Fredag den 29. marts

Dagens EU-tophitorier

Institutionelle anliggender: May fremfører tredje Brexit-plan fredag
Flere af dagens aviser skriver at Theresa May vil fremføre en tredje Brexit plan, som hun fredag vil forsøge at få godkendt i Underhuset. Politiken skriver om mulige kandidater til at aflyse Theresa May efter hun i aftes hårdt presset meddelte, at hun agter at forlade sin post før tid, hvis en længe ventet Brexit-aftale kommer i hus. Weekendavisen skriver, at i dag er dagen hvor Storbritannien skulle være trådt ud af EU, men i stedet er der kaos i både regeringen og parlamentet. Theresa May har nu indtil den 12. april til at fortælle EU, om Storbritannien vil acceptere den færdigforhandlede aftale, om man ønsker en længere udsættelse med henblik på at udarbejde en alternativ aftale eller om briterne vil forlade unionen uden en aftale. ”Hun har ikke villet indrømme, at hun var gået på kompromis, og hun har ikke forklaret, hvorfor hun har gjort det, og det har gjort det meget svært for hende at få folk med sig,” siger Anand Menon, professor, direktør for The UK in a Changing Europe.

I en analyse i Weekendavisen skrives der blandt andet: ”For første gang i over 100 år har det britiske parlament fratvunget regeringen initiativet og overtog onsdag Brexitprocessen. Theresa Mays modtræk var at ofre sig selv til gengæld for støtte til sin aftale. Ingen af delene vil nødvendigvis føre til klarhed […] Efter to gange at have nedstemt Theresa Mays Brexitaftale med historisk høje marginer og uden udsigt til at premierministeren ville påtage sig mæglerrollen og søge efter et alternativ til sin aftale, tog parlamentet rollen på sig og lovede, at det gennem en række vejledende afstemninger ville stemme for ... noget. Håbet var, at vejledende afstemninger om otte forskellige Brexitløsninger fra ”no deal” over ”Brexit med toldunion” og ”Fællesmarked 2.0” til ”Brexit på betingelse af en ny folkeafstemning” ville bryde den fastlåste politiske situation, der i sidste uge tvang premierministeren til at bede EU-landene om en udsættelse af Brexit - i første omgang til 12. april […] Ikke en eneste af de otte muligheder kunne samle flertal, og Brexitminister Stephen Barclay sagde efterfølgende, at resultatet blot styrkede regeringen i troen på, at premierministerens aftale er “den bedste mulighed” […] Hvis premierminister Theresa May accepterer en folkeafstemning eller en toldunion som prisen for at få vedtaget sin aftale - stik imod partiets valgprogram - vil ikke kun en stor del af regeringen træde tilbage, det vil også føre til, at omkring en tredjedel af hendes parlamentariske parti og over halvdelen af partiets medlemmer vil vende sig imod hende […] Nægter hun omvendt at gennemføre parlamentets vilje, vil hun lægge sig ud med halvdelen af Underhuset, som til enhver tid kan iværksætte en mistillidsafstemning. Hun vil tilmed stå uden nogen plan for landets EU-exit og vil være tvunget til at bede om en lang udsættelse af Brexit, eftersom parlamentet gentagne gange har afvist den eneste anden udvej: Brexit uden en aftale. Det vil betyde, at landet må deltage i Europaparlamentsvalget i maj, hvilket premierministeren gentagne gange har kaldt utænkeligt.”

