Gå til hovedindholdet
Repræsentation i Danmark
Supplerende information31. maj 2019Repræsentationen i Danmark

Fredag den 31. maj

Tophistorier

Europæisk forhandlingsteam skal ud i minefyldt farvand
Berlingske bringer torsdag en analyse af tirsdagens topmøde mellem EU’s stats- og regeringschefer, som skulle diskutere fordelingen af EU-topposter. Analysen erskrevet af Eva Jung, Berlingskes korrespondent i Bruxelles. “Topmødet blev derfor snarere til en snak om, hvordan man skal finde frem til den rette kabale af personer, end det blev et spørgsmål om navne på egentlige kandidater. [...] Tusks ambition er, at man ved et topmøde midt i juni kan nå til enighed om en kandidat til formandsposten i EU-Kommissionen, som både Europa-Parlamentet og Det Europæiske Råd kan blive enige i. Til at løse denne “meget, meget svære opgave” fik han en række hjælpere. Der er nu lagt op til, at de politiske familier i Europaskal arbejde internt med at finde frem til og blive enige om de bedst egnede folk inden for deres egne politiske farver. [...] Efter topmødet slog den tyske kansler, Angela Merkel, fast, at EU i den kommende tid ikke alene skal have fokus på at finde en kandidat, som her og nu kan samle flertal. Mindst lige så afgørende er det, at parterne også forholder sig til, at “kampen om topposterne ikke skaber åbne sår”. Kansleren frygter, at uenigheden kan spænde ben for andre vigtige opgaver i den nære fremtid. [...] Selv om der ikke blev diskuteret navne under selve mødet, holdt stats- og regeringslederne sig ikke for fine til at komme med deres vurdering af flere af kandidaterne over for den ventende presse. [...] Direkte adspurgt til, om Vestager kunne være et bud på en formand for Europa-Kommissionen, svarede Frankrigs præsident, Emmanuel Macron: “Vestager, Barnier og Timmermans har den nødvendige erfaring.” Derimod nævnte han ikke tyskeren Manfred Weber,” skiver Jung blandt andet. Også Information bringer fredag en analyse om EU’s topposter skrevet af Europakorrespondent Mathias Sonne. Han skriver blandt andet: “Resultatet af valget til Europa-Parlamentet i søndags kan blive et nyt Europa, der er stærkere og grønnere end det gamle. Men først skal magtforskydningen mellem de politiske blokke stå sin prøve med fordelingen af de fem øverste politiske poster i EU. Og den magtkamp risikerer at blive grim. Størst opmærksomhed trækker kampen om EU's mest magtfulde post som formand eller -kvinde for EU-Kommissionen efter Jean-Claude Juncker, hvor den afgående danske konkurrencekommissær Margrethe Vestager er i spil. Men i praksis er der tale om et politisk puslespil i adskillige dimensioner, hvor tildelingen af én post påvirker udfaldet af de øvrige. Der skal tages hensyn til geografi, politiske tilhørsforhold, landestørrelse og køn.”
B.T. og Politiken torsdag samt Kristeligt Dagblad fredag skriver, at Vestager er blandt favoritten til EU-posten. B.T.’s EU-korrespondent stiller sig selv i artiklen fem centrale spørgsmål, hvoraf et af spørgsmålene lyder som følge: Er Margrethe Vestager egentligt spidskandidat? “I princippet nej. I realiteten ja. Hendes liberale parti i EU, Alde, har i spillet om topposterne bevidst sat sig mellem to stole. På den ene side er Alde imod spitzenkandidat-processen. Officielt fordi der ikke er transeuropæiske valglister, så alle kan stemme på de samme kandidater over hele EU. Reelt fordi Alde som tredjestørst i parlamentet ikke har førstevælgerretten, når der fordeles topposter, og derfor normalt ikke har gavn af processen. Her er det bedre at stå sammen med stats- og regeringscheferne, som også er imod.Men samtidig er det vejen frem, når man vil bringes i spil til en toppost. Så for både at være med og samtidig vise, at man er imod, stillede Alde med syv kandidater, og efter en intern magtkamp endte de med en: Margrethe Vestager, som nu er Alde's spidskandidat. Uden at være det,” lyder svaret på spørgsmålet. Politiken torsdag skriver, at ifølge Marlene Wind, leder af Center forEuropæisk Politik ved Københavns Universitet, er Vestager blandt favoritterne. “Jeg vil mene, at Margrete Vestager ligger som en af favoritterne, men der kan gå rigtig meget galt, og der kan ske meget med alliancerne på kryds og tværs af EU,” siger Marlene Wind. For Margrethe Vestager har medvind. Selv de 'helt tunge drenge' i EU har givet hende deres opbakning, forklarer Marlene Wind. Senest har statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) også bakket op om den tidligere radikale leder som kandidat og det stærkeste bud til stillingen som formand for kommisionen. Kristeligt Dagblad skriver fredag, at ifølge Catharina Sørensen, forskningschef i Tænketanken Europa, er der ingen tvivl om, at Margrethe Vestager er med i spillet og oveni købet er manges favorit. Det er bare ikke nødvendigvis nok. Udnævnelsen af kommissionsformanden er ikke et kærlighedsægteskab, hvor man vælger sin partner af lyst. Det er et arrangeret forhold, baseret på fornuft.

