Gå til hovedindholdet
Repræsentation i Danmark
Supplerende information3. juli 2020Repræsentationen i Danmark

Fredag den 3. juli

Tophistorier

EU forhandler med producent efter USA's hamstring af coronakur
Flere af fredagens aviser skriver om USA's hamstring af lægemidlet Remdesivir, som er det første lægemiddel, der i et studie har vist effekt med Covid-19. EU-Kommissionen forhandler nu med selskabet Gilead Sciences, efter USA for nylig opkøbte tre måneders produktion af lægemidlet. EU's sundhedskommissær, Stella Kyriakides har holdt flere samtaler med selskabet, oplyser EU-Kommissionen til Financial Times. "Kommissionen forhandler også på nuværende tidspunkt med Gilead om at reservere doser til EU's medlemsstater," skriver EU-Kommissionen ifølge flere aviser. Kristeligt Dagblad skriver desuden, at Lægemiddelstyrelsens direktør, Thomas Senderovitz, kritiserer Gilead. "Hvem ved, hvad der sker i september - hvilke nye aftaler firmaet laver. Jeg har pt. ikke den store tillid til, at Gileads ledelse i USA handler globalt ansvarligt," sagde han i onsdags.I Kristeligt Dagblad kan man læse, at danske sygehuse har nok forsyninger af Remdesivir til at dække behovet sommeren over med det nuværende smittetryk. "På nuværende tidspunkt har vi indgået en aftale med Gilead om, at de leverer en vis mængde Remdesivir til behandling af patienter i Danmark. Med det smittetryk, vi har lige nu, er det vores vurdering, at Danmark er dækket godt ind i en periode," siger Flemming Sonne, direktør i Amgros, som står for indkøb af lægemidler til landets sygehuse. Når den endelige godkendelse af lægemidlet hos EU-Kommissionen er i hus, vil der ifølge Flemming Sonne blive skruet op for produktionen. "Det er alene Gilead, der står for udviklingen og produktionen af Remdesivir. Der er ingen tvivl om, at de gør, hvad de kan for at få produktionen skruet op, så de kan levere til hele verden og dermed også Danmark," siger Sonne. USA's opkøb af tre måneders produktion af Remdesivir kom bag på Lægemiddelstyrelsens direktør Thomas Senderovitz. "Det havde jeg ikke i min vildeste fantasi forestillet mig. Jeg synes ikke, det er hensigtsmæssigt, og det rejser nogle spørgsmål om, hvordan vi skal agere fremadrettet i forhold til det firma," siger han.

I Politikens leder kan man i dag blandt andet læse: "Men nu synes den grænseløse grådighed at være en legitim del af den moderne kapitalisme. Det viser sig nemlig, at den amerikanske medicinalgigant Gilead vil kræve omkring 15.500 kroner for én behandling med Remdesivir, som er det mest virksomme lægemiddel mod coronavirus. Uafhængige eksperter vurderer, at medicinen koster under 35 kroner at producere. Og her stopper det groteske ikke: Præsident Donald Trump har sørget for, at USA har opkøbt hele lageret. [...] Løsningen er næppe at appellere til Trumps medmenneskelighed. Empati med borgerne i resten af verden synes ikke at være præsidentens stærke side. [...] EU bør først og fremmest lægge et massivt politisk pres på Gilead for at sænke den voldsomme overpris. Samtidig skal vi presse på, for at europæiske medicinselskaber får lov til at producere lægemidlet på licens."
Kristeligt Dagblad, s. 9; B.T., s. 6; Børsen, s. 18; Politiken, s. 1 (03.07.2020)

