Fredag den 5. april

Dagens EU-tophistorier

Institutionelle anliggender: Hård Brexit vil ramme samhandel hårdest
Oprørere i Underhuset kaprede onsdag aften dagsordenen og sikrede sig seks timer til at gennemføre en lov, og på fem timer førte de loven gennem første-, anden- og tredjebehandling. Processen er enestående, og det samme er indholdet, idet loven fortæller premierminister Theresa May, hvad hun skal gøre. Loven siger, at hun skal søge en udsættelse af Brexit 12. april. 313 stemte for, 312 imod. Ifølge Berlingske bliver loven først lov, når Overhuset også har vedtaget den. Kritikere i Overhuset forsøgte i går at drukne den i tilføjelser og dagsordener men stemmetallene indikerer, at loven også bliver vedtaget i Overhuset. Det er dog de 27 andre EU-lande, som på et topmøde 10. april skal beslutte, om de vil give briterne en udsættelse - og hvor længe. Indtil videre har EU-ledernes krav været, at de kun vil give udsættelsen, hvis der er en eller anden form for politisk grøde i Storbritannien, og May vil formentlig pege på, at hun nu er i gang med forhandlinger med oppositionspartiet Labour. Berlingske skriver, at mens Labour foreslår en skilsmisseaftale, som rummer et medlemskab af EU's toldunion, en tilknytning til det indre marked og muligheden for en folkeafstemning om resultatet, er Mays udgangspunkt hendes egen aftale, som i en overgangsfase rummer både toldunion og indre marked.

Weekendavisen skriver, at en række vejledende afstemninger arrangeret af parlamentarikerne i sidste uge ikke har ført til flertal for noget alternativ, men de har ikke desto mindre indikeret, at der sandsynligvis kan findes flertal for en blødere Brexit med medlemskab af en toldunion og muligvis et tæt forhold til det indre marked. En blød Brexit ligger relativt tæt på Labours oprindelige forslag, men Theresa Mays fremstrakte hånd er langtfra uproblematisk for Labours Jeremy Corbyn. At lægge stemmer til det, Corbyn konsekvent har beskrevet som ”en Tory Brexit”, vil næppe være populært blandt partiets medlemmer, hvor 73 procent ønsker en ny folkeafstemning, og 88 procent ville stemme for at blive i EU, hvis de får en ny chance. Den tidligere britiske EU-ambassadør Ivan Rogers påpegede på et arrangement i Foreningen for Europæiske Journalister sidste fredag, at flere af de fremsatte løsninger ikke nødvendigvis er i landets bedste interesse. For eksempel mener han ikke, at en toldunion ”er særlig fornuftig, fordi vi vil ende som aftager af EU's handelspolitik ligesom Tyrkiet”, uden nogen form for indflydelse. Med kun få dage til onsdagens ekstraordinære EU-topmøde i Bruxelles er det ifølge Weekendavisen Mays chance for at levere Brexit. Mens de britiske partier har sat sig til forhandlingsbordet for i sidste øjeblik at forsøge at enes om en Brexit-plan, så øger EU dag for dag forberedelserne til, at det ikke lykkes.

Jyllands-Posten skriver, at i så fald at Storbritannien forlader EU uden nogen skilsmisseaftale overhovedet, vil Storbritannien blive et såkaldt tredjeland i forhold til de 27 EU-lande, og konsekvenserne er uforudsigelige. ”Et "no deal"-brud vil forgrene sig til mange områder,” sagde EU-kommissær Pierre Moscovici, da han i denne uge gennemgik konsekvenserne af "no deal" på sit eget område, told. Jyrki Katainen med ansvar for bl.a. sundhed og fødevaresikkerhed bakkede op og udtalte: ”Selv om Kommissionen og EU-landene gør alt, hvad de kan, for at tackle de mest forstyrrende konsekvenser, så vil et "no deal"-Brexit blive meget forstyrrende.” I alle 27 medlemslandes lufthavne er der udsigt til en ny hverdag fra lørdag den 13. april. Alle varer, der importeres fra Storbritannien, skal pålægges told i modsætning til i dag. Indførelse af tolden betyder, at både gods og passagerer omfattes af kontroltjek. Der er bebudet ansættelser af omkring 2.000 ekstra toldere i EU-landene, men ingen ved endnu, hvor kaotisk overgangen bliver. Endnu har EU ikke beregnet, hvor mange ekstra toldkroner Brexit fører til for medlemslande og EU's fælleskasse. Ifølge Jyllands-Posten har kontrollerne ikke kun sigte på told. Det handler i høj grad også om sundhed og fødevaresikkerhed. I tilfælde af "no deal"-Brexit bliver det ulovligt for rejsende at tage alle former for animalske fødevarer med fra Storbritannien til EU. "No deal" kan dog også ske ved et "uheld" som følge af det splittede britiske Underhus. En væsentlig del af det konservative regeringsparti håber på "no deal" for at få et klart, hårdt brud med EU.

