Gå til hovedindholdet
Repræsentation i Danmark
Supplerende information4. oktober 2019Repræsentationen i Danmark

Fredag den 4. oktober

Tophistorier

Handelskrig mellem USA og EU
Flere medier skriver i dag om den ny udsprungne handelskrig mellem USA og EU. Berlingske, B.T., Jyllands-Posten, Ekstra Bladet og Politiken fortæller alle, at nu kommer regningen for slagsmålet mellem EUs og USAs store flyfabrikker, og den ender blandt andre hos de danske landmænd. En række danske fødevarer bliver ramt af straftold. Efter en sejr om ulovlig statsstøtte til flyproducenten Airbus i Verdenshandelsorganisationen (WTO) har præsident Trump igen indført straftold på europæiske varer - denne gang sker det dog i henhold til international ret. En yderligere optrapning af konflikten vil ramme begge økonomier hårdt. Berlingske skriver ligeledes, at USA nu har kørt sin toldkanon i stilling med retning mod EU, og nu viser det sig, at dansk eksport også bliver ramt fra 18. oktober. USA lagde ti pct. told på store passagerfly, hvilket alene drejer sig om Airbus-fly, og 25 procent told på en række landbrugsvarer og industrivarer. EU kan efter international ret ikke svare igen på denne isolerede sag.
Dansk Landbrug og især to for Danmark vigtige eksportområder står på den meget omfattende liste over de varer, der bliver pålagt den ekstra told. Det drejer sig om svinekød og mejeriprodukter for op mod en halv milliard kroner. Det oplyser Kenneth Lindhardt Madsen, der er leder af afdelingen for Handelspolitik & Markedsadgang hos Landbrug & Fødevarer, og han ærgrer sig. ”Det er jo en sag om uenighed om statsstøtte til flykonsortier. Nu kommer vi som landbrugs- og fødevaresektor til at betale for det. Det er vi rigtig kede af,” siger han. Den amerikanske udmelding er dog ikke noget, der får Danish Crown til at svede alt for meget. ”Det kunne være meget værre. Det er selvfølgeligt ærgerligt, men det er kun omkring ti procent af vores eksport fra Danmark til USA, der bliver ramt af den her straftold. Det er næppe noget, der kommer til at aflejre sig i betalingen til landmanden, eller som kommer til at koste arbejdspladser,” siger Søren Tinggaard, som er underdirektør i Danish Crowns eksportafdeling. Reglerne i WTO er ellers, at man ved sammenstød om toldsatser skal gengælde inden for de samme områder, som sagen drejer sig om. Men der er mulighed for at udvide området, hvis der ikke kan findes tilstrækkelig økonomi inden for det område, der er strid om. I et længere perspektiv skal en tilsvarende sag, som EU har anlagt mod Boeing, afgøres, hvor der forventes en afgørelse inden for seks måneder. Sagerne begyndte helt tilbage i 2004. USA beskylder EU for ulovlig statsstøtte til flyproducenten Airbus. USA har nu vundet sin sag, men EU vil også komme til at vinde sagen om ulovlig støtte til Boeing fra staten Washington, når den endelige kendelse kommer til foråret. Dermed vil EU kunne pålægge straftold på amerikanske varer, uden at USA kan svare igen. EU offentliggjorde allerede i april en bruttoliste over, hvilke amerikanske varer der påtænkes at blive ramt, når det sker. Netop fordi begge parter bliver dømt og dermed kan pålægge hinanden straftold, udsendte EUs afgående handelskommissær, Cecilia Malmström, en åben appel til den amerikanske regering om ikke at indføre straftold nu. Appellen virkede altså ikke, og en optrapning af handelsskærmydslerne mellem USA og EU er nu en realitet. Selv om denne runde af handelskonflikten er spillet efter internationale regler, er den også et element i præsident Trumps samlede handelspolitik. Trump havde ikke behøvet at pålægge tolden, men valgte at gøre det for at presse EU.