Til EU-topmødet tirsdag aften mødte Margrethe Vestager både medvind og modvind i forhold til hendes mulighed for at nå til tops i EU-Komissionen. Det skriver Jyllands-Posten torsdag. Medvind skyldes Vestagers køn, som spiller en væsentlig rolle for både den mand, Donald Tusk, der skal lede processen med at finde den rigtige person, og en stor del af de øvrige regeringschefer. Efter topmødet sagde Tusk at målet er at opnå balance i kabalen mellem køn, geografi, landenes størrelser og politiske overbevisninger. Direkte adspurgt, om han så går efter to kvinder, understregede han efterfølgende sit håb om kvinder i toppen. “Det er ikke kun min ambition at have kønsbalance. Der var meget klart flertal rundt om bordet, der er fast besluttet på det lige som mig. Og du har fuldstændig ret. Kønsbalance betyder mindst to kvinder. Hvis det er muligt. Vi får se. Det er i det mindste min plan og personlige ambition. Og jeg følte meget stærk støtte, måske ikke fra alle, men næsten alle på det aspekt,” sagde Tusk. Modvind møder hun i form af Europa-Parlamentets største parti, det borgerlige EPP. De mener, at Manfred Weber skal have posten, idet han har været såkaldt "spitzenkandidat" for EPP ved valget tilEuropa-Parlamentet, og både EPP og det næststørste parti i parlamentet, Socialdemokraterne, mener, at den næste kommissionsformand skal have været spitzenkandidat ved valget. Margrethe Vestager har ikke været "spitzenkandidat" for sit parti Alde, men "blot" været en blandt en række personer, som det liberale parti Alde satte i front til at promovere liberalpolitik i valgkampen. Thomas Larsen, Berlingskes politiske kommentator, bringer en analyse i avisen fredag om Margrethe Vestager. Han skriver blandt andet: “Uden for Danmarks grænser har der været forundring over den manglende støtte til Margrethe Vestager. Her er hun kendt som den stålsatte og succesrige konkurrencekommissær, der blandt andet har udfordret de enorme tech-giganter og talt for bedre beskyttelse af forbrugerne i den digitale verden. Længe har hun også været beundret af de internationale medier, når hun cool og med sikker beherskelse af flere fremmedsprog har gjort rede for sine synspunkter. [...] Om det rent faktisk vil lykkes for Vestager at lande topposten, afhænger af et kompliceret storpolitisk spil, og selv om danskeren har sine støtter i Europa, har hun også modstandere og fjender. Måske kommer hendes største chance til at bestå i, at hun kan blive det nødvendige kompromis, når andre kandidater falder fra.”