Ifølge Kristeligt Dagblad er der er kun to muligheder, som helt kan udelukke den hårde vej ud af EU: At det britiske parlament vedtager Theresa Mays skilsmisseaftale, som alle de andre EU-lande har godkendt, men som det britiske parlament har nedstemt tre gange. Eller at briterne ensidigt ophæver deres udmeldelse, hvilket er ret utænkeligt. Alle andre løsninger kræver nye forhandlinger med EU. Den britiske premierminister Theresa May har meddelt, at hun kan være villig til at anmode EU om en kort udsættelse af Brexit. Men formanden for Europa-Kommissionen, Jean-Claude Juncker, har gjort klart, at det ikke kommer til at ske, hvis ikke briterne senest 12. april har godkendt skilsmisseaftalen med EU. Poul Skytte Christoffersen, som i mange år har arbejdet som topembedsmand i Bruxelles, blandt andet som kabinetschef i EU-Kommissionen, gav tirsdag sit syn på Brexit. ”Jeg kunne beskrive det i ét ord: kaos," lød det fra Poul Skytte. Til Altinget siger Poul Skytte at han tror, at det mest sandsynlige scenarie lige nu er, at Theresa May vil anmode om at lade briterne deltage i valget til Europa-Parlamentet i maj. Skytte lægger dog ikke skjul på, at det vil være en ganske vanskelig, ubehagelig og ydmygende beslutning for både briterne og EU. Men han tvivler på, at de europæiske ledere vil lade den britiske premierminister tilbage med uforrettet sag.
Kilder: Berlingske, s. 14; Jyllands-Posten, s. 12; Kristeligt Dagblad, s. 7; Weekendavisen, s. 10; Altinget

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Arbejdsmarkedspolitik: EU godkender barsel til mænd
Flere medier skriver at forældre skal have ret til fire måneders betalt barselsorlov og to af dem skal være øremærket mænd. Det er den centrale del af et direktiv, som et stort flertal i EU-Parlamentet stemte for torsdag. Berlingske skriver, at målet for direktivet er at sikre en balance mellem arbejdsliv og privatliv for EU-borgere og at modarbejde ulighed mellem mænd og kvinder på arbejdsmarkedet. Ud over de to måneder indeholder direktivet også regler for, at arbejdende fædre skal have ret til ti dages orlov i tiden omkring fødslen, hvor de som minimum skal betales sygedagpengesats. Det ventes, at reglerne træder i kraft i EU-landene inden for tre år.
Kilder: B.T. s, 13; Berlingske, s. 15; Børsen, s. 24

Andre EU-historier

Institutionelle anliggender: Nej tak til Vestager på tung post i EU
Erik Schmidt fra Silkeborg skriver i et debatindlæg i Jyllands-Posten følgende: ”Margrethe Vestagers chancer for at få en tung post i EU-Kommissionen bliver for øjeblikket vendt og drejet i medierne. Mange synes at mene, at det er en fantastisk mulighed for Danmark. Personligt tror jeg ikke, at en sådan post til Vestager ville gavne flertallet af danskerne. […] Hvis hun får magt i EU, vil hun da selvfølgelig igen forsøge at gennemtrumfe sin egen udlændingepolitik, ligegyldigt hvad befolkningerne i EU ellers skulle mene om det emne. Hvis de borgerlige partier støtter Margrethe Vestagers kandidatur, har de faktisk selv bedt om problemer. Så hellere en anden dansk politiker på en lidt mere ydmyg post i EU-Kommissionen.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 19

