Fredag den 30. november

Dagens EU-tophistorie

Udenrigspolitik: I 48 timer er alles øjne rettet mod Buenos Aires
Flere af dagens aviser skriver om G20-topmødet, som vil foregå i Buenos Aires fredag og lørdag. Til topmødet vil EU blive repræsenteret af både EU-præsident Donald Tusk og formand for EU-Kommissionen Jean-Claude Juncker. Derudover er USA's præsident, Donald Trump, Kinas præsident, Xi Jinping, og Ruslands præsident, Vladimir Putin, også at finde blandt deltagerne på mødet. 19 nationer i alt samt EU bliver hilst velkommen med den største sikkerhedsoperation i Argentinas nyere historie. Sikkerhedsapparatet omfatter blandt andet 22.000 politifolk og 700 agenter fra det hemmelige politi. Buenos Aires er blevet lukket totalt ned og fredag er blevet erklæret national fridag. ”Der vil blive masser af no go-zoner, fordi sikkerhedsforanstaltningerne vil blive meget stærke, og vi øjeblikkeligt vil tage beslutninger, hvis der udbryder uroligheder: Vi vil ikke tillade det. Vi ved, at der er forsøg på at skabe lommer af ekstrem vold og situationer af kaos og uro under G20,” siger sikkerhedsminister Patricia Bullrich på et pressemøde i tirsdags ifølge Jyllands-Posten. Jyllands-Posten skriver også, at selvom det er 21 stats- og regeringschefer, der deltager i G20-landenes topmøde fredag og lørdag i Buenos Aires, er der kun to, som tæller: USA's præsident Donald Trump og hans kinesiske kollega Xi Jinping. Grunden til dette er, at handelskrigen mellem to af verdens største økonomier har nået et niveau, der påvirker den verdensøkonomiske udvikling i negativ retning, ligesom den bliver gradvist dybere og dermed vil kræve stedse større politisk kapital at løse. Chefanalytiker Allan von Mehren, Danske Bank, mener, der er en 60 procent sandsynlighed for en våbenhvile i handelskrigen efter G20-topmødet, men den opfattelse deler Nordea ikke i sin analyse, hvor de mener, at forventningerne til G20 topmødet er overdrevne. De ser det ikke som sandsynligt, at handelskrigen mellem USA og Kina bliver løst, men forventer derimod, at man på topmødet vil kunne se USA, EU og Japan udgøre en mere enig front over for Kina. Politiken skriver, at Kina har udtrykt et klart ønske om at indgå en aftale på topmødet og landets ambassadør i USA, Cui Tiankai, sagde onsdag, at det vil have enorm negativ effekt, hvis USA og Kina stopper deres samhandel og dermed afkobler verdens to største økonomier fra hinanden.

Berlingske skriver, at et særligt fokus for europæerne vil være Trump, fordi han på det seneste har haft en Twitter-fejde med Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, hvor Trump angreb Macrons tale om at styrke det europæiske forsvar og tweetede øjeblikkeligt om det faktum, at europæerne endnu ikke er oppe på at bruge to procent af BNP på det fælles forsvar. I Indblik i Jyllands-Posten skrives der blandt andet, at Præsident Trump har truet med ikke som planlagt at ville mødes med sin ellers gode ven, Ruslands præsident Putin, på grund af den optrappede Ukraine-krise. ”Jeg bryder mig ikke om denne aggression. Europa burde heller ikke bryde sig om den. Og Tyskland slet ikke,” har præsidenten sagt ifølge Jyllands-Posten. Derudover har Trump torsdag aften skrevet et tweet, at han aflyser mødet med Putin med den begrundelse, at Rusland tilbageholder tre ukrainske flådefartøjer. Sidst men ikke mindst har Trump kritiseret premierminister Theresa Mays brexitaftale med EU.
”Det lyder som en god aftale,” sagde han, men fortsatte så: ”For EU”. Ifølge Trump vil aftalen kunne betyde, at briterne får svært ved at lave en frihandelsaftale med USA. Trump skal dog mødes med Tysklands kansler, Angela Merkel, selvom forholdet mellem de to er legendarisk dårligt. Sidste år sagde Merkel lige ud, at Europa ikke længere kan regne med USA, men må lære at stå på egne ben. Det skriver Jyllands-Posten.