Børsens leder skriver fredag: “Da EU's stats- og regeringschefer tirsdag mødtes for at tage hul på kabalen, lykkedes det i den grad Vestager at holde sig inde i spillet: Frankrigs præsident Emmanuel Macron nævnte hende som en af tre kvalificerede kandidater. Samtidig blev der glædeligvis sendt langt kraftigere signaler end hidtil om behovet for kønsbalance. Og Lars Løkke Rasmussen kom ud af busken: Med ham som statsminister bakker Danmark naturligvis op om Vestager, hvis hun kan lande kommissionsformandsposten. Nøgternt vurderet er der stadig meget lang vej til en situation, hvor Vestagers kandidatur for alvor bliver brandvarmt. Erfaringen viser, at det sjældent er nogen fordel at blive alt for eksponeret tidligt i forløbet. Ofte holder de tungeste spillere sig i baggrunden for at kunne slå til, når tiden er moden - efter at de officielle kandidater er spillet ud mod hinanden.”
Berlingske, torsdag, s. 24, fredag, s. 20; B.T., torsdag, s. 10; Jyllands-Posten, torsdag, s. 18; Politiken, torsdag, s. 11; Information, fredag, s. 1, 10, 11; Kristeligt Dagblad, fredag, s. 7; Børsen, fredag, s. 2 (31.05.2019)

Prioritede historier

Høngegate: SF under pres for at stramme regler
Politiken, Berlingske og B.T. skriver alle torsdag om SF’eren Karsten Hønge, efter han takkede nej til en plads i Europa-Parlamentet. Politiken skriver, at der på Christiansborg er bred forargelse over Hønges rolle som falsk kandidatur til EU-Parlamentet. Flere partier opfordrer SF til at indføre regler, der svarer til partiets egne. Inger Støjberg, Venstre, oplyser, at man i Venstre skal “skrive under på en erklæring om, at man forpligter sig til at stille op for at blive valgt og for at udføre arbejdet efterfølgende.” Kristian Thulesen Dahl, partiformand, Dansk Folkeparti, har svært ved at få øje på, at der kan indføres regler for at undgå falske kandidaturer til EU-valget. “Det er et moralsk spørgsmål. Vi har målrettet bedt dem, der stiller op til Europa-Parlamentet, om ikke at stille op til Folketinget. Ingen på vores liste stiller op til begge valg. Der er nok nogen, der synes, det er lidt ærgerligt,” siger han. Berlingske skriver, at ledelsen i SF har gjort meget for at overbevise Hønge om, at det rigtige var at stille op, men lokalt har SF-ledelsen bevidst modarbejdet Hønges EU-valgkamp, undladt at stemme på ham og opfordret andre til at gøre det samme.

B.T.’s leder skriver torsdag: “SF er bare et almindeligt magtliderligt parti. Det er rart at få det konstateret inden valgdagen 5. juni. [...] SF er klar til at gå i regering igen som et ansvarligt parti. Formentlig er det derfor, at partiet stormer frem og lige nu fordobler sit mandattal. [...] Men skinnet bedrager. SF er et magtparti, der vil gøre hvad som helst for at opnå magten. SF er et parti, der ønsker at høste stemmer på alle mulige måder - også selvom det koster på moralen. Det hele blev naturligvis afsløret, da Karsten Hønge alligevel ikke ønskede at blive valgt tilEuropa-Parlamentet. Partiet og han var kun interesseret i stemmerne. De mente aldrig, hvad de og Karsten sagde. Efter valgresultatet kom frem, har Karsten Hønge og Pia Olsen Dyhr forsøgt sig med forskellige bortforklaringer. Ifølge Hønge, der jo sælger sig selv med slogans som 'ikke mere pis', havde han gjort det tydeligt for fynboerne, at han var en slags hjælperytter for Margrete Auken. Han havde bare ikke kommunikeret det tydeligt til landsmedierne. [...] Hvis man stemte for erfaring i EU, fik man i stedet en nybegynder.”

Jyllands-Posten skriver fredag, at SF’s Margrete Aukenharrådet Karsten Hønge til at blive hjemme fra Bruxelles, da det tidligere på ugen stod klart, at de begge var valgt tilEuropa-Parlamentet. “Det var mig selv, der rådede ham til at gøre det. Jeg synes, at han skulle vælge Folketinget,” sigerAuken. Politisk er Auken og Hønge uenige på en række centrale EU-politiske områder.
Politiken, torsdag, s. 9; Berlingske, torsdag, s. 10; B.T., torsdag, s. 2; B.T. Metro, fredag, s. 4; Jyllands-Posten, fredag, s. 10 (31.05.2019)