Politiken skriver også, at ifølge den franske finansminister, Bruno Le Maire, så vil sanktioner være en økonomisk og politisk fejltagelse.”Vi og vores europæiske partnere er rede til at svare markant igen,” lyder det advarende fra den franske finansminister, og han minder om, at en transatlantisk handelskrig udelukkende vil komme Kina til gode. Samtidig kan USA regne med gengældelse fra Europa, hvis Donald Trump benytter lejligheden til at indlede en regulær handelskrig mod EU. I sin analyse af de finansielle konsekvenser, skriver Politiken: ”Den globale handelskrig er eskaleret til et nyt stadie, efter at USA har varslet straftold på europæiske varer, der eksporteres til USA, til en værdi af godt 50 milliarder kroner. De globale aktiemarkeder har reageret prompte med store kursfald i både USA, Asien og Europa. Det viser, at handelskrigen virkelig er blevet alvor nu. Aktiekursernes fald er nemlig langt større, end straftolden umiddelbart kan forklare.”
Jyllands-Posten skriver, at udenrigsminister Jeppe Kofod mener, at det er urimeligt, at USA vil skade dansk handel ved at lægge told på danske virksomheders varer. ”Det er meget ærgerligt og stærkt bekymrende, at USA ikke har valgt at finde en forhandlingsløsning,” udtaler Jeppe Kofod. Han mener, at EU-Kommissionen række hånden ud til USA for at finde en forhandlingsløsning.
Jyllands-Posten, s. 16; Politiken, s. 2; Ekstra Bladet, s. 2; B.T., s. 15; Berlingske, s. 6, 7 (04.10.2019)

EU står fast – hårdt Brexit nærmer sig
Flere medier skriver om Brexit og dets konsekvenser. I sin analyse af situationen, skriver Berlingske blandt andet: ” Boris made an offer to the EU it can refuse«, hed det lakonisk i en overskrift i The Economist onsdag aften, og den skulle blive ganske profetisk. Nogle timer forinden havde den britiske premierminister, Boris Johnson, præsenteret et nyt bud på en skilsmisseaftale mellem briterne og EU. Oplægget lød, at backstoppet som lovet vil forsvinde, og at Nordirland i stedet skal være underlagt EU-regler med hensyn til fødevarer og andet gods. Derudover skal et elektronisk system og en baglandskontrol fjerne behovet for en egentlig grænse, suppleret med tjek af varer og gods mellem Nordirland og det britiske hovedland. Vanen tro blev forslaget sendt til EU-Kommissionen. […] Selv om det hurtigt stod klart, at de store uenigheder ikke løses af det britiske udspil, var kommissionsformand Jean-Claude Juncker alligevel afmålt høflig i sin modtagelse, inden han i samme stund gjorde gældende, at det nye udspil ikke løser de fundamentale problemer, der i mere end et år har splittet briterne og Bruxelles. […] Torsdag eftermiddag var det så Europa-Parlamentets Brexit-styregruppes (BSG) tur til at hælde det nye forslag ned ad brættet, efter at EUs Brexit-forhandler, Michel Barnier, havde briefet gruppen om det nye forslag. […] Europa-Parlamentet skal i sidste ende godkende den aftale, Europa-Kommissionen indgår med Storbritannien. […] Torsdag aften var det de 27 medlemslandes ambassadørers tur til at blive orienteret af Michel Barnier. Samme dag meddelte Storbritanniens Brexit-minister, Stephen Barclay, at det nu var op til EU at vende tilbage med en »kreativ« løsning på det nye udspil, såfremt parterne skal nå at forhandle en aftale på plads inden 31. oktober. Den opfattelse deler man ikke i Bruxelles, hvor en talsmand for kommissionen, Nastasha Bertaud, ved middagstid slog fast, at EU ikke har tænkt sig at stå tilbage med »hverken tasken, bolden eller noget andet«. ”Der er problematiske forhold ved Storbritanniens forslag, og der er behov for mere arbejde, men dette arbejde skal gøres af Storbritannien og ikke EU,” sagde Nastasha Bertaud. Dermed synes positionerne stadig fastlåste med mindre end 30 dage til, at Storbritannien står til at skulle træde ud af EU.” Berlingske skriver ligeledes, at fredag ventes Storbritanniens forhandler, David Frost, til Bruxelles, og her vil man efter alt at dømme forlange flere indrømmelser i forhandlingerne, såfremt en aftale skal forhandles på plads. Boris Johnson understregede onsdag over for sine konservative partifæller, at han fortsat er fast besluttet på at forlade Unionen - også selv om en aftale ikke skulle være forhandlet på plads.

