Fredag den 3. marts

EU i dagens aviser

3. marts 2017

Dagens EU-tophistorier

Institutionelle anliggender: Brexit

Flere dagblade har i dag fokus på Brexit. Børsen skriver, at Storbritannien ingen dansk hjælp får. Udenrigsminister Anders Samuelsen (LA) tog den barske maske på, da han blev spurgt, om Danmark er enig med EU-Kommissionen og kommissær Michel Barnier i, at briterne skal betale en exit-regning på 60 mia. euro for at forlade EU. "Der er en regning at betale, og vi er i den situation, at vi står skulder med skulder med EU-27, så det er vores synspunkt, det er her, vi forhandler fra," siger udenrigsminister Anders Samuelsen til avisen. EU-Kommissionen skal på vegne af de 27 lande forhandle med briterne om både betingelserne for at træde ud og en ny handelsaftale. Både Berlingske og Kristeligt Dagblad skriver, at de danske interesser var det altoverskyggende tema, da Samuelsen torsdag havde besøg af den britiske Brexit-minister, David Davis. "Vi skal forsvare danske virksomheder og danskere i Storbritannien," sagde Samuelsen under besøget. Anders Ladefoged, leder af DI's EU-kontor, påpeger i Børsen, at fremtiden for dansk eksport til det stor britiske marked risikerer at blive præget af mere bureaukrati, lastbilkøer og lagre ved grænserne. "Det afgørende for danske virksomheder er, at der efter Brexit kommer så få handelsbarrierer som muligt. En årlig eksport på 70 mia. og mange investeringer i Storbritannien står på spil. Men hvis briterne står udenfor toldunionen, kan man ikke undgå bureaukrati, dokumentation, toldbehandling og forsinkelser, der f.eks. kan betyde, at der skal bygges varehuse til bl.a. letfordærvelige fødevarer," siger Anders Ladefoged i avisen. Børsen skriver i dag også om, at Brexit-forhandlingerne mellem EU og Storbritannien kan ende i en kostbar fiasko. Et analytiker-hold i den amerikanske storbank, Bank of America Merrill Lynch, forudsiger et nyt fald i pund-kursen og større fald i gilts, britiske statsobligationer, når medierne om få uger bliver fyldt med overskrifter om meget svære forhandlinger. David Davis, britisk Brexit-minister, er ikke helt uenig, og han har netop opfordret sine kollegaer i regeringen til også at forberede sig på, at Storbritannien forlader EU uden at have nogen ny handelsaftale med EU, der er briternes største samlede eksportmarked. Det kan meget hurtigt gå galt, mener Robert Wood, økonom for Storbritannien i BoAML. "Forhandlingerne indebærer risici for et udfald, der er værre end i vores grundlæggende scenarium. EU vil først forhandle om en exit-regning på 60 mia. euro. Det bliver politisk problematisk for begge parter, og nogle iagttagere ser en sandsynlighed på over 30 pct. for, at Brexit-forhandlingerne bryder sammen i første runde," siger Robert Wood til Børsen.

Kilder: Berlingske, s. 6; Kristeligt Dagblad, s. 2; Børsen, s. 24, 25,

Migranter: Tag imod omfordelte flygtning!

EU-Kommissionen vil styrke hjemsendelsen af afviste asylansøgere med 200 mio. euro. Det skriver Berlingske. EU advarer samtidig om, at modstand mod omfordeling af asylansøgere kan medføre politiske konsekvenser. “Italien, Grækenland, EU-agenturerne og internationale organisationer har forbedret deres kapaciteter og er klar til at sørge for, at de månedlige målsætninger opfyldes. Det er nu op til de andre medlemsstater at leve op til deres tilsvarende forpligtelser,” lyder det fra EU-Kommissionen i en pressemeddelelse. Kommissionerne fremlagde torsdag en ny plan, der skal sætte skub i hjemsendelser af afviste asylansøgere i EU-lande. Ved samme lejlighed fremlagde Kommissionen også nye tal, der viser, at det står skidt til med medlemslandenes vilje til at tage imod omfordelte asylansøgere. I øjeblikket er det kun to lande, Malta og Finland, der lever op til deres forpligtelser i den aftale om fordeling af asylansøgere, som en række EU-lande indgik i september 2015. Danmark står dog uden for aftalen. Det skriver Berlingske. Både Jyllands-Posten og MetroXpress skriver, at alt for mange afviste asylansøgere bliver hængende alt for længe i Europa. Frustrerede stats- og regeringschefer har ad flere omgange forsøgt at strømline EU-landenes procedure. EU-Kommissionen opfordrer de europæiske udlændingemyndigheder til i højere grad at indespærre afviste asylansøgere, hvis de viser tegn på at ville undslippe udsendelse. Det skriver MetroXpress. I en debat på Altinget, skriver Sarah Vormsby, analytiker ved Tænketanken Europa, at Tyrkiet-aftalen stort set har sat en stopper for flygtningestrømmen fra den østlige middelhavsrute til Europa. Det har ført til en dramatisk reduktion i det samlede antal flygtninge og migranter, der kommer til Europa. Dog er er antallet af flygtninge og migranter, som tager turen over Middelhavet fra Nordafrika stigende, og derfor har EU nu rettet øjnene mod situationen i Middelhavet. Sarah Vormsby mener, at det er vigtigt at få skabt sikre ruter for flygtninge, og at EU bør give flygtninge mulighed for at søge asyl i Europa uden for unionens grænser.

