Gå til hovedindholdet
Repræsentation i Danmark
Supplerende information3. april 2020Repræsentationen i Danmark

Fredag den 3. april

Dagens EU-tophistorie

Institutionelle anliggende: Pandemien skubber til magtbalancen Europa ved Rubicon
Den Europæiske Union er kommet gennem finanskrisen i 2008, gældskrisen efter 2011, flygtningekrisen i 2015 og efterdønningerne efter Brexit-afstemningen i 2016. Men tilliden mellem medlemslandene er for hver gang blevet mere tyndslidt, skriver Kristeligt Dagblad. Pandemien skubber ifølge Kristeligt Dagblad til magtbalancen. Efter coronakrisen vil USA's indflydelse i verden blive mindre, mens Kinas indflydelse vil blive større. Tidligere har EU under hver eneste krise taget små skridt hen imod et tættere samarbejde, men uden at "overskride Rubicon" til en egentlig føderalstat. Det er også tilfældet under coronakrisen, hvor kommissionsformand Ursula von der Leyen og de fleste europæiske ledere er enige om at holde hånden, i hvert fald delvis, under den europæiske økonomi. Kristeligt Dagblad skriver yderligere, at den store taber under coronakrisen er demokratiet. En voksende legitimitet til autoritære styrer på bekostning af demokratiet er en mulig langsigtet konsekvens af coronakrisen. Corona-pandemien opstod i Kina, men det ser ud til at have slået voldsommere skår i den vestlige kultur. Kristeligt Dagblad skriver, at spørgsmålet er, om Europa og USA, med deres frihedsrettigheder og individualisme, står svagere i katastrofens stund end Asien. Kasper Støvring, litterat, forfatter og debattør siger til Kristeligt Dagblad, at coronakrisen udfordrer Vestens idealer om frisættelse og individualitet, men at det ikke nødvendigvis er enden på vores demokratiske styreform og vores position i verden. "Coronakrisen kan have en funktion som fremkaldervæske, som for eksempel tydeliggør, at når krisen trænger sig på, vender vi os ikke mod EU og FN, men mod nationalstaten. I langt højere grad end globalisering og internationale rettigheder er det nationen som skæbnefællesskab, der kommer på dagsordenen,” siger han.

Ingen kan med sikkerhed sige, hvordan verden vil se ud, når først corona er drevet over. Men ét er sikkert: Der kommer et før og et efter coronakrisen, skriver Kristeligt Dagblad. Forhenværende Venstre-minister Søren Pind, lader sig dog ikke forføre af tankegangen om, at coronakrisens efterskrift vil føre nogle væsentlige forandringer med sig. "Den primære forandring efter coronakrisen bliver kravet til stater og EU om at have et bedre nødberedskab over for de risici, globaliseringen fører med sig," siger Søren Pind, tidligere minister (V). Én af dem der modsat Pind tror på, at COVID-19-pandemien vil skabe store forandringer, er økonom og sociolog Jean. Han mener, at følgerne efter coronakrisen bliver dramatiske. "Vi har konstrueret et økonomisk system, hvis primære drivkraft har været omkostningsreduktioner. Store dele af den europæiske produktion er rykket til udlandet, hvor lønningerne er lavere, fortrinsvis Kina. Og EU har i en vis udstrækning glemt sit oprindelige mål, der var at forhindre nye krige, øge samarbejdet og sikre borgerne," siger Viard. Jean Viard mener desuden, at nationaliseringer og øget statslig intervention kan blive en del af den politiske værktøjskasse i EU fremover. Derfor ser han det som positivt, at EU-kommissionen har besluttet at suspendere unionens restriktive budgetregler, der dikterer, at budgetunderskuddet ikke må overstige tre procent af bruttonationalproduktet, og at den samlede gæld ikke må overstige 60 procent.
Kilder: Weekendavisen s. 6; Kristeligt Dagblad s. 1, 2, 6