Klima: Den nødvendige klimaomstilling skal i gang nu
I en kronik i Politiken skriver Klimarådets medlemmer Peter Møllgaard (formand), Jørgen Elmeskov, Jette Bredahl Jacobsen, Marie Trydeman Knudsen, Niels Buus Kristensen, Poul Erik Morthorst og Katherine Richardson, at Danmark skal være klimaneutralt i 2050. Men hvis det mål skal nås, skal omstillingen i gang med det samme. Medlemmerne skriver blandt andet: ”I den senere tid er der for alvor kommet opmærksomhed omkring klimaet, og det er efterhånden tydeligt for alle, at noget skal gøres. Den seneste rapport fra FN's klimapanel, der udkom i efteråret, gjorde det helt klart, at det haster mere end nogensinde med at stoppe de menneskeskabte udledninger af drivhusgasser. Og kort før jul bekræftede den internationale klimakonference COP24, at hovedparten af verdens lande nu har forstået alvoren, og at der snarest skal noget mere konkret handling på bordet. Herhjemme er klimaforandringerne et centralt diskussionsemne, og der er ikke meget, der tyder på, at klimaet kommer til at fylde mindre i debatten i tiden fremover. […] I Danmark er der nedsat et Klimaråd, der ifølge klimaloven skal rådgive om, hvordan den grønne omstilling kan gennemføres på omkostningseffektiv vis. […] Landbruget skal dog som alle andre skubbes lidt i ryggen, og der skal være betydelige incitamenter til at vælge klimavenlige produktionsformer. Klimarådet har længe anbefalet, at vi får sat tal på udledningen af drivhusgasser på den enkelte landbrugsbedrift i egentlige klimaregnskaber. […] Den grønne omstilling er en kæmpe opgave, der omfatter alle dele af samfundet, og hvis vi skal nå i mål i 2050 med et klimaneutralt samfund, skal vi handle nu.”
Kilde: Politiken, s. 7-8

Udenrigspolitik: Nuttet og farlig magt
Politikens leder skriver, at man må huske bagsiden af Kinas pandadiplomati. Politiken skriver følgende: ”Selv et land, der er kendt for hygge, en fotogen kongefamilie og lyse sommernætter, kan blive endnu mere nuttet. Det skete for Danmark i går, da pandaerne Xing Er og Mao Sun landede i København. Bamserne er på udlån fra Kina som en del af det såkaldte pandadiplomati, og dyrenes ankomst markerer et politisk højdepunkt i forholdet mellem Danmark og den asiatiske supermagt. Kina har overhalet USA som Danmarks største handelspartner uden for EU, og derfor har både regenten, statsministeren og topdiplomatiets fremmeste hjerner kæmpet for at opnå den anerkendelse, som et lån af kinesiske pandaer cementerer.[…] Pandaerne er diplomatisk blændværk, og når nuttetheden truer med at overmande ministre, zoologer og tv-seere, bør vi huske, hvad Kina også står for: en ekspansionistisk udenrigspolitik baseret på rå økonomisk magt, systematisk undertrykkelse af mindretal, herunder en historisk modbydelig underkuelse af uighurerne i Xinjiang-provinsen, og en cybertrussel, som gør, at Center for Cybersikkerhed netop har udpeget Kina som en af få stater, der forsøger at udføre cyberspionage mod myndigheder og virksomheder - også i Danmark. Disse forhold har ikke fået vores frihedsglade udenrigsminister til at slå bak, så derfor må Danmark besinde sig på realismen: Kinas behov for miljø- og bæredygtighedsindsigt, viden om uddannelse og fødevarer bør kunne omsættes til en dansk gevinst, hvis ikke pandaernes ankomst skal indvarsle et nederlag, fordi vi glemte den kinesiske militærstrateg Sun Tzus ord: ”Vid, hvornår der skal kæmpes, og hvornår der ikke skal kæmpes.”
Kilde: Politiken, s. 1