Beskæftigelse, vækst og investeringer

Forsinkelser truer flyrejsende i den travle sommer
Kaos kan opstå i de kommende travle sommermåneder når danskerne skal rejse på ferie på grund aftrængsel i luftrummet, mangel på flyveledere i Mellemeuropa og udsigten til hyppige strejker hos medarbejderne i flyvekontrollen, som kan medføre massive forstyrrelser af trafikken. Det skriver Jyllands-Posten fredag. I den forbindelse opfordrer Naviair og Københavns Lufthavn til politisk handling i EU for at få løst problemet. Årsagen til forsinkelserne liggere mere end ti å tilbage, da EU ønskede at effektivisere flyvekontroltjenesterne iEuropa for blandt andet at sikre lavere priser. I dag er der imidlertid en betydelig mangel på flyveledere, så kontroltårnene i perioder med spidsbelastning er underbemandede og sårbare i tilfælde af sygdom. Det er især i luftrummet over Tyskland, Holland, Belgien og Luxembourg, hvor trafikken er særlig, at der er problemer.
Jyllands-posten, fredag, s. 8-9 (31.05.2019)

Finansielle anliggender

Nyvalgte MEP'er skal satse på flereeuropæiske skatter
Jan Høst Schmidt, seniorrådgiver i Tænketanken Europa, skriver i et debatindlæg på Børsen fredag blandt andet: “I de sidste år har Parlamentet bidraget til at lægge pres på både EU-Kommissionen og medlemslandene for at bekæmpe skatteunddragelse i EU. Trods krav om enstemmighed er det lykkes at styrke denne kamp med over 25 forslag, hvoraf mere end halvdelen er vedtaget. Dette arbejde skal fortsætte. For at bekæmpe skatteunddragelse må EU's indsats udvides til en forenkling af EU's moms- og selskabsskattesystem. Forenklingerne vil både fremme kampen mod skatteunddragelse og mindske virksomhedernes omkostninger i det indre marked. [...] De nye parlamentarikere bør anerkende, at kampen modskatteunddragelse er rykket ind blandt de fem vigtigste opgaver for EU, hvis man spørger borgerne.”
Børsen, fredag, s. 2 (31.05.2019)

Institutionelle anliggender

Fornuft og følelse i politik
I debatafsnittet ”Mellem os” i Kristeligt Dagblad fredag, skriver forfatter Kim Leine blandt andet: “Det er glædeligt, synes jeg, at valget til Europa-Parlamentet fik så høj stemmeprocent denne gang. Det skyldtes ikke, at vi danskere lige pludselig havde set lyset og forstået, hvor vigtigt EU-projektet er for fred og demokrati, men at vi er bange. Vi er bange for 1) klimakrisen og 2) Brexit-nedsmeltning. Følelser. Vi føler, vi må værne om moder-EU, efter at de onde briter har vendt ryggen til os, og at hun er stærk nok til at redde os fra klimaapokalypsen. Og det er muligt, at det er EU's ene chance for overlevelse, at Europas befolkninger bliver så bange for de store globale udfordringer, som det enkelte land står hjælpeløst over for, at de søger tilflugt hos den store bureaukratiske mastodont. Men jeg gætter på, at når klimapanikken er dampet af, og Brexit-balladen har fortonet sig, så kølnes også begejstringen for EU. Hvis politikerne i Bruxelles så endda kunne lære at tale direkte til folks hjerter og følelser i stedet for at lyde som den onde computer HAL 9000 i "Rumrejsen år 2001", når de holder tale til Parlamentet, ville det hjælpe betydeligt på det. Men hele systemet er fremmedgørende, sproget, de fysiske rammer, lovgivningssystemet. Medlemmerne får mig, med deres synkrontolkende headsets på hovedet, til at tænke på insekter i en bikube, og det koncentriske parlament med deres 751 pladser, hver og en en elektronisk styrepult, virker iskoldt og fjernt. Så min agtelse for EU er og forbliver af rent principiel karakter, og sikkert for mange andre. Nej, lav et EU-fodboldhold, og arranger turneringer mod asiatiske, afrikanske, russiske, cirkumpolare og amerikanske unioner, så kommer sammenholdet og den politiske dynamik helt af sig selv.”
Kristeligt Dagblad, fredag, s. 9 (31.05.2019)

