Gå til hovedindholdet
Repræsentation i Danmark
Supplerende information30. oktober 2020Repræsentationen i Danmark

Fredag den 30. oktober

Dagens EU-tophistorier

Institutionelle anliggender: ’Frankrig er under angreb’
Torsdag i Notre Dame-kirken i Nice gik en mand ind i kirken med en kniv og dræbte tre personer og sårede flere, skriver flere aviser. Politiet stormede kirken og skød og sårede gerningsmanden, og da han blev lagt ind i ambulancen, fortsatte han med at råbe ”Allahu Akbar” (Gud er størst). ”Frankrig er under angreb. Vi har været udsat for et 'islamistisk terrorangreb',” sagde præsident Emmanuel Macron i Nice i går og opfordrede til 'ikke at give efter'. EU’s regeringschefer og statsoverhoveder fordømte angrebet og i EU’s fælles erklæring opfordres til ’dialog og forståelse’. ”Mine tanker går til ofrene for denne hadefulde handling. Hele Europa er i solidaritet med Frankrig. Vi forbliver forenede og beslutsomme over for barbariet og fanatisme,” tweetede formanden for EU-Kommissionen, Ursula von der Leyen ifølge B.T. I Montfavet nær Avignon trak det franske politi pistolerne mod en truende mand med en pistol og politiet bekræftede, at manden var blevet skudt og dræbt. Ifølge den franske radiostation Europe 1 råbte manden også ”Allahu Akbar”. Derudover fandt et tredje angreb sted torsdag ved det franske konsulat i Saudi-Arabiens hovedstad, Jeddah, hvor en mand forsøgte at angribe selve konsulatet. En vagt er meldt såret. Jyllands-Posten skriver, at Frankrig frygter flere terrorangreb og de franske antiterrorenheder er i højeste alarmberedskab. Traditionen tro strømmede det ind med sympatitilkendegivelser fra verdens ledere og også Tyrkiet udtrykte støtte til franskmændene trods konflikten.

Børsen skriver blandt andet i sin leder: ”Det aktuelle angreb i Nice føjer sig til de i forvejen gruopvækkende kapitler i kampen for det sekulære Frankrig og præsidents Emmanuel Macrons bestræbelser på at forsvare demokratiske grundpiller. […] Der er brug for et klart og utvetydigt svar fra EU. Om solidaritet med Frankrig. Om at ytringsfrihed vejer over eksportinteresser. Det er ikke satiretegninger, Macrons udtalelser og tiltag eller legitim kritik af islamisme, der udgør en krænkelse af islam. Men de mennesker, der bruger religionen som alibi for at begå uhyrligheder. De seneste ugers begivenheder er tragiske påmindelser om mindst to forhold: Kampen for at opretholde demokratiske grundpiller ikke er slut. Og Danmark - og resten af EU - bør overveje fremtidige alliancepartnere meget nøje. Nok var det med til at løse store udfordringer i håndteringen af flygtningekrisen for EU som helhed og en række medlemslande, at der for år tilbage blev indgået aftale med Tyrkiet om at huse milllioner af fordrevne fra især Syrien. Men siden har Erdogans fremfærd overfor kurderne såvel som hans aktuelle opildnen af konflikten med Frankrig atter demonstreret de uhyggelige perspektiver i at have med regimer at gøre, der ikke respekterer helt grundlæggende demokratiske spilleregler.”

Politiken skriver blandt andet i sin leder: ”Som om 2020 ikke har været udfordrende nok, har terroren nu igen vist sit hæslige ansigt i Europa. For tredje gang under to måneder blev Frankrig torsdag morgen ramt af et ekstremt brutalt angreb. Tre mennesker mistede livet i Nice, og selv om alle detaljer ikke er afklaret, peger alt i retning af et ekstremistisk, islamisk angreb. […] Langt størstedelen af de muslimske mindretal i Europa, herunder også i Frankrig, er fredelige, demokratiske og lovlydige borgere. Vores værdier er deres værdier. De skal ikke slås i hartkorn med nogle få ekstremister. Derfor er det afgørende at rette skytset derhen, hvor problemet er: I små formørkede islamistiske miljøer rundt om i Europa. Og mod de lande, der støtter ekstremisterne. Det gælder ikke mindst Tyrkiet, vores egen NATO-allierede, hvis stadig mere autokratiske leder, Recep Erdogan, i denne uge har opfordret til en islamisk boykot af Frankrig. Det er selvsagt fuldkommen uacceptabelt og bør føre til, at EU truer med sanktioner mod Tyrkiet. Terror og frygt kan vinde på den korte bane. Men på lang sigt vil det åbne samfund altid være stærkest.”
Kilder: B.T., s. 16; Ekstra Bladet, s. 5; Jyllands-Posten, s. 12; Børsen, s. 2; Politiken, s. 1