Prioritede historier

Danmark åbner for indrejse fra seks nye lande
Flere af dagens aviser skriver om de nyeste indrejseregler i Danmark. Nu tillader Danmark indrejse fra seks lande uden for EU, Schengen-området og Storbritannien. Det drejer sig om turister fra Australien, Canada, Japan, New Zealand, Sydkorea og Thailand, der fremover må rejse ind i Danmark. Dog frarådes danskere fortsat ikke-nødvendige rejser til disse lande. Udenrigsministeriet oplyser, at når landene på listen ophæver rejserestriktionerne for danskere, så vil de også ændre rejsevejledningerne og ikke længere fraråde danskere at rejse til landene. Listen baserer sig blandt andet på, at antallet af coronasmittede per 100.000 borgere skal være under eller på højde med gennemsnittet i EU. Der er i øjeblikket maksimalt 16 nye smittede per 100.000 i EU. Det skriver Kristeligt Dagblad og Berlingske.I Jyllands-Posten kan man læse, at mange i den danske turistbranche er skuffede over, at Danmark kun tillader indrejsende fra Australien, Canada, Japan, New Zealand, Sydkorea og Thailand den kommende tid. Danmark har valgt ikke at åbne op for turister fra de resterende lande, på en liste med i alt 14, som EU tidligere på ugen var enige om at åbne for indrejse fra. Michael Svane, branchedirektør i Dansk Industri med luftfart som ansvarsområde, havde også håbet på mere. "Vi lagde til grund, at EU-systemet sagde, at man kunne åbne til 14 lande, så vi havde bestemt håbet på mere," siger han. Søren Riis Paludan, professor i virologi og immunologi på Aarhus Universitet, mener, at Danmark er lidt for forsigtige. "Vi har nok i det hele taget ligget i den forsigtige side, så det er ikke overraskende. Erfaringerne har vist, at vi går den samme vej som de andre, men lige et skridt bagved. Vi værner meget om vores lave smittetal. Jeg synes sagtens, man kunne åbne betydelig mere op. Ikke for lande som Brasilien og USA, men for lande, hvor der er sammenlignelige smittetryk med Danmark," siger han.

Jyllands-Posten skriver om, hvordan en række udlændinge er sluppet for testkrav ved indrejse til Danmark under grænselukningerne. En særlig erklæring, der giver en gruppe udlændinge fra karantænelande mulighed for at rejse ind i Danmark uden regeringens ellers fremlagte krav om en negativ covid-19 test, gav tidligere på ugen anledning til politisk kritik fra både Dansk Folkeparti og SF. Justitsministeriet oplyser nu, at erklæringen, hvor udlændinge skriver under på, at de af egen drift får foretaget en covid-19-test 24 timer efter ankomsten, er udformet af Rigspolitiet efter anmodning af Justitsministeriet. Flere retsordførere undrer sig over forløbet. Hverken Karina Lorentzen (SF), Peter Skaarup (DF) eller Naser Khader (K) erindrer nemlig, at de er blevet orienteret om erklæringen, de ellers betegner som en væsentlig ændring i forhold til det krav, som regeringen fremsatte som led i genåbningen. "Det er et spørgsmål om liv og død for kronisk syge og ældre, der er i risikogruppen. Lukker vi nogle smittekæder ind i Danmark fra for eksempel Pakistan eller et andet tredjeverdensland, kan det have fatale konsekvenser for borgere i Danmark," siger Peter Skaarup, retsordfører i Dansk Folkeparti.
Berlingske, s. 10; Kristeligt Dagblad, s. 2; Jyllands-Posten, s. 2, 8 (03.07.2020)

Arbejdsmarkedspolitik

Fogh giver råd til statsministeren
Den tidligere statsminister og generalsekretær i Nato, Anders Fogh Rasmussen, mener, at Danmark og sparelandene i EU bør kræve et opgør med et usmidigt arbejdsmarked og lav pensionsalder i Sydeuropa, når medlemslandene forhandler EU's budget og genopretning. "Hvis jeg var statsminister i Danmark, ville jeg fokusere på behovet for en liberalisering og frihed på arbejdsmarkedet i Sydeuropa for at bekæmpe ikke mindst arbejdsløshed blandt unge," siger Fogh. EU-Kommissionen har fremsat forslag til et budget på 1100 milliarder euro og en genopretningsfond på 750 milliarder euro. Til det siger Fogh: "Jeg er sikker på, at Danmark og de andre tre sparsommelige lande vil acceptere en stor pakke, der i princippet vil være den pakke, som EU-Kommissionen har foreslået. Det er dog klart, at der skal gives nogle indrømmelser til de sparsommelige fire. Denne pakke skal vedtages, og jo tidligere jo bedre. Men, jeg vil gerne tilføje, at vi bliver simpelthen nødt til at gennemføre reformer i EU. Jeg anser ungdomsarbejdsløsheden for at være en af de største udfordringer."
B.T., s. 13 (03.07.2020)