I Jyllands-Postens leder i dag skrives der blandt andet: ”Glem selve topmødet. Al interesse samler sig om middagen lørdag mellem præsidenterne Xi Jinping og Donald Trump. [...] Med handelskrigen repræsenterer præsidenterne Trump og Xi Jinping den største risiko for den verdensøkonomiske vækst, og den markante ændring i amerikanskhandelspolitik er i det hele taget en bekymrende udvikling, der også kan ende i en konfrontation med EU. G20-topmødet savner ikke emner at drøfte, men let bliver det ikke, da hovedparten af deltagerne omkring bordet enten direkte eller indirekte er involverede i de konflikter, der dominerer den geopolitiske dagsorden. [...] Uden større fokus på værdien af resultatorienteret globalt samarbejde vil G20 være i fare for at miste sin betydning. Som ved alle andre internationale institutioner står og falder værdien med den politiske kapital, der investeres i dem, og anno 2018 befinder G20 sig i en investeringskrise.”
Kilde: Børsen, s. 40; Jyllands-Posten, s. 12-13, 14-15, 24; Berlingske, s. 16-17; Politiken, s. 8

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Sikkerhedspolitik: Varmluftsforsvaret
Både præsident Macron og kansler Merkel vil sætte skub i planerne for et fælles EU-forsvar, hvor målet er at sikre Europas evne til at forsvare sig og gardere sig mod Donald Trumps og Vladimir Putins uforudsigelighed. Idéen om et styrket EU-forsvar luftede EU-Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker, allerede fire år forinden, da han sagde, at en ”fælles europæisk hær ville vise resten af verden, at der aldrig igen kan udbryde krig mellem europæiske lande.” Det skriver Weekendavisen. Ifølge Manuel Laffont-Rapnouil, som er leder af tænketanken European Council on Foreign Relations i Paris, vil det være letsindigt at betragte Merkels og Macrons erklæringer udelukkende som utopiske visioner. ”Deres udtalelser er udtryk for et helt konkret ønske om at sætte skub i det europæiske forsvarssamarbejde - ikke i morgen eller i overmorgen, men i en meget nær fremtid,” siger han til Weekendavisen. I EU findes der forskellige våbensystemer som helikoptere, jagerfly, droner og kampvogne, hvilket giver en af de største udfordringer, da mange EU-lande stædigt at holde fast i deres egen våbenindustri og bruger astronomiske summer på at opfinde næsten identiske våbensystemer, der dog langtfra er kompatible. EU-staterne har samlet 154 våbensystemer, mens USA blot har 27 og det er et kolossalt ressourcespild, som Europa-Kommissionen selv i en nylig rapport har anslået til et sted mellem 25 og 100 milliarder euro om året.

I et læserbrev i Berlingske skriver Kevin Boisen von der Lippe, blandt andet: ” Forsvarsminister Claus Hjort stod på Folketingets talerstol 27. november og sagde, at EUs forsvarspolitiske arbejde ikke handler om at skabe en EU-hær. Har han afstemt sine forventninger med Emanuel Macron og Angela Merkel? Macron vil have en fælles europæisk hær til at beskytte os mod Kina, Rusland og USA! Merkel siger, at man ikke mere kan regne med støtte fra den anden side af Atlanten i tilfælde af krig. Jeg spørger, hvad er det egentlig, de er blevet enige om, at de skal fortælle befolkningerne i deres respektive lande, for at narre dem til at synes godt om idéen om fælles forsvar? [...] Vi bør hæve vores forsvarsbudget til det påkrævede to procent af bnp i stedet for at gå med i et EU-forsvar.” I et debatindlæg i Ekstra Bladet skriver Kenneth Kristensen Berth, EU-ordfører for DF: ” Forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen er forhippet som få på at komme af med det danske forsvarsforbehold. Og han skyr ingen midler for at nå sit mål. Således har Hjort igen og igen understreget, at der ingen EU-hær er på vej. Faktum er imidlertid, at den franske præsident, Emmanuel Macron, ønsker sig en fælles EU-hær, kansler Merkel ønsker sig en fælles EU-hær, Europa-Kommissionen har foreslået en fælles hær, og flertallet i Europa-Parlamentet er begejstret ved tanken om en fælles EU-hær. Så det er temmelig gådefuldt, hvordan Claus Hjort Frederiksen i folketingssalen kan nå frem til, at ingen i EU taler om en fælles hær! Enten vildleder Claus Hjort bevidst befolkningen, eller også er han i besiddelse af en fænomenal evne til at fornægte virkeligheden.”
Kilde: Weekendavisen, s. 11; Berlingske, s. 39; Ekstra Bladet, s. 26

