Fredag den 31. juli

Tophistorier

Techbosser mærkede Kongressens vrede under høring
Flere aviser skriver om høringerne af Facebook, Google, Amazon og Apple i den amerikanske kongres omkring deres markedsdominans. Demokraten David Cicilline, der er formand for konkurrenceudvalget i Repræsentanternes Hus, har arrangeret høringen og fra ham lyder det ifølge Politiken: ”Disse platforme er den digitale økonomis dørvogtere, og dermed har de magten til at vælge vindere og tabere, afpresse små virksomheder og gøre sig selv rige, mens de kvæler konkurrenterne.” Kongressen har ikke magt til at splitte virksomhederne op, men høringen kan fremme andre undersøgelser af techvirksomhederne hos det amerikanske justitsministerium, den amerikanske konkurrencestyrelse (FTC) og blandt offentlige anklagere. Europa har, med EU's konkurrencekommissær Margrethe Vestager i spidsen, gået forrest i dette arbejde, og Vestager har for nylig sagt, at hun vil føre en endnu hårdere linje over for disse virksomheder. Techkommentator Ben Thompson vurderer, at løsningen er helt nye love, for de nuværende konkurrenceregler stammer fra en analog verden. ”Når Google bliver straffet af EU med en milliardbøde, sker der ikke meget ved det - for forbrugerne er ligeglade og bruger stadig Google,” pointerer han ifølge Jyllands-Posten. Hvis magten skifter til november, så Demokraterne får præsidentposten i USA og kontrol over Kongressens to kamre, kan det betyde, at der er et opgør på vej med techselskabernes position. Elizabeth Warren, der var blandt de mulige præsidentkandidater, har nemlig markeret sig med kras kritik og hun bliver set som en mulig ny minister på området - en slags amerikansk Margrethe Vestager.

Børsen skriver blandt andet i sin leder: ”USA's grundlæggere “ville ikke bøje sig for konger. Lige så lidt skal vi bøje os for onlineøkonomiens kejsere”. Sådan indledte demokraten David Cicilline høringen, da Repræsentanternes Hus onsdag for første gang nogensinde udspurgte lederne af klodens fire mest omtalte amerikanske techgiganter: Apple, Facebook, Google og Amazon. Tim Cook, David Zuckerberg, Sundar Pichai og Jeff Bezos var mildest talt i modvind før, under og efter deres optræden. Demokraterne satte i lighed med EU-landene og Danmarks EU-kommissær, Margrethe Vestager, kritisk fokus på giganternes markedsmagt til at udnytte forbrugerne ved at begrænse konkurrencen. […] Apple, Google, Facebook og Amazon overlever og trives ikke bare i kraft af illegitim barbarisk dominans eller lyssky brug af big data til mental massemanipulation. Deres styrker bunder i evnen til at give helt almindelige mennesker nye redskaber til at leve et bedre liv med muligheder, der ellers ville være forbeholdt en snæver, privilegeret elite. Som Mark Zuckerberg påpegede under høringen, så skal vi samtidig være opmærksomme på risikoen for, at kinesiske spillere udnytter enhver svækkelse af Vestens teknologiudvikling til at sikre sig en dominans, der kan underminere langt mere fundamentale værdier. Argumentet er måske lovlig smart, men helt relevant. Det er nemt at hade Big Tech. Men det er svært at regulere sektorens udvikling klogt uden respekt for dens betydning.”
Politiken, s. 8; Jyllands-Posten, s. 10-11; Børsen, s. 2, 30-33 (31.07.2020)