Hvis de unge tabes til ledighed nu, kommer Europa til at mangle dem om få år
I denne uge lancerede EU-Kommissionen en række tiltag mod den ungdomsledighed, der forventes at stige voldsomt på grund af coronavirussen det kommende år. Kommissionen vil blandt andet udvide den ungdomsgaranti, der blev opfundet efter finans- og gældskrisen. Garantien forpligter landene til at finde uddannelse, læreplads eller job til alle under 25 år inden for fire måneder. EU-Kommissionen har foreslået at øge den sociale indsats efter coronakrisen med 55 milliarder euro. Af dem foreslås 22 milliarder euro brugt på at sikre unges beskæftigelse.
Jyllands-Posten, s 14 (03.07.2020)

Det digitale indre marked

Ambitiøs skattepolitik
Troels Ravn, skatteordfører for Socialdemokratiet, skriver i et debatindlæg i Information blandt andet: "Den socialdemokratiske regering har en anderledes ambitiøs tilgang til internationale skattespørgsmål end den tidligere regering. Stigende ulighed og uretfærdig fordeling af ressourcerne vil slå benene væk under vores samfund, demokrati og økonomi. Danmark og Europa har brug for en klar ny retning, som er ambitiøs og retfærdig, og vi vil bekæmpe aggressiv skatteplanlægning og sikre, at alle bidrager til fællesskabet. [...] Vi arbejder lige nu målrettet for en beskatning af den digitale økonomi og en effektiv bund under selskabsskatten i EU. Samtidig skal løsningerne både sikre finansiering af vores kernevelfærd og fastholde gode konkurrencevilkår for erhvervslivet. [...] Her vil jeg også fremhæve sammenhængen med de verserende drøftelser i OECD om beskatningen af den digitale økonomi, der skal sikre, at ingen virksomheder kan undgå at bidrage til fællesskabet. Det forventes, at der indgås en politisk aftale mellem landene inden årets udgang. Hvis det ikke lykkes at opnå enighed i OECD, vil regeringen søge løsninger i EU."
Jyllands-Posten, s. 22 (03.07.2020)

Omsider gennemskuede erhvervslivet Facebook
I Børsens leder kan man i dag blandt andet læse: "I den digitale verden søger brugerne bekvemmelighed, og når en platform har nået en kritisk størrelse, tiltrækker den flere og flere brugere. Når en række af verdens største virksomheder - blandt andre Ford, Adidas, Starbucks, Unilever og danske Lego - boykotter Facebook, sender de et værdifuldt signal. De nævnte virksomheder er utilfredse med, at Facebook og andre sociale medier ikke griber ind over for misinformation og såkaldt hate speech. [...] Forhåbentlig vil EU følge op på sit forslag om, at de sociale mediers algoritmer skal gøres åbne, hvilket vil være et effektivt første skridt til at begrænse deres konkurrencefordel. Det bedste vil imidlertid være, hvis de sociale mediers stiftere bruger den aktuelle boykot til at besinde sig på deres ansvar. Deres platforme bør bidrage til, at vi får et oplyst og demokratisk samfund, og det kræver, at de anerkender de vilkår, som de traditionelle medier arbejder efter."
Børsen, s. 2 (03.07.2020)

Institutionelle anliggender

Bo Lidegaard: Der findes ikke en fredelig verden uden et stabilt Europa
På Altinget kan man læse et debatindlæg af Bo Lidegaard, historiker, dr.phil. Han skriver blandt andet: "Europæere og europæiske lande har samlet sig i Den Europæiske Union, der bygger på vores fælles værdier og kultur, og som respekterer den mangfoldighed, der er en del af vores styrke. Unionen har vi bygget på ruinerne af krigens ødelæggende erfaring og med erkendelsen af, at Europa også rummer katastrofale muligheder. [...] Frihed, demokrati og menneskerettigheder er grundpiller for Den Europæiske Union, der samtidig står som garant for de europæiske velfærdssamfunds særegne stræben efter social retfærdighed og sikkerhed i et frit marked og på lige vilkår. [...] Den Europæiske Union er et fællesskab på tværs af generationer og landegrænser. Den skal sikre, at unge vokser op i et bæredygtigt og klimaneutralt Europa med respekt for naturen og økologiske balancer. Den skal sikre, at alle europæere kan rejse og bevæge sig trygt og frit inden for Unionens ydre grænser, og at de med skyldigt hensyn til nationale love og skikke kan bosætte sig og arbejde efter deres egen frie vilje. [...] Sammen vil europæiske virksomheder, forskningsinstitutioner, medlemslande og Unionens institutioner arbejde utrætteligt på at hævde Europas suverænitet også når det gælder viden, teknologi, produktion og beskatning, så Den Europæiske Unionen er blandt verdens førende med egen kapacitet til at forsyne Europa på europæiske betingelser og til at finansiere de europæiske velfærdssamfund."
Altinget (03.07.2020)