B.T. Metro slår fast, at EU står last og brast med Irland i forhandlingerne om Storbritanniens udtræden af EU. Det understregede EU's præsident, Donald Tusk, i går på Twitter.
”Mit budskab til Irland premierminister, Leo Varadkar, er: Vi står fuldt og helt bag Irland. Mit budskab til premierminister Boris Johnson: Vi er fortsat åbne, men vi er stadig ikke overbeviste.”
Samtidig sagde den irske premierminister, at briternes udspil ikke holder vand. Varadkar savner detaljer om, hvordan briterne har tænkt sig at løse grænsespørgsmålene.

Jyllands-Posten skriver, at de irske politikere, satte ord på, hvilke knuder der skal hugges over, hvis det skal lykkes at indgå en ny aftale om Brexit mellem Storbritannien og EU. Først sagde Irlands premierminister, Leo Varadkar, under et møde i Stockholm i lidt forsigtige vendinger, hvad der bliver de helt store hurdler, hvis det skal lykkes at indgå en ny aftale om Brexit mellem EU og Storbritannien: ”Jeg forstår ikke, hvordan man har tænkt sig, at Irland og Nordirland skal med i forskellige toldunioner og alligevel undgå told, kontrol og grænsestationer i handlen mellem nord og syd,” sagde premierministeren. Langt mere direkte var hans udenrigsminister, Simon Coveney, der talte til parlamentet hjemme i Dublin: ”Hvis dette er det endelige forslag fra Storbritannien, bliver der ingen aftale. Der er fundamentale problemer med aftalen.”

Berlingske skriver også, at Brexit har fået Irland til at vende blikket mod Danmark i forhold til at sikre landets eksport, når Storbritannien forlader EU. Irlands premierminister, Leo Eric Varadkar, gæster i dag Danmark for at markere begyndelsen på sit lands øgede indsats for at eksportere til Danmark og resten af Norden. Og mens dagen skal markere et nyt kapitel, er målet ganske klart - Irland skal eksportere til Danmark for over én milliard euro i 2020. Det er det kommende Brexit, som ingen endnu kender konsekvenserne af, der har fået Irland til at kigge mod Danmark. Med den usikre fremtid in mente har man været nødt til at sadle om og opruste strategisk, fordi man ønsker at mindske landets afhængighed af eksporten, som ellers har været meget fokuseret mod Storbritannien. Norden er nu udset som et særligt indsatsområde, og arbejdet for at forbedre eksporten hertil er allerede begyndt.

Politiken spørger: Er der overhovedet grund til at bruge tid på det udspil til en Brexit-aftale, som premierminister Boris Johnson onsdag sendte til EU? Vil han ikke helst bare ud af EU uden en aftale? Og svarer selv: ”Ja, der er grund til at bruge tid på det, for det er et reelt udspil til forhandling. Og nej, han vil ikke helst ud uden en aftale, han vil - og det vil alle - helst have en aftale. Det, han har sagt og gentaget, senest på partikonferencen i Manchester, er, at han er parat til at gå ud uden en aftale. Han siger det af partipolitiske grunde, han vil vise, at han er den konservative premierminister, der kan gøre Brexit til virkelighed. Og tør gøre det i den politiske virkelighed, hvor Storbritannien tilsyneladende står på kanten af et valg. Johnson vil vise, at han har en plan, og at det ikke er hans skyld, hvis Storbritannien falder ud af EU i stedet for at gå ud med en aftale.”