Prioritede historier

Morten Messerschmidt har meldt sig ind i en kristen kulturkamp
Politiken bringer en analyse af Michael Jarlner, international redaktør. Han skriver blandt andet: ”Med sit kald til kristen værdikamp har Morten Messerschmidt meldt Dansk Folkeparti ind i en religiøs værdikamp, der med stigende styrke raser i - og spalter - EU. Her har det dog indtil videre primært været en gruppe øst- og centraleuropæiske medlemmer som Ungarn, Polen, Slovenien og nu også Slovakiet, der har ført an i en kristen kulturkamp mod det, de bl.a. har omtalt som ”kulturel marxisme”. […] PiS-støttede Andrezej Duda genvandt posten som Polens præsident i sidste måned. Han har bl.a. ført kampagne imod LGBT-rettigheder. Seks polske byer har endda erklæret sig som LGBT-fri zoner, hvilket onsdag fik EU til at afvise støtte til dem. ”Medlemslandene og deres offentlige myndigheder må respektere EU's værdier og fundamentale rettigheder,” erklærede EU's kommissær for ligestilling, Helena Dalli, i et tweet. Dermed gav hun en første prøve på nogle af de sammenstød, der med stor sandsynlighed vil følge af det nylige EU-topmødes beslutning om at indføre en rule-of-law-mekanisme, der kan straffe medlemslande økonomisk, hvis de ikke respekterer EU's grundprincipper. […] I Slovenien har ministerpræsident Janez Jansa advaret om kulturel marxisme som en af de største trusler mod Europa. […] Janez Jansa beklagede, at han og hans ligesindede blot kaldes fascister og populister: ”Dette er en kamp for den vestlige civilisation, og i den kamp står meget mere på spil end institutioner og EU”. Og dermed gjorde han også kampen for kristne værdier til en kamp imod det EU, som Morten Messerschmidt ligeledes vil melde sig ud af.”
Politiken, s. 2 (31.07.2020)

Europas kommende tech-giganter
Børsen bringer et interview med generalsekretær i Digitaleurope Cecilia Bonefeld-Dahl. Hun udpeger nogle af de digitale lyspunkter i Europa og hun er fortrøstningsfuld i forhold til, at vi vil se ændringer i det regulatoriske setup i fremtiden. Den nye kommission med Ursula von der Leyen i spidsen har skruet op for de grønne og digitale ambitioner og gdpr-lovgivningen viser sig at være det optimale fundament. “Forbrugerlovgivningen og de andre europæiske lovgivninger sikrer befolkningen bedre end noget andet sted i verden, og Europa er mere klar end noget andet sted til kombinationen af regulativ beskyttelse og innovation. Vi har altså et solidt grundlag, og næste skridt må være at sprinte derudaf i forhold til innovationerne. Det er der, vi halter efter,” siger hun. EU-Kommissionens digitale strategi, som blev præsenteret i begyndelsen af året af kommissionsformand Ursula von der Leyen og næstformand Margrethe Vestager, som også har ansvaret for det digitale samfund i Europa, har klare målsætninger, lyder det fra Bonefeld-Dahl. “Kommissionen har forstået det. I 2019 udgav Digitaleurope manifestet “A Stronger Digital Europe”. Vi opsatte 21 nøgletal for, hvordan vi gerne ser samfundet forandret, når denne kommission er slut. Siden har de formuleret fundamentet for en grøn, digital kommission. Kan det blive ret meget bedre?” spørger Bonefeld-Dahl. Den mere tech-venlige dagsorden så man også for nylig, da Den Europæiske Centralbanks formand Christine Lagarde i begyndelsen af juni lagde 750 mia. euro yderligere til centralbankens opkøbsprogram i kølvandet på coronakrisen. Bonefeld-Dahl kan også mærke forandringer i forhold til de dialoger, hun har på højt EU-niveau og det betyder, at hun i dag ikke bare ses som de onde tech-selskabernes spydspids i Europa, men som en sparringspartner på nogle af de store samfundsudfordringer. “De seneste måneder har jeg mødtes med en bred skare - Margrethe Vestager to gange, kommissær for det indre marked Thierry Breton, kommissær for innovation, uddannelse og forskning Mariya Gabriel, og kommissær med ansvar for miljø og fiskeri Virginijus Sinkevicius,” siger Bonefeld-Dahl.
Børsen, s. 10-19 (31.07.2020)