Klima: Klimapolitikken til eftersyn
På søndag begynder Klimatopmødet COP24 i Katowice i Polen, hvor klimapolitikkens aktørers samles for at sætte kød på skelettet. Onsdag i denne uge fremlagde EU-Kommissionen et papir om tiden efter 2030, som indebar forskellige strategier for, hvordan EU, som den første store økonomi, skal blive helt klimaneutral i 2050. EU-kommissær Margrethe Vestager mener, det er lysende klart, at det vil kræve store investeringer i ny teknologi og ny forskning. ”Vi kommer ikke til at leve i en verden, hvor der slet ikke udledes CO₂. For at blive klimaneutrale taler vi derfor i strategipapiret om forskellige former for sinks (teknologiske tiltag, der binder CO₂-udledningen, så den ikke havner i atmosfæren, red.),” siger hun ifølge Weekendavisen. Kort før valget til Europa-Parlamentet har EU-Kommissionen lagt op til et stort møde om strategien i maj 2019. I et debatindlæg på Altinget skriver Birgitte Qvist-Sørensen, Generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp, blandt andet: ”Energi-, forsynings- og klimaministeren, Lars Christian Lilleholt (V), udsendte onsdag en pressemeddelelse med den besked, at klimadebatten skal tilbage på det rette spor. Det er en god pointe, men ministerens argumentation er desværre mangelfuld. Klimaforandringerne betyder allerede nu, at fattige mennesker må forlade deres hjem, og udviklingslandene vil blive fastholdt i fattigdom, hvis ikke vi begynder at tage klimatilpasning alvorligt. [...] Et studie i foråret fra Folkekirkens Nødhjælps europæiske netværk, ACT Alliance EU, viste, at EU i sin klimastøtte til udviklingslandene bruger mindre end en tredjedel på klimatilpasning. Samtidig er der en aftale om, at støtten til klimatilpasning skal balanceres med støtten til grøn omstilling, så der finansieres lige meget til hver. [...] Jeg håber, at Lars Christian Lilleholt tager til COP24 med budskabet om et øget internationalt samarbejde, og her mener jeg med et fornyet fokus på udviklingslandenes voksende behov for klimastøtte. Det er måden, vi får klimadebattentilbage på rette spor.”

I et debatindlæg på Altinget skriver Niels Peter Nørring, områdedirektør i Landbrug & Fødevarer, blandt andet: ”Det er en ambitiøs og sympatisk målsætning for klimaindsatsen, som EU-Kommissionen lægger op til med ambitionen om, at EU skal være klimaneutralt i 2050. Landbrug & Fødevarer mener, at det er i Danmarks interesse, at EU ønsker at være mere ambitiøse på klimadagsordenen. Der er netop behov for internationale løsninger og massive investeringer for at nå klimamålene. Vi håber, at EU's målsætning får andre medlemslande til at forpligte sig mere på at reducere udledningerne af drivhusgasser. Desuden er der brug for økonomiskeincitamentsstrukturer i forhold til at få alle sektorer til at bidrage med drivhusgasreduktioner. . EU-Kommissionen skriver, at landbruget fortsat skal levere mad, foder og fibre til det europæiske samfund, men samtidig levere drivhusgasreduktioner. Kommissionen anerkender dog også, at det er svært at reducere udledningerne i landbrugssektoren. [...] Landbrug & Fødevarer ser derfor gerne, at der efter 2030 etableres en landsektorsøjle, hvor EU's landbrugssektor får et fælles reduktionsmål frem for den nuværende arkitektur, der indeholder meget forskellige nationale og konkurrenceforvridende reduktionsmål.”
Kilde: Weekendavisen, s. 9; Altinget

Andre EU-historier

Interne anliggender: Mini Merkel kan blive Europas nye stærke kvinde
Kristeligt Dagblad skriver, at der er tre kandidater, som kæmper om at overtage formandsposten for det kristeligt demokratiske CDU efter Angela Merkel ved en partikongres næste weekend. Merkel-loyale Annegret Kramp-Karrenbauer er favorit, men udfordres af kanslerens kritiker Friedrich Merz, som ønsker en strammere asylpolitik. Den nye formand for CDU vil efter al sandsynlighed blive partiets kanslerkandidat ved forbundsdagsvalget i den europæiske stormagt Tyskland i 2021 og derfor kan valget i næste weekend blive afgørende for EU's fremtidige kurs.
Kilde: Kristeligt Dagblad, s. 9