Udenrigspolitik: Venstre kræver hård kurs mod Tyrkiet – udenrigsministeren vil vente på EU
Muhammed-krisen mellem Frankrig og Tyrkiet spidser alvorligt til med terroraktioner og boykot af franske varer og nu foreslår Venstre, at Danmark skal kalde sin ambassadør hjem fra Tyrkiet og at der indføres sanktioner mod de lande, der boykotter varer fra Frankrig. Derudover ønsker Venstre, at Danmark tager initiativ til fælles indsats i Det Europæiske Råd - altså EUs topmøde - mod Tyrkiets konfrontation med Frankrig og stopper for videre optagelsesforhandlinger i EU med præsident Recep Tayyip Erdogan. Det skriver Berlingske. I en kommentar til kravene fra Venstre siger udenrigsminister Jeppe Kofod (S), at ”de videre skridt, vi tager i EU, skal være nøje afstemt, så vi sikrer, at de er en reel hjælp og støtte til Frankrig.” ”Jeg kan forsikre om, at Danmark er i tæt og løbende kontakt med Frankrig og med alle vores europæiske venner og allierede for at sikre netop det. Derfor vil jeg heller ikke på nuværende tidspunkt gå ind i en nærmere diskussion om, hvilke yderligere skridt man kan og bør tage på EU-plan,” siger Kofod. Michael Aastrup Jensen, (V), medlem af Det Udenrigspolitiske Nævn, mener dog ikke, at regeringen har gjort nok for at støtte Frankrig. ”Det er ikke nok, at fødevareminister Dan Jørgensen opfordrer til at købe franske varer, eller at udenrigsministeren går ud og fordømmer. Vi skal have støtten op på et fælles europæisk plan. Vi håber, at regeringen vil følge vores opfordring og vise Frankrig, at vi står bag dem - ikke kun i ord, men også i handling, for det vil nemlig være en aktivistisk værdibaseret udenrigspolitik,” siger han.

Kristeligt Dagblad skriver blandt andet i sin leder: ”Nu gik det ellers lige så godt. Siden 2017 er antallet af terrorangreb, terrorforsøg og døde ved terror faldet markant på europæisk jord, viser Europols tal. De seneste uger er det så desværre alligevel gået galt flere gange i Frankrig. I går lykkedes det en islamist at dræbe tre personer og såre flere i et knivangreb i Notre Dame-kirken i Nice. […] På denne plads er ofte nævnt, at man naturligvis må og i visse tilfælde bør tage hensyn til troendes og religiøse mindretals følelser. I den konkrete sag havde Samuel Paty faktisk på forhånd fortalt sine elever, at han ville vise dem satiretegninger af profeten, så de, der måtte føle sig stødt, kunne forlade klasselokalet forinden. Det var at vise hensyn. Alligevel blev han som de tre personer i Nice i går brutalt knivdræbt, og det er der kun en acceptabel reaktion på: den blanke fordømmelse. Så enkelt formåede Tyrkiets præsident dog ikke at forholde sig. Han slog plat på forbrydelsen og mente, at den franske præsident skulle mentalundersøges på grund af en påstået islamofobi, ligesom han opfordrede til en boykot af franske varer. Rent ud sagt en absurd reaktion. De europæiske lande betaler fortsat milliarder til Tyrkiet for at stoppe flygtningestrømme til Europa, og dermed har de også fortsat en økonomisk klemme på Erdogan. Han har tidligere forsøgt at presse citronen ved at sende asylansøgere og migranter mod Grækenland trods aftalen med EU, men det løb ud i sandet. Grækenland forsvarede sine og dermed EU's grænser. Så meget desto tydeligere bør Europa nu samlet afvise den tyrkiske præsidents vanvid.”