Politikens leder skriver blandet andet om Brexit: ”Respekt for Mays exit. Det er bare ingen løsning. Normalt truer politikere med at blive, men også på det punkt er al logik vendt på hovedet i Storbritannien. Onsdag meddelte Theresa May, at hun træder tilbage, hvis parlamentet godkender senest EU-genforhandlede Brexit-aftale. Giver I mig en sejr, tager jeg mit definitive nederlag, lyder den noget bagvendte logik. Om det bebudede exit kan være den smørelse, der får aftalen til at glide igennem, er højest usikkert, men uanset hvad har Theresa May nu alene sit politiske eftermæle at se frem til […] Selv om fokus i dag er Theresa May, bør historien fælde den hårdeste dom over hendes konservative forgænger i Downing Street, David Cameron. Han kastede om nogen nationen ud i denne historiske krise ved hovedløst og uigennemtænkt at love en EU-folkeafstemning alene med det formål at sikre sit eget genvalg. Man kan sige meget om May, men med onsdagens beslutning viser hun definitivt, at hun sætter nationens interesser over sin egne. David Cameron gjorde det stik modsatte. Og med ham ansvarsløse politikere som tidligere udenrigsminister Boris Johnson og Nigel Farage, der stak halen mellem benene straks efter det Brexit, han så glødende havde agiteret for.”

B.T. skriver, at der fortsat er mange spørgsmål om Brexit og om hvorvidt Theresa May kan stå imod det voksende pres, som der ligger på hendes skuldre. I torsdags fastslog EU-Kommissionen, at hvis den udtrædelsesaftale, som den britiske regering og EU er enige om, ikke vedtages i denne uge, så forlænges Brexit ikke længere end til 12. april. Men ifølge Marlene Wind, EU-professor ved Københavns Universitet, er der stadig en mulighed for at Mays aftale går igennem efter hun på et møde med konservative parlamentarikere oplyste, at hun er klar til at gå af, hvis hendes aftale går igennem. “Der er stadig en mulighed for, at Mays aftale går igennem, fordi hun med det løfte fik vendt Boris Johnson og flere andre. Og med det kan en tredje afstemning være inden for rækkevidde. Så er spørgsmålet bare, om det er nok,” siger Marlene Wind. I en analyse i Information skriver Jakob Illeborg, korrespondent i London, blandt andet: ”Uanset om det fredag lykkes Theresa May at få sin Brexit-aftale vedtaget eller ej, har hun været et dyrt bekendtskab for Storbritanniens Konservative […] Det store spørgsmål er, hvor stort Mays offer reelt er. Hun har allerede meldt ud, at hun ikke stiller op som kandidat til premierministerposten igen. Hun er blevet bedt om at forlade sin post af både oppositionen og medlemmer af hendes eget parti. Hun er hovedansvarlig for regeringens skilsmissestrategi, der har kastet Storbritannien ud i den værste forfatningsmæssige krise i mands minde. Det bizarre er, at hun går, hvis hun vinder, men bliver, hvis hun taber.”

I et essay i Kristeligt Dagblad af Simon Schama, britisk historiker og journalist, skriver han blandt andet: ”Storbritannien er på den hårde måde ved at lære, at ingen af disse antagelser er det, der i sidste ende skaber historien. Hvis de var det, ville Brexit - for hvilket de økonomiske argumenter altid har været baseret på fremtidige eventyr - aldrig have fået luft under vingerne. Snarere skabes historien af fortællinger om identitet, suverænitet samt selvrespekt, og netop de rapsodier om "uafhængighed", som opretholder Brexit-korstoget, støder sammen med klippen af modstand på den anden side af Det Irske Hav. Der findes i virkeligheden ingen måde, hvorpå et hårdt Brexit, og i endnu mindre grad et Brexit uden aftale, kan finde sted uden en national omvæltning, som før eller senere vil resultere i et splittet Storbritannien.” Kristeligt Dagblad bringer et interview med Luuk van Middelaar, hollansk politisk filosof og historiker. Han bliver blandt andet spurgt om magtbalancen, når og hvis Brexit bliver en realitet. ”Brexit er markant, for EU har altid set sig selv som en evigt voksende klub. Særligt i Bruxelles var Brexit et teleologisk chok, for det gik imod doktrinen om den evigt voksende union, der skulle dække stort set alle lande på det europæiske kontinent,” svarer Luuk van Middelaar til spørgsmålet. Kristeligt Dagblad skriver ydermere, at Storbritanniens erfaringer med at blive hyldet som moralsk sejrherre efter Anden Verdenskrig er en af de historiske årsager, der tit fremhæves, når talen falder på briternes kommende udtrædelse af EU. ”Fra begyndelsen var vi halvhjertede. I England blev tiltrædelsen mere eller mindre set som en transaktion. Der var aldrig begejstring for det europæiske projekt ,” udtaler Ian Kershaw, historiker, til det tyske medie Deutschlandfunk.
Kilder: Politiken, s. 1, 8; Jyllands-Posten, s. 12; Kristeligt Dagblad, s. 1, 4, 6, 7, 9; Weekendavisen, s. 11; B.T. Metro, s. 8; Børsen, s. 24; Berlingske, s. 16, 18-21; B.T,., s. 10; Information, s. 9