I Weekendavisen kan man læse, at hverken den seneste tids tumult eller de tvivlsomme udsigter kan svække de konservative græsrødders tiltro til Boris Johnson. Hvis nogen skulle være i tvivl om, hvorvidt de konservative partisoldater stadig støtter deres nye formand efter de seneste katastrofale uger - der startede med et nederlag i højesteret og sluttede med anklager om korruption, utroskab og uønsket berøring af en kvindelig kollegas lår, da han var ung redaktør - er svaret et bragende »ja«. Boris Johnson er deres mand, og de elsker ham.
Berlingske, s. 12, 25; Jyllands-Posten, s. 12; Politiken, s. 11; Weekendavisen, s. 10; B.T. Metro, s. 6 (04.10.2019)

Prioritede historier

EU-Parlamentet viser tænder
Flere aviser skriver i dag om den kommende EU-Kommission. Berlingske skriver, at EUs nye kommissionsformand har travlt med at foretage ændringer på sit kommissionshold, efter at Europa-Parlamentet har vraget flere kandidater. Når den nye Europa-Kommission efter planen tiltræder 1. november, kan Margrethe Vestager og de øvrige kommissærer indstille sig på nye tider. Det bliver nemlig overordentligt svært at møde tidligere end chefen - for ikke at sige at være den sidste, der forlader kontoret. Årsagen er, at Ursula von der Leyen, den nye kommissionsformand, har besluttet sig for at flytte ind i Berlaymont-bygningen. ”Det er lidt som at komme hjem,” sagde tyske Ursula von der Leyen, da hun i sommer blev godkendt af Europa-Parlamentet som ny kommissionsformand. Weekendavisen skriver, at den nye kommissionsformand Ursula von der Leyen skal have sine kandidater blåstemplet i et mere fragmenteret parlament, hvor de to store grupper ikke længere svinger taktstokken. Ikke nogen let manøvre, viser ugens høringer. Det begyndte ikke lovende. Før showet overhovedet var gået i gang, skrumpede kommende EU-kommissionsformand Ursula von der Leyens team af kommissærer in spe fra 26 til 24 kandidater. Det var meningen, at alle 26 kandidater skulle til individuelle, timelange forhør om deres politik i Europa-Parlamentet i den for kommissærer så frygtede godkendelsesproces, der blev indledt mandag. Men to af de mest kontroversielle kommissærkandidater havde en forhistorie, der gjorde dem så uegnede, at der slet ikke var grund til at udspørge dem. Det konkluderede parlamentets retsudvalg, der for første gang i EUs historie brugte sin ret til at blokere kommissærer, inden de overhovedet fik lov til at forklare sig.

Jyllands-Posten fortæller, at trods stor utilfredshed med den kommende estiske kommissærs høringspræstation, blev hun alligevel godkendt efter en række forhandlinger. ”Hun svarede ikke konkret på særlig mange spørgsmål, heller ikke om den vedvarende energi. Hun behøver ikke være enig med os i det hele, men vi forlanger konkrete svar. Hun kan ikke bare svare udenom. Det er ikke at vise respekt for det udvalg, hun skal arbejde sammen med,” sagde Niels Fuglsang (S), MEP, efter høringen, hvor han ligesom resten af den Socialdemokratiske gruppe i industriudvalget ønskede at stille en runde nye skriftlige spørgsmål og potentielt en ny høring af esteren, inden hun kunne godkendes. Skepsis var der også fra det største parti, EPP's, koordinator, Peter Liese: ”Desværre endnu en svag kandidat. Simson giver ikke korrekte svar. Jeg har min tvivl, om hun er den rigtige til det vigtige job som energikommissær,” lød det fra Liese. Dog meddelte partiet til sidst: ”Efter en blandet høring giver EPP tomlen op til Simson.” Jyllands-Posten skriver også, at foreløbigt er to kommissærer, fra Ungarn og Rumænien, helt blevet afvist, mens kandidaterne fra Polen, Sverige og Frankrig skal ud i en runde med nye spørgsmål og potentielt nye høringer. Det er usædvanligt, at så mange kommissærer har problemer med godkendelsen. Og der mangler fortsat høring af erstatningerne fra Ungarn og Rumænien. Den danske kandidat, Margrethe Vestager, skal høres på tirsdag.
Weekendavisen, s. 10; Berlingske, s. 8; Jyllands-Posten, s. 12 (04.10.2019)

