Fredag den 29. november

Dagens EU-tophistorier

Klima: EU: Klima skal øverst på dagsordenen
Flere af dagens aviser skriver, at torsdag vedtog EU-Parlamentet en resolution om The Climate and Environment Emergency, miljø- og klimakrisen. Det var med stående applaus fra flere parlamentarikere. Politiken skriver, at med resolutionen opfordrer EU-Parlamentet både EU-Kommissionen og andre aktører til at sætte klimaet øverst på dagsordenen. Der opfordres til, at EU reducerer CO2-udledningen med 55 procent i 2030, for at blive klimaneutrale i 2050. Altinget skriver, at et af de helt store stridspunkter i de igangværende klimalovsforhandlinger er omkring, hvorvidt det fremover skal være muligt for staten at annullere EU-tildelte CO2-kvoter for at reducere drivhusgasudledningerne. ”Annullering af CO2-kvoter under fleksibilitetsmekanismen er ikke en mulighed, som vi bare kan have i baglommen, hvis det skulle knibe med at nå klimamålene om nogle år," siger Peter Møllgaard, der er formand for det uafhængige ekspertorgan Klimarådet. Børsen skriver, at sammen med seks europæiske energiselskaber opfordrer Ørsted nu EU til at øge målsætningen for reduktion af CO2-udledninger i 2030 til mindst 55 procent.

I en kommentar i Politiken skriver Christian Hansen, ansvarshavende chefredaktør blandt andet: ”Politiken præsenterer som første danske medie en 'grøn status' over vores klimaindsats. Vi vil vise, hvor vi gør fremskridt - og hvor vi ikke gør - fordi vi gerne vil forpligte os på at sænke vores klimaaftryk. […] I dag er det præcis et år siden, vi på Politiken satte gang i vores omstilling til 'Danmarks klimaavis'. Vi har siden arbejdet intensivt på at nedbringe vores klimaaftryk. […] Men vi er langtfra i mål, og netop når det handler om at reducere antallet af de internationale flyrejser, som vi selv foretager, går det faktisk den forkerte vej. Der er gode publicistiske grunde til det - og mange af dem handler netop om den klimadebat, som vi arbejder hårdt på at gøre befolkning og magthavere endnu mere opmærksomme på konsekvenserne af: Vi har rapporteret fra nogle af verdens mest progressive klimametropoler forud for C40-topmødet i København i oktober. […] Og heldigvis meldte EU's nye klimakommissær, belgiske Frans Timmermans, i denne uge, at han allerede inden jul venter at præsentere sit bud på Europas 'Green Deal'.” Informations leder skriver blandt andet: ” Virkningshistorien er bemærkelsesværdig: En enkelt piges protest i Sverige breder sig til Europa og videre til resten af verden. Store børn er blevet myndige aktivister, fordi de har forstået deres mulighed for i fællesskab at præge verden. Forbes Magazine kunne i september fortælle, hvordan en global »generation af økokriger-piger« er opstået som konsekvens af det, de kalder for ”Greta Thunberg-effekten”. […] EU-Kommissionens nye forkvinde, Ursula van der Leyen, fremhævede i sin åbningstale onsdag klimakrisen som sin topprioritet. Torsdag erklærede Europa-Parlamentet ”global klima og miljømæssig nødstilstand”. Og til december kommer kommissionens forslag til en 'Green Deal' for Europa. Det er usandsynligt, at vi havde oplevet et så stærkt europæisk fokus på klima og nye grønne løfter, hvis det ikke havde været for de skolebørn, som har strejket og demonstreret det seneste år.” I et debatindlæg i Jyllands-Posten skriver Jesper Bo Jensen, ph.d., fremtidsforsker, Center for Fremtidsforskning blandt andet: ”Tidens måske største emne og en helt afgørende faktor i fremtiden er klimaudviklingen. […] Vi ved, at klimaet på Jordens er i gang med at blive varmere. Vi ved også, at det med stor sikkerhed skyldes drivhuseffekten på grund af en for stor udledning af drivhusgasser som CO2, metan, lattergas mv. En stor del af disse klimagasser stammer fra menneskelig aktivitet. Andre dele af klimaeffekterne kommer fra fænomener på Jorden og i Solen. Men vil vi undgå en mere permanent opvarmning af jordkloden, kan det gøres ved at reducere udledningen af CO2 og andre klimagasser til Jordens atmosfære. […] Kinas CO2-udledning er i dag dobbelt så stor som den amerikanske, og EU landenes (inkl. Storbritannien) er noget mindre end USA's. Det er altså ikke vores del af verden, der i dag er de største syndere, men det har vi tidligere været. Regulering er der igennem mange år forsket i - især på miljøområdet. […] Vi skal løse klimaudfordringen på samme måde med regulering, der virker. Vi skal undgå politik og politikere, der lægger op til individuelle løsninger. Vi skal arbejde for en international aftale om reduktion.”