Institutionelle anliggender: EU-viden er vigtigere end nogensinde
Pia Kjærsgaard (DF), formand for Folketinget, skriver i et debatindlæg i Politiken blandt andet: ”Det er svært ikke at føle med de britiske borgere, når man i disse tider følger begivenhederne omkring Brexit. Jeg har især savnet en ting, når jeg har fulgt med i debatten på den anden side af Nordsøen - og det er fakta. I stedet er misinformation og beskyldninger føget frem og tilbage mellem de politiske skyttegrave. Uanset hvad man mener om Brexit, er der ingen tvivl om, at debatten ville have haft gavn af noget saglighed. Det fortjener den britiske befolkning også. Jeg mener, at et af EU's helt store problemer er, at det virker fjernt og besværligt. Der er lange beslutningsveje, og man kan let fare vild i bureaukrati, regler og forordninger.[…] Vi lever i et frit land. Borgerne skal ikke tvinges til at interessere sig for EU, ligesom de ikke med vold og magt skal trækkes til stemmeurnerne for at vælge de danske kandidater til Europa-Parlamentet. Men ved det seneste valg var det kun halvdelen af de stemmeberettigede, som valgte at stemme - for unge var det under 40 procent. Det er et demokratisk problem. Der er mange træk ved EU, der kan få mit blodtryk op i det røde felt. […] Det handler ikke om for eller imod, om mere eller mindre EU, men om, at borgerne skal have mulighed for at indgå i kvalificerede diskussioner om EU og påvirke os politikere - både på Christiansborg og i Bruxelles. Det kræver både åbenhed og gennemsigtighed.
Inden så længe skal vi endnu engang til stemmeurnerne, når der den 26. maj i år er valg til Europa-Parlamentet i Danmark. Jeg forudser, at dette valg og den forudgående valgkamp ikke kommer til at adskille sig væsentligt fra tidligere valg og valgkampe, når det kommer til misinformation og halve sandheder. Netop derfor er det så vigtigt, at vi har en institution som Folketingets EU-Oplysning, der kan gøre saglig, neutral information om EU tilgængelig for borgere, for medier og for os politikere.”
Kilde: Politiken, s. 9

Udenrigspolitik: Vesten er skyld i det meste
Anna Libak, folketingskandidat for Venstre og tidligere udlandsredaktør på Berlingske, skriver i en kommentar følgende: ”Fra tid til anden deltager jeg i debatter om Rusland, og det slår næsten aldrig fejl: Før eller siden er der en i forsamlingen, som rejser sig op og siger, at det er Vesten, som er skyld i det dårlige forhold til Rusland. For efter Den Kolde Krig er NATO trængt helt frem til den russiske grænse. […] Men hverken Ruslands aggression eller disse års flygtningestrømme er vores skyld. Det er allerhøjst vores medansvar. Og det er udtryk for indbildsk selvoptagethed, at der ikke kan foregå noget som helst ondt i hele verden, uden at det er foranlediget af Vesten. De mennesker, der flygter til Vesten, flygter fra deres egne herskere og ikke fra os. Ellers ville det være absurd at søge tilflugt her. […] Undtagelsen er Libyen, hvor man så absolut kan hævde, at vi er den umiddelbare årsag til, at landet i dag befinder sig i et stort kaos med forskellige klaner, der kæmper om magten. Men nu er det altså ikke primært libyerne, der flygter til EU fra Afrika. Det er alle mulige andre landes indbyggere, der efter fjernelsen af Gaddafi har fået mulighed for at bruge Libyen som transitland på vej mod EU. Og selv hvis det var libyerne, som flygtede i stort tal, må man spørge, om kaosset i deres land virkelig forpligter os til at genbosætte hele Libyen permanent i EU? Ville det ikke være okay i stedet at tilbyde hjælp til stabilisering og genopbygning af landet, præcis som vi gør? Og så i fremtiden være mere varsomme med at tro, at vi gør andre lande en tjeneste ved at fjerne deres blodtørstige diktatorer? […] For som man måske har opdaget, er det som udgangspunkt umuligt for os i Vesten at gøre noget rigtigt: Hvis ikke vi bebrejder os selv, det vi gjorde, så bebrejder vi os selv det, vi ikke gjorde.”
Kilde: Berlingske, s. 31