Weekendavisen skriver, at Frankrig er ramt af en række nye terroranslag, og Tyrkiets præsident forsøger at samle en islamisk front mod præsident Macron. Politolog Dominique Moïsi fra tænketanken Institut Montaigne i Paris mener, at Erdogan udelukkende angriber Frankrig af realpolitiske grunde: ”På hjemmefronten står Erdogan svagere og svagere, og støtten til hans nationalistiske parti AKP er begyndt at smuldre,” siger han til Weekendavisen og fortsætter: ”Det fornyede fokus på Muhammed-tegningerne var en kærkommen lejlighed til at indtage rollen som de muslimske troendes moralske overhoved på et tidspunkt, hvor flere arabiske lande som Bahrain, Oman, De Forenede Arabiske Emirater og sågar Saudi-Arabien er begyndt at åbne diplomatisk op over for Israel.” Ifølge François Heisbourg, særlig rådgiver for den udenrigspolitiske tænketank Fondation pour la Recherche Stratégique, er Erdogans målrettede angreb på Macron et forsøg på at splitte EU og NATO. ”Men spørgsmålet er, hvor klogt det er af Erdogan: For Frankrig står ikke alene, men har hele EU i ryggen,” siger Heisbourg og tilføjer, at det er ”et farligt økonomisk spil at spille for den tyrkiske leder”. ”Jeg har svært ved at se, hvordan den tyrkiske økonomi skal klare sig ud af denne krise, som Erdogan selv har skabt,” siger Heisbourg til Weekendavisen.
Kilder: Berlingske, s. 5; Kristeligt Dagblad, s. 8; Weekendavisen, s. 13

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Finansielle anliggender: ECB fastholder renten
På bagkant af sit rentemøde i Frankfurt, der er blevet afholdt torsdag, oplyser Den Europæiske Centralbank (ECB), at den fastholder sin massive støtte til økonomien i Europa bestående af rekordlave renter og gigantisk opkøbsprogram. Det skriver flere aviser. Nødprogrammet løber i øjeblikket frem til juni 2021, men centralbankchef Christine Lagarde varsler, at der kan komme yderligere lempelser til centralbankens næste rentemøde i december, men indtil videre vil banken ikke skrue op for programmet. “Opsvinget har tabt tempo hurtigere end ventet,” understreger Christine Lagarde ifølge Børsen og siger også, at der tale om “klar forværring i prognoserne”. Hun understreger dog, at: “ECB var klar til første bølge af coronapandemien, og vi er klar til den anden bølge,” og afviser samtidig, at ECB skulle være løbet tør for ammunition.

Fra Sydbanks cheføkonom, Søren V. Kristensen, lyder det ifølge Berlingske: ”Det skorter nemlig ikke på udfordringer for centralbankchef Christine Lagarde og resten af ECB. Inflationen er alt for lav - og endnu mere presserende, så er Europa i øjeblikket ramt af en voldsom anden bølge af covid-19. Det har fået flere store europæiske lande til at indføre endog meget skrappe restriktioner.” Berlingskes økonomiske redaktør Ulrik Bie mener også, at sandsynligheden, for at ECB kommer med nye lempelser af pengepolitikken i december, er stor. ”Glem alt om inflation. Det handler udelukkende om økonomisk overlevelse. ECBs altoverskyggende bekymring er lige nu, at de sydeuropæiske lande står over for noget, der ligner en økonomisk nedsmeltning med de nye restriktioner. Desuden bliver indfasningen af den store EU-genopretningspakke forsinket et stykke ind i 2021. Uden tydelige tegn på, at ECB forlænger sine nødprogrammer forbi næste sommer, risikerer man, at renterne begynder at stige i de sydeuropæiske lande. Det må bare ikke ske,” siger Ulrik Bie.

Børsen skriver også, at rentemødet i Den Europæiske Centralbank (ECB), en række nøgletal og stigende coronasmittetal dominerede på obligationsmarkedet torsdag, hvor renten på den danske tiårige statsobligation faldt 1 basispoint til minus 0,50 procent. Derudover blev Euro svækket efter rentemødet, hvor Euro torsdag eftermiddag kostede 1,1658 dollar mod 1,1746 dollar onsdag eftermiddag. ECB afventer en ny økonomisk prognose i december, før pengepolitikken justeres. “Man vil her vurdere situationen, prognoserne og de pengepolitiske værktøjer og afstemme pengepolitikken. Med en samtidig italesættelse om, at risiciene overvejende peger ned, ser vi det klart som en åben dør for nye lempelser,” skriver cheføkonom i Arbejdernes Landsbank, Jeppe Juul Borre.
Kilder: Berlingske, s. 11; B.T., s. 16; Børsen, s. 32, 41, 44