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Klima: Vi er det nye og grønne Europa
I en kronik i Politiken skriver Rasmus Nordqvist, politisk ordfører for Alternativet, og Yanis Varoufakis, økonom, tidligere græsk finansminister og medstifter af DiEM25, blandt andet: ”Klimaforandringer, skattesnyd og kriminalitet kender ingen grænser. Det bør samarbejde og grøn omstilling derfor heller ikke gøre. European Spring er klar til en forårsrengøring i EU, hvor vores bud på en grøn udgave af Roosevelts New Deal kan rense luften […] På samme måde er der efter en lang periode med krisestemning brug for politisk forår i luften over Europa. Vi giver med den transnationale bevægelse European Spring vores bud på en forårsrengøring i Europa. For vi har brug for forår, brug for en ny begyndelse for det EU, som vi alle sammen er en del af. Alternativet stiller for første gang op til Europa-Parlamentet og det som en del af den politiske bevægelse European Spring, som er født af partier og progressive kræfter fra hele Europa […] I European Spring vil vi ganske enkelt bringe Europa sammen. Vi kan ikke længere acceptere business as usual. Europa vakler, og vi vil arbejde for at forandre fællesskabet - sammen. Tiden er løbet fra status quo, hvor nationale partier stiller op til Europa-Parlamentet for sig selv og så efterfølgende melder sig ind i paraplyorganisationer i EU, der sådan nogenlunde vil det samme, men samtidig bliver handlingslammede af deres politiske forskelligheder […] Det hænger sådan her sammen: Den Europæiske Investeringsbank (EIB) udsteder grønne obligationer, garanteret af EU-landene i fællesskab, for 500 milliarder euro om året. Samtidig melder Den Europæiske Centralbank (ECB), at hvis obligationernes værdi falder, er de klar til at gribe ind og opkøbe obligationerne. Det bliver dog næppe relevant for ECB at skulle opkøbe obligationerne, der vil gå som varmt brød i et marked, der er desperat efter sikre investeringer. Der er altså tale om en ambitiøs investeringspolitik på linje med Roosevelts New Deal […] Det er en radikal, effektiv og omfattende plan for EU. Men det er også det, der skal til. For det er ikke nogen hemmelighed, at EU står over for en af sine sværeste perioder siden fødslen som Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab efter Anden Verdenskrig […] SOM VI SER det, står EU over for fem tydelige kriser: Den grønne omstilling er markant underprioriteret og underfinansieret. Der er en stigende usikkerhed på de europæiske arbejdsmarkeder med blandt andet stor ungdomsarbejdsløshed. Banksektoren og den økonomiske politik er i krise. EU's beslutningsrum er præget af demokratisk underskud, som skaber mistro og mistillid mellem befolkninger og de europæiske institutioner og ideen om EU som sådan.”
Kilde: Politiken, s. 5, 6