Facebook dømt
B.T. skriver, at de sociale medier som Facebook kan beordres til at fjerne krænkende indhold fra deres platforme på globalt plan. Det afgjorde EU-Domstolen torsdag. Domstolen har taget stilling til en sag, som den østrigske ekspolitiker Eva Glawischnig-Piesczek har anlagt. Hun var med i partiet De Grønne i Østrig. I 2016 bad hun Facebook fjerne en nedsættende kommentar om hende. Den gjaldt partiets opbakning til minimumløn til flygtninge. Efter at have lagt sag an mod Facebook fik hun indholdet blokeret i Østrig. Siden da har hun dog bedt om, at forbuddet bliver internationalt. Østrigs højesteret bad EU-Domstolen om hjælp til at fortolke reglerne. Og det er den afgørelse, der nu er faldet. <br /> Kristeligt Dagblad skriver, at teknologigiganter som Google og Facebook ved efterhånden mere om, hvad vi tænker, end vi selv gør. Virksomhedernes gratistjenester er imidlertid blevet en så indbygget del af mange menneskers liv, at det er svært at undvære dem uden at føle tab og irritation. ”I dag er vi en vital del af teknologigiganternes økosystem, når vi finder vej med hjælp fra kortet på telefonen eller betaler et udestående med en enkelt bevægelse med fingeren hen over skærmen. For vores adfærdsmønstre og digitale fodspor overvåges, registreres, lagres. Det ved vi, hvis vi for eksempel læser vilkårene for brugen af Facebooks eller Googles mange gratis produkter. Alle data bliver gemt for at ”forbedre din brugeroplevelse”, lyder det fra teknologigiganterne. At glemme hører så at sige vores analoge fortid til,” siger Roger McNamee, som er en amerikansk forretningsmand og it-investor. "Vi går jo hele tiden rundt med et lille overvågningsapparat i lommen, der kan indsamle data, som virksomhederne, der står bag telefonen, alle dens app'er og de sociale medier kan bruge til at tegne profiler af os,” siger Rikke Frank Jørgensen, seniorrådgiver ved Institut for Menneskerettigheder.
B.T., s. 13; Kristeligt Dagblad, s. 2 (04.10.2019)

Finansielle anliggender

Lovgivningen skal strammes på hvidvaskområdet
Jyllands-Posten skriver, at der er stadig problemer på hvidvaskområdet, som ikke er løst med den seneste regulering, mener afdelingschef i EU-Kommissionen Raluca Pruna. Derfor kan der komme flere regler.<br /> <br />
Jyllands-Posten, s. 2 (04.10.2019)

Reklamer for pengespil og kviklån skal forbydes
I et debatindlæg i Jyllands-Posten, skriver Søren Gade (V), MEP: ”I Danmark er der omkring 10.000 ludomaner. Og ludomani kan på mange måder sidestilles med misbrug af tobak, alkohol og narkotika. Det er dybt afhængighedsskabende, og det kræver i mange henseender professionel hjælp, hvis man ønsker at blive clean igen. […] Vi har ingen problemer med at hæve aldersgrænsen for, hvornår det er tilladt at købe alkohol. Men vi har endnu ikke forbudt reklamer for pengespil. Hvorfor? Det er jo helt galimatias. Særligt når vi ved, at ludomani er anerkendt som en lidelse på linje med alkoholisme. Der er talrige eksempler på, hvor galt det kan gå. Unge, der har optjent en så stor gæld, at de aldrig bliver gældfrie - før livet rigtig er begyndt. Familier, der bliver revet itu og må gå fra hus og hjem. Ludomaner, der bliver forladt af børn og ægtefælle, og som kommer endnu længere ud på et skråplan. Jeg siger ikke, at spil skal forbydes. Men hvis vi virkelig ønsker, at færre skal blive ludomaner, så kunne vi jo starte med at forbyde reklamer for pengespil. Og der er ingen grund til at have ondt af spiludbyderne. De skal såmænd nok klare det.”
Jyllands-Posten, s. 20 (04.10.2019)