Sundhed: Nu rammer anden coronabølge Europa i hjertet
Rekordhøje smittetal betyder, at mange europæiske lande nu igen lukkes ned med både økonomiske og menneskelige konsekvenser til følge, skriver Kristeligt Dagblad. Frankrigs præsident Macron præsenterede i en tv-tale til nationen onsdag aften en ny national nedlukning for sine landsmænd, efter at landet på et enkelt døgn registrerede 52.000 smittede. Samme aften annoncerede den tyske forbundskansler, Angela Merkel, efter halvanden times krisemøde med delstaterne en lukning af barer, restauranter og en række butikker fra på mandag for at undgå en ”national undtagelsestilstand”. Rusland og Sverige har sat smitterekord de seneste dage, og i Irland, Italien og Belgien er der indført delvise udgangsforbud. Derudover vokser presset på premierminister Boris Johnson, efter at eksperter har efterlyst strengere restriktioner i Storbritannien. ”Hvis man ser tilbage, kan man se, at mange ting blev gjort rigtigt i forbindelse med den første bølge, men det er også helt tydeligt, at strategierne for genåbning og opblødning af restriktionerne skete for hurtigt,” lød det i onsdags fra EU-Kommissionens tyske formand, Ursula von der Leyen, forud for gårsdagens digitale EU-topmøde om pandemien. ”Folk bliver mere og mere trætte af de præventive tiltag i forhold til corona. I månedsvis har vi måttet bringe store ofre,” sagde von der Leyen ifølge netavisen Politico.eu og opfordrede til mere samarbejde på tværs af landegrænser i forhold til restriktioner og test, hvor hun samtidig kritiserede EU-landenes ”fejlslagne forberedelser på anden bølge af coronavirussen”.

Politiken skriver, at det ikke er normalt, at statsministeren taler med de danske ambassadørerne i de 27 EU-lande, men nu hvor anden coronabølge for alvor raser, ville Frederiksen selv tale med dem og det skete så torsdag eftermiddag på en videokonference. På en dag, som hun sagde til de 27 ambassadører, der var fyldt med dårlige nyheder efter terrorangrebet i Nice. ”Det begynder at se slemt ud i en række lande, og der kan være en risiko for, at der breder sig en stemning her hos os, som ikke er så hårdt ramt, at det her går nok. Vi har indført restriktioner, så måske bliver vi ikke så hårdt ramt, men vi ved det jo ikke,” siger Mette Frederiksen og fortsætter: ”Hvis jeg må være lidt ligefrem: Det er øjensynligt svært at overbevise folk om, at man skal reagere, før katastrofen rammer. Det var det, der lykkedes for os i foråret og forhåbentligt det, der sker nu. For hvis man reagerer for sent, og selv om man indfører langt skrappere restriktioner, end vi har gjort, så er det ikke sikkert, det får den virkning, det skal have.” Mødet med ambassadørerne faldt bare få timer før det virtuelle EU-topmøde torsdag aften, som er det første af en række videomøder, hvor EU's stats- og regeringschefer skal udveksle erfaringer om bekæmpelsen af corona.

Altinget skriver, at langt over 200.000 nye covid-tilfælde i Europa om dagen får nu EU's ledere til at vende sig mod hinanden for at få kontrol med epidemien. "Vores hovedbudskab er, at vi er i samme båd. Antallet stiger alle steder i Europa. Vores hospitaler og sundhedssystemer er igen under pres, og mange steder indføres restriktioner," sagde formand for Det Europæiske Råd, Charles Michel, der ledte et hasteindkaldt corona-videotopmøde mellem de 27 stats- og regeringschefer torsdag aften. EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, gik til mødet med en liste over områder, som Kommissionen nu sætter i fokus, og ifølge EU-kilder blev listen positivt modtaget af stats- og regeringscheferne. På vaccinationsområdet forklarede von der Leyen, at Det Europæiske Lægemiddelagentur vil arbejde med såkaldt rullende godkendelse af nye coronavacciner, hvor det tager stilling, efterhånden som ny viden kommer frem om en given vaccine. Det gøres i et forsøg på at sætte fart i processen. P.t. har EU-Kommissionen lavet forkøbsaftaler om vaccinedoser med tre medicinalvirksomheder og på trapperne er der aftaler med yderligere tre, samt forhandlinger med et sidste firma. "De syv ville grundlæggende kunne dække det europæiske marked," sagde von der Leyen.
Kilder: Kristeligt Dagblad, s. 11; Politiken, s. 11; Altinget