Kilde: Berlingske, s. 22; Jyllands-Posten, s. 14, MetroXpress, s. 20, Altinget, torsdag

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Sikkerhedspolitik: Pape nægter at droppe teleovervågning

Berlingske skriver, at justitsminister Søren Pape Poulsen (K) nægter at lave om på den masseindsamling af oplysninger om danskernes tale- og internettrafik, som EU-Domstolen i december kendte ulovlig. “Justitsministeren fortsætter altså med åbne øjne en ulovlig masseovervågning af os alle. Det er en demokratisk skandale, når EU-Domstolen klokkeklart to gange har tilkendegivet, at de regler, vi har i Danmark, er i strid med EU-retten,” sagde Enhedslistens retsordfører, Rune Lund, der havde indkaldt til samråd onsdag. Information skriver, at Pape står i et svært dilemma, da han ikke ønsker at begrænse masseovervågningen af alle danskere, men en EU-dom tvinger ham til at gøre det. Justitsministerens problem er, at EU i en principiel dom fra slutningen af december sidste år foreløbigt har gennemhullet forsøget på at negligere, hvor indgribende oplysningerne er. EU's grundlæggende rettigheder står, ifølge dommen, i vejen for en “national lovgivning, der med henblik på bekæmpelse af kriminalitet fastsætter en general og udifferentieret lagring af al trafikdata og lokaliseringsdata vedrørende samtlige abonnenter og registrerede brugere i forbindelse med samtlige midler til elektronisk kommunikation”.

Kilde: Berlingske, s. 6, 7; Information, s. 1

Institutionelle anliggender: EU skal ændres!

I denne uge præsenterede EU-Kommissionen en række bud på, hvordan fremtiden kan se ud. De danske proeuropæiske partier er alle enige om ét punkt: at EU skal ændres. Det skriver Information. Europaparlamentariker Jens Rohde (R) taler i avisen om den inkompetence EU gang på gang udgiver over for de europæiske befolkninger i afgørende spørgsmål om flygtninge, migration og miljø. 28 – snart 27 – EU-lande kan simpelthen ikke enes, når verden brænder. EU står i sin største krise nogensinde, og den falder sammen med 60-året for underskrivelsen af Rom-traktaten, der grundlage det senere EU. Senere på måneden markeres jubilæet ved et topmøde i netop Rom, hvor Europas regerings- og statsledere vil deltage. Men mødet skal ikke bruges til at hylde fortiden, men snarere til at diskutere fremtiden. I hvert fald hvis det står til EU-Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker. Formanden lancerede i onsdags en såkaldt hvidbog med fem potentielle veje for fremtidens Europa, og fra Europa-parlamentets talestol erklærede han, at hans opgave med udspillet “er at vise, hvad Europa kan og ikke kan gøre”. En leder i Weekendavisen skriver, at EU-Kommissioenens formand Jean-Claude Juncker i denne uge fremlagde de “fem veje”, som EU kan bevæge sig ned ad: “Den første er at fortsætte samarbejdet som nu. Den anden at trække samarbejdet tilbage til det indre marked og droppe tanker om fælles forsvar, socialpolitik og den slags. Den tredje er et EU i flere hastigheder, hvor enkelte lande går videre om øget samarbejde. Den fjerde vej er er at drosle samarbejdet ned på nogle punkter, men sætte turbo på et begrænset antal områder – f.eks. klimapolitik eller øget, fælles grænsekontrol. Og den femte er at sætte fuld føderal kraft fremad på alle kedlerne. Det sandsynlige er, at der bliver talt en hel masse om Junckers fem veje, og at EUs snart kun 27 medlemmer fortsætter ad vej nummer ét: uden at tage stilling til de andre muligheder og give sig i kast med de politiske udfordringer, der byder sig til.”