Handel

EU vil skride ind over for vaskemaskinens korte levetid
Berlingske fortæller, at fra 2021 vil EU indføre en række regler, der stiller krav til producenterne om at få hårde hvidevarer til at holde længere. Årsagen til maskinernes hyppige sammenbrud skal findes i, at de generelt er blevet billigere, mens de samtidig er besværlige og dyre at reparere. ”Komponenterne i vaskemaskiner er i dag af dårligere kvalitet. Hvis du får en reparatør ud, så er det egentlig en salgsafdeling, der kommer og fortæller, at det bedre kan betale sig at købe en ny maskine af samme mærke, i stedet for at man rent faktisk nemt og bekvemt kan få repareret sin vaskemaskine, så den kan holde 10-15 år mere,” siger Vibeke Myrtue Jensen, politisk rådgiver inden for miljø og transport i Forbrugerrådet Tænk. De nye EU-regler vil i praksis betyde, at producenterne vil blive pålagt at stille reservedele til rådighed i op til ti år, efter at et produkt er kommet på markedet. En ødelagt maskine skal derudover være mulig at reparere med lettilgængelige værktøjer. Forbrugerrådet Tænk opfatter EUs tiltag som et positivt skridt på vejen til at forlænge maskinernes levetid.
Berlingske, s. 13 (04.10.2019)

Handelsaftale er også en klimaaftale
I et debatindlæg i Jyllands-Posten, skriver Christel Schaldemose medlem af EU-Parlamentet (S), blandt andet: ”Billederne af skovbrande i Amazonas denne sommer har indprentet sig hos mange. Også hos mig. Det er triste billeder af enorme områder af skov, der i løbet af sommeren er forsvundet og fortsat forsvinder. En af de ting, der er kommet i skudlinjen, siden brandene indtog skovene og medierne, er EU's handelsaftale med Argentina, Brasilien, Paraguay og Uruguay - bedre kendt som Mercosur-aftalen. Aftalen er på plads, men mangler endelig underskrivelse. Kritikere mener nemlig, at aftalen slet ikke skal underskrives. Brandene i Amazonas og den brasilianske præsident Bolsonaros klimaskepsis bliver af kritikere, heriblandt regeringerne i Frankrig og Irland, brugt som den officielle undskyldning. Men den egentlige forklaring er nok snarere stærke landbrug i de nævnte lande, der frygter skrappere konkurrence. For kigger man på klimadelen, så presser vi faktisk de sydamerikanske lande i en grønnere retning. Med aftalen forpligter landene sig nemlig til at implementere Paris-aftalen fra 2015. En aftale, den brasilianske præsident ellers har truet med at trække sig ud af. […] I Brasilien alene produceres hvert år 11 mio. tons oksekød, så de 200.000 tons, som de fire Mercosur-lande samlet eksporterer til EU i dag, er en meget lille del. Det er i hvert fald næppe det, der ville føre til, at Brasilien rydder mere skov til fordel for landbrugsjord. Når det er sagt, er der ovenikøbet grund til at kippe lidt med Dannebrog. For med aftalen fjerner vi toldsatser på flere grønne teknologiske løsninger som vindmøller, vandteknologier og pumper. Det er et stort grønt fremskridt og tilmed en stor gevinst for et land som Danmark, der har mange af de grønne løsninger og derfor nemmere kan eksportere dem til Sydamerika.”
Jyllands-Posten, s. 20 (04.10.2019)

Vil du helst kun købe danske madvarer? Det er sværere, end det burde være
Jyllands-Posten skriver, at der er alt for stor forskel på, om de europæiske fødevareproducenter angiver oprindelsesland eller ej, mener Forbrugerrådet Tænk. Her arbejder man for at gøre det tydeligere, hvor vores fødevarer er produceret. I dag er det nemlig kun bestemte fødevarer, der skal have oprindelsesmærkning, og det ærgrer Kristine Naalkjær, der er projektleder hos Forbrugerrådet Tænk. ”Som forbruger har man ret til at vide, hvad det er for produkter, man putter i munden. Derfor mener vi, at alle fødevarer bør have en korrekt oplysning om oprindelse,” siger hun. <br /> Sidste år vedtog EU-kommissionen en ny forordning om oprindelsesmærkning, der træder i kraft i 2020. Fra næste år skal der stå, hvor den primære ingrediens i en fødevare kommer fra, hvis man i forvejen angiver varens oprindelse frivilligt. Formålet er at undgå vildledende mærkning, som giver indtryk af, at en fødevare har en anden oprindelse, end den i virkeligheden har. De nye regler møder dog kritik fra Salling Group, der driver kæderne Netto, Føtex, Bilka og Salling. Koncernen angiver frivilligt oprindelsessted på de fleste af sine egne brands, såsom Øgo, Levevis og Princip. Ifølge Kasper Reggelsen, der er pressechef i Salling Group, vil den nye EU-forordning gøre mærkningen af fødevarerne mere besværlig.
Jyllands-Posten, s. 4, 6 (04.10.2019)

