Fredag den 5. februar

Tophistorier

”Hovedløst valg”
En ny stor britisk undersøgelse viser, at den meget omdiskuterede AstraZeneca-vaccine både er effektiv mod covid-19 og også i udbredt grad forhindrer videre smitte, men flere EU-lande vil ikke bruge den til de ældre, skriver B.T. Undersøgelsen er baseret på mere end 17.000 patienter, og den viser, at selv med kun et skud vaccine er AstraZeneca-vaccinen 76 procent effektiv i mindst tre måneder. Mindst lige så vigtigt viser undersøgelsen, at den giver 67 procent beskyttelse mod videre transmission af virus og britiske eksperter kalder den nye viden for en mulig game changer. Men fredag lød det fra Frankrigs præsident, Emmanuel Macron: ”Den ser ud til at være mere eller mindre ineffektiv.” Derfor har Frankrig sammen med andre EU-lande valgt ikke at tilbyde vaccinerne til folk over 65 år. ”Jeg forstår simpelthen ikke, hvad Macron mener. Vores vaccine er godkendt til alle aldersgrupper af myndigheder over hele verden inklusive EMA. Det er rigtigt, at der endnu ikke er fyldestgørende data på alle aldersgrupper, men alle tal peger på, at vaccinen er fuldt ud lige så god til ældre som til unge,” siger chefudvikleren af vaccinen, professor Andrew Pollard fra University of Oxford.

Flere aviser skriver, at Danmark også har valgt kun at give vaccinen til folk under 65 år. Sundhedsstyrelsen oplyser i en pressemeddelelse, at den som udgangspunkt gives til folk under 65 år, som ikke har risiko for et alvorligt forløb med coronavirus. ”Den kan anvendes til alle over 18 år, men der mangler data for de ældre personer. Vi har valgt at anvende den til personer under 65 år, fordi vi gerne vil have noget mere data for ældre, før vi eventuelt byder den ud til alle aldersgrupper,” siger Bolette Søborg, der er enhedschef i Sundhedsstyrelsen. Danmark modtager i næste uge de første leverancer af vaccinen fra Astrazeneca og i første omgang bliver det frontpersonale i sundheds- og ældresektoren og dele af socialsektoren, der bliver tilbudt vaccinen.

Fra mange britiske kommentatorer lyder det ifølge B.T., at meldingerne fra EU er politisk motiverede, og at de kan få alvorlige konsekvenser: ”Dette vil helt sikkert medføre, at flere franskmænd, tyskere og andre europæere siger nej til at blive vaccineret. Det er skidt for vores alles sundhed. Glem de politiske budskaber. Det her er en sundhedskrise, og statsledere skal være meget forsigtige med deres kommunikation,” siger Kith Woods, tidligere chef for vaccinemyndigheden i både EU og Storbritannien. Et skænderi om forsinkede vaccineleverancer fik kortvarigt EU's kommissionsformand, Ursula von der Leyen, til at forlange stop af leverance af Pfizers vaccine fra EU til Storbritannien, men siden har EU-Kommissionen holdt en stribe krisemøder, og kilder tæt på Ursula von der Leyen siger, at hun tager fuldt ansvar for 'den uheldige handling'. EU har endnu ikke forholdt sig til tallene i den store britiske undersøgelse og fra Storbritanniens tidligere vaccinechef David Salisbury lyder det til B.T.: ”Det bliver spændende at se udmeldingen fra de europæiske myndigheder, der indtil videre har insisteret på give patienterne to vaccinationer med kort mellemrum, og som anbefaler ikke at give AstraZeneca-vaccinen til folk over 65, nu hvor det er tydeligt, at den britiske fremgangsmåde er vejen frem.”

Politiken bringer en analyse af videnskabsredaktør Lasse Foghsgaard, som blandt andet skriver: ”På trods af den bumpede vej til godkendelse skal vi tage imod vaccinen fra AstraZeneca med åbne arme og blottede skuldre. I første omgang kun dem under 65 år. Den vil blive et uundværligt redskab på vej mod normaliteten. […] Når man siger, at en vaccine har en effekt på 60 pct., så betyder det ikke, at de resterende 40 pct. ikke får noget ud af at modtage vaccinen. Det er en stor misforståelse. For vaccinen vil også fremkalde et immunsvar hos dem. Det er dog ikke stærkt nok til at neutralisere coronavirus fuldstændigt. Det vil sige, at man kan blive smittet, man kan få covid-19, men tilsyneladende ikke så alvorligt, at der bliver behov for indlæggelse. Groft sagt bliver covid-19 forvandlet til mild influenza eller forkølelse. Præcis det vi kæmper for. […] Vaccinerne vil gøre, at vi vil møde coronavirus med modstand. En modstand, der ikke fandtes, da coronavirus tog springet fra en flagermus over i det første menneske for lidt over et år siden.”