Institutionelle anliggender

Casper Stefani går galt i byen med sit forsvar for Polen
Berlingske bringer en kommentar af Mikael Sjöberg, landsdommer og formand for Dommerforeningen. Han skriver blandt andet: ”I et indlæg forleden i Berlingske skrev den konservative folketingskandidat, Caspar Stefani, at det er nemt at pege fingre ad Polen, når man ikke har sat sig ind i landets historie. […] Det vil føre alt for vidt at nævne alle de tiltag, den polske regering har foretaget over for domstolene de sidste tre-fire år. Så blot enkelte eksempler: Man har ændret fundamentalt på, hvordan man udnævner dommere. […] Man har indført disciplinærdomstole, så man kan retsforfølge dommere, der udtaler sig mod regeringen, som afsiger domme, der ikke passer i regeringens kram, og som stiller spørgsmål til EU-Domstolen om fortolkning af polsk ret. Samtidig udsættes domstolene for en daglig hetz i den regeringskontrollerede presse. Det har ført til, at Polen i dag ikke har uafhængige domstole. […] Dommerforeningen og den europæiske dommerforening, Eaj, havde gerne set, at statslederne havde sat kniven for struben over for Polen og Ungarn under de nyligt afsluttede budgetforhandlinger i Bruxelles. Det eneste disse regimer har respekt for er EUs kasse. Det lykkedes desværre kun delvist, men den omstændighed, at emnet blev bragt op og drøftet over flere dage, og snarest skal tages op af Kommissionen, giver håb for, at retsstaten har en fremtid.”
Berlingske, s. 28-29 (31.07.2020)

Die EU hat immer recht!
I Groft Sagt i Berlingske skriver Peter Nedergaard: ”Groft sagt er grundlæggende tilhænger af det europæiske projekt som et forpligtende samarbejde om økonomi og politik. Vi er det imidlertid på en måde, som er i overensstemmelse med den europæiske tænkning, som har været Vestens grundlag siden Platon. Forslag fra EU - eller stærke magter heri - skal altid kunne diskuteres, kritiseres og afvises. Klapper man blot hælene i, når disse forslag fremlægges, agerer man dybest set ueuropæisk. Den frie, kritiske og pluralistiske tænkning gjorde Europa til Vesten. Vi gør Europa og Vesten en bjørnetjeneste ved at renoncere herpå, og vi nærmer os i så fald selv den totalitarisme, vi gerne gør en dyd ud af at afvise.”
Berlingske, s. 32 (31.07.2020)

Habsburgske Europa
Weekendavisen bringer en kommentar af Mikkel Vedby Rasmussen, dekan, SAMF Fakultetssekretariatet. Han skriver blandt andet: ”Den første lære af topmødet er, at euroen er det vigtigste projekt i Europa. I 1990erne var euroen Tysklands garanti over for Frankrig om, at et forenet Tyskland ikke ville gå sine egne veje. Efter finanskrisen står det klart, at euroen ikke så meget er en garant for fortsat samarbejde i EU, men snarere udfordringen. Det europæiske samarbejde kan næppe overleve i sin nuværende form, hvis euroen kollapser. Brexit har i virkeligheden gjort sammenhængen mellem EU og euroen endnu mere udtalt, fordi der nu ikke er en stormagt i unionen, som har sin egen valuta. […] Den anden lære af topmødet er, at Tyskland og Frankrig ikke bestemmer så meget, som de tror, men at de kan få deres vilje, hvis de vil. Budgetpakken var en sejr for den franske præsident Emmanuel Macron, som har villet have sådan en pakke, siden han var økonomiminister i præsident Hollandes regering. At det er coronakrisen, snarere end finanskrisen, som den økonomiske stimulus nu skal hjælpe på, er mindre vigtigt for Macron, som glæder sig over, at han sammen med Kansler Merkel kunne sætte dagsordenen. […] Den tredje lære af topmødet er således, at det Europa, som indgår i unionen, er de gamle habsburgske lande. At den østrigske regering kæmpede imod budgetaftalen, antyder, at det mere er ånden fra den spanske del af Habsburg-familien, som sætter tonen i et Europa, som går mere op i nationen end i integrationen, og som bekender sig til en mere reguleret og forhandlet økonomi end den ensartede kapitalisme. […] I de kredse, som stadig tror på europæisk integration som et tempel for civilisation og værdier, snarere end et kræmmermarked, er nederlaget over for Ungarn og Polen langt værre, end man måske umiddelbart kunne tro. Hverken euroen eller det indre marked har været et mål i sig selv. De var midler til at fremme et europæisk fællesskab. Hvis det fællesskab ikke er så vigtigt som størrelsen på den check, som man skal have med hjem, så mister selv unionens ideologer troen på projektet.”
Weekendavisen, s. 8 (31.07.2020)