I en kronik i Børsen skriver Martin Aabak, administrerende direktør i Danske Speditører, blandt andet: ”Regering og folketing mener det seriøst på klimaområdet. Nu kommer det lange, seje træk med at anvise vejene og finde pengene. Det skal gøres på en måde, så vi bevarer mest mulig konkurrencekraft. […] Pengene skal ikke havne i bunden af Finansministeriets store pengekasse. Speditørerne kan som godstransportens arkitekter spille en særlig rolle. Det kan vi, fordi det er speditørerne, der får brikkerne i en velsmurt og klimaansvarlig logistikkæde fra punkt A til B til at falde på plads. […] For det første foreslår vi, at størrelsen af den grønne ejerafgift i langt højere grad gøres afhængig af lastbilens såkaldte EU-norm. I forvejen findes der en udmærket klassificering, hvor kategori 6 er det på markedet bedste partikelfilter. Forslaget er altså at lade ejere af lastbiler med EU-norm 6 betale langt mindre, mens ejerne af de mest miljøbelastende lastbiler skal betale mere. EU-normen siger dog intet om brændstofforbrug pr. km. Derfor skal der efter vores opfattelse også sættes ind ift. lastbilers brændstofforbrug.”
Kilder: Kristeligt Dagblad, s. 8; Politiken, s. 5; Jyllands-Posten, s. 16, 29; Information, s. 16; Børsen, s. 4, 28; Politiken, s. 2-3; Altinget

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Institutionelle anliggender: Boris knuser alle
B.T. skriver, at Brexit ser ud til at være nærmere end det nogensinde har været før. En ny meningsmåling fra YouGov viser, at ved det kommende parlamentsvalg, så står de britiske konservative til en massiv valgsejr. Ved valget i 2017, da ramte YouGov plet og hvis den seneste meningsmåling også rammer plet, så vil De Konservative få 359 ud af 650 sæder i parlamentet. ”Resultatet giver De Konservative et løft. Det er helt sikkert. Men det vil også skabe en uro blandt dem,” siger Edward Ashbee, professor fra Copenhagen Business School. Han uddyber: ”Boris Johnson er helt sikkert mere glad nu, end han var før. Men der skal ikke mange selvtilfredse vælgere til, som vælger at blive hjemme, for at ændre valgresultatet markant. Men det er et problem, som alle partierne lider under”. Edward Ashbee mener, at hvis meningsmålingerne holder, så er der ikke andre udgange end, at Storbritannien endelig forlader EU. Han mener ikke, at Boris Johnson kunne finde på at gå tilbage til EU for at forhandle en bedre aftale på plads. ”Tidsrammen er for snæver, så det kommer slet ikke på tale,” siger Edward Ashbee. Det er den 12. december, at briterne skal stemme til parlamentsvalget. Weekendavisen skriver, at Det Konservative Parti under Boris Johnson ikke kun er blevet til Brexit-partiet, men det appellerer også til en langt mere ”trumpsk” vælgerbase med socialkonservative holdninger. Den ændring falder ikke i god jord i den tidligere højborg i det sydengelske Surrey. Simon Usherwood, professor, som selv har boet i Guildford i 15 år og underviser i britisk og europæisk politik på University of Surrey, ser to forklaringer på, at Det Konservative Parti og Surrey ikke længere er pot og pande. For det første et mere yderligtgående konservativt parti, for det andet demografiske ændringer i området. ”Her bor mange solide konservative, som har meget velbetalte jobs i London og pendler frem og tilbage - særligt til landsbyerne. Men vi har også fået en masse unge familier i byerne - folk, som er flyttet ud fra London med deres børn og liberale holdninger,” forklarer Simon Usherwood. ”Det bliver interessant at se vælgernes reaktion, når de for første gang får chancen for at afgive dom over denne nye premierminister, som - på baggrund af hans hidtidige karriere - må siges at være en populistisk demagog, som er ude af stand til at sige sandheden,” siger Dominic Grieve, der er tidligere rigsadvokat og en prominent eks-Tory. Weekendavisen bringer desuden et interview med forfatter Søren Mørch. Da snakken falder på Brexit siger han: ”På et tidspunkt må man jo finde jordforbindelsen. De, der går ind for Brexit, troede, at Storbritannien sagtens kan klare sig uden EU, og det kan man jo ikke vide, om de kan. Men det er tydeligt, at den oppustethed, der præger den britiske debat, hænger sammen med Mellemkrigstiden og med Churchills fortælling om Anden Verdenskrig. Det, vi ser i Storbritannien, er et land, som omsider er i færd med en brutal kommen til sig selv.”
Kilder: B.T., s. 14-15; Weekendavisen, s. 9, 16