Konkurrence: EU “holder øje” med betalingsapps
Indførelsen af Apple Pay i en række danske banker kommer i en tid, hvor tech-giganter som Apple og Google er i et skarpt søgelys hos EU for muligt misbrug af deres dominerende positioner. Børsen skriver, at Google i forrige uge fik en bøde fra EU på 1,49 milliarder euro for at bryde EU's konkurrenceregler ved ulovligt at fremhæve sine egne annoncer. I sommer uddelte EU en bøde på 4,3 milliarder euro i en sag, hvor Google tvang brugere til at downloade Google-apps som f.eks. Chrome for at kunne bruge Googles app-butik. “Denne praksis har nægtet rivalerne en chance for at skabe innovation og konkurrere på evner,” sagde konkurrencekommissær Margrethe Vestager efterfølgende på et pressemøde. “Apple er dominerende i Danmark, men baggrunden for EU's bøde til Google er, at Google og Samsung begge er dominerende koncerner. Det er samme situation, vi har omkring Apple i Danmark, vi har det bare ikke omkring Apple i Europa,” lyder det fra vicedirektør i Forbrugerrådet Tænk Vagn Jelsøe til Børsen. I et mailsvar skriver en talsperson for EU-Kommissionen om Apple Pay: “Kommissionen holder øje med mulig konkurrenceforvridende markedspraksis og markedsmisbrug. I denne kontekst holder Kommissionen aktivt øje med udviklingen inden for mobile betalingsløsninger og opførslen hos operatører inden for betalingssektoren, herunder mobile betalingstjenester.”
Kilde: Børsen, s. 16

Klima: Bruxelles griber ikke ind mod farlig kemi
Da EU's kemikalielovgivning endelig blev vedtaget, var det en stor sejr for forbrugerne og miljøbevægelserne. I dag ligger loven i ruiner og der er slet ikke styr på området i EU. Politiken skriver, at halvdelen af de kontrollerede kemikalier viser sig at være farlige. En rapport fra de europæiske miljøorganisationers fællesråd viser, at langt de fleste kemikalier stadig er på markedet, hvor de findes i alt fra legetøj og møbler til solcreme og parfumer, viser en rapport fra de europæiske miljøorganisationers fællesråd. ”Selv om det kan dokumenteres, at der er problemer, skal der nærmest lig på bordet. EU har svigtet big time ved ikke at få styr på det her,” siger europaparlamentariker, Christel Schaldemose fra Socialdemokratiet. Ifølge kritikere, blandt dem miljøorganisationen Greenpeace, er titusindvis af kemikalier med vedtagelsen i 2006 blevet friholdt fra Reachlovgivningen af hensyn til den magtfulde tyske kemiindustri. ”Det er i sådan noget her, at EU kunne vise sin styrke. Det er pinligt for en som mig, der er tilhænger af samarbejdet, at det ikke er sket. Så jeg kan godt forstå, at folk er vrede over det. Det her kan være med til at rejse spørgsmålet: Hvorfor er vi med, når EU ikke får gjort noget ved tingene alligevel?,” lyder det desuden fra Schaldemose, som mener, at når EU ikke leverer, bør landene hver for sig gå i gang med at få løst problemet med de farlige kemikalier.
Kilde: Politiken, s. 11

Klima: Europas konservatives spitzenkandidat: Jeg vil forsøge at bremse Nord Stream 2
Formanden i den konservative gruppe i Europa-Parlamentet, Manfred Weber, der er gruppens topkandidat til at blive ny formand for EU-Kommissionen mener, at den russiske gasledning Nord Stream 2 er skidt nyt for Europa. "Jeg tror ikke, at Nord Stream 2 er et godt projekt for Europa. Derfor vil jeg undersøge mulighederne for at stoppe Nord Stream 2, hvis jeg bliver kommissionsformand," siger Weber til Altinget. Meldingen er opsigtvækkende grundet Manfred Webers tyske nationalitet og tilknytning til den tyske kansler, Angela Merkel, som flere gange har forsvaret den omstridte gasledning, som skal levere russisk gas til Tyskland og er ejet af det russisk statsejet selskab Gazprom. Rørledningen skal gå gennem finsk, svensk og dansk farvand. Både Finland og Sverige har givet den nødvendige tilladelse, men Danmark tøver stadig. Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) har efterspurgt en europæisk drøftelse af Nord Stream 2, fordi han mener, at det er et tysk indenrigsanliggende. Og det vinder genlyd hos Manfred Weber: "Sådan et projekt bør blive organiseret og drøftet på europæiskniveau. For der er både finske, svenske, danske og baltiske interesserer i projektet, og derfor skal vi have en fælles beslutning," siger Manfred Weber.
Kilde: Altinget