Retlige anliggender: Whistleblowers bør beskyttes bedre
Politiken bringer et debatindlæg af Michael Gøtze, Professor i forvaltningsret, Det Juridiske Fakultet, WELMA, Københavns Universitet. Han skriver blandt andet: ”Der er i lyset af Danske Bank-sagen fortsat brug for afklaring af whistleblowing som kontrolværktøj. Et vigtigt spørgsmål er, hvad det er for en skive af problemer, som whistleblowing i givet fald skal sigte mod. Det er ikke specielt klart, som det er i dag. Trods flere vigtige forskelle på det private og det offentlige kan der også være en værdi i at få en samlet kortlægning af mønstrene og praksis på arbejdsmarkedet. Det er endelig også en diskussion, om der ligefrem skal indarbejdes incitamenter i lovgivningen for eksempel i form af økonomisk bonus, hvis en ansat går i aktion som fløjteblæser. Her vil det være min vurdering, at man tænker sig grundigt om. I EU er man gået langt videre end Danmark, og Danmark og EU står for tiden i hver sit hjørne af bokseringen. Øvelsen med at finde det rette leje for den juridiske beskyttelse af whistleblowers er dog ikke nem. [...] Man skal ikke undervurdere symbolværdien af en lov, der beskytter den samfundsvigtige whistleblowing. Det vil forsyne whistleblowers med en overfrakke, der kan beskytte mod den allerværste kulde.”
Kilde: Politiken, s. 6

Institutionelle anliggender: Euro-krisens græske badboy gør comeback – i Tyskland
Grækenlands tidligere finansminister Yanis Varoufakis er efter en pause tilbage i politik. Det skriver Berlingske. Han har valgt at stille op til Europa-Parlamentet i Tyskland, hvilket er det land, han anklagede for økonomisk terrorisme. I søndags blev Yanis Varoufakis' comeback officielt, stort set samtidig med at Brexit-aftalen faldt på plads i Bruxelles.
Kilde: Berlingske, s. 28

Interne anliggender: Tulle til tælling
Ekstra Bladet skriver blandt andet i sin leder: ”Dansk Folkepartis mangeårige krav og slagnummer om en ny folkeafstemning om EU er Nordeuropas dødeste sild nu. 'Det bliver ikke på min vagt', er bare én af de helt umisforståelige meldinger, der nu kommer fra Lars Løkke. 'Man skal spørge en befolkning, hvis man ønsker at ændre noget', uddyber han. Og Venstre ønsker ikke at ændre ved Danmarks medlemskab af EU. Ergo vil det virke ret evnesvagt, hvis regeringen satte sig i spidsen for en afstemning om at melde os ud, når den selv ønsker klokkeklart, vi skal forblive i unionen. [...] Spørgsmålet er, om gassen ikke i det hele taget er gået ud af Dansk Folkepartis tidligere så vigtige EU-flanke som et boost til de hjemlige DF- politikere? Løfterne om, at de ville være borgernes vagthund over for pengefråset i EU, er i hvert fald hamrende utroværdigt nu - efter at partiet selv blev afsløret med snablen dybt i kasserne via Messerschmidts mærkelige foreninger, Feld og Meld. Vi venter stadig på, at EU's svindelkontor skal afslutte undersøgelsen af fiflerierne. Men det går lidt tungt, fordi Messerschmidt ikke vil ryste op med den nødvendige dokumentation.”
Kilde: Ekstra Bladet, s. 40

Institutionelle anliggender: Sådan døde drømmen om Brexit
Berlinske bringer en analyse af korrespondent Poul Høi, som blandt andet skriver: ”Det er sandhedens time i Storbritannien, og statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) opsummerede onsdag tingenes tilstand: ”I 40 år har briterne hørt på, hvordan det europæiske samarbejde holdt dem tilbage. Nu viser det sig, at det europæiske samarbejde i virkeligheden løste de problemer, som briterne selv skal til at løse.” [...] Men strengt taget sagde den danske statsminister ikke andet, end hvad der efterhånden står klart for de fleste - også briterne. At EU-modstandernes løfte om et frit og rigt frihandelsparadis på den anden side EU var en illusion. Det konservative britiske magasin Spectator lovede for eksempel sådan et paradis. Magasinet talte i 2016 varmt for Brexitog kørte op til folkeafstemningen en forside med en stor og smuk sommerfugl prydet med det britiske flag. [...] Men briterne er ikke med på den - ikke mere. I en ny meningsmåling fra Sky News siger 51 procent af de adspurgte, at økonomien vil have bedst af at blive i EU; kun 17 procent mener, at Mays skilmisseaftale er bedst for økonomien. Og briterne vil ikke acceptere kaos og færre penge som prisen for Brexit. 63 procent siger, at Mays aftale ikke er mindre økonomisk vækst værd. ”Show me the money,” som vælgerne siger til EU-modstanderne, og det kan de ikke. Det er lyden og synet af 40 års britisk EU-agitation, der falder til jorden, som den danske statsminister fastslog. Eller som forsiden på New Statesman illustrerer det med den velkendte flagprydede sommerfugl og ordene: Sådan døde drømmen om Brexit.”
Kilde: Berlingske, s. 9