Skal man sammenligne vaccinekonflikten mellem EU og Storbritannien med noget, må det være den ideologiske dyst, der foregik under Den Kolde Krig, skriver Weekendavisen og bringer et sammendrag af, hvordan det gik til, at europæerne halter bagefter i vaccinekapløbet. Avisen skriver blandt andet: ”Måske kom det bag på EU-Kommissionen, at der overhovedet var tale om en konkurrence. Samtlige medlemslande havde lagt opgaven i favnen på Kommissionen; det var et EU-prestigeprojekt, og her havde man efter lange forhandlinger bestilt stort ind hos flere forskellige medicinalfirmaer. Derfor tog kommissionsformand Ursula von der Leyen det måske mindre tungt, at briterne allerede i begyndelsen af december havde nødgodkendt den første vaccine fra Pfizer-BioNTech. Fra Bruxelles blev det mere end antydet, at briterne forhastede sig og opførte sig uforsigtigt på grund af den katastrofale covid-19-situation, Johnson-regeringen havde bragt dem i ved i begyndelsen at negligere pandemiens alvor. I Europa - med millioner af vaccineskeptikere - var det vigtigt, at alt gik efter bogen. ”Dette er Europas øjeblik,” skrev Ursula von der Leyen således på sin Twitter-konto den 17. december. En triumferende EU-kommissionsformand bebudede, at vaccinationerne ville begynde den 27. december, gerne samtidig i alle medlemslande som et symbol på en union, der løfter i flok. […] I nogle få timer i fredags undergravede EU-Kommissionen mange års komplicerede forhandlinger om at fastholde den frie handel og persontrafik mellem Irland og Nordirland på trods af Brexit. Kommissionen aktiverede en nødprocedure i aftalerne om Nordirland og genindførte grænsekontrollen mellem Irland og Nordirland for at forhindre medicinalfirmaer i at eksportere doser, der er produceret i Europa, til Storbritannien via Irland. At netop den grænse skulle bringes på banen af Ursula von der Leyen blot en måned efter Brexit, fik stort set alle de parter på De Britiske Øer, som ellers i årevis har skændtes om Brexit, til at stå sammen om at fordømme kommissionsformanden. Endelig var der noget, der kunne forene Det Forenede Kongerige. Efter nogle timer havde stormen nået højder, der gjorde, at von der Leyen måtte trække i land og opgive at kontrollere den irske grænse. […] Her står vi så. I februar har EU udsigt til at få 33 millioner doser vaccine, i marts yderligere 55 millioner. Inden juli vil EU, ifølge Kommissionen, have modtaget i alt 400 millioner doser fra de tre godkendte producenter, Pfizer-BioNTech, Moderna og AstraZeneca. Hvis vaccinen fra amerikanske Johnson & Johnson bliver godkendt i april, kommer yderligere 80 millioner. EU-Kommissionen fastholder perspektivet: at alle EU-borgere over 16 år, der vil vaccineres, kan blive det, inden sommeren er ovre. Det vil i EU-lingo sige slutningen af september.”
B.T., s. 14; Ekstra Bladet, s. 22; Jyllands-Posten, s. 10; Børsen, s. 26; Politiken, s. 9 (05.02.2021)

