Fredag den 4. januar

Tophistorier

Danskernes opbakning til EU er den største i 30 år
Berlingske skriver, at en ny Kantar Gallup-undersøgelse viser, at danskernes opbakning til EU-medlemskabet er vokset markant, siden briterne i 2016 gennemførte deres Brexit-afstemning. Således svarer 67 procent af de adspurgte danskere, at de mener, at det europæiske samarbejde er særdeles godt eller godt for Danmark. Samtidig ønsker 62 procent ikke en dansk folkeafstemning om EU-medlemskabet mod blot 26 procent for.

Målingen viser også, at 66 procent ville stemme for fortsat dansk EU-medlemskab ved en eventuel folkeafstemning, mens 22 procent ville stemme for, at Danmark skal træde ud af EU. “Det er jo den største forskydning af danske EU-holdninger i historien, du ser her. Med alle vores afstemninger og med al den debat, som vi har haft helt tilbage fra EF-pakken i ’86 og hele vejen op, så har danskerne været delt stort set fifty-fifty. Men det, der er sket her det sidste halvandet år. Det har skubbet mere til den danske EU-debat end de foregående 30 år,” siger professor og valgforsker Kasper Møller Hansen, som er tilknyttet Institut for Statskundskab ved Københavns Universitet.

Han mener, at Storbritanniens Brexit-problemer har påvirket danskernes opfattelse af EU: “De problemer, som briterne har været igennem, har tydeligt afspejlet sig i, at danskerne har set, at det ikke er så nemt at træde ud af EU, som vi måske troede, og som nok også briterne troede, at det var,” siger Kasper Møller Hansen. På baggrund af undersøgelsen vurderer Kasper Møller Hansen ligeledes, at danskernes holdning til EU i mindre grad er et generationsspørgsmål end i Storbritannien, hvor de ældre generationer langt overvejende stemte for Brexit, mens de unge vælgere overvejende var for at forblive i EU.

Således viser Kantar Gallup-målingen, at mere end syv ud af ti i aldersgruppen 60 år+ svarer, at de ville stemme for at forblive i EU. Den største EU-skepsis i Danmark finder man ifølge målingen i aldersgruppen 36-59 år. “Det er interessant, at vi har en ny generation, der vokser op med globalisering og internet, som er markant mere positive end den generation, der er bare lidt ældre. Det er en anden generationsdiskussion, end den briterne har, men den er der jo. Mellemgenerationen er dem, der har defineret danskernes EU-holdninger de seneste 20 år. De har stemt ja og nej til Maastricht, euroen og meget andet. Det kan selvfølgelig også have gjort, at de er lidt mere vanskelige at påvirke end en yngre generation, der ikke skal huske tilbage på de her syv EU-krydser,” siger Kasper Møller Hansen.
Berlinske, s. 1, 6-7 (04.01.2019)

Briter ser lyst på egen økonomi trods Brexit
Politiken skriver, at halvdelen af briterne tror, at deres egen økonomi vil være densamme eller bedre om et år, selvom analyser fra både OECD, den britiske nationalbank og det britiske finansministerium advarer om, at Brexit kan give en endnu større økonomisk nedtur end finanskrisen. Det viser en YouGov-måling i avisen The Times. Målingen viser også, at 40 procent af briterne venter, at deres økonomi vil være dårligere om et år, mens 10 procent svarer ‘ved ikke’. Ifølge økonomer kan et Brexit uden en skilsmisseaftale få det britiske bruttonationalprodukt til at falde med 8 procent og forårsage tæt på en fordobling af arbejdsløsheden til 7,5 procent.

Den danske forsker Sara Hagemann, der er lektor ved London School of Economics og rådgiver det britiske parlament, fortæller, at eksperter let bliver stemplet i Storbritannien: “Man bliver hurtigt sat i bås som enten for eller imod EU, selv om vi i universitetsverdenen ikke bygger vores konklusioner på et politisk ståsted,” siger hun og fortsætter: “Når eksperterne meget siger det samme, skyldes det, at bevismaterialet er så overvældende imod Brexit, at man ikke ville være en god analytiker, hvis man konkluderede noget andet. Så kan politikere sige, at det er nødvendigt at leve med disse konsekvenser, fordi man vil opnå selvstændighed, men at benægte, at de vil komme, er forkert.”

Ifølge Politiken viser et gennemsnit af de seneste seks målinger, som er beregnet af det store britiske analyseinstitut NatCenville, at 53 procent ville stemme for at blive i EU, og 47 procent ville stemme for at forlade EU, hvis der var folkeafstemning igen, hvilket er stort set det samme som i dagene op til folkeafstemningen i juni 2016, der som bekendt endte med, at 52 procent stemte for at forlade EU. I denne måned skal det britiske parlament stemme om den skilsmisseaftale, som premierminister Theresa May enedes med EU om i november sidste år. Foreløbig står aftalen dog til at blive stemt ned, og Brexit-minister Stephen Barclay meddelte torsdag, at regeringen i den kommende uge vil begynde at instruere befolkningen i at være klar til, at afskeden med EU den 29. marts i år kan ske uden en aftale.
Politiken, s. 1, 8-9 (04.01.2019)