Udenrigspolitik: Så længe Vesten ikke handler, vil Rusland optræde som slyngelstat
I Perspektiv i Berlingske skriver forfatter og journalist Samuel Rachlin blandt andet: ”Efter søndagens batalje er Rusland bogstaveligt talt på kollisionskurs med Ukraine. Vi er igen vidner til Vladimir Putins særlige form for russiskkrisestyring, der ikke går ud på at løse kriser, men at skabe kriser. Det betyder, at det brænder på for Moskva andre steder i systemet, og det ønsker man at aflede opmærksomheden fra. [...] Moskva fornemmer, at Vesten er svækket af stærke modsætninger på grund af Brexit, de fremstormende populister, Donald Trump, terror og presset fra flygtninge og indvandrere. Vesten er sårbar, og Moskva ser det som en åbning med større spillerum til at krænke international ret og bilaterale aftaler. Det er en slags politisk hasard, der har været typisk for lederne i Kreml både i dag og under Den Kolde Krig. Det er en yndet og beundretform for russisk kækhed, fandenivoldskhed og chancerytteri, som Putin ikke kan sige sig fri for - går den, så går den. [...] Så længe både EU og USA nøjes med retorik i stedet for at handle, for eksempel ved at stoppe Nord Stream 2-gasledningen, afskære oligarkerne fra vestlig kapital og finansielle faciliteter og advare Rusland mod at optræde som en slyngelstat, så længe vil man i Kreml føle, at man ikke behøver at tage sig i agt for Vesten og intet har at frygte. [...] Putin og hans folk føler, at de har fundet Vestens svage punkt. De tænker, at det er gået godt i næsten fem år, og med den forankrede tro på, at lykken står den kække bi, er de villige til at løbe risikoen igen efter samme opskrift. Det vil de blive ved med, indtil Vestens ledere formår at vise dem, at det er en vildfarelse. Ikke med ord, men med handling.”
Kilde: Berlingske, s. 36-37

Interne anliggender: Det er uendeligt vigtigt, at danskere kan tysk og orienterer sig mod Tyskland
Jyllands-Posten bringer et debatindlæg af Ritt Bjerregaard, tidligere minister, EU-kommissær og overborgmester (S). Hun skriver blandt andet: ”Den tyske kansler, Angela Merkel, har meddelt, at det er hendes sidste periode som kansler. [...] Jeg har altid betragtet det som afgørende for Danmark at have et godt forhold til Tyskland, og jeg vidste, at hendes forgænger Helmut Kohl havde spillet en aktiv rolle, da Danmark fik sine EF-undtagelser i Edinburgh-aftalen, efter at vi havde sagt nej til Maastrichttraktaten. Jeg er derfor bekymret over, at både medierne og skolerne er så lidt opmærksomme på Danmarks afhængighed af vores meget store og meget dominerende nabo Tyskland. Der er tv-udsendelser på stribe om USA's præsident, Donald Trump. Om hans uendelige antal opdateringer på Twitter, hans familie, børn, medarbejdere, der går ud og ind i stor hast, en pornostjerne, der sagsøger ham, ja, alt, hvad man kan finde på. Der er massevis af udstationerede journalister, der i avis efter avis eller mediekanal efter mediekanal kloger sig på, hvad der sker. [...] Tyskland i EU er afgørende for, hvordan Danmark placerer sig i verden og dermed også i EU. [...] Udviklingen i Tyskland med et voksende AfD (Alternative für Deutschland) bør bekymre os dybt og må få konsekvenser både undervisningsmæssigt og selvfølgelig politisk.”
Kilde: Jyllands-Posten, s. 24