Prioriterede historier

Supermario på banen
Den tidligere leder af Den Europæiske Centralbank (ECB) Mario Draghi er blevet kørt i stilling af den italienske præsident, Sergio Mattarella, i denne uge, efter at forhandlingerne om en ny regering mellem de gamle regeringspartier var brudt sammen, skriver flere aviser. Børsen skriver, at Draghi er højt respekteret som økonom, men inden han i givet fald kan komme i gang med at løse Italiens betydelige økonomiske udfordringer, skal han som dirigent først styre et indenrigspolitisk orkester, hvilket han ikke har prøvet før. Nu skal han forhandle med politikere, der kan mistænkes for kun at acceptere hans blotte tilstedeværelse på dirigentpodiet, fordi man så undgår et valg i utide. Det er dog uvist, hvilke partier, der skal sikre et flertal bag Mario Draghi. Investorerne i de største italienske banker er dog meget begejstrede for udsigten til, at Mario Draghi kan blive ny italiensk regeringsleder og det viser sig i markedet, hvor især italienske bankaktier stiger markant med udsigt til, at Mario Draghi kan gennemføre reformer i Italien. “Han er den mest troværdige option over for Italiens politiske udfordringer, herunder potentielle strukturreformer,” lyder det fra Giovanni Montalti, analytiker, storbanken UBS. Fra Nicola Nobile, cheføkonom for Italien, Oxford Economics, lyder det: “En regering ledet af Draghi vil kunne skabe fremskridt med en stærk plan,” og tilføjer, at Draghi også vil kunne “gennemføre andre reformer, der kan hjælpe Italien med at slippe fri af den stagnation, der har forfulgt økonomien de seneste år”.

Børsen skriver blandt andet i sin leder: ”De finansielle markeder reagerede med glæde, da den italienske præsident tirsdag gav den tidligere chef for Den Europæiske Centralbank, Mario Draghi, også kaldet Super-Mario, mandat til at danne en ikkepolitisk regering, som kan lede Italien gennem coronapandemiens næste faser uden nyvalg. De Italienske aktier steg, og renterne faldt i forhåbningen om, at Draghi evner at få sat en smule skik på EU's tredjestørste økonomi. […] Reelt risikerer EU at knække over, hvis problemerne ikke håndteres i tide. Der er også grænser for, hvor længe og hvor meget Nordeuropa vil lege med, hvis lande som Italien ikke selv tager ansvar. Desværre forsømte man at indbygge overbevisende instrumenter til at skubbe landene i den rigtige retning ved udformningen af europæiske genopretningspakke. Vi må derfor i stedet sætte vores lid til, at Draghi atter finder superkræfterne frem. Italien har behov for vidtrækkende reformer - og selvom finanspolitiske stramninger ikke bør gennemføres her midt i krisen, er det afgørende, at der præsenteres en troværdig vej for tiden efter krisen.”

Information skriver blandt andet i sin leder: ”Pest eller kolera. Eller rettere: et parlamentsvalg midt i en pandemi eller en teknokratregering. […] Præsident Mattarella valgte det sidste af de to onder og bad onsdag den tidligere chef for Den Europæiske Centralbank (ECB), Mario Draghi, om at forsøge at få stablet en ny ”ikkepolitisk regering” på benene. Det er i sig selv et tegn på et dysfunktionelt demokrati og på, at politikerne ikke er deres ansvar voksent, når præsidenten som forfatningens beskytter er nødt til at erstatte de folkevalgte med en 'voksen' til at håndtere situationen. […] ”Det er en svær tid, men vi har fået chancen for at gøre meget godt for vores land,” sagde Mario Draghi blandt andet med henvisning til de ”ekstraordinære” ressourcer, som EU's genopretningsfond bibringer, da han accepterede opgaven med at forsøge at danne en ny regering. […] Det er dog endnu ikke helt sikkert, at Mario Draghi rent faktisk bliver Italiens næste premierminister, for han har stadig brug for et politisk flertal i parlamentet. Parlamentets største parti, Femstjernebevægelsen, har meldt ud, at de måske ikke vil støtte Draghi. Partier på den yderste højre- og venstrefløj har også vendt tommelfingeren nedad. […] Mario Draghi har en masse positive egenskaber, som mange af Italiens nuværende politiske ledere ikke har. Han er troværdig, har et godt ry både i Italien og i resten af Europa, han er kompetent og har vist, at han er en problemknuser. Men han er ikke folkeligt valgt. Det kan ikke ses som andet end et problem i et demokrati.”
Børsen, s. 28, 44, Weekendavisen, s. 13; Information, s. 20 (05.02.2021)