Prioritede historier

Den Europæiske Centralbank overtager styringen af italiensk bank
Politiken og Jyllands-Posten skriver, at den Europæiske Centralbank (ECB) onsdag overtog styringen af den hårdt trængte italiensk bank Banca Carige. Det er første gang, at ECB har indsat en ny bestyrelse i en kommerciel bank, siden den i 2014 fik udvidet rammerne for sit tilsyn med banker, og tiltaget viser, hvor udsat eurozonens finansielle system er over for Italiens politiske kaos og vaklende økonomi, skriver Politiken. Den italienske økonomi er aldrig rigtigt kommet sig oven på finanskrisen i 2008, hvor virksomheder på stribe gik nedenom og hjem, og mange låntagere mistede deres jobs eller i dag tjener langt mindre end dengang - en udvikling der har presset landets banker, herunder Banca Carige hvis låntagere har været bagud med betalingerne eller slet ikke betaler af på deres lån. Således anses mere end en fjerdedel af bankens udestående lån for at være misligholdte. “Beslutningen om at indsætte en midlertidig bestyrelse er en tidlig interventionsmekanisme, som er beregnet til at sikre kontinuiteten og indfri målene i en strategisk plan,” lyder det fra Den Europæiske Centralbank i en pressemeddelelse.
Politiken, s. 12; Jyllands-Posten, s. 11 (04.01.2019)

Administration

Det nytter ikke noget at stemme på politikere, som ikke yder en indsats
Jyllands-Posten bringer en kommentar af Ritt Bjerregaard, tidligere minister, EU-kommissær og overborgmester (S). Hun skriver blandt andet: “Mon det kan lykkes at få vælgerne til at tage arbejdet i EU så alvorligt, at de dels vil stemme, dels vil stemme på partier og personer, der er indstillet på at gøre en demokratisk indsats i EU? Det seneste EU-valg gav alvorligt mange stemmer til Dansk Folkepartis kandidat Morten Messerschmidt, som er imod det meste af, hvad EU står for. Der kører også en sag om, hvorvidt han brugte sin plads i parlamentet til at snyde med de penge, EU giver til politiske partier for at støtte demokratiet. Hvor bliver redegørelsen fra EU’s svigenhed Olaf af? Senest jeg læste om hele sagen, ville Morten Messerschmidt ikke aflevere de papirer, som Olaf havde brug for. Endnu en gang udviste han manglende respekt for demokratiet i EU.”
Jyllands-Posten, s. 18 (04.01.2019)

Institutionelle anliggender

Giv Søren Pind tjansen til 162.000 kroner om måneden
Ekstra Bladet bringer en kommentar af Bent Falbert, avisens forhenværende chefredaktør. Han skriver blandt andet: “Interessen for at afløse Margrethe Vestager til sommer er stor. Ud over magt og prestige giver jobbet en månedsløn på 162. 772 kroner svarende til 1.953.264 kroner årligt. Til sammenligning tjener statsministeren 1.534.599 kroner. En anden forskel er, at der findes en regn af tillæg til kommissærer, så de ikke behøver at slide ret meget på grundlønnen. Hvem skal arve tjansen? Jeg foreslår Søren Pind. […] Det mest interessante valg ville være Søren Pind. Han har de formelle papirer i orden: jurist, borgmester, folketingsmedlem, minister for udvikling, integration, justits, uddannelse. Han forlod på eget initiativ regeringen i maj 2018, fordi han havde fået nok og karrieremæssigt var sat et trin tilbage fra minister for justits til uddannelse og forskning. Kommissærposten kunne give ham lyst til en tur mere i manegen.”
Ekstra Bladet, s. 18 (04.01.2019)

Kønsneutralt EU-sprog
Berlingske bringer en kommentar af Hans Hauge, skribent ved Berlingske. Han skriver blandt andet: “Der sker mange vigtige ting i Europa-Parlamentet. Det har besluttet at bruge et inklusivt sprog. Dette sprog skal være kønsneutralt. Hvorfor? Jo, så undgår man at skabe kønsstereotyper, så fremmes social forandring, og det bidrager til at opnå lighed mellem kønnene. Vel gør det da ej. Finsk, ungarsk og estisk er kønsneutrale sprog. Det vil sige, at EU vil have alle sprog til at ligne dem. Eftersom disse sprog lever op til EU’s sprogplaner, skulle man jo tro, at kvinderne havde det meget bedre i de tre lande? Har de det? Nej. Det er ren symbolpolitik uden virkning. Det er beskæftigelsesterapi for Dimitrios Papadimoulis: Vice-President Chair of the High-Level Group on Gender Equality and Diversity.”
Berlingske, s. 36 (04.01.2019)