Andre EU-historier

Det digitale indre marked: Cyberkrigere og syv andre trusler i 5G-æraen
Jyllands-Posten skriver, at EU's Agentur for Net- og Informationssikkerhed (Enisa) i en ny risikovurdering peger på de trusler, som venter, når 5G-nettet rulles ud de kommende år. Thomas Lund-Sørensen, chef for Center for Cybersikkerhed advarer, at når flere ting i samfundet kobles til netværket, så bliver sårbarheden over for cyberangreb større. Derfor vil EU lave en fælles plan, som skal sikre medlemslandene mod fremtiden cybertrusler. ”Det, der ændrer sig med 5G, er, at vi kommer til at se mange flere enheder koblet op på netværket, og så vil sårbarheden over for cyberangreb blive større,” forklarer Thomas Lund-Sørensen. I en ny rapport fra EU's cyberagentur, der udkom torsdag, er der tegnet otte trusselsprofiler, hvor de såkaldte cyberkrigere er nye på listen. De forventes at vokse i takt med at 5G udbredes i militæret. Juhan Lepassaar, Enisas administrerende direktør, opsummerede i sidste uge, at ”5G-netværket bringer adskillige sikkerhedsudfordringer”.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 1, 6-7

Handel: Dansk Metal: Danskernes positive syn på handel skal udnyttes i EU
I et debatindlæg på Altinget skriver Thomas Søby og Johan Moesgaard, cheføkonom og EU-chef, Dansk Metal blandt andet: ”Danskerne er mere positivt stemt over for international handel end de fleste andre EU-lande. Det bør politikerne bruge til at overbevise kollegaerne i Europa-Parlamentet om gevinsterne ved mere handel. […] Helt nye tal fra EU-Kommissionen viser nemlig, at næsten otte ud af ti danskere synes, de har fordel af international handel. Det er faktisk en af de højeste andele i hele EU. Og mere end otte ud af ti mener ovenikøbet, at EU mere effektivt kan varetage Danmarks internationale handelsinteresser, end Danmark selv kan. […] Her afspejler de nye tal for Danmark meget godt opbakningen blandt vores medlemmer i Dansk Metal. Mange af dem arbejder i industrien i både små og store virksomheder, der eksporterer til EU's indre marked og resten af verden.”
Kilde: Altinget