Nej til reform og til Salvini
I søndags meddelte Ungarns regering at en retsform, som har været kritiseret af EU, udsættes på ubestemt tid, skriver Jyllands-Posten fredag. Viktor Orbans parti Fidesz afviste samtidig at indgå i et samarbejde med den italienske indenrigsminister, Matteo Salvinis højreradikale gruppe i Europa-Parlament. Begge meldinger synes at signalere en vilje fra Orbans side til at tilnærme sig den store gruppe af midterpartier i EU oven på sidste uges valg til Europa-Parlamentet.
Jyllands-Posten, fredag, s. 18 (31.05.2019)

Nu er I blevet valgt, Nikolaj og Pernille: Hvordan vil I opfylde jeres valgløfter?
Fredag bringer Politiken interviews med både Nikolaj Villumsen fra Enhedslisten og Pernille Weiss fra De Konservative, som begge er blevet valgt til EU-Parlamentet. De bliver spurgt ind til forskellige emner, som det nye EU-Parlament kommer til at drøfte i den nærmeste fremtid blandt andet budget, klima og flygtninge og immigranter. Til efteråret skal EU forhandle budget, og Kommissionen og flere medlemslande mener, det skal være mindre, mens parlamentet vil have et større budget. Til dette emne mener Villumsen: “Jeg ønsker et mindre budget. EU bruger ekstremt mange penge, over 1.000 milliarder kroner, og det budget bør være mindre, ikke mindst i en tid, hvor der skæres på vores velfærd.” Og Weiss mener: “Det skal passe til den virkelighed, vi formentlig har med et Brexit. Det har hele tiden været Konservatives politik, at vi i hvert fald ikke skal have et større budget i den forbindelse.”
Politiken, fredag, s. 13 (31.05.2019)

Orbán forsvarer det kristne Europa
Morten Messerschmidt, folketingskandidat, Dansk Folkeparti, skriver i et debatindlæg i Kristeligt Dagblad fredag om Viktor Orbán. Messerschmidt skriver blandt andet: “I EU er mange slået af undren over endnu en valgsejr til ungarske Viktor Orbán. Hvordan kan folket, der med oprøret i 1956 for alvor skrev sig ind den moderne demokratihistorie, dog støtte denne mørkets fyrste? Svaret er, at Orbán ikke er mørke. Han er genskæret fra det lys, der banede vejen for det egentlige Europa - det inden oplysningstidens relativisme. Grundlæggende handler debatten om EU om det at være til. Om at være bundet eller ikke bundet. [...] Men livet er mere end videnskab. Og alt det vigtige i livet er netop ikke videnskab, men sjæl og ånd, der ikke sådan lader sig begribe eller fange ind af et regneark. Det er, hvad Orbán repræsenterer, når han erklærer at ville forsvare det kristne Europa. Den slags begriber man intet af i EU, der allerede for længst har vendt den kristenjødiske identitet ryggen og fuldt ud helliger sig de programerklæringer, der udgik af oplysningstidens kulminerende sammenbrud i 1789: menneskeretten. [...] Derfor har Orbán fat i det længste strå. Thi kun i båndet til Kristus og troen på en større magt kan den egentlige frihed leves. Derfor er vi med Luthers ord både de frieste og ufrieste. Dette er selve kristendommens grundvilkår. Og dermed Europas. For selvom EU måske har erhvervsliv og vækstapostlene på sin side, så vil det vise sig, at livet er mere og andet end det materielle. Og mens EU er videnskab og oplysning, er Europa så meget mere. Uden den forstand, kan man slet ikke forstå vores kontinent og historie. Det viser Orbán. Og tak for det.”
Kristeligt Dagblad, fredag, s. 8 (31.05.2019)