Institutionelle anliggender: Hold kursen, Løkke, når skeptikerne rusker i EU
Berlingske skriver blandt andet i sin leder: ”Da statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) onsdag fremlagde sine visioner for EU i Europa-Parlamentet, var det med fokus på EUs gode sider. Han talte om fredens projekt og oplistede, hvor EU fremadrettet har store opgaver at løse. Migrationskrisen, klimaforandringerne og det indre marked heriblandt. Danskerne blev fremhævet som nogle af de mest EU-venlige, og forbeholdene gled statsministeren let hen over, selv om han også klogt nævnte de hår i suppen, hvor EU ikke i tilstrækkelig grad respekterer nationalstaten. Ingen i EU-systemet kunne blive fornærmet over den tale. [...] Vi skal være meget varsomme med hvilken udvikling i EU, vi støtter. Vi skal ikke støtte føderale kræfter, fælles sociale rettigheder, et stærkt udbygget eurosamarbejde eller en EU-hær. Det er at gå for vidt. Men vi skal arbejde for at komme af med vores EU-forbehold, så vi fuldt og helt kan sidde med ved bordet, få indflydelse og indsigt og høste de åbenlyse fordele der er ved at samarbejde om for eksempel grænseoverskridende kriminalitet. Det gælder også i forhold til finanssektoren. Blandt andet derfor bør Danmark være en del af bankunionen. Men fortsat med et nationalt finanstilsyn, der er tæt på aktørerne herhjemme. Vi skal være med, så vi kan påvirke et EU, der forbedrer forholdene for danske borgere og virksomheder. I stedet for at have en ubetinget skeptisk linje, der sætter os på sidelinjen. Husk det, Lars Løkke. Også når valgkampene rusker op i den hjemlige skepsis.”
Kilde: Berlingske, s. 2

Klima: L&F: Plast kan ikke undværes i fødevareklyngen
I et debatindlæg på Altinget skriver Flemming Nør-Pedersen, direktør i Landbrug & Fødevarer blandt andet: ”Da EU-Kommissionen i 2015 præsenterede sin handlingsplan til fremme af den cirkulære økonomi, var plast et af de prioriterede indsatsområder. Baggrunden var den stigende bekymring for plast i miljøet og de næsten daglige bekymrende historier om plastdumping i havene, hvaler med kilovis af plast i maven og mulige skadevirkninger af mikroplast i fødekæden. I januar 2018 fremlagde EU-Kommissionen en plastikstrategi for Europa med flere konkrete initiativer i forhold til plast. Nu er regeringen på vej med en dansk plasthandlingsplan. Landbrug & Fødevarer ser med forventning frem til planen.” I et debatindlæg i Altinget skriver Michele Fitzwilliams, nordisk marketingdirektør, SodaStream, blandt andet: ”Et stort flertal i EU-Kommissionen stemte for nylig for at forbyde forskellige produkter af engangsplast. Det er en stor sejr i kampen mod plastikforurening, at kommissionen med så overbevisende et flertal går forrest med det gode eksempel. Dog er det ærgerligt, at en af de største problemer for naturen - engangsplastikflasker - stort set går fri. Den eneste restriktion er, at plastikflaskers låg skal fastmonteres, hvilket virker som en proforma-løsning. [...] Til trods for, at engangsplastikflasker går næsten fri, har læskedrikgiganterne Coca-Cola, Nestlé og Pepsi ikke opgivet kampen for helt at undgå restriktioner - selvom vi kan takke læskedrikindustrien for næsten halvdelen af al plastikaffald langs Europas kystlinjer. Sammen med Danone har de tre læskedrikgiganter nemlig underskrevet et brev til EU-Kommissionen, der siden er blevet lækket. I det brev lobbyer de for, at kommissionens forbud mod plastikflasker uden fastmonterede låg skal udgå. [...] Vi har alle et fælles ansvar, hvis vi skal sikre miljøet fra at drukne i plastik, og her burde de bredeste skuldre og største syndere gå forrest og løfte den tungeste byrde.”
Kilde: Altinget