Konkurrence: Danske selskaber klemmes i dysten om Googles og Facebooks skattemilliarder
Jyllands-Posten skriver, at danske selskaber og den danske statskasse risikerer at komme i klemme i bestræbelserne på at få teknologiselskaber som Apple, Facebook og Googles ejer, Alphabet, til at betale mere i skat i Europa. Skatteforslag fra blandt andet EU-Kommissionen, samhandelsorganisationen OECD og Frankrig vil i højere grad beskatte multinationale selskaber i de markeder, hvor de tjener deres penge. Det vil muligvis mindske problemer med skattesnyd, men det risikerer at skabe problemer med dobbeltbeskatning og kan udløse strafskatter fra USA, hvilket kan ramme Danmark hårdt lyder advarslen fra blandt andre brancheorganisationen Dansk Erhverv, tænketanken Cepos og industrivirksomheden Danfoss. ”Store danske selskaber minder meget om de amerikanske it-giganter. En stor del af deres indkomst kommer i dag fra immaterielle rettigheder. Hvis man begynder at beskatte dem, kommer Danmark i klemme,” udtaler Otto Brøns-Petersen, analysechef i Cepos og tidligere direktør og kontorchef i Skatteministeriet. I et forsøg på at modvirke konkurrencen introducerede EU-Kommissionen i 2011 den såkaldte CCCTB-model. Man ville samle betalingen af selskabsskatter i en central EU-enhed, der derefter skulle fordele pengene ud til medlemslandene. Derved lettedes presset på det enkelte land, mente EU. Men man ikke kunne blive enige om fordelingsnøglen, og landene ønskede ikke at fraskrive sig retten til at lave deres egen politik på området.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 10-11

Klima: Det svupper
Weekendavisen skriver, at det overordnet er EUs ”vandrammedirektiv”, der bestemmer, at miljøtilstanden i vandløbene kun må afvige lidt fra, hvordan naturen ville være uden påvirkning fra mennesker. Dog er der forskellige kategorier for, hvor naturligt et vandløb skal være i fremtiden. I princippet er det landene selv, der bestemmer det. I Danmark fortolker miljømyndighederne EUs regler på en sådan måde, at op mod 90 procent af alle danske vandløb skal have status af naturlige vandløb, mens kun ti procent anses for at være ”stærkt modificerede som følge af menneskelig indsats”.
Kilde: Weekendavisen, s. 6

Retlige anliggender: Feta-striden er brudt ud igen
Jyllands-Posten skriver, at EU-Kommissionen mener, at Danmark har brudt EU's regler og brugt ”feta”-navnet på nogle eksportmarkeder. Derfor har EU-Kommissionen nu stævnet Danmark. Mejerierne benægter ikke, at de har brugt navnet, men mener, at det må de gerne. EU-Kommissionen mener, at det er lodret ulovligt og derfor skal sagen nu afgøres ved EU-Domstolen. ”Danske selskaber producerer og eksporterer hvid ost til lande uden for EU efter at have mærket det ”feta”. ”Feta” er en registreret geografisk beskyttet betegnelse, og som sådan kan det kun produceres i Grækenland,” fastslår EU-Kommissionen. ”De danske mejerier følger naturligvis EU's regler i EU og i de tredjelande, som EU har indgået handelsaftaler med. I en række af de aftaler indgår det som et element, at man anerkender hinandens geografisk beskyttede betegnelser,” siger Jørgen Hald Christensen, administrerende direktør i Mejeriforeningen.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 2

Grundlæggende rettigheder: Historier om "hjernevask" af muslimer i Kina vækker forargelse
I et debatindlæg i Kristeligt Dagblad skriver korrespondent Pia Elers blandt andet: ”USA fordømmer Kinas undertrykkelse af det muslimske mindretal i de såkaldte genopdragelseslejre. Kritikken har fået den kinesiske regering op i det røde felt, og kineserne advarer USA mod at blande sig i interne kinesiske anliggender. […] På baggrund af afsløringerne bragt i blandt andet The New York Times reagerede den demokratiske senator og præsidentkandidat, Elizabeth Warren således på Twitter: ”Den kinesiske regerings grusomme behandling af muslimer og etniske minoriteter er en horribel overtrædelse af menneskerettigheder. Vi er nødt til at gå imod denne form for had og ekstremisme.” […] Derimod er der kun spage røster fra EU-landene. Ganske vist sagde den tyske udenrigsminister, Heiko Mass, sidste år under et besøg i Kina, at ”vi kan ikke tolerere genopdragelseslejrene”, hvilket blot affødte det sædvanlige afvisende svar fra Beijing, at ”det er et internt kinesisk anliggende”.”
Kilde: Kristeligt Dagblad, s. 12