Kilde: Information, s. 10-11; Weekendavisen, s. 14

Institutionelle anliggender: Brexit-slagsmål

Et overvældende flertal på 358 stemmer mod 256 gav, ved en afstemning sent onsdag, Storbritanniens premierminister Theresa May det første parlamentariske tilbageslag i Brexit-processen, da det støttede et ændringsforslag for at garantere britisk bosiddende EU-borgeres rettigheder, når Storbritannien indleder den formelle skilsmisse fra EU. Det skriver Jyllands-Posten korrespondent Heidi Plougsgaard. Avisen skriver, at Theresa May havde satset på at få Brexit-loven igennem parlamentet uden ændringer. Nu kan hun tidligst begynde udmeldelsen den 13. marts, hvilket udelukker, at det sker ved et EU-topmøde i næste uge. Det har der ellers tidligere været spekulationer om. Kristeligt Dagblad skriver, at mange EU-borgere er blevet en handelsvare i Brexit-debatten, da Overhuset i det britiske Parlament vil sikre EU-borgere retten til at blive i Storbritannien, når landet forlader EU. Omvendt vil May ikke udstede garantier. Hendes regering har valgt at fokusere på at forlade det indre marked og dermed stoppe borgernes frie bevæglighed. Et frit lejde til alle vil fratage May et vigtigt kort i udmeldelsesforhandlingerne. Premierministeren vil ikke låses fast i en forhandlingsposition, hvor EU-borgere uden videre kan blive i Storbritannien, skriver avisen. Informations leder skriver også om Brexit-slagsmålet. Overhuset har vovet at bruges deres ret til at foreslå ændringer i Artikel 50-loven, og et flertal på hele 102 medlemmer ønsker, at regeringen unilateralt garanterer alle EU-borgeres ret til at blive boende efter Brexit.

Kilder: Jyllands-Posten, s. 17; Information, s. 2; Kristeligt Dagblad, s. 7

Interne anliggender: Macrons valgprogram

Både Politiken, Jyllands-Posten og Information skriver i dag om den franske præsidentkandidat Emmanuel Macron. Politiken skriver, at trods sigtelser stiller højrefløjens François Fillon og Marine Le Pen op til præsidentvalget. En ny favorit, Emmanuel Macron, genopfinder en “tredje vej” med vægt på uddannelse, mere velfærd og lettelser for arbejdsgivere. Macron har en fortid som topfunktionær, bankier og minister for en socialdemokratisk præsident, hvilket styrker ham på visse områder. Blandt andet kommer Europa i centrum med forslag om en effektivisering af samarbejdet i eurozonen og udviklingen af et europæisk forsvar. Jyllands-Posten skriver, at Macron henter inspiration i Danmark og flere af hans forsalg skal gøre arbejdsmarkedet mere fleksibelt. Et universelt skattefinansieret arbejdsløshedssystem hører blandt de mest markante forslag. Macron vil også have arbejdsløsheden ned fra de ca. 10 nuværende procent til 7 procent i 2020.