Udenrigspolitik: Danmark er havnet i hjertet af et storpolitisk drama
Politiken skriver, at de danske myndigheder beder Nord Stream 2 om at undersøge muligheden for en helt ny rute i Østersøen, hvilket dels kan forsinke projektet yderligere og kan skabe irritation i blandt andet Moskva. I denne uge har Energistyrelsen anmodet selskabet bag om at undersøge en helt ny rute, som skal gå forbi Bornholm, til gasrørledningen, som har til formål at skulle transportere naturgas fra Rusland til Tyskland. Denne undersøgelse kan forsinke projektet i op til et år. ”Energistyrelsen skal sikre, at man vælger den mest miljø- og sikkerhedsmæssigt optimale rute. Nu er der opstået en mulighed, som bør undersøges nærmere,” siger Ture Falbe-Hansen , pressechef, Energistyrelsen. I en international analyse i Politiken skriver Michael Jarlner, international redaktør, blandt andet: ”Den tysk-russiske gasledning Nord Stream 2 ligger i hjertet af en transatlantisk konflikt mellem USA, Tyskland og Rusland. Danmark er fanget i den […] et drama, hvor Danmark risikerer en storpolitisk efterregning fra Rusland, der ganske vist i første omgang holder lav profil. Det handler om Nord Stream 2: En gasledning, der bl.a. skal løbe under en dansk del af Østersøen, og som vil fordoble mængden af den gas, der kan sendes fra Rusland til Tyskland […] Nord Stream 2 er central for Tyskland og den magtfulde tyske gaslobby: Efter den japanske Fukushima-atomulykke i 2011 besluttede Angela Merkel og hendes tyske regering sig for at sige farvel til atomkraft og måtte derfor gå på jagt efter nye energikilder […] Konflikten kan eskalere yderligere: Ifølge amerikanske medier overvejer USA at indføre sanktioner mod firmaer og investorer, der er med til at finansiere Nord Stream 2. Dermed vil man kunne ende i den fuldstændig uhørte situation, at et NATO-land indfører sanktioner mod sine egne NATO-partnere. Samtidig har man fra russisk side signaleret, at man i givet fald kan blive nødt til at lade russiske statsbanker overtage Nord Stream 2, eventuelt med støtte fra et Kina, der i forvejen forsøger at spinde Europa ind i sit verdensomspændende Silkevejsprojekt, Belt & Road Initiative […] Men hvad er prisen? Hvad gør Tyskland næste gang, en dansk regering beder om hjælp i EU? Og hvordan vil det påvirke Rusland i forhold til de uløste grænsedragningsstridigheder, der råder mellem Danmark og Rusland i Arktis? Uanset den miljømæssige indpakning kan småstaten Danmark ende med en storpolitisk efterregning for nogle beslutninger, der muligvis vækker kortvarig begejstring hos Donald Trump, men som næppe ændrer ved den mere langsigtede substans: at der - trods alle forsinkelser og knuder - kommer en ny gasledning under dansk farvand.”
Kilde: Politiken, s. 12

Andre EU-historier

Klima: Kræftforsker advarer mod Roundup
B.T. og B.T. Metro skriver, at Kræftens Bekæmpelse advarer mod det populære ukrudtsmiddel Roundup, da det indeholder aktivstoffet glyphosat. De europæiske miljømyndigheder og Miljøstyrelsen vurderer begge, at glyphosat hverken er skadeligt for dyr eller mennesker. Udmeldingen fra IARC, det internationale agentur for kræft under WHO, lyder, at stoffet “sandsynligvis er kræftfremkaldende for mennesker”.
Kilder: B.T. Metro, s 10; B.T., s. 9

Arbejdsmarkedspolitik: EU-kommissær: Sagsøg regering for at indeksere børnechecken
Altinget skriver, at EU-Kommissionen er lodret modstander af idéen om at skære i børnepenge, som optjenes af folk, der har børn der befinder sig i et EU-land med et lavere omkostningsniveau. Danmark har sammen med blandt andet Østrig presset på for at få indført en ret til at indeksere børneydelser, der bliver sendt til lande med lavere leveomkostninger, hvilket dog er afvist af både EU-Kommissionen og et flertal i Ministerrådet og Europa-Parlamentet. “Vi modsatte os en sådan indeksering ud fra en stærk overbevisning om, at mobilitet bliver nødt til at være baseret på fairness,” siger Marianne Thyssen, beskæftigelseskommissær.
Kilde: Altinget