Retlige anliggender: Hvor klager man henne, hvis der ikke er en retsstat længere?
I en kronik i Berlingske skriver Peter Fogh og Charlotte Krarup, henholdsvis formand og næstformand for Advokatrådet blandt andet: ”For mange af Berlingskes læsere kan det virke teoretisk og uvedkommende at spørge, hvad danske borgere og virksomheder skal stille op, hvis retsstaten går i opløsning. […] Hæver man blikket, kan man naturligvis konstatere, at det står værre til i andre lande i Europa, hvor retsstater er under pres fra politikere og regeringer. I Polen har Lov- og Retfærdighedspartiet netop genvundet regeringsmagten i fire år. Partiet har blandet sig så meget i domstolenes arbejde, at EU har rejst en sag mod Polen ved EU-Domstolen. […] Tidligere på efteråret deltog konkurrencekommissær Margrethe Vestager som hovedtaler på en international advokatkonference i København. Margrethe Vestager sagde ved den lejlighed, at ”konkurrence til tider bliver betragtet som en universalløsning på alle samfundets problemer. Men det kan det ikke være”. I en retssikkerheds-diskussion om bl.a. advokaters rolle er det en interessant pointe at dvæle ved.”
Kilde: Berlingske, s. 32-33

Retlige anliggender: Kun to uger til at redde handelsdomstol
Fra den 11. december er der kun en dommer tilbage i WTO’s handelsdomstol, da de to øvrige dommere går af. Dermed ophører domstolen med at fungere. Det skriver Jyllands-Posten. Egentlig skulle Verdenshandelsorganisationens domstol have haft syv dommere, men i flere år har USA blokeret for udnævnelsen af nye dommere i utilfredshed med, hvad præsident Donald Trump opfatter, som alt for mange afgørelser, som går USA imod. ”WTO blev etableret for at gavne alle andre end os. Vi taber stort set alle sager ved WTO's handelsdomstol,” har Trump erklæret. Ingen ved, hvad der kommer til at ske, når handelsdomstolen fra den 11. december ikke længere er funktionsdygtig. Tidligere i år blev EU og Canada enige om, at handelspolitisk uenighed skal søges afgjort ved voldgift, men aftalen gælder indtil videre kun de to parter. Det forventes, at den nye EU-Kommission vil forsøge at udbrede løsningen til andre handelspartnere, men da kommissionen først onsdag blev endeligt godkendt af Europa-Parlamentet, vil handelskommissær Phil Hogan først kunne gå i gang med konkrete politiske forhandlinger nu.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 12-13

Interne anliggender: Offentlige ledere
Berlingske bringer portrætter af flere offentlige ledere. Deriblandt Pia Ahrenkilde Hansen, 55 år, generaldirektør for kommunikation, EU-Kommissionen. Til spørgsmålet om ”Hvilken betydning har det europæiske samarbejde? Gør det overhovedet nogen forskel?” svarer Pia Ahrenkilde Hansen et klart og rungende ”Ja”. Da hun tidligere i år tiltrådte stillingen som generaldirektør i EU-kommissionens generaldirektorat for kommunikation, som den første kvinde nogensinde, var det en drøm, der gik i opfyldelse for hende.
Kilde: Berlingske, s. 21-22

Interne anliggender: Politikere
Berlingske bringer portrætter af flere politikere. Deriblandt Margrethe Vestager 51 år, konkurrencekommissær og ledende næstformand i EU-Kommissionen. Hun er en af de mest populære danskere udenfor EU. Det lyder blandt andet, at man skal være forsigtig med at undervurdere den nye kommissionsformand, Ursula von der Leyen, og dermed også indflydelsen, som Margrethe Vestager kan få i udformningen af fremtidens Europa.
Kilde: Berlingske, s. 23