Konkurrence: Det tredelte net
Weekendavisen bringer en analyse af Rasmus Egmont Foss, der blandt andet skriver: ”Da Margrethe Vestager i 2014 blev udnævnt som EUs nye konkurrencekommissær, rynkede mange danskere på næsen, uimponerede over positionens tyngde. Konkurrencelovgivning har siden vist sig at være et af de vigtigste områder i international politik. Emnet er blevet afgørende for vores tid, fordi den moderne lovgivning er ude af stand til at inddæmme den form for magt, som verdens mest værdifulde private selskaber, de globale techgiganter, er i færd med at opbygge. [...] Verdens stormagter - USA, Kina og EU - har tre forskellige interesser i at begrænse techgiganternes magt og forskellige ideer om, hvordan markedet bør reguleres, og hvem der bør eje data. [...] Med Margrethe Vestager i spidsen er europæiske politikere de mest aktive i kampen mod techgiganternes magt. Målet for EUs politik er at sørge for, at virksomhedernes dominans ikke skader konkurrencen på markedet. Alle typer virksomheder, små som store, skal sikres lige vilkår. Europæernes ideer om konkurrence er formet af den såkaldt ordoliberale ideologi og har givet sig til udtryk ved flere lejligheder over de seneste år i kraft af EUs domme mod Google, Apple og Amazon. [...] Tredelingen af internettet bryder endeligt med tidligere tiders opfattelse af internettet som en frigørende, demokratisk teknologi.”
Kilde: Weekendavisen, s. 5

Konkurrence: USA til Vestager: Vi skal opkræve bøderne
EU's konkurrencekommisssær Margrethe Vestager optræder indirekte både i kinesisk og amerikansk sammenhæng, da Vestager anvendes i den storpolitiske positionering og bestræbelserne på at finde allierede i verden præget af voksende protektionisme. I et stort interview med Wall Street Journal udtrykker præsident Donald Trump, der - dog uden at bruge Vestagers navn - utilfredshed med EU-Kommissionens gigantiske bøder til flere af USA's største virksomheder. “De plukker alle disse penge fra vores virksomheder. Det burde være os, der sagsøger vore virksomheder,” siger Trump. Margrethe Vestager har imens i Bruxelles modtaget vicepremierminister Liu He fra Kina, som er præsident Xu Jinpings øverste økonomiske rådgiver med stor indflydelse på handelsforhandlingerne med USA. Liu He mener efter mødet med den danske kommissær, at Kina og EU har samme opfattelse af de økonomiske og handelsmæssige emner, da de begge vil forstærke det regelbaserede multilaterale handelssystem med fri og fair handel. Det skriver Xinhua, Kinas statslige nyhedsbureau, ifølge Børsen. Vestagers kommentarer er mindre vidtgående og handler om enslydende opfattelse af emner som en reform af World Trade Organization, samt at EU er klar til at forstærke koordinationen med Kina.
Kilde: Børsen, s. 28-29

Institutionelle anliggender: Den blinde profet
Weekendavisen bringer et interview med en af Italiens største nulevende forfattere, den 93-årige Andrea Camilleri. Han siger blandt andet: ”I Italien har vi for eksempel en minister, Salvini netop, som bliver ved med at kalde EU-kommissionsformand Juncker for en dranker, fordi han på grund af en sygdom ikke er så god til at holde balancen, når han går. Alle rammer for god tone og smag er sprængt. [...] Som det ser ud nu, har Europa ingen fremtid. Tænk, at det ikke engang er lykkedes at blive enige om en forfatningstraktat! [...] Jeg har nogle forfærdelige anelser. Europa har nogle frygtelige fjender. Trump for eksempel er en fjende, jeg ikke ville ønske for nogen.”
Kilde: Weekendavisen, s. 8

Finansielle anliggender: Pakkekalender afgør udsigerne for 2019
Børsen bringer en økonomisk kommentar af cheføkonom Thomas Thygesen, som blandt andet skriver: ”De finansielle markeder lider fortsat af personlighedsspaltning. Den ene dag stormer aktierne frem, og renterne stiger, den næste dag falder de lige så meget, men i november har frem og tilbage været lige langt. [...] I december ventes det også, at EU fælder dom i Italiens budgetkrise. Denne krise er egentlig meningsløs nu, for Italiens vækst er faldet helt sammen. Derfor tror jeg ikke, at EU vil tvinge en stramning igennem med bøder. Hvis Italien giver sig, vil det give kortsigtet lettelse, men efterlade spørgsmål om væksten. 11. december skal det britiske parlament stemme om brexitaftalen. Lige nu er der ikke flertal for den, men de fleste tænker nok, at alternativet er så gruopvækkende, at de alligevel stemmer for. Det tænker jeg også, men brexit handler om følelser, og udfaldet er langt fra sikkert. Derefter har både Fed og ECB rentemøder, og signalerne fra begge tyder på, at de kan give et nap med ved at anerkende opbremsningen og love at hæve renten langsommere. [...] Inden jul kan vi således få løftet troen på næste års vækst markant, hvis tingene falder ud som forventet. Hver gang vi åbner en af kalenderpakkerne uden uheld, vil troen på vækstprognoserne få et løft, men der skal ikke gå meget skævt, før det bliver noget helt andet, der kommer under juletræet. Uanset hvad, vil det formentlig give klarhed om retningen i starten af 2019.”
Kilde: Børsen, s. 4