Finansielle anliggender: Euroland er tæt på at blive ramt af den japanske syge
EU-Kommissionen har netop offentliggjort sin månedlige indikator for de økonomiske forventninger i EU, som viser et fald på 0,7 point til 105,5. ”Hvad der i særlig grad bekymrer, er, at de økonomiske forventninger i servicesektoren falder. Hvis det er udtryk for, at pessimismen i industrien nu forplanter sig til andre sektorer, er det ikke just et sundhedstegn,” siger Rosie Colthorpe, økonom ved Oxford Economics. Den Europæiske Centralbank (ECB) har meddelt, at renten vil forblive på det nuværende niveau i en meget lang periode. ”Det er tankevækkende, at da ECB gradvist begyndte at aftrappe sine obligationsopkøb, begyndte den økonomiske vækst i euroland at tabe momentum. Sund fornuft ville tilsige, at ECB skulle have fortsat opkøbene i usvækket tempo, men dels er ECB's balance nu oppe på 43 pct. af eurolands bruttonationalprodukt (bnp), dels har opkøbene stedse mere haft karakter af, at den italienske centralbankpræsident Mario Draghi har brugt ECB's seddelpresse til at redde Italien fra et statsfinansielt kollaps,” mener Ashoka Mody, økonomiprofessor ved Princeton University og tidl. vicedirektør for Den Internationale Valutafond, IMF's, Europa-division.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 12, 13. Børsen, s. 24

Handel: Kinesiske stimuli vil løfte det danske marked
I en kronik i Børsen skriver Ken Fisher, bestyrelsesformand, Fisher Investments Europe Limited, blandt andet: “Mange frygter den amerikansk-kinesiske handelskrig, men realiteten er, at en straftold ikke vil skade dansk vækst - faktisk tværtimod. Efter at have kæmpet med frygten for straftold i størstedelen af 2018 så vi, at eksportgiganter som Tyskland, Frankrig og Japan alle oplevede faldende eksport i fjerde kvartal sidste år […] De antager, at præsident Trumps straftold har ramt Kina hårdt, bremset den økonomiske vækst og svækket efterspørgslen efter udenlandske varer og tjenesteydelser. Men jeg ser en helt anden årsag til Kinas tilsyneladende svaghedstegn. Efter min opfattelse er der derfor også kun tale om et kortvarigt fald i handlen. De kinesiske politikeres reaktion på den lavere vækst har ført til stimuli, som vil øge væksten, mere end straftolden bremser. Det vil være til fordel for Danmark. […] Hvis faldet i handlen alene skulle skyldes handelskrigen mellem USA og Kina, ville Danmark og Europa reelt være i fare, da det meste af Europa er afhængigt af global samhandel.”
Kilde: Børsen, s. 4

Institutionelle anliggender: Ny Juncker vil tage penge fra EU-modstandere
I et læserbrev i B.T. skriver Kenneth Kristensen Berth MF, DF, EU-ordfører, blandt andet: ”Den formodede efterfølger til EU-Kommissionsformand Jean-Claude Juncker, tyskeren Manfred Weber, har åbenbart om muligt endnu mindre forståelse for demokrati end sin forgænger. I hvert fald har Manfred Weber gjort det til sin kongstanke, at partier, der bliver indvalgt I Europa-Parlamentet, men som ikke bakker op om Den Europæiske Union, ikke skal have del i tilskud og støtteordninger til europæiske partier, fordi de 'arbejder for at ødelægge unionen'. Det siger Weber til den tyske avis Die Welt. Det er absurd, at en kommissions formandskandidat derved klart melder ud, at partier, som ikke er enige med ham, skal fratages deres økonomiske tilskud.”
Kilde: Ekstra Bladet, s. 16