Kilder: Jyllands-Posten, s. 14; Information, s. 11; Politiken, s. 12

Interne anliggender: Europæisk Folkeparti

Weekendavisen skriver, at Dansk Folkeparti ønsker en folkeafstemning om Danmarks EU-medlemskab. Partiet vil dog endnu ikke sige, om de anbefaler et ja eller ej nej. Kravet om en folkeafstemning kommer i kølvandet på den såkaldte Brexit-afstemning, hvor et flertal af de britiske vælgere sidste år stemte for at forlade EU. Storbritannien skal derfor forhandle en ny aftale på plads med EU, og det er groft sagt den aftale, Dansk Folkeparti efterfølgende vil lade danskerne stemme om. “Når briterne har fået deres resultat, og de er godt og grundigt ude af EU, er det rimeligt, at det danske folk bliver spurgt: Vil vi gå mod en løsere forening eller mod et føderalt Europa? Det spørgsmål er egentlig lige så fundamentalt, som dengang vi kom med i det daværende EF,” siger partiets udenrigsordfører Søren Espersen til avisen. I en kommentar i Berlingske skriver journalist og debattør Mikkel Andersson, at en af de mere fascinerende ting i dansk politik er den ihærdighed, hvormed EU-begejstrede partier konsekvent formår at skyde sig selv i foden. “Hvis blot frygten for en dansk EU-afstemning skulle nærme sig, kan konsekvensen, ifølge de Radikales partiformand, Morten Østergaard, nemlig blive, 'at job bliver skabt andre steder, at virksomheder placerer deres aktiviteter i lande syd for os',” skriver han. Omtrendt samme advarsel lød op til afstemningen om euroen i 2000. Økonomer regnede sig 12 år senere frem til, at Danmark havde hæftet sig for 338 milliarder kroner mere, hvis det var blevet et ja. Denne gang har EU-tilhængerne utvivlsomt ret.

Kilder: Weekendavisen, s. 5; Berlingske, s. 34;

Andre EU-historier

Sikkerhedspolitik: Globalisering

I en kommentar i Information skriver Mark Leonard, direktør for European Council on Foreign Relations, at europæiske lande er i vildrede med, hvordan de skal reagere på den nye globale uorden. Dog aftegner der sig tre strategier. Spørgsmålet blev diskuteret ved sidste måneds sikkerhedskonference i München blandt ledere som Tysklands kansler, Angela Merkel, USA's vicepræsident, Mike Pence, Kinas udenrigsminister, Wang Yi, og Ruslands udenrigsminister, Sergei Lavrov. Dog løftede diskussionen sig aldrig rigtig, da der ikke var konsensus om, hvad den liberale verdensorden er. Et eksempel på en strategi er profitmaksimering. Tyrkiet, under præsident Recep Tayyip Erdoğan, gør ikke forsøg på at vælte den eksisterende orden, men tager heller ikke ansvar for dens opretholdelse. Tyrkiet søger i stedet at profitere så meget som muligt fra vestlige ledede institutioner som EU og NATO og opdyrker samtidig gensidigt gavnlige relationer med lande som Rusland, Iran og Kina, der ofte forsøger at underminere samme institutioner. I en kommentar i Berlingske er Kasper Støvring. kulturforsker, Ph.d., træt af globaliseringen.
Kilder: Information, s. 15

Handel: Her vil Trump komme til kort

I en kronik i Jyllands-Posten skriver Herluf Hansen, forhenværende ambassadør, at opmærksomheden i øjeblikket er rettet mod præsident Donald Trumps indrejseforbud og planerne om, at bygge en grænsemur til Mexico. Et andet område af stor betydning er hans handelspolitik. Trump har trukket USA ud af TPPA-aftalen mellem 12 lande, der grænser op til Stillehavet. Derudover vil han ud af eller genforhandle Nafta, frihandelsaftalen mellem Canada, Mexico og USA, som han kritiserer i stærke vendinger. Han hævder, at det er dårligt for den amerikanske arbejder. Endvidere skriver Herluft Hansen, at Trumps idéer er et udtryk for en radikal ændring af USA's handelspolitik, der har været at liberalisere handel og investeringer.

Kilde: Jyllands-Posten, s. 29

Interne anliggender: Europa har svigtet sine idealer

Kristeligt Dagblad har i et debatinterview talt med journalisten og historikeren Adam Holm. Han har i en ny bog talt med 10 europæiske intellektuelle om et Europa i krise. Adam Holm remser Europas kriser op, såsom Brexit, Marine Le Pens mulige franske præsidentskab, " demokratifjendtlige politiske vinde" i Polen, Ungarn og Tyrkiet, eurokrisen i Sydeuropa, flygtningestrømme og islamistisk terror. "Jeg synes, at den franske filosof Bernard-Henri Lévy siger det meget klart: Europa har svigtet sine egne idealer. Europa er ikke et mål i sig selv, men et middel til at udbrede nogle idealer om politisk pluralisme og medbestemmelse. Historisk set har vi oplevet langt mere splittelse og konflikt på kontinentet, ingen tvivl om det, men vi befinder os nu i et Europa, som er mere internt splittet end længe og samtidig i stigende grad presset af tendenser på den globale scene, ikke mindst af et stadig stærkere Asien. Europa er i vildrede," siger Adam Holm.