Andre EU-historier: Prioriterede

Klima: Klimatopmøde udsat - frygt for forsinket klimaindsats

Det kommende klimatopmøde i Skotland er blevet udsat til 2021. 2020-klimatopmødet skulle være det 26. i rækken af de såkaldte COP-møder. Jyllands-Posten skriver, at de britiske værter mandag meddelte, at klimatopmødet i Glasgow i november må udsættes til 2021 på grund af coronakrisen. Klima- og energiminister Dan Jørgensen (S) siger, at der nu skal arbejdes endnu hårdere for stærke ambitioner, når COP26 afholdes med forsinkelse i 2021. Klimatopmødet var det møde, hvor 193 lande skulle aflevere nye og skrappere klimamål fem år efter den globale klimaaftale fra Paris i 2015. Landene skal fortsat aflevere deres skærpede klimamål til FN inden årets udgang, topmøde eller ej. Men det er kun en håndfuld lande, der foreløbig har opfyldt løfterne. Jyllands-Posten skriver, at det vækker bekymring hos forskere og hjælpeorganisationer, at arrangørerne har valgt at udskyde mødet. Professor Sebastian Mernild, leder af Nansen Centeret i Bergen i Norge, mener, at udskydelsen af mødet er fair. "Men man har i årtier skubbet klimalederskabet, og dette møde var tænkt som det vigtigste siden topmødet i Paris i 2015. Det er uheldigt med nye udsættelser i en tid, hvor man skulle begynde at reducere udledningerne," siger Mernild.

Kilde: Jyllands-Posten s. 4, 10

Arbejdsmarkedspolitik: Millioner af tyskere sendes på deltid i kampen mod massearbejdsløshed
Under coronapandemien bruger Europa nye midler for at undgå massearbejdsløshed efter krisen. EU-Kommissionen tilbyder nu lån til medlemslandene for at undgå, at virksomhederne fyrer medarbejderne. Det skriver Politiken, Altinget, Ekstra Bladet og Jyllands-Posten. Flere lande er hårdt ramt af coronakrisen. I Tyskland betaler regeringen en del af løntabet, hvis virksomheder sender deres ansatte på nedsat tid frem for at fyre dem. 470.000 virksomheder søgte i marts om støtte via den ordning. En beregning af de tyske økonomer Heiner Flassbeck og Friederike Spiecker viser, at 8,5 millioner tyske lønmodtagere står til at blive såkaldte "kurz"-arbejdere oven i dem, der er det i forvejen. Det danske arbejdsmarked lægger mere op til fyringer end arbejdsdeling under kriser, forklarer arbejdsmarkedsforsker Flemming Larsen. Spanien er et af de lande, som er hårdest ramt. Næsten 900.000 har i Spanien mistet deres job siden starten på nedlukningen. I en pressemeddelelse fra generalsekretæren i ETUC, Luca Visentini, lyder det: "Situationen for arbejdende mennesker, som påvirkes af covid-19 nedbruddet, forværres time for time, og det sidste Europa har brug for midt i sundhedsnødsituationen, er massearbejdsløshed og endnu en økonomisk krise." Luca Visentini opfordrer EU-Kommissionen til at sikre, at alle lande omfattes af støtteordninger, som omfatter alle typer lønmodtagere. EU-kommissionsformand Ursula von der Leyen annoncerede onsdag en ny hjælpepakke, netop målrettet til at sikre, at de europæiske virksomheder ikke behøver at fyre, selvom ordrebogen er tom. Aviserne og Altinget skriver, at fonden skal være på 100 milliarder euro. EU optager lånene på de internationale markeder og formidler dem videre til landene, der kan bruge dem til at finansiere hjælpepakker. Ifølge Altinget er det et krav, at lånet skal gå til at dække midlertidigere omkostninger i forbindelse med coronahjælpepakker, som beskytter arbejdsdspladser og lønmodtagere.

Kilder: Politiken, s. 6; Ekstra Bladet, s. 9; Jyllands-Posten, s. 16; Altinget

Interne anliggender: Corona-diktatoren

Regeringer i hele verden bekæmper coronavirussen med forholdsregler, der midlertidigt indskrænker demokratiske rettigheder. Men ingen politisk leder har brugt coronakrisen til at tilrane sig magt i et omfang, som det er sket i Ungarn. Oppositionen og ngo'er i Ungarn frygter, at Viktor Orbáns dekretstyre bliver permanent. Mandag vedtog det ungarske parlament en nødretslov, der giver landets premierminister, Viktor Orbán, ret til at regere per dekret på ubestemt tid, hvilket betyder en suspendering af demokratiet. Máté Szábo, programdirektør i TASZ, Den Ungarske Borgerrettigheds Union, har ikke stor tiltro til, at Orbáns strammere greb om magten vil føre til de voldsomme reaktioner fra EU. "Det er af største betydning, at nødretstiltag ikke sker på bekostning af vores fundamentale principper og værdier, sådan som de fremgår af traktaterne," lød det fra kommissionsformand Ursula von der Leyen, der undlod at nævne Ungarn specifikt. Kommissionen forbereder en såkaldt artikel syvprocedure mod Ungarn, et redskab, der tages i brug, når et medlemsland groft overtræder de værdier, der er stadfæstet i EUs traktater. Ungarn kan risikere at miste stemmeretten i EU, såfremt den fuldføres.