Interne anliggender

Spanierne får sværere ved at rulle reformer tilbage
I januar overtog socialistpartiet PSOE sammen med venstrefløjskoalitionen Unidas Podemos regeringsmagten i Spanien med løftet om en ny begyndelse: Farvel til 10ernes EU-dikterede nedskæringspolitik og goddag til velfærdsinvesteringer og sociale reformer. Men med udsigten til store tilskud fra EUs nye genopretningsfond bliver det sværere, da det øvrige EU forventer, at spanierne til gengæld udviser økonomisk ansvarlighed. Efter at EU's regeringschefer har øremærket 140 milliarder euro til Spanien i lån og direkte støtte, er debatten blusset op på ny. Den konservative opposition kræver planerne skrinlagt for at sikre den økonomiske stabilitet, mens regeringen foreløbig ikke gør mine til at bremse op. ”Aftalen forhindrer ikke regeringen i at gennemføre sit program, den er tværtimod et kæmpe rygstød til at fortsætte de igangsatte forandringer,” skrev viceregeringschef Pablo Iglesias fra Unidas Podemos på Twitter, efter at EU-aftalen var i hus. De erhvervsdrivende er bekymrede og hos arbejdsgiverforeningen Circulo de Empresarios har man tændt alarmlamperne. ”Vi står midt i en krise, og virksomhederne har brug for fleksibilitet og handlerum. Regeringen forsøger at spole tiden tilbage i stedet for at se fremad, det vil kun føre til endnu flere tabte arbejdspladser,” siger foreningens formand, Alfredo Bonet til Weekendavisen. Det store åbne spørgsmål er, om regeringen vil gøre alvor af løfterne om at skrotte reformen. Det er dog længe siden, at premierminister Pedro Sánchez har udtalt sig om planerne. ”Selvom det ikke fremgår eksplicit, så er der ingen tvivl om, at EU vil stille betingelser til gengæld for de 140 milliarder euro. En af dem vil efter al sandsynlighed være at lade arbejdsmarkedsreformen være,” vurderer Gonzalo Bernardos, der er virksomhedskonsulent og professor i økonomi ved Barcelona Universitet. Han mener, at det vil være til regeringens eget bedste ikke at lægge sig ud med erhvervslivet midt i en økonomisk krise. ”Reformer, der rammer virksomhederne og favoriserer lønmodtagerne, bør gennemføres, når der er opsving - ikke under en krise,” siger Bernardos.
Weekendavisen, s. 11 (31.07.2020)

Tyskland på godt og ondt
Jyllands-Posten skriver blandt andet i sin leder: ”Tyskland er noget særligt. Det er først og fremmest en succeshistorie, som er fortalt mange gange. […] Tyskland er også den største og økonomisk stærkeste nation i EU, og selv om det nødigt går mod nationale interesser, er det et af de sidste steder, hvor man stadig får bred tilslutning, når man taler for den europæiske tanke, og at man skal tage udstrakt hensyn til sine naboer. […] Tyskland er ikke Belgien eller Spanien eller Danmark, så når f.eks. politifolk og medlemmer af hærens specialkorps KSK sættes i forbindelse med nazisympatier, løber det koldt ned ad ryggen. […] Forbundshæren er en historie for sig. Mange af dens fly kan ikke flyve, ubåde ikke dykke, kampvogne ikke rulle. Der mangler alt fra beskyttelsesveste til lange underbukser. Til gengæld er der en gigantisk administration, som skiftende forsvarsministre forgæves har søgt at få kontrol over. At være forsvarsminister i Tyskland er, som det var at være landbrugskommissær i Sovjetunionen i gamle dage. Høsten slog altid fejl. […] Men Tyskland er, vi må sige det igen, noget særligt. Det ved tyskerne også selv og ikke mindst myndighederne. Måske skulle man for en stund i Berlin begrænse ordstrømmen, smide faxmaskinerne ud og slanke bureaukratiet. Det kunne være et forsøg værd. Sammen med en udluftning.”
Jyllands-Posten, s. 24 (31.07.2020)