Udenrigspolitik: Regeringen bør stille krav til Kina
I en kommentar i Berlingske skriver Viggo Fischer, tidligere MF (K), blandt andet: ”Forleden gav udenrigsminister Jeppe Kofod udtryk for, at han tror på en fredelig dialog i Hong Kong. Man kan kun håbe, at der bliver lyttet til ham. Dog næppe i Beijing. […] Det er på tide, at de europæiske demokratier vender sig markant mod forsøgene på at undertrykke Hong Kong. Den danske udenrigsminister bør lytte til den radikale Martin Lidegaard, der mener, at EU bør sende et stærkt signal til Kina. EU bør kræve, at Kina overholder aftalen med Storbritannien. Det indebærer selvsagt ophør med forsøg på at undergrave de frihedsrettigheder, som aftalen indebærer. […] Sammen med de EU-lande, der kan og vil, bør Danmark fremføre dette helt legitime krav over for Beijing.”
Kilde: Berlingske, s. 35

Klima: Regnskabets time
Weekendavisen skriver, at Danmarks Statistik for første gang har opgjort, hvor meget en dansker trækker på klodens ressourcer. I gennemsnit er vores fodaftryk 50 højere end EU-gennemsnittet. Ressourceaftrykket er et nyt begreb, der fortæller om, hvor meget vi belaster miljøet på den ene eller anden måde. Det er et supplement til det såkaldte carbon foot print, der kun omfatter CO2-udledning. Opgørelsen udføres som et led i arbejdet med at lave et grønt nationalregnskab og det sker med hjælp fra en model udarbejdet af Eurostat og forskellige antagelser og skøn. I 2016 var det danske ressourcefodaftryk en halv gang større end gennemsnittet i EU. Forklaringen kan blandt andet være, at Danmark er blandt de rigeste EU-lande, og både den danske produktion og endelige anvendelse af varer og tjenester er højere end gennemsnittet i EU.
Kilde: Weekendavisen, s. 13

Udenrigspolitik: Russerne kommer - igen - og imens gynger og sejler det for Vesten
I en kommentar i Berlingske skriver Samuel Rachlin, journalist og forfatter blandt andet: ”Hvis Vladimir Putin og hans team vil gøre status ved indgangen til et nyt årti, tegner udsigten sig ganske godt set inde fra Kreml. Økonomien og befolkningens velstand vækker ingen jubel. […] Samtidig gynger og sejler det for alle de gamle rivaler og institutioner overalt i Vesten. De har svært ved at finde fodfæste på grund af Trump, Brexit og populistisk tumult. Der er uro og opbrud i Frankrig, Tyskland, Spanien og forvirring og krise i EU og NATO om identitet, mål og sammenhold. Rusland har under Vladimir Putin draget fordel af den gamle doktrin ”permanent ustabilitet”, der blev rendyrket og holdt i hævd af Stalin. […] Trenin fremlægger sin tese samtidig med, at den amerikanske diplomat og politolog, Thomas Graham, er inde på lignende tanker i det udenrigspolitiske magasin, Foreign Affairs. Det er på tide at forstå, hvad man er oppe imod, skriver han, og lade Rusland være Rusland. […] Putin har aldrig lagt skjul på, at han ikke ser, at Rusland nogensinde vil blive en version af USA eller England. Rusland har sin egen vej.”
Kilde: Berlingske, s. 32-33

Finansielle anliggender: Klimaforandringer ind i ECB's strategi
Børsen skriver, at Christine Lagarde, direktør for Den Europæiske Centralbank (ECB) vil gøre klimaforandringerne til en del af den strategiske evaluering af centralbankens formål. Det forventes dog ifølge Financial Times, at forslaget vil møde modstand hos Jens Weidmann, den tyske centralbankdirektør. Meldingen kommer samtidig med, at Ursula von der Leyen, som er topchef i EU-Kommissionen, afslører sin første klimapolitiske pakke.
Kilde: Børsen, s. 32