Handel: Handelskrig rammer Tysklands vækst hårdt
Efter skuffende tal for ordreindgangen i den tyske industri er den tyske regering i al stilhed ved at forberede sig på, at det bliver nødvendigt at stimulere den økonomiske vækst senere på året. “Tyskland er fortsat tungt eksponeret overfor de globale faktorer, der forværres. Den indenlandske efterspørgsel kan vise sig utilstrækkelig som modvægt mod det mistede globale salg, tilliden midt i handelskrigen mellem USA og Kina, samt en truende amerikansk told på biler produceret i EU,” kommenterer Radu-Gabriel Cristea, specialist i europæisk økonomi i storbanken Barclays. Børsen skriver, at finansminister Olaf Scholz i denne uge udtalte i et interview, at han er parat til at anvende al den finanspolitiske ammunition, han har til rådighed i form af overskud på de tyske offentlige budgetter. Det er især ordreindgangen udenfor Tyskland og udenfor naboerne i eurozonen, der svigter. “Derfor lever recessionsfrygten i bedste velgående i Tyskland,” siger chefanalytiker Søren V. Kristensen fra Sydbank, der peger på, at den 10-årige tyske rente igen er i minus. Børsens udenrigsredaktør Hakon Redder skriver i en analyse, at mange økonomer har undervurderet konsekvenserne for tysk industri grundet handelskrigen mellem USA og Kina. ”Faldet i indgangen af nye ordrer i februar er langt større end forhåndskonsensus blandt prognosemagerne tilsagde. Skylden for fejlskuddene lægges især på færre kinesiske ordrer i Tyskland. Fokus i Tyskland og resten af eurozonen må derfor igen være på det amerikansk-kinesiske opgør, der torsdag fortsætter i Washington. […] Taler rygterne sandt, nemlig at præsident Donald Trump vil mødes med Liu He, Kinas topforhandler, kan det tolkes positivt. Konsensus er, at både Trump og præsident Xi Jinping har brug for en aftale. Trump især til brug i den begyndende kamp om præsidentvalget i 2020. Og Xi, fordi han trods flere runder med penge- og finanspolitiske lempelser kæmper for at holde væksten oppe på det krævede niveau. Talrige beretninger fra bl.a. eurozonen viser, at investeringer, ansættelser og indkøb skaleres ned eller sættes helt i bero, indtil der er klarhed over, hvorvidt våbenhvilen mellem USA og Kina ændres til en form for fred. Imens er EU klemt i opgøret om geopolitisk og økonomisk dominans,” skiver Redder blandt andet.
Kilde: Børsen, s. 25

Klima: Kød fra halalslagtede dyr må ikke få EU's økologimærke
Advokaterne Hans Sønderby Christensen og Patrick Goergen, som begge er specialiserede i EU-ret, skriver i Jyllands-Posten, at EU-Domstolen fastslår, at kød, der slagtes uden forudgående bedøvelse, som for eksempel i et led i en rituel slagtning, ikke opfylder betingelserne for EU-logoet for økologisk produktion. Dommen fra februar 2019, hvor EU-Domstolen har taget stilling til, hvorvidt EU-logoet for økologisk produktion kan anvendes på produkter fremstillet af dyr, som uden forudgående bedøvelse har været genstand for rituel slagtning, slog fast, at sådanne produkter ikke kan påføres EU-logoet for økologisk produktion. EU-Domstolen bemærkede ligeledes, at EU-lovgiveren gentagne gange fremhævede sit ønske om at sikre et højt dyrevelfærdsniveau i forbindelse med økologisk produktion og at økologisk produktion var karakteriseret ved overholdelse af høje standarder på området for dyrevelfærd på ethvert område og enhver fase i produktionen.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 14

Det digitale indre marked: Facebook strammer kravene til politiske annoncer kort før valget
Med egne ord vil Facebook gerne beskytte integriteten af valg og fokuserer i Europa på det kommende valg til Europa-Parlamentet, der som bekendt som minimum kommer til at finde sted tæt på det kommende folketingsvalg. "Vi vil sikre, at folk, der reklamerer politisk i et land i forbindelse med et valg, har en legitim grund til at gøre det," siger Ella Fallows, manager for Politics og Government Outreach i Storbritannien, Irland og de nordiske lande. Altinget skriver, at i kølvandet på især det amerikanske præsidentvalg, hvor russisk aktivitet på Facebook kan have spillet en rolle i afgørelsen, har den amerikanske techgigant hanket op i sig selv. En del af opgaven bliver placeret på politikerne og partierne, som skal godkendes for at få lov at reklamere for deres sag i valgkampen. Facebook har arbejdet med blandt andre Eurobarometer for at lave den europæiske liste. Kravene er nye i Europa, men Facebook har allerede haft dem i brug i forbindelse med efterårets midtvejsvalg i USA og ved det seneste valg i Indien.
Kilde: Altinget