Det digitale indre marked

Forsker og Digitalt Ansvar: EU’s forslag til regulering af tech-virksomheder er en ommer
Altinget bringer et debatindlæg af Sten Schaumburg-Müller og Ask Hesby Krogh, hhv. professor i jura, Syddansk Universitet og næstformand, Digitalt Ansvar. De skriver blandt andet: ”Hvis ambitionen er at styrke forbrugerbeskyttelsen i forhold til ulovligt og skadeligt indhold, så dumper EU's digitale lovforslag. Uden en klar definition og tildeling af ansvar får tech-virksomheder lov til at leve videre i en lukrativ, retlig ansvarsfri oase. Udkastet fra EU-kommissionen består af en forordning om digital konkurrence (Digital Markets Act) og en om digitale tjenester (Digital Services Act). Ser vi på forslaget om digitale tjenester, er der tale om et lovforslag, der fremstår uigennemtænkt og utidssvarende. Helt overordnet er det ikke analyseret, hvad digitale aktører som Google, Twitter eller Facebook er. […] Som det foreligger, er forslaget en ommer. Det bygger på en lovgivning, e-handelsdirektivet, der blev vedtaget før en væsentlig del af teknikken bag for eksempel Google, Facebook mv. overhovedet var opfundet. Forslaget er uigennemtænkt, termerne er uklare, og det virker som resultatet af et vellykket lobbyarbejde fra nogle store virksomheder, der helst vil undgå demokratisk indblanding.”
Altinget (05.02.2021)

Finansielle anliggender

Gældspolitikkens paradigmeskifte
Ti år efter finanskrisen lyder det fra en række internationale topøkonomer, at vækst er vigtigere end at betale af på coronagælden. Indtil videre er der afsat 135 milliarder kroner for 2020-22 til diverse hjælpepakker. Der er i de seneste år simpelthen sket et paradigmeskifte i mainstream-økonomers holdning til den offentlige gælds størrelse på grund af den meget lave rente, skriver Weekendavisen. Den fransk-amerikanske økonom Olivier Blanchard har specifikt anbefalet, at EU-Kommissionen giver eurolandene mere frihed til at føre en aktiv finanspolitik, og at den derfor løsner reglerne om en gældskvote på maksimalt 60 procent og et maksimalt budgetunderskud på tre procent. Det får opbakning fra både ECB og IMF. I midten af januar var det OECDs franske cheføkonom, Laurence Boone, som opfordrede politikerne til at lade finanspolitikken spille en større rolle og ikke gentage fejlene fra årene efter finanskrisen. ”Statens gæld er holdbar, når der er tillid til landets institutioner, og politikerne leverer, hvad de har lovet,” sagde hun i et interview i Financial Times.
Weekendavisen, s. 13 (05.02.2021)

Institutionelle anliggender

Kontekst
I Kontekst i Weekendavisen skriver Søren K. Villemoes: ”Ursula von der Leyen. Formand for Europa-Kommissionen i en udtalelse den 8. januar. Der var ingen grund til bekymring. Alt var i den skønneste orden. Og inden længe ville der være vacciner nok til alle. Sådan lød det glade budskab i ugevis fra kommissionsformand Ursula von der Leyen. Siden da er det gået jævnt ned ad bakke. I den forløbne uge har kommissionsformanden været i en historisk krise, efter at hun enerådigt valgte at lukke grænsen til Nordirland i et desperat forsøg på at hindre AstraZeneca-vacciner i at forlade unionen. Beslutningen blev hurtigt omstødt. Forløbet skabte vrede og oprør i store dele af Europa, særligt i Irland. Von der Leyen synes dog upåvirket. ”Vi har gjort gode fremskridt,” lød det fra hende på tysk tv i søndags.”
Weekendavisen, s. 15 (05.02.2021)

Kritik: Ny prisguide vil forvirre
Efter planen skal landets bilister i nær fremtid møde skilte med en ny prisguide ved standerne på landets tankstationer, men nu lyder det fra både FDM og Drivkraft, at guiden giver et helt forkert indtryk, skriver Jyllands-Posten. ”Her får man mere vildledning end oplysning. Det er standardberegninger, som er lavet for en standardbil. Det giver et forkert billede og vil aldrig passe på den enkelte borger, fordi der er så mange variable faktorer,” siger Dennis Lange, chefkonsulent hos FDM. Guiden er bestemt af EU og den kommer ikke op, før den har været i politisk høring ved Trafikministeriet. EU har lagt op til en supplerende uvildig hjemmeside, hvor bilejerne kan finde uddybende prisoplysninger, men det er endnu ikke vedtaget, hvilket begge aktører hellere vil se end skiltene. ”Du får de forkerte informationer på det forkerte tidspunkt. Du burde have en hjemmeside med alle de grundlæggende forbrugeroplysninger for at kunne træffe de rigtige valg,” siger Allan Skytte Christensen, analysechef hos Drivkraft.
Jyllands-Posten, s. 4 (05.02.2021)