Institutionelle anliggender: Ny EU-chef går imod dansk mærkesag: EU-budgettet skal vokse
Fra den 29. november er den tidligere liberale belgiske premierminister Charles Michel ny formand for Det Europæiske Råd, der består af EU-landenes stats- og regeringschefer. Det skriver Altinget. Han overtager formelt posten fra Donald tusk ved en officiel ceremoni i Europa-bygningen i Bruxelles. Han får sin ilddåb ved EU-topmødet i Bruxelles 12.-13. december, hvor det øverste punkt på dagsordenen er EU's samlede budget for de næste syv år. Det forventes, at ved forhandlingerne vil et flertal af EU-landene vil argumentere for, at der skal betales mere end de nuværende 1,0 procent af BNP.
Kilde: Altinget

Økonomi: Storbanker: Europæisk økonomi kommer op i højere gear i 2020
Jyllands-Posten skriver, at en række storbanker er blevet mere optimistiske omkring den europæiske økonomi. Og også for de danske virksomheder lover det godt. ”Vi regner med, at 2020 bliver et bedre år for den europæiske økonomi end 2019. Væksten på tværs af Europa tager til næste år,” skriver blandt andre Sven Jari Stehn, chef for analysen af europæisk økonomi hos Goldman Sachs. ”Den forbedrede stemning i eurozonen skubber til forhåbningerne for 2020 og bekræfter os i, at væksten vil stabilisere sig, før den accelererer en smule næste år,” siger Maddalena Martini, økonom hos Oxford Economics.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 6-7

Økonomi: Undgå økonomiske tømmermænd
Berlingske skriver, at en undersøgelse fra EU-Kommissionen viser, at halvdelen af de danske forbrugere ikke kender til deres forbrugerrettigheder. Det er en uvidenhed, der kan vise sig at være kostbar. ” Det bedste råd er, at man bevarer overblikket og ikke lader sig forvilde af eufori over de gode tilbud. Gør dit forarbejde, og vær bevidst om, hvad du er på udkig efter. Undersøg hvad varerne normalt koster og vid, at tilbuddene generelt sjældent er så gode, som de tager sig ud,” siger Lars Arent, leder af Forbruger Europa, der hjælper europæere med at forstå, hvilke rettigheder de har som forbrugere.
Kilde: Berlingske, s. 11

Klima: Verdens vigtigste råstof bliver en mangelvare
Børsen skriver, at verden i stigende grad er præget af vandknaphed. På baggrund af global opvarmning forventer Europa-Kommissionen, at tørkeperioder bliver hyppigere, og det kan give store lokale udfordringer. I Asien er der mange steder så stort et spild i vandforsyningssystemet, at kun 50 procent kommer helt ud til slutbrugerne. Europa-Kommissionen har estimeret, at selv i en højtudviklet region som Europa, så er der tale om et vandspild på 20-40 procent, 5 procent i Danmark, af det samlede vandforbrug.
Kilde: Børsen, s. 52-57

Udenrigspolitik: Tiger på spring, bjørn i dvale
Weekendavisen skriver, at forholdet mellem Moskva og Beijing siges at være bedre end nogensinde før. Rusland er langt mere afhængig af Kina, end Kina er af Rusland, da Rusland er Kinas største handelspartner og som den største importør af russisk olie har Kina en vital betydning for Ruslands økonomi. Omvendt er Rusland kun Kinas tiendestørste handelspartner. Man er ved at tilpasse sig den nye virkelighed i Rusland.
Kilde: Weekendavisen, s. 11