Arbejdsmarkedspolitik: EU-Kompromis om vejpakke
Efter et lettere dramatisk forløb og flere forsøg på at bremse en regulering af godstransportsektoren er Europa-Parlamentet nået til enighed om et kompromis. Jyllands-Posten og Ekstra Bladet skriver, at en koalition af østeuropæiske lande havde som mål at bremse EU's såkaldte vejpakke, men det mislykkedes. Man er i parlamentet nået til enighed om regler for udstationering, hviletid og cabotage. Det skal forhindre, at chauffører fra andre lande kører gods til en løn, der er langt lavere end i det pågældende land. ”Jeg synes, at vi kan være stolte af det resultat, vi er nået frem til,” siger parlamentariker Ole Christensen (S), som har været ordfører på den del af pakken, til Jyllands-Posten. Politisk redaktør Henrik Hoffmann-Hansen skriver i en analyse i Kristeligt Dagblad blandt andet: ”Da statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) onsdag aften i et indlæg på Facebook skrev, at den danske model trænger til en ansigtsløftning, vidste han udmærket, at han ligeså godt kunne have bandet i kirken. Den model, han skrev om, er den danske arbejdsmarkedsmodel, hvor lønmodtagere og arbejdsgivere frit forhandler løn- og arbejdsvilkår, hvor politikerne for det meste blander sig udenom, og hvor der ikke findes love om mindstelønninger. Alligevel lægger Lars Løkke Rasmussen op til en debat om at indføre en mindsteløn på nogle fagområder, for eksempel i transportbranchen, som er stærkt udfordret af, at især chauffører fra Østeuropa underbetales med timelønninger helt ned til 15-20 kroner i timen. […] Grundlæggende er Venstre og regeringen tilhængere af EU's åbne grænser og arbejdskraftens frie bevægelighed, og statsministeren er frustreret over, at arbejdsmarkedet ikke selv kan håndtere udfordringerne fra Østeuropa - sådan som de stillede i udsigt, da de østeuropæiske lande blev optaget i EU for 15 år siden. […] I går stemte et flertal i Europa-Parlamentet også for en ny såkaldt vejpakke, der ligeledes sætter langt skrappere regler for transport inden for EU og de vilkår, chaufførerne skal have.”
Kilder: Kristeligt Dagblad, s. 1; Ekstra Bladet, s. 14; Jyllands-Posten, s. 11

Interne anliggender: Frankrig taber 1-4 til Tyskland
Præsident Macron har iværksat et ambitiøst reformprogram, der skal skabe et mere dynamisk Frankrig. Berlingske skriver, at på en række af de traditionelle økonomiske målepunkter er Tyskland dog fortsat foran. Tyskland har de senere år været Europas vækstlokomotiv og især givet Frankrig baghjul. Når det gælder arbejdsmarkedet, fortsætter Tyskland med at banke Frankrig ud af banen. Præsident Macron har fremhævet de tyske arbejdsmarkedsreformer i et forsøg på at sparke gang i fransk økonomi, og de tyske Hartz-reformer har da også været en kæmpe succes. Det var især synligt under den finansielle krise, hvor ledigheden steg mere i Frankrig end i Tyskland. Ledigheden er i Tyskland nu faldet til 3,1 procent, mens den i Frankrig er på 8,8 procent. Erhvervslivet har givet positive ord til de seneste franske reformer af arbejdsmarkedet, mens Tyskland i høj grad har levet højt på tidligere reformlaurbær. Samlet set ligger Tyskland som nr. 3 i World Economic Forums sammenligning af konkurrenceevner, mens Frankrig får en 17. plads. Frankrig klarer sig dog bedre end Tyskland, når det gælder teknologiparathed og den finansielle sektor. På trods af reformer er Frankrig nr. 53 på arbejdsmarkedsdynamik, hvor Tyskland er nr. 21. Frankrigs ambassadør i Danmark, Caroline Ferrari, udtaler til Berlingske: ”Præsident Macron blev valgt på en reformdagsorden. Det begyndte uden forsinkelse med reformer af arbejdsmarkedet, der gav mere ”flexi-curity”, som det er kendt i Danmark, og styrkede den sociale dialog. Det går hånd i hånd med en permanent nedbringelse af arbejdsgivernes arbejdsrelaterede omkostninger, hvilket har styrket konkurrenceevnen og jobskabelsen. Desuden er faguddannelserne og lærlingesystemet blevet omlagt. Frankrig overholdt i 2017 og 2018 EU's budgetregler for første gang i over ti år.” Ambassadøren oplyser, at i de kommende måneder vil den franske regering lægge særlig vægt på dagpengesystemet og en reform af pensionssystemet, samt på at forbedre offentlig service og opbygge et tillidsbaseret uddannelsessystem. ”Regeringen er også villig til at investere mere i den grønne omstilling, faguddannelser, innovation og digitalisering. De positive økonomiske resultater af hidtil gennemførte reformer har opmuntret regeringen til at fortsætte i samme spor,” siger Ferrari.
Kilder: Berlingske, s. 10, 11