Kilde: Kristeligt Dagblad, s. 10

Udenrigspolitik: ER truer USA med visumpligt

Politiken og Ekstra Bladet skriver, at et flertal i Europaparlamentet har opfordret EU-Kommissionen til midlertidigt at indføre visumpligt for amerikanere, der vil rejse til EU. Det begrundes med, at USA stadig kræver visum for borgere fra fem EU-lande: Polen, Kroatien, Cypern, Bulgarien og Rumænien. EU-Kommissionen krævede allerede i april 2014, at USA skulle droppe visumpligten, fordi mere end 3 procent af visumansøgningerne fra de fem lande afvises.

Kilde: Politiken, s. 10; Ekstra Bladet, s. 9

Interne anliggender: Kun Dannebrog i Folketinget, tak.

I en debat i Politiken skriver Kenneth Kristensen Berth, EU-ordfører (DF), at Danmark ikke er en delstat i EU, men en selvstændig nation, og derfor er det Dannebrog og kun Dannebrog, der skal hænge i folketingssalen. Kommentaren kommer efter, at tidligere landsformand for Europabevægelsen, Erik Boel, i et indlæg her i avisen den 21. februar, påpegede, at Europaflaget er lige så vigtigt som Dannebrog, og det derfor fremover bør hænge side om side med det danske flag. Hvis det står til Dansk Folkeparti kommer Europaflaget ikke til at gøre sit indtog i folketingssalen.

Kilde: Politiken, s. 7

Miljø: EU´s CO2 kvotesystem er uambitiøst

Der er ikke enighed om effekten af EU´s kvotemarked for CO2 blandt politikere og eksperter, lyder det i Altinget i dag. Politikere mener, at prisen for kvoterne er for lav til at det kan påvirke den grønne omstilling, men selvom det delvist er rigtigt, så mener eksperterne, at det blot handler om at kvotesystemet ikke er ambitiøst nok."Hvis man spørger, om EU's kvotemarked virker til at hjælpe den grønne omstilling frem hurtigt nok, så er svaret nej," siger Lars Gårn Hansen, professor i miljøøkonomi og medlem af formandskabet i De Økonomiske Råd. Han tilføjer: "Vi er enige med dem som siger, at politikerne bør stramme kvotemarkedet op, så prisen på CO2-kvoter bliver højere. Men det er en EU-beslutning og ikke noget, vi alene kan gøre noget ved fra dansk side."
Kilde: Altinget, torsdag

Miljø: Miljøministeriet fusker med grundvandet

Danmarks indberetning til EU-Kommissionen angående kvaliteten af det danske grundvand er en broget affære, lyder det i Altinget i dag. Det er Vandrammedirektivets definitioner, som er udgangspunktet for problemet, da der ikke er overensstemmelse mellem den danske oversættelse af direktivet, og den engelske original. Rettelser er gennemført påtvunget, men ifølge Poul Vejby-Sørensen, ekstern rådgiver hos Bæredygtigt Landbrug, så fortsætter man med at fordreje definitionerne. Svaret fra Miljø- og Fødevareministeriet lyder, at uoverensstemmelserne ikke spiller nogen praktisk rolle. Resultatet af uoverensstemmelsen betyder, at den danske fortolkning bliver strammere end den europæiske. I Altinget fra den 2. marts kan man læse at EU-Kommissionen desuden er bekymret over, at 70 procent af samtlige levesteder har ugunstige eller ringe forhold, mens det tal for resten af Europa er 30 procent.

Kilde: Altinget; Altinget, torsdag

Institutionelle anliggender: Brexit giver nye muligheder

Regeringspartiet Labour i Storbritannien er ikke bare upopulære hos vælgerne generelt, men en YouGov undersøgelse viser, at partiet også er ude af trit med sine kernevælgere. Det skriver Weekendavisen i dag. Mange af Labours vælgere valgte at gå mod partiets anbefaling, og stemte for Brexit. Men i dag mener Labour-parlamentarikeren Andy Burnham, at det giver nye muligheder. ”Det har været et problem, at EU på grund af konkurrencemæssige hensyn og neoliberale principper ikke har tilladt national eller offentlig støtte til industrien. Det har betydet, at områder som Nordengland, der traditionelt har levet af industriel produktion, ikke har nydt godt af EU-samarbejdet. Brexit kan meget vel give os mulighed for at investere direkte i fremtidens industrier, for eksempel grøn energi og sundhedsteknologi”, siger han.

Kilde: Weekendavisen, s. 10-11