Retlige anliggender

EU’s retsmekanisme kan vise sig at blive et skråplan
Politiken bringer et debatindlæg af Preben Wilhjelm, fhv. MF for VS. Han skriver blandt andet: ”Med EU's genopretningsaftale sættes der nu økonomiske tommelskruer på lande som Ungarn og Polen, så de tvinges til at leve op til basale retsstatsprincipper”, kunne man læse i forsidelederen 22.7. Allerede på side 7 samme dag kunne direktøren for Tænketanken Europa, den EU-kyndige Lykke Friis, dog fortælle, at 'retsmekanismen' var blevet udvandet og ”i værste fald kan vise sig tandløs”. Tak for denne prompte korrektion af forsidelederens skønmaleri. Og tak for Henrik Kaufholzs signatur 28.7., som underbygger denne velbegrundede skepsis. […] Vi har lige set, hvordan alle lod sig trække rundt ved næsen af Viktor Orbán for, som Kaufholz nøgternt konkluderer, ”at redde sammenholdet i EU, for at støtte euroen og for at få gang i økonomien”. Sådan vil der efter al sandsynlighed også blive prioriteret, når det ellers kunne være relevant at tage 'retsmekanismen' i anvendelse i en konkret sag. Dermed er vi ude på skråplanet. For uanset om sagen slet ikke bliver rejst, eller EU-Kommissionen eller ministerrådet ikke finder tilstrækkeligt grundlag og lader sagen falde, så vil det blive konkluderet, at de indklagede forhold altså ikke stred mod de almindelige demokratiske og retsstatslige principper. Et sådant skred ville ikke udgøre nogen fare, hvis disse principper var grundfæstede i de øvrige lande. Men sådan er det desværre ikke. […] Der blev ikke kæmpet for ’retsmekanismen’ og skulle den endelig blive forsøgt anvendt, vil resultatet formentlig blive en legitimering af overtrædelserne.”
Politiken, s. 6 (31.07.2020)

Sikkerhedspolitik

Ny spænding i det sydlige Libanon
Frygten for udbrud af alvorlige krigshandlinger på grænsen mellem Israel og Libanon er flammet op igen efter en episode, skriver Jyllands-Posten. Efter en konfrontation mandag, hvor israelske tropper angiveligt jog indtrængende Hizbollahguerillaer på flugt, undersøger FN nu episoden. ”Vi har indledt en undersøgelse for at finde ud af fakta og omstændighederne omkring episoden. Vores team er der allerede. Undersøgelsen har til formål at afklare alle de forskellige aspekter. Vi vil undersøge detaljerne på begge sider og tale med folk, som var til stede,” siger talsmanden Andrea Tenenti fra FN's mission Unifel (United Nations Interim Force in Lebanon) til de regionale medier. Israel har sendt forstærkninger til området og kommer med en advarsel til Hizbollah mod at eskalere konflikten. ”Vi vil gøre alt, hvad der er nødvendigt for at forsvare os selv. Jeg vil foreslå Hizbollah at overveje dette enkle faktum, ” erklærede premierminister Benjamin Netanyahu på et pressemøde sammen med sin politiske rival, forsvarsminister Benny Gantz.
Jyllands-Posten, s. 16 (31.07.2020)