Under overskriften "Foreløbigt farvel til parlamentarismen" skriver Jyllands-Postens leder blandt andet: "Man kan ikke sige, at Viktor Orban, den ungarske regeringschef, lægger skjul på, hvad han vil, og hvor han vil hen. For nogle år siden bekendte han sig til, hvad han kaldte det illiberale demokrati. Han udtrykker beundring for præsidenterne Trump, Putin og Erdogan, og han taler skidt om EU, hvor han kan komme til det. Nu har han i en håndevending ladet parlamentet - som han gennem sit parti, Fidesz, kontrollerer fuldstændigt - give sig fuldmagt til at styre landet pr. dekret. [...] Ungarn må naturligvis selv om, hvordan det vil regeres, og hvis Orban vil fortsætte med sit regime, der bl.a. omfatter kontrol af de fleste medier, fjernelse af liberal litteratur fra skolernes læseplaner og en hengivenhed til totalitære typer, er det hans sag og ungarernes. Men så må de oplyses om, at det ikke kan ske inden for EU. [...] Altså må EU ud af sin berøringsangst over for Ungarn og i øvrigt også det langt større og geopolitisk vigtigere Polen. EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, har forsigtigt kritiseret Orbans overgang til dekreter, men uden at nævne hverken ham eller landet ved navn. Hvem er hun bange for?"

Kilder: Weekendavisen s. 11; Jyllands-Posten s. 24

Migration: Ungarn, Polen og Tjekkiet dømt for at nægte at modtage flygtninge

I en dom fra EU-Domstolen hedder det, at Ungarn, Tjekkiet og Polen tilsidesatte en aftale, som EU-landene indgik i september 2015. Aftalen betød, at medlemslandene skulle deltage i en midlertidig og obligatorisk omfordeling af 120.000 asylsøgere fra Grækenland og Italien, hvilket ingen af de tre lande levede op til. Dommen kan føre til store EU-bøder til de tre lande. På Twitter har Ungarns justitsminister, Judit Varga, ifølge Altinget skrevet: "EU's tvungne omfordelingssystem for migranter er dødt, og det ændrer dagens EU-domstolens dom ikke på. Det må være ret ensomt i sadlen, efter hesten er død."
Kilder: Jyllands-Posten s. 18; Altinget

Andre EU-historier

Migration: Landes afvisning af asylansøgere var ulovlig

I en dom fra EU-Domstolen hedder det, at Ungarn, Tjekkiet og Polen tilsidesatte en aftale, som EU-landene indgik i september 2015. Aftalen betød, at medlemslandene skulle deltage i en midlertidig og obligatorisk omfordeling af 120.000 asylsøgere fra Grækenland og Italien, hvilket ingen af de tre lande levede op til. Dommen kan føre til store EU-bøder til de tre lande.

Kilde: Jyllands-Posten s. 16

Institutionelle anliggender: Nationalstaterne er tilbage med fuld kraft

I et debatindlæg i Berlingske skriver Kasper Støvring, forfatter og foredragsholder, blandt andet: "Grænserne er lukket, og nationalstaten er vendt tilbage med fuld kraft. Så meget har coronakrisen dog bevirket. Men faktisk var den bevægelse mod en verdensorden af nationalstater - som nogle kalder et skred, men som jeg vil kalde en naturlig tilpasning - indledt før coronakrisen. Lad os sammenligne to citater: "Politisk islam bør være en del af billedet". Ordene tilhørte EUs daværende udenrigschef Frederica Mogherini, da hun i juni 2015 gav sin vision af fremtidens Europa. "Jeg takker Grækenland for at være Europas skjold". Sådan sagde EUs kommissionsformand Ursula von der Leyen i marts i år til den græske regering, vel at mærke efter at græsk politi havde skudt mod migranter. [...] Nationalstaten træder i karakter, for der er intet verdenssamfund, intet FN og intet EU, der sørger for din sikkerhed, når krisen for alvor melder sig. [...] Selv om nationalstaten er vendt tilbage, er verden ikke et kaos. For også stater ordner sig efter kulturelt tilhørsforhold. Mit bud er derfor, at de europæiske stater stadig vil handle med hinanden og med verden og sammen værne om Europas ydre grænser."