Klima: Ny test skal måle hvor miljøvenlig en bil er
I et nyt samarbejde mellem de europæiske bilklubber, forbrugerorganisationer, EU og en række europæiske myndigheder lanceres en ny test, der vurderer nye bilers miljø-og klimaaftryk fra 0 til 5 stjerner. Thomas Møller Thomsen, administrerende direktør FDM og præsident for FIA Region 1 bliver blandt andet spurgt om, hvad Green NCAP er. Til det svarer han: “Det er en uafhængig test af bilers miljøegenskaber og klimaaftryk, helt som vi kender det fra Euro NCAP's sikkerhedstest. Eneste forskel er, at stjernerne her er grønne”. Til spørgsmålet om hvad der er målet med tests svarer han: “Vi ønsker at skabe en øget gennemsigtighed i forhold til klima- og miljøaftryk, når man skal købe bil. Men ligesom vi håber, at forbrugerne vil tage de nye grønne stjerner til sig, er vi også overbeviste om, at Green NCAP kan være med til at skubbe til udviklingen af mere grønne biler. Præcis som Euro NCAP har haft en stor betydning for udviklingen af bilers sikkerhed. Forhåbentligt vil Green NCAP også blive et konkurrenceparameter.”
Kilde: Børsen, s. 2

Retlige anliggender: Skal vi bevare sommertiden som hidtil?
Information skriver, at EU-Parlamentet denne uge vedtog et forslag om at droppe den fælles EU-sommertid og lade det være op til de enkelte medlemslande om de vil have sommertid eller vintertid, der også kendes som normaltid, hele året. Den endelige beslutning træffes ikke i EU-Parlamentet, men i EU's Ministerråd.
Kilde: Information, s. 16

Interne anliggender: En ukrainers mareridt
Weekendavisen bringer et interview med Dmytro Gordon, journalist og debattør. Han er bekymret for om ukrainerne kan miste deres selvstændighed. “Worst case scenario for Ukraine er, at vi en dag vågner op og finder ud af, at Kijev, Poltava, Tjernihiv og andre ukrainske regioner er blevet en del af Rusland. Det kan blive konsekvensen af Ruslands undergravende aktiviteter samt Europas og USAs ligegyldighed,” siger Dmytro Gordon. Han mener ikke man kan være I tvivl om, hvorvidt Ukraine er et europæisk land. “Ukraine har brug for at blive medlem af EU for at afbryde forbindelsen til det sovjet-russiske imperium og for at forbedre det ukrainske samfund ved hjælp af EU's lovkompleks, der stiller krav til staten og borgeren. Vi har også brug for at søge ind under NATOs paraply, så vi kan forsvare os mod russiske aggressioner ,” siger Dmytro Gordon.
Kilde: Weekendavisen, s. 10

Institutionelle anliggender: Europa-Parlamentet skærer ned på udskældte målinger
Efter kritik fra politikere og eksperter har Europa-Parlamentet besluttet at opgive størstedelen af de projektioner, der frem til valget skulle give medier og vælgere opdaterede billeder af, hvordan sæderne i parlamentet står til at blive fordelt efter valget til maj. I februar annoncerede parlamentet, at det hver anden uge frem til valget, på baggrund af indsamlede målinger fra medlemslandene, ville udarbejde projektioner af sædefordelingen i det næste Europa-Parlament. Efter de første to rapporter, hvor indholdet leveres af en ekstern virksomhed, viste det sig, at de i 16 af de 27 lande kun var baseret på målinger om, hvordan vælgerne ville stemme til et nationalt valg og ikke til det kommende EP-valg. Marjory van den Broeke, talsmand, fastholder, at selvom størstedelen af målingerne nu opgives, har det ikke været en fejl til at begynde med at udsende dem.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 15