Interne anliggender

Manden med egenskaber
Weekendavisen skriver i en analyse af valgresultatet i Østrig: ” Sebastian Kurz skal igen regere Østrig. Hans sejr vækker beundring hos tyske konservative, hvor nogle drømmer om en tilsvarende skikkelse, der kan forene populisme og pragmatisme. Med den karismatiske kansler ved roret vil alpelandet også i de kommende år spille en prominent rolle i europæisk politik. […]Østrig er nu tilbage på det mentale Europakort som et sted, det er værd at interessere sig for. Landets centrale geografiske placering i Europa har i de senere år gået hånd i hånd med en prominent politisk position: Landet har ikke mindst spillet en hovedrolle i den store identitetspolitiske og indvandringspolitiske konflikt, der har udfoldet sig mellem øst og vest. Østrig befinder sig politisk midt på skudlinjen mellem Tysklands Angela Merkel og Ungarns Viktor Orbán, og i denne europæiske høne-hanekamp er det vigtigt, hvem der regerer i Wien. Efter det østrigske parlamentsvalg i søndags står det klart, at det igen bliver den konservative Sebastian Kurz. Dermed får østrigerne en kansler, der evner at trænge igennem i den europæiske offentlighed.”
Weekendavisen, s. 11 (04.10.2019)

Miraklet til eksamen
I Weekendavisen kan man læse en analyse af det kommende parlamentsvalg i Portugal: ”Det er blevet udlagt som en sensationel bedrift: en socialistisk regering, der gør op med sparepolitikken og gennemfører en stærk økonomisk genrejsning. Men der er kommet mislyde i skønsangen i Portugal. På søndag skal regeringschef António Costa møde vælgernes dom. Da socialisten António Costa for fire år siden overtog regeringsmagten i Portugal, var landet i knæ. Kuet, udpint og desillusioneret efter en hård økonomisk krise og en sparekur dikteret af EU-Kommissionen, IMF og Den Europæiske Centralbank, der nærmest syntes værre end sygdommen selv. […] Søndagens parlamentsvalg er den store eksamensdag for Costa efter fire års vovet vækstpolitik. Nøgletallene er i hans favør, men ikke alt er fryd og gammen i det portugisiske eksperimentarium. Ude i samfundet ulmer en utilfredshed, som kan spænde ben for Costas drømme om at vinde absolut flertal ved søndagens valg. […] Forholdene for portugisiske lønmodtagere er Costas akilleshæl. Gennemsnitslønnen er på omkring 800 euro - stort set det samme, som det koster at leje en etværelses lejlighed i byer som Lissabon eller Porto.”
Weekendavisen, s. 12 (04.10.2019)

Reformvinde får luft i Frankrig
I et debatindlæg i Jyllands-Posten, skriver Jørn Fredsgaard, afdelingschef, EKF Danmarks Eksportkredit: ”I den kommende weekend gæster en stor dansk erhvervsdelegation Frankrig sammen med kronprinseparret. Der er store forventninger til delegationen, da forholdet mellem Danmark og Frankrig betegnes som det bedste nogensinde. Det skyldes både gensidige statsbesøg og den opmærksomhed, som starten på verdens største cykelløb Tour de France i 2021 i Danmark har skabt. I den seneste fortid har forbindelserne mellem Danmark og Frankrig været forseglet på kongeligt plan, men også politisk er de to lande rykket nærmere, hvilket åbner store muligheder for dansk eksport. Den franske præsident ser muligheder i den danske organisering af arbejdsmarkedet, den såkaldte flexsecurity-model, som kan balancere reformer med sociale hensyn. Og da posterne til EU-Kommissionen skulle besættes, lød rygterne, at Emmanuel Macron var politisk forelsket i Margrethe Vestager. […] Danske virksomheder er verdensførende inden for både udvikling og opførelse af vindmølleparker til havs - og EKF, Danmarks Eksportkredit, er i førerfeltet, når de skal finansieres. Derfor er planerne for Frankrigs energiforsyning vigtige for dansk eksport.”
Jyllands-Posten, s. 16 (04.10.2019)