Klima

En ø til 210 milliarder: Danmark bygger vildt vindmølleprojekt i Nordsøen
En bred politisk aftale blev præsenteret på et pressemøde torsdag middag, skriver Politiken og Berlingske. ”Danmark er i dag blevet en ø rigere. Det er ikke hver dag, det sker,” siger klima- og energiminister Dan Jørgensen, som mener, at Danmark rammer et boomende marked på det rigtige tidspunkt, hvor EU er stærkt fokuseret på havvind som drivende for grøn omstilling. ”Ingen har forpligtet sig til noget endnu. Det er jo meget store økonomiske beslutninger - for eksempel er det 500 km kabel alene for Belgien; det er jo en kæmpe investering. Men at komme så langt på så kort tid er meget, meget positivt. Normalt bruger man år på det, vi har nået på måneder,” siger han ifølge Politiken. Planen er, at inden 2033 skal der bygges en kunstig ø i havet ud for Vestjylland, der skal fungere som opsamlingssted og få strøm fra en enorm havvindmøllepark. Ifølge planen vil øen producere 10 gigawatt (GW) strøm, som skal sendes til Danmark og andre lande. Berlingske skriver, at der hos Dansk Energi er stor tilfredshed med, at Folketingets partier nu har indgået en bred aftale, som sætter gang i etableringen af energiøerne. Danske Energi er dog utilfreds med, at politikerne ikke tør holde fast i det klare mål om, at energiøerne skal være oppe at køre i 2030. ”Det, der startede som en drøm, er nu på vej til at blive virkelighed, omend i et noget lavere tempo end godt er,” siger Lars Aagaard, administrerende direktør i Dansk Energi.
Politiken, s. 6; Berlingske, s. 7 (05.02.2021)

Kultur

Forgyldte forestillinger om en rodløs sport
Efterårets løse rygter om at en selvstændig europæisk superliga kunne blive til virkelighed, blev bekræftet af et lækket papir til britiske The Times. Krigstrommerne er den seneste udløber af tidens opgør mellem den nationale selvforståelse og den grænseløse globalisme, som næppe ses tydeligere, mere buldrende, end i Europas fodbold, hvor man på den ene side finder en elite af 10-15 klubber og på den anden side den store rest, som har et fælles ønske om at bevare status quo. ”Vi er alle forenet i vores modstand mod skabelsen af en europæisk superliga - et upopulært, illegitimt og farligt projekt,” skrev de officielle fanklubber fra Europas 200 største klubber i en enestående fælleserklæring i denne uge ifølge Weekendavisen. EU har også kritiseret planerne om en uafhængig turnering. ”Den europæiske levevis er ikke forenelig med idéen om, at Europas fodbold kun er til for de rige og magtfulde,” sagde Margaritis Schinas, næstformand i EU-Kommissionen, til Politico Europe.
Weekendavisen, s. 4 (05.02.2021)

Landbrug

Fiskeri med bundtrawl skal forbydes i dele af Kattegat
Regeringen vil friholde seks områder i Kattegat for de fiskeredskaber, der ødelægger havbunden, skriver Politiken. Allerede i 2016 blev de seks områder udpeget af daværende miljøminister Esben Lunde Larsen (V), men det er først nu, at regeringen er klar til at lukke for bundtrawl. Nabolandene Sverige og Tyskland er taget i ed, som man skal i henhold til EU's fiskeripolitik, og derfor er de med i en fælles henvendelse til EU-Kommissionen, som både skal godkende forslaget og udarbejde den lovgivning, der gør forbuddet om bundtrawl og lignende bindende for alle fiskere. I WWF Verdensnaturfonden er Thomas Kirk Sørensen, leder af organisationens havsektion, ikke imponeret, da de seks områder først og fremmest er valgt, fordi der i forvejen er meget lidt fiskeri i dem, påpeger han. Men fra fødevareminister Rasmus Prehn (S) lyder det i pressemeddelelsen om de seks områder, at Fødevare-, Landbrugs- og Fiskeriministeriet netop har lagt vægt på, at forslaget om et forbud mod bundtrawl stort set ikke vil påvirke fiskeriet. ”Det glæder mig, at vi får skabt flere levesteder for de sårbare arter, som lever i Kattegat. Samtidig gør vi det på en måde, hvor vi tager hensyn til fiskerierhvervet, da de områder, vi beskytter, ikke er blandt fiskernes foretrukne,” siger Rasmus Prehn.
Politiken, s. 5 (05.02.2021)