Udenrigspolitik

Kampen om det teknologiske forspring
Weekendavisen skriver, at i kampen om næste generation af telenetværk er den kinesiske IT-gigant Huawei ved at tabe Europa. Tyskland, som er den tungeste økonomiske spiller i eurozonen, har dog endnu ikke besluttet sig, og striden står om, hvor dyrt det vil være at udskifte alt Huawei-produceret udstyr i europæiske 5G-netværk. Men ud over prisen i kroner og øre er frygt for Kinas reaktion en faktor for lande, der som Tyskland har tætte økonomiske forbindelser med den asiatiske gigant. Sidste år antydede Kinas ambassadør i Tyskland, at det ville gå ud over tyske bilproducenter, som er ekstremt afhængige af det kinesiske marked, hvis Berlin besluttede sig for at holde Huawei ude. Carisa Nietsche fra Center for a New American Security vurderer, at det har en vis effekt. ”Frygten for kinesisk gengældelse bliver forstærket af det vanskelige transatlantiske forhold. Trumps regering har kaldt EU for en modstander og har ofte beskyldt det for at være værre end Kina. På den måde har den amerikanske regering undladt at give de europæiske allierede tilstrækkelige garantier for, at de kan regne med USA, hvis Kina gør gengæld,” siger hun.
Weekendavisen, s. 10 (31.07.2020)

Økonomi

Den næste generation fortjener europæiske reformer
Børsen bringer et debatindlæg af Linea Søgaard-Lidell (V), MEP, som blandt andet skriver: ”En historisk aftale om økonomisk genopretning i EU er landet. Milliarder, i en størrelsesorden vi aldrig har set før, flyder snart ud på de europæiske markeder og booster økonomien oven på den pludselige krise, som vi står midt i. Pengene vil virke hurtigt, løfte private investeringer og ikke mindst sikre de europæiske markeder. Alt sammen godt og bestemt i Danmarks interesse. Selvom der følger krav med til pengene, er der en overhængende risiko for, at kravene ikke bliver efterlevet. […] Kravene er løst formulerede, og når en stor del af pengene gives i tilskud, er det svært at håndhæve på bagkant. En regning til fremtiden Derfor står vi i EU nu foran en uhyre vigtig opgave for at sikre, at reformerne rent faktisk bliver gennemført i de lande, som modtager penge fra EU, samt at pengene kommer til at virke efter hensigten. Hvis ikke risikerer vi at gøre europæerne til grin for deres egne penge. […] Jeg vil kæmpe for, at genopretningspengene bliver brugt efter hensigten, og presse på for, at reformerne bliver gennemført som lovet. Det er min opgave som medlem af Europa-Parlamentets arbejdsgruppe, som skal være vagthund og følge arbejdet med at få de økonomiske redskaber til at virke i EU-landene.”
Børsen, s. 2 (31.07.2020)

Europas forbrugere hænger med næbet – men et forhold kan sætte gang i væksten
Berlingske bringer en analyse af Ulrik Bie, økonomisk redaktør og Morten Laugesen, økonomisk journalist. De skriver blandt andet: ”Genåbningerne og den nogenlunde velhåndterede smittesituation har fået de europæiske virksomheder og forbrugere ud af kulkælderen. Det er dog en genkomst på tynd is med stor risiko for økonomiske skuffelser de kommende måneder. Men man skal ikke undervurdere, at EUs store pakker næste år kan give betydelige positive overraskelser. […] På trods af lokale udbrud og voksende krav om mundbind går det den rigtige vej. Det viser EU-Kommissionens store undersøgelse af stemningen blandt virksomheder og forbrugere i alle EU-landene. Der var yderligere en kraftig stigning i det økonomiske barometer i euroområdet i juli med fremgang i alle sektorer af økonomien undtagen byggeriet. […] Der vil fortsat være masser af modvind - og vi har stadig en stædig virus hærgende - men både smittehåndteringen og genopretningspakken er trods alt noget, der giver et lille håb om, at både Europa og danske virksomheder vil have lysere udsigter, end hvad det så ud til for bare nogle uger siden.”
Berlingske, s. 6-7 (31.07.2020)