EU får "liebe Angela" og "liebe Ursula" i front
Da Tyskland overtog EU-formandskabet den 1. juli blev Angela Merkel af en journalist spurgt, om det havde betydning, at de to hovedpersoner i EU i det kommende halvår ikke bare er to kvinder, men to tyske kvinder. "At vi er to kvinder i spidsen, glæder mig. I Tyskland var der ingen kvindelig kansler, før jeg kom til. I EU-Kommissionen var der ingen kvindelig formand, før Ursula kom til," svarede Angela Merkel og henviste til EU-Kommissionens formand Ursula von der Leyen, som har været minister i alle Merkels regeringer siden 2005. At de to kender hinanden på godt og ondt kan blive en fordel de kommende måneder, hvor EU-budgettet og den store genopretningspakke skal forhandles på plads. Tirsdag aften holdt formanden for Det Europæiske Råd, Charles Michel, en middag for EU-ambassadørerne. Her løftede Michel lidt af sløret for det kompromisforslag, som han skal lægge på bordet før topmødet. Ifølge EU-diplomater sagde han blandt andet, at genopretningspakken ville være nogenlunde som oprindelig foreslået: 750 milliarder euro med en tredjedel som lån og to tredjedele som bidrag til de lande og sektorer, der er hårdest ramt af coronakrisen.
Politiken, s. 11 (03.07.2020)

I Tysklands navn
Weekendavisen skriver om Tysklands nyerhvervede EU-formandskab og landets dominerende magt i EU. Tyskland har overtaget mange af opgaverne i EU, efter at tyske Ursula von der Leyen har overtaget ledelsen af EU-Kommissionen. Netmediet Politico beretter, hvordan tysk har fået en større rolle i Bruxelles, hvor engelsk og fransk hidtil har været de dominerende arbejdssprog. I forvejen taler de fleste i Bruxelles et engelsk med franske EU-ord, men de bliver i stigende grad suppleret af tyske fraser. Problemet med at føre politik i Europas navn bliver, at tyskerne selv har svært ved at se, hvor Bruxelles-politikken begynder, og berlinerpolitikken holder op. Når tysk Europa-politik bliver en fortsættelse af indenrigspolitikken med andre midler, så bygger den rent faktisk ikke broer, men tromler ofte hen over andre landes interesser.
Weekendavisen, s. 8 (03.07.2020)

Paradeforslag
Peter Nedergaard, professor ved Institut for Statskundskab, Københavns Universitet, skriver i Groft Sagt i Berlingske i dag blandt andet: "Morten Løkkegaard, medlem af Europa-Parlamentet for Venstre, vil have Mette Frederiksen til at kræve, at parlamentets såkaldte rejsecirkus får en ende. [...] Løkkegaard vil have én samling i Bruxelles. Forslaget har imidlertid ingen gang på jorden. Den nuværende fordeling af parlamentets aktiviteter er nedfældet i EUs traktatgrundlag. Ændringer heri kræver tilslutning fra alle medlemslande i EU. Den kommer ikke."
Berlingske, s. 28 (03.07.2020)