Andre EU-historier

Udenrigspolitik: Amerikansk politik står ved en skillevej
Børsen bringer en kronik af Sigurd Schmidt, grundlægger, Institut for Research and Innovation Studies, og tidligere særlig rådgiver, EU-udenrigsrepræsentanten. Han skriver blandt andet: ”Udfaldet af præsidentvalget vil have stor indflydelse på klimapolitik og transatlantisk samarbejde. Valgets resultat kender vi ikke endnu. Men med et magtskifte vil de transatlantiske værdier atter komme i centrum. Det kan også ske under en ny periode for præsident Donald Trump. Vedvarende energi kan blive rygraden i den økonomiske politik. Det kræver dog noget arbejde. […] Kigger man på Europa, ser man, at energisikkerheden i EU i stigende grad tilrettelægges regionalt af europæere for at indgå i en åben økonomi. […] EU har sat energi og klima øverst på dagsordenen de kommende år, og den udvikling lader sig ikke uden videre stoppe. […] Trump har fra dag ét været skeptisk over for EU og FN. Han tog tidligt et opgør med sit eget diplomati og valgte en defensiv udenrigspolitik. Han har sat spørgsmål ved de universelle værdier og fagkundskaben hos blandt andet WTO og sundhedsorganisationen WHO. Joe Biden har lovet at genoprette de gode forbindelser og genskabe dynamikken i det transatlantiske samarbejde. Det kan betyde ny opbakning til fælles værdier såsom retsstatsprincipperne, menneskerettighederne, klima- og miljøbeskyttelse, beskyttelse af udsatte socialgrupper, ytringsfrihed samt bekæmpelse af diskrimination. Det bliver spændende at se, om forventningerne indfries, hvis vel at mærke Biden vinder valget, og hvad alternativet vil være.”
Kilde: Børsen, s. 4

Det digitale indre marked: Google-papirer afslører kampagne
Lækkede interne dokumenter fra Google viser, at Google planlægger en kampagne mod fransk kommissær og andre lovgivere i EU efter planer om ny lov målrettet mod tech-selskaber, skriver Financial Times ifølge Børsen. Dokumenterne var vandmærket som “privilegeret viden og need-to-know” samt “fortrolig”, og de er særligt målrettede mod Thierry Breton, der er en af EU's foregangsmænd for at opbryde store tech-selskaber. I dokumenterne står der blandt andet, at målet er at “øge presset” på kommissæren og samtidig svække støtten til EU's nye lovgivning, den såkaldte Digital Services Act (DSA). Planen er, at Google over to måneder vil fjerne “urimelige begrænsninger” og “genstarte det politiske narrativ” omkring lovforslaget.
Kilde: Børsen, s. 26

Økonomi: EU’s økonomiske politik bygger på udbredt myte om Hitlers vej til magten
Altinget bringer en kronik af forhenværende overvismand, Christen Sørensen. Han skriver blandt andet: ”Når jeg ønsker at punktere myten om den gængse hovedårsag til, at Hitler kom til magten, hænger det derimod sammen med, at denne myte desværre stadig præger tysk og dermed EU's økonomiske politik. Det er blandt andet derfor, at Den Europæiske Centralbank primært skulle sikre prisstabilitet, og først, når denne målsætning var opfyldt, måtte styrke produktion og beskæftigelse med mere. […] Dette ensidige mål er efterfølgende blev styrket med Stabilitets- og Vækstpagten samt Finanspagten. Disse specielle spilleregler for den økonomiske politik i EU eller rettere i euroområdet har ført til store ulykker og tragedier. De har blandt andet været stærkt medvirkende til den voldsomme økonomiske kløft, der, siden euroen blev indført i 1999, er opstået mellem oprindelige nordlige og sydlige eurolande. […] Så både ud fra et fagligt som et empirisk udgangspunkt er EU's makroøkonomiske spilleregler fejlkonstruerede. På fransk initiativ er en konference om Europas fremtid på tegnebrættet. Konferencen skulle være begyndt 9. maj - på Europadagen - men blev i første gang udskudt af coronakrisen til september. Grundet uenighed om dagsordenen, er der dog endnu ikke fastsat en startdato. Det vil her være oplagt at vurdere erfaringerne med de makroøkonomiske styringsinstrumenter i EU, samt ikke mindst at tage et opgør med de mytebaserede nuværende tysk inspirerede regler, der både er fagligt forkerte og farlige.”
Kilde: Altinget