Klima

Industrien er glade for klimamål
B.T. Metro beretter i dag, at Når klima- og energiminister Dan Jørgensen (S) i dag mødes med sine EU-kolleger, vil han argumentere for et skærpet EU-klimamål for CO2-reduktion på 55 procent i år 2030. Regeringen er gået i koalition med blandt andet Frankrig, Sverige og Spanien. 55 procent er et godt stykke under det danske mål på 70 procent. Det er ikke desto mindre en vældig god nyhed, mener både Dansk Industri og Dansk Energi. »Det er godt, at Danmark forsøger at skabe en koalition i stedet for bare at råbe et tal højt, hvor de andre lande vil sige: Det er blevet lige vidtløftigt nok,« siger direktør Lars Aagaard, Dansk Energi. I EU opnår man ikke noget på egen hånd, påpeger han. Østeuropæiske lande har længe trukket i håndbremsen.
B.T. Metro, s. 6 (04.10.2019)

Migration

Det, alle taler om: klima og migration
Kristeligt Dagblad fortæller, at europæisk politik bølger i stigende grad mellem migration og klima som de poler, partierne skal forholde sig til med to forskellige visioner om, hvad den grundlæggende udfordring af vores verden er. Der var ingen tvivl om budskabet, da FN's generalsekretær, Antonio Guterres, satte kniven på struben af verdens stats- og regeringsledere og krævede handling ved FN-topmødet i september: Klimaet er vor tids store udfordring. Men mens de håndplukkede landerepræsentanter gik på talerstolen i New York i USA, blev et andet topmøde afviklet i Malta. Her på de europæiske indenrigsministres møde var det ikke smeltende iskapper og truende skovbrande, der styrede debatten, men billederne af overfyldte både med flygtninge, som nu igen sætter ud fra Tyrkiet mod de græske kyster. Selvom alt tyder på, at klima og migration er nært forbundet, var det to forskellige trusselsscenarier, der var på dagsordenen i henholdsvis New York og Maltas hovedstad, Valletta. Og disse to scenarier styrer i stigende grad både vælgernes og de politiske partiers forståelse af, hvor det er vigtigst at rette fokus hen.
Kristeligt Dagblad, s. 6 (04.10.2019)

Lærte vi lektien?
Weekendavisens lederskribent, skriver blandt andet: ”Flygtningekrisen i 2015 må ikke glemmes. Da en million flygtninge og migranter vandrede op ad de europæiske landeveje, stod det klart for enhver med en smule realpolitisk dømmekraft, at dette var et vendepunkt i europæisk politik. Det lærte os en række afgørende lektier. I kortform: Ukontrolleret indvandring polariserer akut de europæiske befolkninger. Hvis politikerne ikke magter at håndtere situationen, vil store vælgergrupper vandre mod populister, der lover at tage sig af det på en mere håndfast måde. Det har vi allerede set ske i lande som Italien og Ungarn. Samtidig svækker det tilliden til de eksisterende institutioner, skaber politisk ustabilitet, øger kriminaliteten, utrygheden og koster i øvrigt en formue i offentlige udgifter. Det splitter også de europæiske lande. De østeuropæiske lande vender ryggen mod vest, mens de nordlige og sydlige lande forsøger at tørre asylmigranterne af på hinanden. Det er ikke bare beskidt at være vidne til. Det er ren gift for EU, den politiske orden og solidariteten mellem landene. […] Gentages det, kan det meget vel blive enden på EU, som vi har kendt samarbejdet. Hvis det står klart for vælgerne, at de europæiske ledere ikke har forberedt sig og sikret sig mod endnu en flygtningekrise, har vi kun set begyndelsen på den krise i legitimitet og politisk tillid, der truer med at vokse op på det europæiske kontinent og har ført til alt fra Brexit til det yderste højres opblomstring. Vi må håbe, at man i Bruxelles tager udviklingen meget alvorligt.”
Weekendavisen, s. 14 (04.10.2019)

Detaljer

Publikationsdato
4. oktober 2019
Forfatter
Repræsentationen i Danmark