Interne anliggender

Skandaløs forfremmelse
Erik Boel (V), tidligere landsformand for Europabevægelsen, skriver i et debatindlæg i Ekstra Bladet blandt andet: "Det er som taget ud af tv-serien Borgen: Efter en række skandaler i Forsvarsministeriet bliver den hovedansvarlige forfremmet til den vigtigste og mest prestigefyldte post i dansk diplomati. Ikke desto mindre er det, hvad vi er vidner til i øjeblikket, hvor statsministeren fra 1. september har udnævnt departementschef i Forsvarsministeriet Thomas Ahrenkiel til ambassadør i Berlin. [...] Hvilket signal sender det til vore tyske venner og allierede, at Ahrenkiel efter at have fejlet herhjemme bliver udsendt som vor repræsentant i det store naboland mod syd? Berlin er ikke en tilfældig, inferiør post i Langtbortistan. Men den vigtigste ambassade i EU, der gennem årene har været ledet af vore mest strålende diplomater. [...] Avancementet er en hovsa-løsning for at få Ahrenkiel ud af vagten i et sammenbrudt Forsvarsministerium. Koste hvad det vil. Men det signalerer ligegyldighed over for Tyskland og EU. Og det skader vitale danske økonomiske og politiske interesser."
Ekstra Bladet, s. 22 (03.07.2020)

Klima

Borgerlige gasvenner
Margrete Auken (SF) og Niels Fuglsang (S), begge medlemmer af Europa-Parlamentet, skriver i et debatindlæg i Information blandt andet: "Mandag stemte både EU's miljø og energiudvalg om den såkaldte Fond for Retfærdig Omstilling. Der er tale om en EU-fond på cirka 300 milliarder kroner, som skal hjælpe de mest udsatte medlemslande, regioner og erhverv med den grønne omstilling. Her blev det - igen - tydeligt, at flere af vores danske kolleger ikke har indset klimakrisens alvor. [...] Vi snakker om en spritny EU-fond, der skal omstille Europas energiforsyning til at blive bæredygtig. Og så vil man bruge pengene på at bygge yderligere fossil energi? Det er den helt forkerte retning. Husk, at EU skal være klimaneutral i 2050. [...] Klimakrisens største udfordring er ikke længere de gammeldags klimafornægtere, der kategorisk afskriver menneskeskabt global opvarmning. Nutidens klimafornægtere kalder sig 'grønne realister'. 'Realisterne' holder gerne flotte, grønne skåltaler og citerer FN's Klimapanel og Greta Thunberg på sociale medier. Men når den grønne retorik skal omsættes til handling, nøler de, og så taber vi allesammen."
Information, s. 22 (03.07.2020)

En Dan i midten
Weekendavisen bringer et interview med klimaminister Dan Jørgensen (S). I interviewet siger Dan Jørgensen, at han er imponeret over, hvor meget de borgerlige partier er gået med til i forhold til politikken om 70 procent reduktion af landets drivhusgasser. Til spørgsmålet om det kan tænkes, at regeringen er villig til at indgå grønne aftaler med de borgerlige partier svarer han: "Det kan sagtens være, at situationen bliver så kompliceret, at det bliver svært at lave brede flertal. Ingen partier har vetoret i den grønne omstilling. Det har vores støttepartier heller ikke. Så nej, der er ingen lov, der siger, at alle vores grønne aftaler skal laves med støttepartierne." Han køber ikke præmissen om, at hensynet til klima over for industrien eller venstrefløjen over for højrefløjen er enten-eller. Han nævner, at både Enhedslisten og CEPOS fremhæver CO2-afgifter som en af de mest omkostningseffektive løsninger. Dan Jørgensen sad i Europa-Parlamentet i ni år, inden Helle Thorning-Schmidt hentede ham hjem som minister for fødevarer, landbrug og fiskeri i 2013. To år senere opnåede han sit første folketingsmandat. Ligesom Thorning-Schmidt er Dan Jørgensen rundet af EU og den akademiske måde at tænke politik på."
Weekendavisen, s. 2 (03.07.2020)

Grøn vækkelse
Weekendavisen skriver, at De Grønne sejrede i en række af Frankrigs største byer ved anden runde af kommunalvalgene. Landets grønne parti Les Verts tordnede frem og erobrede en lang række af de største byer i anden runde af valgene, der søndag blev holdt med tre måneders forsinkelse. Frankrigs præsident Emmanuel Macron havde på forhånd afvist at drage nogen nationale konklusioner på baggrund af lokalvalgene. Men det får han umådeligt svært ved at undgå. For resultatet blev en øredøvende sejr til De Grønne blandt den globaliserede elite i storbyerne, hvor hans eget parti ellers har stået stærkest. Når det drejer sig om klima og miljø, giver det imidlertid god mening, at ændringerne begynder i det små og nedefra. Og Macron har ikke været helt god til at se den voldsomt voksende franske interesse for miljø- og klimaspørgsmål.
Weekendavisen, s. 9 (03.07.2020)