Landbrug: Venstre: SF stemmer nej til grønne fremskridt i hellighedens tegn
Altinget bringer et debatindlæg af Morten Løkkegaard (V), Søren Gade (V), Linea Søgaard-Lidell (V) og Asger Christensen (V), medlemmer af Europa-Parlamentet for Venstre. De skriver blandt andet: ”Den kommende landbrugsreform kommer nok ikke til at være helt perfekt. Alligevel får vi den grønneste landbrugsreform nogensinde. En reform, der vil være til gavn for klimaet, miljøet og biodiversiteten. Faktisk har Venstre sat et solidt aftryk på fremtidens landbrugspolitik, da Asger Christensen (V) er den eneste dansker, der sidder i Europa-Parlamentets landbrugsudvalg. […] Venstre har fra begyndelsen søgt direkte indflydelse. Selv om vi ikke kan få vores fulde vilje, er det vigtigt at forsøge at sætte et grønt, dansk præg på den endelig tekst. Men i sidste uge var Margrete Auken så ude med riven efter Venstre, fordi vi vælger at stemme for den aftale, vi har indgået i parlamentet. I vores øjne er den slags kritik ukonstruktiv at komme med. Socialistisk Folkeparti vælger at være på tværs og stå med korslagte arme i stedet for at komme med realistiske forslag til, hvad vi rent faktisk kan gøre. Partiet stemmer imod en aftale, der reelt vil gavne klimaet, miljøet og biodiversiteten, som deres medlemmer af parlamentet påstår at kæmpe for. […] Det er skuffende, at et parti forfalder til så populistisk opførsel, mens man fravælger at søge en konstruktiv indflydelse i parlamentets forhandlingslokaler.”
Kilde: Altinget

Klima: Dan Jørgensen stikker kæp i hjulet på folkeligt vindkraftprojekt
Bornholm er den mest bæredygtige energiø i EU, fastslog EU-Kommissionen, da man i april annoncerede Bornholm som den første vinder af EU's nye Responsible Island Prize, sponseret af EU-programmet Horizon. Men nu spænder klimaminister Dan Jørgensen ben for en folkeejet, kystnær havmøllepark på Bornholm med støtte fra blandt andet kommunen og landbruget, skriver Information. ”Det er en overraskende reaktion fra ministeren, som vi ikke forstår, og som vi er helt uenige i,” siger Helle Munk Ravnborg, forperson for Initiativgruppen for Bornholms Havvindmøllepark. Information har bedt ministeren svare på, om ikke det er uklogt at blokere for et borgerinitiativ som det bornholmske, der har bred opbakning fra øens borgere, erhvervsliv og politikere. Det er dog Klima, Energi og Forsyningsministeriet, der pr. mail svarer, fordi de blokerende arealreservationer er et administrativt anliggende. Svaret fra ministeriet lyder: ”For at sikre ligebehandling for alle kan der ikke gøres en undtagelse, hvor en enkeltstående anmodning om arealophævelse imødekommes, på trods af lokal opbakning til projektet. De statslige arealreservationer skal sikre muligheden for at realisere de politiske ambitioner om en massiv havvindudbygning med havvindmølleparker og energiøer, som skal bidrage til klimaneutralitet ikke bare i Danmark, men i hele Europa. Samtidig skal reservationerne sikre, at havarealerne ikke bliver hamstret, som der var tegn på i 2018. Vi kan ikke lave særbehandling for den bornholmske initiativgruppe.”
Kilde: Information, s. 6-7

Retlige anliggender: Eksperter: Den danske frygt for EU-mindsteløn er overdreven
Flere eksperter vurderer, at det er usandsynligt, at EU-Domstolen kan bruge den nye EU-lov til at indføre en lovbestemt mindsteløn i Danmark, sådan som fagbevægelsen og regeringen frygter. ”Jeg har svært ved at se, at EU-Domstolen - selv en aktivistisk domstol - kan tolke det her direktiv på en måde, så Danmark bliver tvunget til at indføre en lovbestemt mindsteløn,” siger Natalie Videbæk Munkholm, der er lektor ved Juridisk Institut på Aarhus Universitet, hvor hun forsker i arbejdsret og EU. Hun mener især at ordlyden i direktivets Artikel 1 er klar. ”Det er meget tydeligt, hvad formålet med loven er og ikke er, og formålsfortolkning er noget af det, EU-Domstolen anvender, når de bryder nyt land i deres fortolkninger,” siger hun. En lignende vurdering kommer fra Dorte Sindbjerg Martinsen, der er professor ved Institut for Statskundskab på Københavns Universitet, hvor hun forsker i EU-Domstolens rolle og EU's indvirkning på national politik og hun understreger, at Europa-Kommissionens udspil til et direktiv kun er et udgangspunkt. Vincenzo Pietrogiovanni, der er lektor Juridiske Institut på Aarhus Universitet, hvor han underviser i EU-arbejdsret, mener også, at det nye direktiv beskytter den danske model. ”Som det er formuleret nu, er der ikke noget i det her direktiv, der tvinger Danmark til at ændre sin model og indføre en mindsteløn. Og det er efter min vurdering usandsynligt, at EU-Domstolen vil tolke det sådan i fremtiden,” siger Vincenzo Pietrogiovanni.
Kilde: Information, s. 8-9