Socialdemokratiet i Danmark har tydeligvis fundet en strategi, der virker
Politiken bringer torsdag et interview med Yascha Mounk, tyskfødte forsker,som underviser på Harvard, er redaktør på The Atlantic og anses som en af verdens førende autoriteter inden for forskning i populisme og nationalistiske bevægelser. Han mener, at det netop afholdte valg til Europa-Parlamentet bekræfter en mangeårig tendens: Yderliggående kræfter på højrefløjen vinder igen terræn. “Jeg ser, at mange tolkede EP-valget som en sejr over det yderste højre. Sådan ser jeg det desværre ikke. Tværtimod vandt de frem i lande som Storbritannien, Italien, Ungarn og Polen. De fik ikke en massiv sejr samlet, men de fortsatte stille og roligt deresvækst,” siger Yascha Mounk og tilføjer: “I år 2000 fik populister omkring 8 procent af stemmerne i Europa. Nu ligger de på omkring 25 procent, og ser man på en kurve over udviklingen, er den overraskende jævn. Det er ikke sådan, at der er et punkt -finanskrisen eller migrantkrisen - der har fået det til at eksplodere. Og det kommer også til at blive en lang, sej kamp at få reduceret deres folkelige appel.”
Politiken, torsdag, s. 9 (31.05.2019)

Tosse på tosse
I et debatindlæg i Information fredag skriver journalistGeorg Metzblandt andet: ”DF opsøgte før valget diverse europæiske ekstreme højrebevægelser og nyfascister, der også fik fremgang og nu kan støtte Pia Kjærgaards opfattelse af medmennesker i forståelig bekymring for afsmeltningen af polernes ismasser som tosser. Hvad indad tabes, kan Kjærgaards skrumpende flok satse på udad at vinde.[...] Biltosserne i Liberal Alliance tør ikke mere afvise klimaforskerne, og nu hummer DF sig som dem, der ellers ikke ejer en klimapolitik overhovedet, hvilket anskueliggør partiets tankevirksomhed som bekvemt rodfæstet i farlig fast uforanderlighed. Næsten værre for DF tynges partiet af dødvægten dels af årtiers EU-bashing, som har ramt dem i nakken under indtryk af Brexit-tosserne, dels af Meld og Feld-skandalen, hvis afklaring tikker som en vejsidebombe i Mariager. [...] DF's nederlag er yderligere tankevækkende. De to nye højreradikale partier opstillede som bekendt ikke til europaparlamentsvalget. Nye Borgerlige lod meddele, at formanden end ikke ville stemme og derfor blev hjemme. Men Nye Borgerlige og Stram Kurs' potentielle vælgere synes i samme åndedrag ikke at have været fristet bare som erstatning til at skænke DF deres stemme. […] En anden, der faldt for vælgernes dom, var kulturminister Bock. Bock konstaterede, at ”der altså ikke er plads til en person som mig i dansk politik”. […] " Hvor om alting er: Klimatosserne vandt trods Kjærsgaards hånsord den danske ende af europaparlamentsvalget."
Information, fredag, s. 13 (31.05.2019)

Trods splittelse er EU ved at blive et politisk rum
Jyllands-Posten bringer en analyse af Anne Applebaum, politisk kommentator ved The Washington Post. Hun skriver blandt andet: “Det yderste højre i Italien kopierer taktik fra det yderste højre i Frankrig. De grønne i Frankrig holder øje med de grønne i Tyskland. Alle holder øje med alle andres valg og bruger dem til at bevise, at man har ret. […] Europa-Parlamentet bliver nu et sted, hvor der bliver ført virkelig politik. Der vil skulle indgås aftaler og føres debat. Der er nu emner, f.eks. økologi og indvandring, der har krav på paneuropæisk interesse og fordrer paneuropæiske løsninger - og det ved europæerne åbenbart godt. Det er ikke tilfældigt, at vælgertilslutningen voksede med en tocifret procentdel i bl.a. Spanien, Polen, Tyskland, Rumænien og Ungarn, fordi vælgerne forstod, at deres stemme rent faktisk betød noget. […] Det europæiske kontinent er langsomt ved at blive ét politisk rum. Det yderste højre i Italien kopierer taktik fra det yderste højre i Frankrig. De grønne i Frankrig holder øje med de grønne i Tyskland. Alle holder øje med alle andres valg og bruger dem til at bevise, at man har ret. Britiske EU-skeptikere tweetede begejstret om gule vestes demonstrationer i Frankrig, og franske EU-tilhængere har omvendt gjort nar ad Brexit-krisen i Storbritannien. Sandt at sige er der imidlertid ingen, der "vinder". I stedet ændrer politik sig meget hurtigt, i takt med at nye partier, nye mærkesager, nye interesser vinder frem. Det kan godt være, at der kommer et tidspunkt, da politiske institutioner ikke kan følge med, men før eller siden bliver de nødt til det. Sandt at sige er der imidlertid ingen, der "vinder". I stedet ændrer politik sig meget hurtigt, i takt med at nye partier, nye mærkesager, nye interesser vinder frem.”
Jyllands-Posten, torsdag, s. 36 (31.05.2019)