Konkurrence

Så skal tiggerskålen fyldes igen-igen
I Jyllands-Postens leder kan man i dag blandt andet læse: "Coronapandemien har været et brutalt bekendtskab for store dele af erhvervslivet, herunder rejse-, hotel- og turistindustrien, hvortil SAS hører, og det kan ikke afvises, at luftfarten først kan imødese en normalisering, når der er udviklet en alment tilgængelig og effektiv vaccine. [...] Der findes efterhånden ikke den undskyldning, som ikke er taget i anvendelse af skiftende regeringer for at pumpe milliarder ind i SAS. [...] I en fri markedsøkonomi vil der som udgangspunkt altid være en udbyder af lufttransport på en given rute, hvis der er en kommercielt bæredygtig efterspørgsel. [...] Milliarderne til SAS skal godkendes af EU's konkurrencekommissær, Margrethe Vestager, og det bliver antageligt et ja, da EU's modstand mod konkurrenceforvridende statsstøtte fortrinsvist gælder virksomheder uden for Europa."
Jyllands-Posten, s. 22 (03.07.2020)

Landbrug

Laksesag presser Danmark i brexitforhandlinger
Børsen skriver, at Norges linje i Hav Line-sagen kan skade Danmarks interesser i brexit-forhandlingerne. Når Norge kan beskytte sin fiskeindustri med bestemmelser om landinger i Norge før eksport, kan briterne kræve ret til at beskytte sin fiskeindustri i de igangværende, højfølsomme brexit-fiskeriforhandlinger. Arne Boelt (S), borgmester i Hjørring Kommune, mener der er brug for et markant dansk modangreb. "Hvis Norge ustraffet kan opføre sig som i Hav Line-sagen, så er der skabt stor politisk usikkerhed om forhold, der hidtil har ligget klippefast som en del af EØS-samarbejdet og i samarbejdet om fiskeriaftalerne mellem Danmark, EU, Norge og Storbritannien. Regeringen må tage sagen op med EU-Kommissionen, og man må også rejse sagen ved Efta-domstolen," siger han. Torsten Schack, fiskeriordfører i Venstre, er enig. "Regeringen må tackle Norge hårdt og markere i blandt andet Bruxelles, at det norske krav om landinger i Norge er uacceptabelt. Danmark kan ikke kapitulere, for så forærer vi briterne et argument for protektionisme i brexit-forhandlingerne," siger han.
Børsen, s. 15 (03.07.2020)

Retlige anliggender

Ny whistleblowerordning fra 1. november
Flere af dagens aviser skriver, at der til november kommer en whistleblowerordning, som skal forhindre sager om fejl og forsømmelser i det offentlige. Regeringen har besluttet, at der senest den 1. november skal være indført ordninger på statens område. ”Det er helt afgørende for vores samfund, at borgerne har tillid til de offentlige myndigheder. Tillid til, at de værner om borgernes rettigheder, og til at de administrerer deres betroede midler rigtigt, ordentligt og nidkært,” udtaler justitsminister Nick Hækkerup (S). Ifølge EU's whistleblowerdirektiv skal alle virksomheder med over 50 ansatte og alle offentlige organisationer etablere en intern whistleblowerordning.
Berlingske, s. 17, B.T., s. 3, Kristeligt Dagblad, s. 2 (03.07.2020)

Sundhed

Grækenland har overrasket Europa - og sig selv - som coronaduks
Jyllands-Posten skriver, at Grækenland er et af de lande i Europa med færrest coronasmittede og døde. Beder man grækerne om at komme med et svar på, hvorfor deres land ligger blandt de lande i Europa, der har allerfærrest coronasmittede og -døde, nævner de årsager som landets hurtige nedlukning, ultrastrikse lockdownregler og frygten for at stå i samme mareridt som i Italien. Grækenland er det land i Europa, hvis økonomi er allermest afhængig af turisme, og cirka en femtedel af landets bnp genereres af turistbranchen.
Jyllands-Posten, s. 12-13 (03.07.2020)