Institutionelle anliggender: Vi tør ikke lægge os ud med EU
Jyllands-Posten bringer et debatindlæg af Erik Høgh-Sørensen, medlem af Regionsrådet i Nordjylland (DF). Han skriver blandt andet: ”Man føler med de tusinder af danske fiskere og bønder, hvis erhverv i disse dage ødelægges af EU pga. af brexit. Danmark har i årtier haft et nært forhold til Storbritannien, og det kunne den danske EU-jaside have udnyttet til at forhandle direkte med regeringen i London. Danmark kan f.eks. udnytte EU-traktatens artikel 218 til at skabe en mindelig bilateral løsning. Sker det, vil Danmark hurtigt få en brexit-fiskeaftale, og tusinder af danske job vil blive reddet. Færøerne har for længst fået en fiskeriaftale, men er jo heller ikke medlem af EU. Man kan betvivle, om de EU-fidele partier, S, V, K og R, egentlig ønsker en brexitaftale. De vil hellere ødelægge dansk fiskeri og landbrug end lægge sig ud med Bruxelles, som prioriterer den tysk-franske bilindustri frem for danske fiskere og landmænd. Det er på tide at få Danmark ud af EU.”
Kilde: Jyllands-Posten, s. 27

Økonomi: Nye coronatiltag ryster økonomerne
Onsdagens bebudede nedlukninger i Frankrig og Tyskland og optræk til stramninger i bl.a. Italien, Holland og Belgien kommer bag på cheføkonomerne i landets tre største pengeinstitutter, skriver Jyllands-Posten. ”Usikkerheden er for alvor tilbage. Det, vi hørte onsdag, er helt klart nye signaler i forhold til, hvad vi har hørt tidligere,” siger Niels Rønholt, cheføkonom i Jyske Bank og fortsætter: ”Jeg har ikke lyst til at nedtone risikoen for dansk økonomi. Man kan ikke udelukke, at vi ender i en situation, hvor økonomien falder markant mere end i en normal recession.” Fra Helge Pedersen, cheføkonom i Nordea, lyder det: ”Det er kommet relativt pludseligt, og det er ret voldsomme restriktioner, som bliver indført. Det får den betydning, at vi vil få negativ vækst i euroområdet igen, og det vil også ramme dansk økonomi.” I Danske Bank overvejer man allerede nu at sænke skønnet for eksportvæksten i år. ”Man bliver noget mere bekymret, når man pludselig ser rigtige nedlukninger igen. Vi har ellers bare lyttet til, hvad politikerne sagde, og indtil for få dage siden sagde de, at nedlukninger ikke var en mulighed,” siger Las Olsen, cheføkonom i Danske Bank.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 8

Institutionelle anliggender: Briterne tager en pause i hamstring
Jyllands-Posten bringer en risikokommentar af Peter Lundgreen, Lundgreens Capital. Han skriver blandt andet: ”Blot to måneder forud for et muligt hårdt brexit hamstrer de britiske forbrugere ikke noget, men dette kan være en indikation for investorer om at hamstre britiske aktier. […] Denne gang har jeg indtil videre kun set en enkelt artikel i en britisk avis, der omhandlede, hvad husstandene skal købe for at sikre det daglige liv efter et hårdt brexit, og som det nævnes i artiklen - ”hvis noget overhovedet”. Meget åbenlyst så hamstrer briterne ikke det berømte toiletpapir endnu, og jeg betragter forklaringen som ganske ligetil. Svaret er naturligvis covid-19 pandemien, som er en ægte krise. Desuden er det ikke blot en økonomisk krise, men krisen indeholder en reel trussel mod hver enkelt borgeres helbred. […] Efter min vurdering er der fortsat ingen tvivl om, at brexit vil mindske den økonomiske vækst i overgangsperioden, men underindeksene indikerer på ingen måde en frygt blandt de adspurgte virksomheder - blot den usikkerhed, der naturligt vil opstå ved enhver større forandring.”
Kilde: Jyllands-Posten, s. 20

Udenrigspolitik: Fem områder, hvor Trump har rystet forholdet til EU. Og hvorfor Biden får svært ved at reparerer skaderne
Politiken bringer et debatindlæg af Morten Helveg Petersen, medlem af Europa-Parlamentet (R). Han skriver blandt andet: ”Konsekvenserne af Donald Trumps handlinger som præsident har været til at tage og føle på for Europa. Europa har haft konflikter med USA, som vi for få år siden ville have anset som helt utænkelige. Her er fem afgørende punkter, hvor Trump har rystet forholdet til Europa. […] Parisaftalen […] Samhandel […] Syrien […] Nato's musketered […] Iran-aftalen […] Det største skår, Trump har slået i det transatlantiske forhold, kan Biden med garanti ikke lime sammen: Europæiske regeringer må erkende, at de ikke kan tage det nære bånd til USA for givet. Selv hvis Biden gør alt, hvad EU kan ønske sig, ved vi nu, at en fremtidig amerikansk præsident kan slå ind på en Trump-kurs igen. Ånden er ude af flasken. Nogle vil sige, at det er sundt for Europa at lære at klare sig selv. Under alle omstændigheder har det ført til, at opbakningen til EU-samarbejdet er større end nogensinde før. Det er stadig 'Europa eller kaos' - selv om der forhåbentlig kommer mindre kaos, hvis Biden vinder valget.
Kilde: Politiken, s. 6