Kilde: Berlingske, s. 26

Institutionelle anliggender: Coronakrisen viser os, hvad nationalstaten kan

I et debatindlæg i Jyllands-Posten skriver Kristian Thulesen Dahl, formand for Dansk Folkeparti, blandt andet: "Midt i en dødsensfarlig epidemi ser vi, hvad nationalstaten kan, og hvad samarbejdsorganisationer som EU eller FN ikke magter. [...] Når noget truer, som nu, handler det om, at staten både skal være stærk og myndig, så vi aktuelt får has på corona-epidemien, og danskerne igen kan leve trygt. [...] Specielt én ting springer i øjnene, når europæiske lande skal reagere på en krise: Få styr på grænsen! [...] Måske kan større EU-samarbejde inden for eksempelvis forskning i pandemier være et eksempel til på, at EU kan lave noget mere nyttigt fremfor mange af de ting, EU ellers giver sig af med.”

Kilde: Jyllands-Posten, s. 27

Institutionelle anliggender: EU skal ikke have mere magt oven på krisen

I et debatindlæg i Jyllands-Posten skriver Søren Gade, forhenværende medlem af Folketinget (V), blandt andet: "Coronakrisen er langtfra overstået. Verden står stadig over for den værste sundhedskrise i nyere tid. Men allerede nu begynder mange at spørge, om vi kunne have gjort mere for at undgå, smitten fik det omfang, som den har fået i Danmark. [...] Mange retter også kritikken mod EU. For hvordan var det lige, man klarede krisen der? Virussen har som bekendt spredt sig over landegrænser i hele EU med stor hast. [...] Da omfanget af katastrofen stod klar i Italien, anmodede de italienske myndigheder EU om hjælp til et sundhedsvæsen på vej i knæ. Men det skete bare ikke. Og samtidig har EU virket underligt fraværende under krisen. Om end både formand og næstformand i EU-Kommissionen uden synderligt held har forsøgt at gøre sig relevante i den forgangne tid. Man kan diskutere, om EU på en række områder har været en postgang for sent ude. [...] Måske EU skulle blive lidt bedre til fokusere på de opgaver, de allerede har, i stedet for at opfinde nye. Men når alt kommer til alt, er og bliver det nationalstaterne, der selv skal styre deres lande igennem krisen. [...] Vi skal ikke give EU beføjelser til at lukke lande ned. Det er og bliver en national kompetence. Og det er og bliver danske politikere, som skal stå til ansvar over for danske vælgere, når vi er kommet om på den anden side af viruskrisen."

Kilde: Jyllands-Posten, s. 26

Institutionelle anliggender: Globalisering er nøglen til coronakrisen

I et debatindlæg i Jyllands-Posten skriver Katarina Ammitzbøll, EU-ordfører (K), blandt andet: "Siden coronaudbruddet begyndte i Kina, har virussen spredt sig til størstedelen af verden. [...] EU kan sammen med WHO spille en meget vigtig rolle med hensyn til at evaluere de tiltag, som landene har sat i værk. [...] EU skal gå forrest med at sikre denne vidensdeling, som bliver helt central. Globaliseringen har været med til at trække Danmark ind i coronakrisen. Men globaliseringen er også vejen for at trække os ud af krisen igen og være bedre forberedt til næste gang."

Kilde: Jyllands-Posten, s. 25

Migration: Hjælp folk i de græske lejre

I et debatindlæg skriver Annette Stubkjær, politisk rådgiver i Amnesty Danmark, blandt andet: "I skrivende stund er så vidt vides ingen mennesker i livsfare med covid-19 i de lejre, der som et led i EU's håndtering af flygtningesituationen i 2015 og 2016 blev skabt til at huse 6.000 mennesker. Men hvis det sker, bliver det en katastrofe. Derfor opfordrer Amnesty International de græske myndigheder til omgående at handle: Asylsøgere, flygtninge og migranter i lejrene skal flyttes til fastlandet og installeres i mindre enheder på eksempelvis hoteller eller i tomme lejligheder. [...] Truslen er akut, og det samme er behovet for, at Grækenland handler. Men Grækenland kan ikke stå alene med dette ansvar. EU's medlemslande har været med til at finansiere og skabe disse flygtningelejre, og de kan derfor ikke lukke øjnene for problemet - det vil kun gøre det værre. Derfor skal EU's medlemslande sende flere ressourcer, såsom personale og penge, til lejrene på de græske øer. Derudover vil det gøre en enorm forskel for de mennesker, der sidder fastholdt i lejrene og for de græske myndigheder, hvis flere lande går med til at genbosætte et antal af de mest sårbare flygtninge. Det kan ikke siges klart nok: Hvis vi ikke forbereder os på ankomsten af covid-19 på de græske øer og gør alt, hvad vi kan, for at forebygge omfanget af den, står vi over for en menneskelig katastrofe. I kampen mod covid-19 har vi alle ret til beskyttelse."