Sådan får man briterne til at fortryde Brexit
Berlingske bringer en kommentar af Anna Libak, folketingskandidat for Venstre og tidligere udlandsredaktør på Berlingske. Hun skriver blandt andet: “Forleden sagde EU’s budgetkommissær Günther Oettinger til de tyske medier, at hvis det kommer til et hårdt Brexit, vil Storbritannien ende som et tredjerangsland som Marokko eller Aserbajdsjan. […] Man skal ikke håbe på, at Storbritanniens nedtur kan gøre EU populær igen. Nej, en sikrere strategi vil være at forstå, hvorfor Storbritannien stemte for at forlade EU. For briterne havde grunde, som befolkningerne i de øvrige medlemslande ganske udmærket forstår. Briterne ville have kontrol med indvandringen - både fra de øvrige EU-lande og fra landene uden for EU. Og de ville have kontrol med, hvem der skal have adgang til britiske velfærdsydelser. De krav burde EU’s ledere forsøge at indfri.”
Berlingske, s. 31 (04.01.2019)

Migration

Rekordmange migranter kom til Spanien i 2018
Kristeligt Dagblad skriver, at et rekordstort antal migranter ifølge FN’s Flygtningehøjkommissariat, UNHCR, i 2018 satte kursen mod Spanien, som har overtaget rollen som Middelhavets største modtagerland af migranter. Stigningen er blandt andet et resultat af EU’s aftale fra 2016 med Tyrkiet, der har nedbragt antallet af især syriske flygtninge, samt Italiens mere afvisende politik overfor at lade bådmigranter gå i land. Weekendavisen bringer en reportage fra den syditalienske region Puglia, hvor 5000 afrikanske migranter i huse af pap, blik og sten på en gammel landingsbane har skabt et hastigt voksende samfund, La Pista, der ernærer sig ved landbrug og kriminalitet. “Der tales meget om at rydde ghettoer i denne tid. Men La Pista bliver der ikke rørt ved. Der er alt for meget på spil. Tre mafiaers interesser mødes på dette sted: den lokale italienske, den nigerianske og den bulgarske,” fortæller den italienske journalist Emma Barbaro.
Kristeligt Dagblad, s. 7; Weekendavisen, s. 10-11 (04.01.2019)

Salg af opholdstilladelser er uretfærdigt og en trussel mod den europæiske sikkerhed
Weekendavisen bringer et debatindlæg af Kim Alexander Byrial Juárez Jensen, frivillig i Transparency International og akademist i Tænketanken Europa. Han skriver blandt andet: “I skrivende stund er der fire EU-medlemsstater, der sælger pas, og 12 medlemsstater, der handler med opholdstilladelser gennem det, der kaldes ‘golden visas’. De forskellige visa-pakker har forskellige indpakninger, men ingredienserne er grundlæggende de samme. Velhavere og deres familier får mulighed for at springe migrationskøerne over og på sigt opnå europæisk statsborgerskab, mod at ansøgeren investerer et betragteligt beløb i det pågældende land. Beløbet bliver som regel investeret i fast ejendom eller statsobligationer. I løbet af de seneste 10 år har vi i EU sagt velkommen til 6000 nye statsborgere og 100.000 personer med opholdstilladelse gennem disse gyldne visa-skemaer. Ordningen er ikke blot asocial, men kompromitterer EU’s interne sikkerhed og værdimæssige fundament.”
Weekendavisen, s. 14 (04.01.2019)

Retlige anliggender

Tunnel-forsinkelse
Weekendavisen skriver, at EU-domstolen efter statsstøtte-klager fra rederierne Scandlines og Stena Line en halv snes dage før jul annullerede Kommissionens godkendelse af den danske statsgaranti for Femern-tunnellens byggelån. Det er vanskeligt for Femern A/S at optage nye lån, før Kommissionen har udarbejdet en ny, positiv afgørelse om finansiering af projektet, skriver Weekendavisen.
Weekendavisen, s. 27 (04.01.2019)

Økonomi

Et finansmarked med tømmermænd
Jyllands-Posten bringer en kommentar af Peter Lundgreen, Lundgreen’s Capital. Han skriver blandt andet: “I Eurozonen møder man i år den udfordring, at bnp-væksten falder, hvilket er en årsag til aktiemarkedets nervøsitet. I min optik arbejder man fra officiel side i år med bnp-vækstrater, der delvist er temmelig optimistiske, eller urealistiske er det direkte og korrekte ordvalg. Ét af de få elementer, der bidrog til den økonomiske julefred, var, at Italien og EU enedes om en finanslov for Italien.”
Jyllands-Posten, s. 10 (04.01.2019)

Nationalbanken kommer kronen til undsætning
Berlingske skriver, at kronen i løbet af december blev handlet i det svageste kursniveau over for euroen siden 2015, og at Nationalbanken derfor intervenerede. Ifølge Sydbank er kronesvækkelsen først og fremmest udtryk for, at Den Europæiske Centralbank (ECB) har strammet pengepolitikken i den seneste tid og nedtrappet sine opkøb af obligationer for nye penge. “Det billede vil fortsætte ind i 2019, hvor det kan blive forstærket af, at mange banker i eurozonen i løbet af det kommende år vil tilbagebetale nogle store lån til ECB. Det vil betyde færre euro i omløb,” vurderer Søren V. Kristensen, der er makroøkonom i Sydbank.
Berlingske, s. 9 (04.01.2019)