Udenrigspolitik

Kina fordømmer britisk tilbud til borgere i Hongkong
Politiken skriver, at den britiske premierminister Boris Johnson nu vil tillade, at en tredjedel af Hongkongs 7,5 millioner indbyggere kan flytte til Storbritannien. Det sker efter Kina i tirsdags indførte en ny sikkerhedslov for Hongkong, som ifølge Boris Johnson er et 'klart og alvorligt brud på den aftale, som Storbritannien indgik med Kina i 1984 om at overdrage Hongkong, der dengang var en britisk kronkoloni. Den udtalelse har fået det kinesiske styre i Beijing til at true briterne med modtræk. "Kina fordømmer dette på det kraftigste og forbeholder sig ret til at træffe yderligere foranstaltninger. Den britiske side kommer til at tage alle konsekvenserne," sagde udenrigsministeriets talsmand, Zhao Lijian, torsdag på et pressemøde i Beijing. Den britiske udmelding er den hidtil hårdeste reaktion i Europa på den nye sikkerhedslov, idet blandt andet Danmark og EU foreløbig kun har nøjedes med at udtrykke bekymring. USA har reageret skarpt på Kinas stramninger i Hongkong, blandt andet ved at indføre indrejserestriktioner for en række personer i Kinas Kommunistparti, som ifølge USA står bag udhulingen af frihedsrettigheder i Hongkong.
Politiken, s. 9 (03.07.2020)

Kun Sverige ønsker sanktioner mod Kina
Størstedelen af verden retter tung kritik mod Kinas nye sikkerhedslov, som skal kvæle den politiske uro i Hongkong. Men det er tilsyneladende kun Sverige, som vil indføre sanktioner mod Kina på grund af loven. Det siger den svenske socialdemokratiske udenrigsminister, Ann Linde, ifølge nyhedsbureauet TT. "Jeg tog spørgsmålet om sanktioner op på det udenrigsministermøde, hvor vi behandlede spørgsmålet, og der var intet andet land, som støttede det. Vi stod helt alene," siger hun. Loven har fået markant kritik fra EU og vestlige ledere, hvilket Ann Linde glæder sig over. "Sveriges indstilling efter beslutning i EU-nævnet er, at Sverige skal kræve sanktioner i EU. Men der findes ingen støtte for det. Derfor er det vigtigt, at vi får så tydelige og skarpe udtalelser som muligt fra EU," siger hun. Næstformand i Det Udenrigspolitiske Nævn, Michael Aastrup Jensen (V), forklarer, at det kan være vanskeligt at rette sanktioner mod Kina i EU-regi. "Det er beskæmmende og langt over stregen, det, Kina foretager sig. Regeringen skal samle kritikken op i EU-kredsen. Vi skal ikke gøre noget alene, men det kan tænkes, at vi ikke kommer videre ad den vej, fordi en række øst- og sydeuropæiske lande har bundet sig for meget op på Kina. Så må vi finde andre samarbejdspartnere uden for EU, for eksempel USA," siger han.
Berlingske, s. 8 (03.07.2020)

Trusler om nye sanktioner mod Rusland vil sænke rublen
I Børsen kan man læse, at tilfredsheden i Kreml med udfaldet af den ugelange folkeafstemning om en ny forfatning kolliderer med trusler fra USA om nye sanktioner mod Rusland. Nancy Pelosi, demokratisk formand i Repræsentanternes Hus, kræver sanktioner mod Rusland med det samme, efter oplysninger om at Rusland har betalt dusører til afghanske krigere for at dræbe udstationerede amerikanske soldater. I forvejen er Rusland sanktioneret af blandt andre USA og EU efter besættelsen af Krim i 2014. Det er ikke klart, hvordan USA forestiller sig at øge isoleringen af Rusland, men det kan ramme både den russiske rubel og russiske obligationer.
Børsen, s. 22 (03.07.2020)

Detaljer

Publikationsdato
3. juli 2020
Forfatter
Repræsentationen i Danmark