Handel: Trump truer EU med bilafgifter
Der har været våbenhvile på bilfronten, siden Donald Trump mødtes med Jean-Claude Juncker, EU-Kommissionens formand, i Det Hvide Hus i juli. Men nu genopliver Trump sin trussel, inden han mødes med både Juncker og den tyske forbundskansler, Angela Merkel, til G20-møde i Buenos Aires. Ifølge præsident Donald Trump kan en strafafgift på 25 procent på biler importeret fra blandt andet EU, Japan og Sydkorea, blive konsekvensen af, at General Motors lukker flere bilfabrikker i USA. “Det er told på importerede trucks på 25 procent. Hvis vi gør det med importerede biler, så vil der blive bygget mange flere biler her, og GM vil ikke lukke deres fabriker i Ohio, Michigan og Maryland,“ tweeter præsidenten ifølge Børsen.
Kilde: Børsen, s. 29

Migration: EU-Parlamentet vil besværliggøre grænsekontrol -men tromles af medlemslande
Torsdag vedtog EU-Parlamentet en ny betænkning om Schengen-reglerne. Derudover kræver Parlamentet også, at EU's Ministerråd fremover skal bestemme, hvorvidt et medlemsland må forlænge kontrollen efter seks måneder. Både Venstres Morten Løkkegaard og Socialdemokratiets Christel Schaldemose, kritiserer beslutningen og de stemte begge imod. "Man må gå ud fra, at medlemsstaterne udmærket ved, hvad de gør, når de indfører midlertidig kontrol," siger Morten Løkkegaard om forslaget, der er stillet af Europa-Parlamentets borgerrettighedskomité. Christel Schaldemose tilføjer: "Det er en markant reduktion af nationalstaternes mulighed for at styrke grænsekontrollen. Det er ikke noget, vi går ind for." Reglerne for grænsekontrol skal nu stå for prøven i de såkaldte trilogforhandlinger, hvor Ministerrådet, Europa-Parlamentet og EU-Kommissionen stikker hovederne sammen.
Kilde: Altinget

Arbejdsmarkedspolitik: Løkke afviser Østrig-model: Vil ikke bøje EU-regler i kamp om børnecheck
Efter sit besøg i Europa-Parlamentet i Bruxelles onsdag slår statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) fast, at regeringens kamp for at indeksere børnechecken er ikke slut, men den skal tages inden for rammerne af EU's institutioner. For en måned siden tog den borgerlige regering i Østrig konsekvensen af EU's tøven og indekserede børnechecken, så størrelsen på beløbet nu afhænger af, hvor i EU børnene bor. Ifølge en talsmand for EU's beskæftigelseskommissær er beslutningen i direkte strid med gældende EU-ret. Derfor afviser Lars Løkke Rasmussen også Østrigs metoder. "Danmark er en retsstat. Det ligger i alt, hvad jeg her står og siger. Vi synes, at det er en styrke, at vi har et internationalt samarbejde, der hviler på regler. Ikke på, at der er en fuldstændig fri fortolkningsret, så man kun skal følge reglerne, så længe man synes de er gode - og hvis ikke de er gode, så lader man bare være," siger Lars Løkke Rasmussen.
Kilde: Altinget

Landbrug: EU straffer Danmark for utilstrækkelig kontrol med landdistriktsmidler
EU er utilfreds med den danske kontrol med udbetalte landdistriktsmidler og derfor vil EU-Kommissionen ikke godkende udgifter for i alt 15,3 millioner kroner, som Danmark skal betale tilbage. "EU-Kommissionen har i forbindelse med Deloittes revisionsberetning for Landbrugsfonden for udvikling af landdistrikterne for EU regnskabsåret 2017 givet en underkendelse for generelle svagheder i den administrative kontrol af en række støtteordninger under det danske landdistriktsprogram," skriver Miljø- og Fødevareministeriet til Finansudvalget ifølge Altinget.
Kilde: Altinget