Sundhed

Julehyggen er endt som Portugals coronamareridt
Før jul valgte den portugisiske regering trods høje smittetal at løsne grebet og nu er sundhedssystemet under maksimalt pres, og portugiserne har sat nye negativrekorder, skriver Kristeligt Dagblad. Stort set alle intensivsenge, som er afsat til coronapatienter, er i brug, og sundhedsvæsenet mangler desperat personale. Tyskland er begyndt at sende både sundhedspersonale og udstyr til Portugal med militærfly og de portugisiske myndigheder har allerede sendt patienter til den portugisiske ø Madeira. Ifølge nyhedsbureauet Reuters har både Østrig og Spanien meldt sig klar til at modtage patienter fra Portugal. I dag erkender premierminister António Costa, at det var en forkert beslutning at løsne grebet før jul, men han minder om, at grupper dengang protesterede mod de strenge restriktioner uden for parlamentet, og at alle partier bakkede op om julegenåbningen. I dag lever portugiserne under en ny streng nedlukning og de må væbne sig med tålmodighed. Virolog Pedro Simas er en af de mere optimistiske portugisere, og han begrunder det med, at den nuværende vaccinestrategi kører efter planen, trods de samme leveringsproblemer som i andre lande.
Kristeligt Dagblad, s. 6 (05.02.2021)

Virkeligheden kan løbe fra vaccinepasset
I en kommentar i Berlingske skriver Anne Sofie Allarp, cand.jur., journalist og forfatter, blandt andet: ”De danske skatteydere er onsdag blevet beriget med udsigten til at finansiere udviklingen af et digitalt vaccinepas. Den danske regering, erhvervslivet og kulturlivet står sammen om ambitionen, og fungerende finansminister Morten Bødskov kunne onsdag tidlig morgen fortælle, at det vil tage tre-fire måneder at udvikle det. […] Udspillet kommer mindre end to uger efter, at EUs stats- og regeringschefer diskuterede samme idé og forkastede den for nu. Debatten om det, som i Europa benævnes vaccinecertifikaterne, blev rejst af den græske premierminister Kyriakos Mitsotakis i håb om at lette rejser, genoprette turisme og sikre den fri bevægelighed. Men kommissionsformand Ursula von der Leyen indvendte, at der stadig var for mange uafklarede spørgsmål. En grundig debat om brugen af såkaldte vaccinecertifikater vil komme, ”når tiden er inde”. EU vil gerne sørge for, at et certifikat udstedt i et medlemsland umiddelbart anerkendes i et andet. Men det er ikke besluttet endnu, om de skal kunne bruges til at rejse. Også WHO mener, at der er for mange ubekendte. Og det er netop alle disse ubekendte, der risikerer at få virkeligheden til at løbe fra vaccinepasset. […] Der er en risiko for, at vaccinepassene vil være bøvlede og bureaukratiske til de formål, som industrien og erhvervslivet nævner, og at virkeligheden indhenter dem, så snart solen skinner.”
Berlingske, s. 27 (05.02.2021)

Udenrigspolitik

Iransk diplomat dømt for terrorisme
Torsdag idømte domstolen i Antwerpen i Belgien den iranske diplomat Assadolah Assadi 20 års fængsel for at have forsøgt at bombe en iransk eksilgruppe i Frankrig. Sammen med den Wienbaserede diplomat blev tre andre idømt straffe fra 15 til 18 års fængsel for medvirken til terrorforsøget, skriver Jyllands-Posten. De iranske myndigheder afviser anklagerne og fra en talsmand for Irans udenrigsministerium lød det i slutningen af januar til et iransk nyhedsbureau, at Assadi gik i en vestlig fælde sat op af eksiliranere, og han beklagede, at de europæiske lande ikke har respekteret Assadis diplomatiske immunitet. Det er endnu usikkert, hvordan EU vil reagere på dommene, for det sker på et tidspunkt, hvor EU forsøger at opnå et tættere diplomatisk og økonomisk forhold til Teheran i håb om at holde liv i atomaftalen med Iran fra 2015, som Trump siden skrottede.
Jyllands-Posten, s. 17 (05.02.2021)