Udenrigspolitik: Golangaven
I denne uge kom den amerikanske præsident Donald Trump med sin officielle anerkendelse af Israels herredømme over Golanhøjderne, som landet besatte i 1967 og senere annekterede i 1981, vækker fordømmelser fra regionens arabiske lande. Onsdag udtalte EU-landende enstemmigt, at man stadig anser Israels tilstedeværelse I Golanhøjderne for at være en besættelse og derfor ikke støtter den amerikanske erklæring. Det skriver Weekendavisen. Umiddelbart ændrer den nye amerikanske beslutning intet. Bashar al-Assad, Syriens præsident, opfatter stadig Golanhøjderne som en del af Syrien, mens Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, og en stor del af israelerne opfatter Trumps anerkendelse som et historisk punktum for ethvert tiltag, der vil forsøge at vriste højdedraget ud af hænderne på Israel. Den 54-årige druser Ayoub Samih sætter sin lid til, at det internationale samfund, især EU og i mindre grad de arabiske lande, vil fortsætte med at insistere på, at Golanhøjderne er under israelsk besættelse, og at området vil blive tilbageleveret til Syrien som del af en fremtidig fredsaftale.
Kilde: Weekendavisen, s. 13

Institutionelle anliggender: Jo, Anders Vistisen har en pointe i sin kritik af mediernes dækning af EU

Berlingske bringer en kronik af journalist Jeppe Matzen. Han skriver blandt andet: “DF'eren Anders Vistisens anklager om, at danske medier og EU-journalister er pro-EU og imod Brexit, der tendentiøst castes som et skræmmeeksempel, på hvor katastrofalt det er at forlade EU, blev sidste fredag blankt afvist af medierne selv. Dagen efter var der demonstrationer i London imod Brexit. Fik den store Remainer-march nu også en særlig EU-gunstig medfart i de danske medier? […] Men den diskussion, som Vistisen selvfølgelig gerne ser, har medierne - og EU-venlige politikere - herhjemme ikke taget op i nævneværdig grad som en reaktion på Brexit. I stedet har Brexit-dækningen i tråd med David Camerons skræmmekampagne op til folkeafstemningen budt på utallige historier om de skadelige økonomiske konsekvenser af Brexit. Og her har Vistisen ret i, at der i ny og næ er en tendens til at mane fanden på væggen og give Brexit skylden for alle dårligdomme. […] Briterne er i dag delt i to i spørgsmålet om EU, ligesom deres medier er det. Der foregår en kamp på historier for og imod et nært forhold til EU. Det må man tage højde for i sin dækning af Brexit.”
Kilde: Berlingske, s. 32-33

Administration: Babygate i folketingssalen, frihed uden ansvar og fifler DF nu igen med EU-midler

I Ugens Debat i Kristeligt Dagblad skriver højskoleforstander Jørgen Carlsen blandt andet: “Anders Vistisen, der blev detroniseret som Dansk Folkepartis spidskandidat til det kommende valg til Europa-Parlamentet, har skrevet en bog om EU, der inden længe vil dumpe ind ad brevsprækkerne i 240.000 hjem landet over. Titlen er "Det store EU-bedrag - mediernes fortielser og fordrejninger". [...] Sjovt nok omtaler bogen ikke med et ord sagen om DF's mulige fusk med EU-midler, oplyser Politiken. Også "fordrejninger" støder man på i rigt mål. Danske journalister, der formidler EU-stof, bliver stort set alle forsynet med øgenavne, der tilkendegiver, hvor EU-fanatiske og indoktrinerende, de er. Bogen er finansieret af EU-midler og dermed indirekte også af danske skattekroner. At den er kritisk over for EU, er ikke i sig selv noget problem. Til gengæld er det ikke tilladt at bruge EU-midler til kampagnemateriale i forbindelse med en valgkamp. […] Bogen er finansieret af EU-midler og dermed indirekte også af danske skattekroner. At den er kritisk over for EU, er ikke i sig selv noget problem. Til gengæld er det ikke tilladt at bruge EU-midler til kampagnemateriale i forbindelse med en valgkamp. Med mindre end to måneder til EP-valget, får DF et oplagt forklaringsproblem. Står partiet mon til en sag om misbrug af EU-midler - endnu en gang?
Kilde: Kristeligt Dagblad, s. 8