Arbejdsmarkedspolitik: Falsk varebetegnelse
Onsdag fremsatte EU-Kommissionen et forslag om en europæisk minimumsløn, hvilket var et af slagnumrene i kommissionsformand Ursula von der Leyens tale i september om Unionens tilstand. Der er dog egentlig tale om falsk varebetegnelse, skriver Weekendavisen. Kommissionen lægger ikke op til, at alle EU-lande skal have den samme lovfastsatte minimumsløn, men direktivforslaget indeholder derimod en model for, hvordan minimumslønnen i det enkelte EU-land skal fastsættes i forhold til mindst 50 procent af det enkelte lands gennemsnitsløn eller 60 procent af landets medianløn.
Kilde: Weekendavisen, s. 2

Institutionelle anliggender: Vores valg
I en kommentar i Weekendavisen skriver journalist Jesper Vind blandt andet: ”Situationen er lige nu den, at når en amerikaner udsættes for et racistisk politidrab, berører det europæerne mere, end når tre franskmænd bliver myrdet af en islamist i Notre-Dame-kirken i Nice - eller når en nordfransk lærer bliver halshugget af en islamist, fordi han brugte Muhammedtegninger i sin undervisning. […] Eksemplet er illustrativt for Europa. Her var der overalt kæmpe demonstrationer efter mordet på amerikanske Floyd, mens der var stilhed i gaderne - bortset fra i Frankrig selv - efter Samuel Patys død. Det er næsten banalt, men trist, at reflektere over diskrepansen mellem de folkelige reaktioner. Årsagen er, at vi i Europa lever og ånder i en amerikaniseret mediekultur. […] De tyske ungsocialdemokraters formand skrev forleden i Der Spiegel, at ”særligt venstrefløjen burde bryde sin ubehageligt påfaldende tavshed. Ikke fordi man bliver kritiseret af højrefløjen med gennemskuelige argumenter. Nej, man er nødt til at hæve stemmen, fordi det også i den grad er venstrefløjens proklamerede værdier, der ved hvert eneste terrorangreb uden undtagelse bliver trådt under fode, dolket med knive og sprængt i luften”. Så måske har mordene i Frankrig trods alt berørt europæere. I Sverige noterede Expressen også i en leder: ”Frankrigs reaktion efter det bestialske mord på historielæreren fortjener hele verdens beundring. Det er en opvisning i mod, klarsyn og civilitet.” Forhåbentlig er der noget i gære uden for Frankrig, så der også dukker flere end 200 op i København, næste gang der kaldes til demo imod den islamistisk terrorisme i vores europæiske nabolag.”
Kilde: Weekendavisen, s. 13

Institutionelle anliggender: På rejse gennem EU’s fortællinger om sig selv
Altinget bringer en kommentar af journalist Mikkel Boris, hvor han, på Parlamentarium, Europa-Parlamentets tilknyttede museum i Bruxelles, er på jagt efter den europæiske identitet. Han skriver blandt andet: ”Jeg har sat mig for at blive klogere på den europæiske unions grundfortællinger. Hvordan forstår institutionen sig selv? Og hvordan vil den gerne have, at vi borgere opfatter den? For at få svar er jeg taget til Parlamentarium, som på deres hjemmeside lover "hyggelige omgivelser" samt en "rejse gennem europæisk historie og integration." Der er tilmed aircondition. […] Efter mit besøg møder jeg en af museets ansatte, som ikke ønsker at tale til citat. Vi stiller os i skyggen, på behørig afstand og lader ansigtsmasken falde, da han forklarer, at EU har stadig ikke løst sit kommunikationsproblem. De mange fortællinger er stadig ikke brudt igennem. Så det er det, museet er til for: at overkomme den manglende forbindelse mellem EU og den europæiske befolkning. Hvis nu folk bare forstod.”
Kilde: Altinget

Detaljer

Publikationsdato
30. oktober 2020
Forfatter
Repræsentationen i Danmark