Kina overvejer lige nu, om det er værd at tage en diplomatisk krise med Danmark
Politiken bringer en analyse af korrespondent Claus Blok Thomsen. Han skriver blandt andet: ”Det har ikke skortet på store begivenheder de seneste dage. Dansk VM-sejr i håndbold. En kommende rigsretssag mod Inger Støjberg. Ballade hos Radikale og et militærkup i Myanmar. Men i Udenrigsministeriet har embedsmændene sammen med udenrigsminister Jeppe Kofod (S) lige nu øjnene stift rettet mod en helt anden sag, der har potentiale til at kaste Danmark ud i en omfattende diplomatisk krise. I Hongkong vil myndighederne indlede en strafferetslig efterforskning mod de to folketingspolitikere Katarina Ammitzbøll og Uffe Elbæk, fordi de sidste år gjorde det muligt for demokratiforkæmperen Ted Hui at flygte fra Hongkong til Danmark ved henholdsvis at udstede en invitation til et besøg på Christiansborg og opstille et falsk mødeprogram. […] Udenrigsministeriets store bekymring er, at efterforskningen vil ende med, at Hongkong udsteder en international arrestordre mod de to danske folketingspolitikere for at få dem udleveret og stillet for en domstol. […] Udsteder Hongkong en arrestordre mod Katarina Ammitzbøll og Uffe Elbæk, vil Danmark stå med noget, der ligner en ny Niels Holck-sag, hvor alle parter har så store principper og interesser på spil, at det politiske manøvrerum er så godt som ikkeeksisterende, og en diplomatisk krise dermed er uundgåelig. Foreløbig forholder den kinesiske ambassade i Danmark sig relativt afdæmpet i sagen og skriver i en mail til Politiken, at ”Hongkong er et sted med lov og orden, og at politiet i Hongkong fuldt ud er berettiget til at handle i henhold til loven”. Men lige så afdæmpet mailen er, lige så interessant er det, at ambassaden i mailen gør det klart, at myndighederne i Hongkong har carte blanche fra den kinesiske ledelse i Beijing til at gå videre med sin efterforskning og om nødvendigt udstede en arrestordre. […] Sagens alvor bliver understreget af, at udenrigsminister Jeppe Kofod i en mail til Politiken peger på, at Udenrigsministeriet har rejst sagen over for ”myndigheder i Kina og Hongkong”. Skønt Jeppe Kofod afviser at oplyse nærmere om indholdet af disse drøftelser, plejer den slags formuleringer at dække over, at der har været kontakter mellem Danmark og Kina på ganske højt diplomatisk niveau.”
Politiken, s. 12 (05.02.2021)

Moskvaprocessen
Tirsdag i denne uge blev det én gang for alle slået fast, at markante russiske oppositionspolitikere kun kan vælge mellem død, eksil eller fængsel i Vladimir Putins rige, skriver Weekendavisen. Den mest populære af dem, Aleksej Navalnyj, fik nemlig en ubetinget dom ved retten i Moskva og selv om den modige oppositionsleders mange tilhængere har sat gang i landsdækkende demonstrationer, har de næppe styrken til at presse den russiske præsident, som ifølge seneste meningsmåling stadig har en approval rating på 65 procent. Putin sidder utroligt tungt på sikkerhedsapparatet, og det er svært at forestille sig, at oppositionen kan presse ham til at løslade Navalnyj inden for en overskuelig fremtid. ”Enten skal langt flere folk komme ud på gaden,” ræsonnerer skolelærer Jekaterina G. fra Moskva, ”eller også skal det internationale samfund straffe Rusland med isolation og superstærke sanktioner.” Problemet er, at jo flere sanktioner, som indføres mod Putins regime, desto nemmere bliver det for hans propaganda at overbevise russerne om, at EU og USA hjælper Navalnyj, fordi han i virkeligheden er en forræder og en vestlig agent.
Weekendavisen, s. 10 (05.02.2021)