Interne anliggender

Merkels arvtager får kritik for at efterlyse censur under valgkamp
Ved EU-valget led Tysklands kristeligt-demokratiske regeringsparti CDU et sviende nederlag. CDU og dets bayerske søsterparti CSU fik 28 procent af stemmerne ved EU-valget mod 35 procent ved valget i 2014. En betydelig del af valgnederlaget tilskriver de tyske medier den tyske sociale mediestjerne Rezo, som på Youtube få dage inden valget offentliggjorde en video, hvori han opfordrede vælgere til at straffe CDU og den socialdemokratiske regeringspartner SPD for ikke at have ført en ansvarlig klimapolitik. Videoen er siden blevet set mere end 12 millioner gange, og 70 andre indflydelsesrige Youtube-brugere har gentaget budskabet i en anden video henvendt til unge tyske vælgere. Det fik CDU-formanden til at efterlyse regler for politisk "meningsmageri" på internettet under valgkampe. Partiformanden har fået en hård medfart af oppositionspartierne: "Jeg synes ikke, at AKK skal bebrejde andre CDU's resultat," siger Katrin Göring-Eckardt, medlem af Forbundsdagen for miljøpartiet De Grønne, som vandt en jordskredssejr ved EU-valget, godt hjulpet på vej af unge vælgere: "De, der ikke tager klimakrisen alvorligt, vil tabe."
Kristeligt Dagblad, fredag, s. 10 (31.05.2019)

Premiereminister-favorit bliver hevet i retten
Flere aviser skriver torsdag, at favoritten til at blive Storbritanniens næste premierminister, Boris Johnson, bliver hevet i retten af kampagnegruppen "Brexit Justice". De ønsker rettens ord for, at Johnson bevidst vildledte offentligheden både i 2016, og da han i 2017 gentog budskabet om, at Storbritannien hver uge sender 350 millioner pund til EU. Konkret handler det om "misconduct in public office", og hvis han bliver dømt, kan det i værste fald give en fængselsdom. Johnson kom med udtalelserne, mens han var parlamentsmedlem, borgmester i London og udenrigsminister. Johnson afviser at have løjet, og hævder, at stævningen er et politisk stunt.
Jyllands-Posten, torsdag, s. 22; Berlingske, torsdag, s. 22; B.T., torsdag, s. 13 (31.05.2019)

Stadig flere trætte vælgere
Hans Engell skriver i klummen ”Kontant Afregning” i Ekstra Bladet fredag blandt andet: ”De danske vælgere er fortsat enormt flinke til at bruge deres stemmeret. Og stemmeprocenten ved EU-valget på 66,08 slog alle rekorder. Men det er alligevel tankevækkende, at 32.516 vælgere afleverede en blank stemmeseddel, da de søndag kunne stemme til EU-valget. Og lægger man oveni de knap 400.000 stemmeberettigede vælgere, som slet ikke mødte op, så er tallet af vælgere, som ikke giderpolitikerne, som er trætte af det hele eller som ikke kan lide nogen partier eller deres kandidater, rimelig stort. [...] Ikke at stemme eller at stemme blankt kan også være en politisk markering. Eksempelvis opfordrede formanden for Nye Borgerlige, Pernille Vermund, (hvis parti ikke opstillede tilEU-valget) vælgerne til at blive hjemme. Det fik Folketingets formand, Pia Kjærsgaard, til at kalde Vermund for en 'uværdig formand', mens Vermund svarede igen, at Kjærgaard jo selv havde betegnet EU-Parlamentet som 'en rotterede'. Så hvad var problemet? Vermunds pointe var, at Danmark skal ud af EU, og derfor skal vi ikke opstille til EU-valget. Altså en politisk tilkendegivelse. Men derudover er det meget sjældent, at danskepolitikere opfordrer vælgerne til ikke at benytte deres stemmeret. Tværtimod. Alle partiledere tolkede det som en sejr for folkestyret, at Danmark lå i toppen med hensyn til valgdeltagelse vedEU-valget, også selv om vi i modsætning til flere andre EU-lande ikke stiller lovkrav om, at folk SKAL stemme.”
Ekstra Bladet, fredag, s. 12 (31.05.2019)