Kilde: Jyllands-Posten s. 26

Økonomi: Amazon og Netflix vinder på krisen - de skal bidrage til statskassen

Berlingske bringer en kommentar af Rasmus Corlin Christensen, Leonard Seabrooke og Duncan Wigan, henholdsvis ekstern lektor, professor og lektor ved Copenhagen Business School. De skriver blandt andet: ”Mens den lokale handel er lammet, og mindre virksomheder presses, flokkes vi til onlinetjenester hos Amazon, Netflix og lignende. I modsætning til lokale virksomheder, benytter onlinegiganterne sig imidlertid af aggressiv skatteplanlægning, som frarøver staten indtægter, der er nødvendige for at kunne imødegå coronakrisen effektivt. En europæisk digital skat kan hjælpe med at genoprette finanspolitisk retfærdighed. […] Derfor bør EU slå fælles slag om en europæisk digital skat. Ideen er allerede klar, og flere lande har indført egne versioner. Det vil give mulighed for at beskatte selskaber med betydeligt digital salg, kunder eller brugere. Forslaget er dog strandet grundet tøven fra flere medlemslande, der har ventet på en global aftale med et tøvende USA. Det bør ikke forhale processen. […] Europæisk initiativ kan sætte skub i en global aftale. En digital skat vil derfor være både retfærdig kompensation, politisk kløgt, og en unik mulighed for at modernisere statens finanspolitiske kapacitet til at tackle kriser.”

Kilde: Berlingske, s. 27

Konkurrence: EL: Firmaer i skattely skal betale coronakompensation tilbage - med renter

Rune Lund, skatteordfører fra Enhedslisten, mener, det er grotesk, hvis penge, som statskassen giver i coronakompensation, ender i skattely og derfor foreslår han, at multinationale selskaber med hovedkvarter eller patenter placeret i skattely skal betale kompensationen tilbage med renter over fem år. ”Skattely koster i forvejen Danmark et kæmpe milliardbeløb årligt og skaber unfair konkurrence. Det er især de største multinationale selskaber, der benytter sig af disse skumle manøvrer. Hvis vi ligefrem forærer disse selskaber støttepenge, så sætter nasseriet nye rekorder,” siger Rune Lund ifølge Information. Finansordfører René Christensen fra Dansk Folkeparti er umiddelbart enig i intentionen i Enhedslistens forslag, men han pointerer, at det er vigtigt, at det ikke bliver for bureaukratisk. Enhedslisten vil tage udgangspunkt i henholdsvis EU's sortliste og 'gråliste' over lande med langvarig tradition for skattely, men det er uklart, om Erhvervsstyrelsen agter at offentliggøre navnene på de firmaer, der får bevilget coronakompensation. ”Erhvervsstyrelsen er i gang med at undersøge mulighederne for at offentliggøre dataudtræk vedrørende ansøgninger om kompensation,” skriver styrelsens kommunikationsafdeling i en mail.

Kilde: information, s. 6

Institutionelle anliggender: Fogh får job i Citigroup: Krisen øger protektionisme

Anders Fogh Rasmussen er nyansat seniorrådgiver i USA's tredjestørste bank Citigroup, og her skal han blandt andet analysere den globale udvikling, der ændres efter coronakrisen. Anders Fogh Rasmussen forudser, at den begyndende protektionistiske handelspolitik i den nye EU-Kommission vil blive forstærket. “Du ser, hvordan EU er begyndt med en screeningsmekanisme. Det vil de enkelte lande følge stærkere op på. Europæiske virksomheder vil nu falde i værdi og være billigt til salg for dem, der har pengene. Men det er ikke sikkert, at de, der har pengene, er nogen, vi ligefrem ønsker at overlade strategisk vigtige aktiver i vore samfund til,” siger Anders Fogh Rasmussen. Han mener, at EU-Kommissionen vil optræde mere protektionistisk, men tilføjer, at det er hans personlige opfattelse, ikke som talsmand for Citi. ”Men det skal selvfølgelig afvejes politisk med de fordele, der er ved den frie handel,” siger Anders Fogh Rasmussen, og henviser til, at “det er forståeligt, hvor hurtigt EU-landene lukkede grænserne.”

Kilde: Børsen, s. 20

Detaljer

Publikationsdato
3. april 2020
Forfatter
Repræsentationen i Danmark