten, skriver Otto Brøns-Petersen analysechef i Cepos: ” Dansk Folkepartis skatteordfører, Dennis Flydtkjær, mener, det er helt hen i vejret og forvrøvlet, når jeg her i avisen skriver, at DF ønsker at hæve registreringsafgiften og den grønne ejerafgift på personbiler. Men hvor stærke gloser man end anvender i sine debatindlæg, så ændrer det altså ikke faktum. Og faktum er, at DF ønsker at hæve såvel registreringsafgiften som den grønne ejerafgift. […] Baggrunden er, at EU har lavet nye målinger, der er mere retvisende end de tidligere, når det gælder brændstofforbrug og CO2-udledning fra forskellige bilmærker. Dennis Flydtkjær kalder disse målinger for nye EU-regler, der vil betyde, at fremtidige bilejere vil komme til at betale afgift baseret på et mere retvisende brændstofforbrug. Men her er altså en misforståelse. Det er ikke nye EU-regler, som man er pisket til at følge. Det er beregninger, der kan indgå i udregningen af afgifterne. Og det er et politisk valg fra blandt andre DF, at de vil øge afgifterne som følge af de nye målinger. Afgifter på biler kan begrundes med de skadesomkostninger, bilisterne påfører andre, f.eks. støj, trængsel, ulykker, klima- og sundhedsskader.”
Jyllands-Posten, s. 24 (29.06.2018)

Beslutningen om Nord Stream 2 ender atter på Danmarks skrivebord
Weekendavisen skriver, at Danmark og Sverige har forsøgt at få EU til at afgøre sagen, så de to lande slap for at tage den svære beslutning. Men EU har ikke ret til at bestemme, hvad der skal ske, når det i virkeligheden drejer sig om dansk territorialfarvand, som det hedder. Det vil sige dansk territorium. Der er heller ikke mange i EU, der har lyst til at gå direkte imod Tyskland i spørgsmålet om Nord Stream 2. Derfor bliver det formentlig op til danskerne selv at bestemme, hvad man skal gøre.
Weekendavisen, s. 6 (29.06.2018)

Detaljer

Publikationsdato
29. juni 2018
Forfatter
Repræsentationen i Danmark