Søndagens grønne revolution ryster både højre og venstre side af tysk politik
Politiken bringer et interview med professor Swen Hutter. Han er en af de førende forskere i sociologi og politik i Tyskland og professor i politisk sociologi på Freie Universität i Berlin og næstkommanderende på Center for Research i Civilsamfundet i den tyske hovedstad. Han siger blandt andet: “Ja, det var en revolution, der skete ved Europa-valget i søndags. Grøn er blevet stærkere end rød. En grøn revolution, en modbevægelse, der allerede påvirker de andre partier og vil præge europæisk og tysk politik i lang tid. Formentlig har den langtfra toppet endnu. For at forstå den grønne bølge må man se den som en modbevægelse mod den skepsis over for euroen og EU, der findes sammen med nationalismen på den yderste højrefløj, repræsenteret af Alternative für Deutschland her i landet. Mange mennesker er helt uenige og vil have et andet Europa. Ved dette valg så vi dem for første gang mobilisere sig og gå til modstand mod AfD med en høj valgdeltagelse og den markante fremgang til De Grønne, som har helt andre værdier.”
Politiken, torsdag, s. 6 (31.05.2019)

Landbrug

Klimakritik af EU's landbrugspolitik blev holdt tilbage
En rapport om EU's landbrugspolitiks følger for klimaindsatsen skulle have været offentliggjort for lang tid siden, men Bruxelles har ikke haft den store lyst til at lægge oplysningerne frem. Det skriver Politiken torsdag. Verdensnaturfonden WWF har haft held til at fravriste EU dokumentet, som afslører uviljen til at lægge rapporten frem, da den fremhæver EU's landsbrugsstøtteordninger og -politik som problematisk. Fra kilder i Kommissionen afvises kritikken, hvilket ryster klima- og energichefen for WWF, Imke Lübbeke: “EU-Kommissionen har talt om klimakrise, mens den tilbageholdt en rapport, der viste, hvor lidt landbrugspolitikken gør for klimaet, og hvor meget den kunne og burde gøre,” siger hun ifølge den britiske avis The Guardian. Meldingen fra Bruxelles er, at den ny landbrugspolitik, der er ved at blive strikket sammen, vil rumme højere ambitioner, når det gælder miljø og klima.
Politiken, torsdag, s. 7 (31.05.2019)

Udenrigspolitik

USA's sanktioner rammer også Danmark
Jyllands-Posten bringer en analyse af Peter Toft, chefanalytiker, EKF Danmarks Eksportkredit. Han skriver blandt andet: “Caatsa, Deter og Daaska er alle kælenavne for noget knap så nuttet; egenrådige amerikanske sanktioner, der kun i begrænset omfang bakkes op af EU. De er rettet mod det, USA opfatter som slyngelstater, og inkluderer virksomheder, organisationer og individer, som efter de amerikanske politikeres mening truer amerikansk sikkerhed og amerikanske værdier. Der bliver flere og flere af den type sanktioner - og de rammer i stigende grad danske virksomheder og dansk eksport. […] Effekten har vi senest set i Iran, hvor Trump egenhændigt afbrød atomaftalen, selvom FN's atomagentur vurderede, at iranerne overholdt deres del af aftalen, og til trods for at EU og FN valgte at bibeholde aftalen. Men aftalen er ikke meget værd, fordi der stort set ikke er nogen europæiske banker, rederier eller virksomheder, der er villige til at risikere amerikanernes sekundære sanktioner - selvom det efter EU's regler er helt lovligt at samarbejde med de fleste iranske banker og virksomheder. Tilsvarende i Rusland, hvor USA har indført hårdere sanktioner end EU. De er svar på Ruslandsannektering af Krim og involvering i Ukraines borgerkrig og rettet mod oligarker, virksomheder og sektorer med tætte forbindelser til præsident Putin.
Jyllands-Posten, torsdag, s. 11 (31.05.2019)

Detaljer

Publikationsdato
31. maj 2019
Forfatter
Repræsentationen i Danmark