Klima: Økologisk Landsforening: Fremtiden er økologisk - hvis politikerne vil
Per Kølster, formand, Økologisk Landsforening, skriver i et debatindlæg på Altinget følgende: ”I Økologisk Landsforening arbejder vi systematisk med FN's 17 verdensmål for bæredygtighed. […] Økologi bidrager med løsninger til verdensmål som rent drikkevand, biodiversitet og livet på land, sund mad uden pesticidrester eller overdrevet mange tilsætningsstoffer og bæredygtige produktion og forbrug. Økologi bidrager også med nye klimaløsninger. Og selv om klimaaftrykket ifølge forskere er det samme mellem konventionelle og økologiske fødevarer, så udleder økologisk landbrug færre klimagasser per hektar. Og fordi vi langtfra er i mål, så arbejder vi massivt videre for at indføre klimahandlingsplaner, klimaregnskaber og en klimamodel med et loft over udledninger for alle danske landbrug. Og med omlægningen af de offentlige køkkener arbejder vi målrettet for mere plantebaserede måltider med mindre kød og mindre spild. Mere for pengene, også klima. Det er derfor, vi siger, at fremtidens bæredygtige fødevarer er økologiske. […] Vi er parate til at udbygge samarbejdet i kæden fra jord til bord for at få os i mål. Det gælder også politikerne. EU's landbrugspolitik skal ændres til, at det er landmandens bæredygtige handlinger, der honoreres, frem for den nuværende passive arealstøtte. Og så skal den kommende regering, uanset farve, genopbygge den danske økologipolitik, den, som i 2018 fik FN's Future Policy Award i sølv for bidrag til bæredygtighed.”
Kilde: Altinget

Migration: Parlamentets ønske om mindre grænsekontrol er allerede strandet
Onsdag sendte Europa-Parlamentet et tydeligt signal om, at de er meget utilfredse med Danmark, Sverige, Tyskland, Østrig og Frankrigs permanente forbrug af midlertidig grænsekontrol siden migrantionskrisens udspring i 2015. "Flere ulovlige og illegale kontroller ved de interne Schengen-grænser har fundet sted i mere end tre og et halvt år. Det er på tide, at det afsluttes," lyder det fra den slovenske socialdemokrat Tanja Fajon, der er Parlamentets ordfører i sagen. Ifølge Altinget mener Fajon, at de fem Schengen-lande befinder sig i en juridisk gråzone, når de bliver ved med at forlænge deres midlertidige grænsekontrol i det ellers grænseløse Schengen-samarbejde. Derfor vedtog Parlamentet onsdag deres holdning til, hvordan EU's fremtidige grænsekontrolpolitik bør udformes, når det nye Europa-Parlament mødes efter valget 26. maj. Hvis EU i fremtiden skal vedtage nye regler for grænsekontrol, kræver det et flertal blandt EU-landenes indenrigs- og integrationsministre i EU's Ministerråd. En kilde tæt på forhandlingerne siger, at der længe har været stor splittelse i spørgsmålet om den midlertidige grænsekontrol, hvorfor en samlet aftale stadig er langt væk. Margrete Auken fra SF og Morten Helveg Petersen fra Radikale stemte nej til Parlamentets forslag. Sidstnævnte mener, at grænsekontrollen i Europa er direkte skadelig for det indre marked og den frie bevægelighed i EU.
Kilde: Altinget