Finansielle anliggender: Konverteringsfesten fuser ud og tegner til at blive langgaber
“Jeg kan konstatere, at markedet ikke forventer nævneværdige rentestigninger i de næste par år. Den Europæiske Centralbank forventer at holde renterne på nuværende niveau, eller lavere, i hvert fald frem til slutningen af 2020, og Reuters panel af forecasters er af samme opfattelse. Da markedet ikke ser ud til at forvente rentestigninger, har jeg svært ved at se renten stige,” siger Thomas Barnebeck, der er økonomiprofessor ved Syddansk Universitet. Det skriver Børsen. Den danske rentes bevægelser bestemmes af udviklingen i verdensøkonomien, herunder specielt den europæiske økonomi. Renten nu er presset så langt ned, så ledelsen i Den Europæiske Centralbank, ECB, har erkendt helt åbent, at pengepolitikken er ved at have udspillet sine muligheder. ECB kan ikke tillade, at renten her og nu begynder at stige, da det vil ramme den økonomiske vækst, og den er i forvejen for lav. ” ECB virker lidt desperate, og forhenværende ECB-præsident Mario Draghi var i efteråret ude med en melding om, at det nu er tiden til ekspansive finanspolitiske tiltag, der skal løfte regionens vækst. Den pengepolitiske bue er nemlig allerede spændt til bristepunktet,” konkluderer Thomas Barnebeck.
Kilde: Børsen, s. 60-64

Arbejdsmarkedspolitik: Vi mangler arbejdskraft - men østeuropæerne flygter
Dansk Arbejdsgiverforening mener, at det går trægt med at få udenlandsk arbejdskraft til landet. Det skriver Berlingske. Det er afgørende for den danske økonomi, at der fortsat kommer polakker og andre østeuropæere til Danmark for at arbejde. Antallet af udenlandske medarbejdere fra EU og specielt Østeuropa, som kommer til Danmark, er på det laveste niveau siden 2011. ”Vi kan se af analysen, at det særligt er udlændinge fra Østeuropa, der kommer markant færre af. Det er sådan, at økonomien går godt i en række af de lande, hvor vi i en længere årrække har fået mange medarbejdere fra. Polen er den største bidragyder, men Polen har lav ledighed og mangel på arbejdskraft. Der er ikke noget, som tyder på, at det billede pludselig går væk. Vi må formode, at fra en række af de her lande vil der ikke komme så meget arbejdskraft til Danmark fremover,” siger Erik E. Simonsen, underdirektør i DA.
Kilde: Berlingske, s. 13

Institutionelle anliggender: Vestager: I en datadrevet økonomi er der en risiko for vores uafhængighed. Det er det, der er på spil
Altinget skriver, at selv om Margrethe Vestager hastigt er ved at forvandle sig til en af den digitale fremtids vigtigste internationale ledere, så er hun på ingen måde på vej til at forsvinde ud på globale slagmarker i cyberspace. ”I alt, hvad jeg gør, skal jeg snakke med folk og forsøge at finde løsninger, der kan trække folk hen til bordet i stedet for at gøre det modsatte,” siger Vestager. Det bekymrer Vestager, at hendes eget land, Danmark, anlægger en mere skeptisk holdning til EU's udvikling end hvad der tidligere gjort. Hun mener det er virkelig ærgerligt, at statsminister Mette Frederiksen, Socialdemokratiet, sammen med lederne fra Frankrig og Holland har slået bremsen i for videre udvidelse med balkanlandene Albanien og Nordmakedonien. ”Det her er jo Europa! Det er vores område. Derfor er der også en sikkerhedspolitisk note at notere sig. I vores eget nærområde åbner vi selvfølgelig for en risiko for meget større indflydelse fra Kina, fra Rusland og fra mellemøstlige spillere. Og det synes jeg ikke er i vores interesse," advarer Vestager. Hun minder også om, at EU-Kommissionen i årevis har arbejdet for at forberede de to lande. En anden stor udfordring er den, der er blevet Margrethe Vestagers område som ledende næstformand nemlig den digitale omstilling, som både skal regulere teknologiens indflydelse på vores samfund og sætte Europa i stand til at konkurrere globalt. "Hvis ikke vi skubber på for at genskabe konkurrencen, så vil beslutningerne i sig selv slet ikke have tilstrækkelig effekt," siger Vestager.
Kilde: Altinget