NGO’er: her er opskriften på en mere værdibaseret udviklingspolitik
Altinget bringer et debatindlæg af Tim Whyte og Rasmus Grue Christensen, hhv. generalsekretær, Mellemfolkeligt Samvirke og direktør, DIGNITY. De skriver blandt andet: ”Regeringen har bebudet en mere værdipolitisk udenrigspolitik med styrket fokus på demokrati og menneskerettigheder. En politik, der med udenrigsminister Jeppe Kofods ord skal bygge ”på modet til at sige højt og tydeligt, hvilken verden vi kæmper for - og hvad vi kæmper imod”. Det er der hårdt brug for. I disse år er vi nemlig vidner til, at autoritære kræfter vinder frem, menneskerettigheder kommer under voksende pres og civilsamfund undertrykkes verden over. Det er en farlig og potentielt selvforstærkende udvikling. Derfor hilser vi også regeringens nye udenrigspolitiske signaler velkommen. Men regeringen skal vurderes på konkret handling og ikke kun på højstemte ord. Udenrigsministeren har i de sidste måneder sat fornemt diplomatisk fokus på menneskerettighedssituationen i blandt andet Hviderusland og Saudi-Arabien, men har omvendt tøvet lidt i forsvaret for demokratiforkæmpere i eksempelvis Hongkong. På samme måde er det vigtigt, at regeringen reelt prioriterer kampen for demokrati, menneskerettigheder og et stærkt civilsamfund, når den udmønter dansk udviklingsbistand. Prioriteringen af idealer måles også i kroner og øre. […] I en tid, hvor verden er i opbrud, er dansk udviklingsbistand blandt de stærkeste instrumenter, som Danmark har for at understøtte en bæredygtig styrket udvikling af civilsamfund, demokrati og menneskerettigheder i udviklingslandene. Det bør være ledestjernen i arbejdet med den nye udviklingspolitiske strategi.”
Altinget (05.02.2021)

Trumps bedste venner må indstille sig på nye tider
I en kommentar i Kristeligt Dagblad skriver klummeskribent Michael Kuttner blandt andet: ”Ingen kan blive overraskede over, at mange - om ikke de fleste - i verden drog et lettelsens suk ved Donald Trumps fraflytning fra Det Hvide Hus. Allerede i de første uger med efterfølgeren Joe Biden er Amerika en anden supermagt. Militærkuppet i Myanmar fordømmes omgående. Udmeldelserne af Verdenssundhedsorganisationen WHO og Paris-aftalen om klimaet er trukket tilbage. Coronapandemien tages alvorligt. Men en hel del stats- og regeringschefer blev, må det antages, kede af det. De kommer fra lande som Polen, Ungarn, Rusland, Storbritannien og Israel - vidt forskellige steder og med ganske forskellige systemer. […] Pludselig står disse lande mere eller mindre alene. Polen og Ungarn er ganske vist medlemmer af EU, men her prøver de øvrige medlemslande efter tilløb i årevis at reagere over for de brud på de såkaldte Københavnskriterier, som Warszawa og Budapest har begået. […] USA vil fortsat samarbejde med Saudi-Arabien, hvis det tjener De Forenede Staters sag, om end man måske nu vil holde sig for næsen. Man vil fortsat være Israels vigtigste allierede. Men de kritiske kommentarer, som forstummede i 2017, vil høres igen. Heller ikke Biden personligt er i øvrigt fundamentalist. Han opfordrer amerikanere til at købe amerikansk. Ved indsættelsen bar han dog et Rolex armbåndsur af schweizisk fabrikat. Han skal have fået det i julegave af hustruen. Værre er det ikke.”
Kristeligt Dagblad, s. 7 (05.02.2021)

Økonomi

Sådan her genoprettes europæisk økonomi uden at skabe gæld
Børsen bringer et debatindlæg af Morten Løkkegaard (V), gruppeformand for Venstre, Europa-Parlamentet. Han skriver blandt andet: ”Problemet er i dag, at flere lande undlader at gennemføre fællesskabets regler for det indre marked, og det forhindrer virksomheder i at skabe vækst og job - særligt på serviceområdet. Servicesektoren er en uundværlig vækstmotor i EU. Den tegner sig for tre fjerdedele af EU's økonomi og en tilsvarende andel af beskæftigelsen. Alligevel udgør handlen med servicer kun 20 pct. af samhandlen mellem EU-lande. Hvis den europæiske økonomi skal genoprettes - uden at øge den offentlige gæld - må vi derfor have gang i markedet for servicer. For det første skal EU-Kommissionen skrue bissen på over for de lande, der opstiller urimelige, protektionistiske barrierer for handel med servicer. […] For det andet bør virksomheder, der ønsker at sælge servicer i et andet medlemsland, have nem adgang til information om, hvilke regler og procedure der skal følges, samt hvilke myndigheder der skal kontaktes. […] For det tredje er vi nødt til at udstille EU-lande, der bryder de fælles regler. Jeg foreslår, at Kommissionen etablerer et “scoreboard”, som vurderer, hvor gode medlemslande er til at efterleve EU-lovgivning inden for det indre marked. “Naming & shaming”-tilgangen har før bevist sig effektiv over for protektionistiske lande.”
Børsen, s. 43 (05.02.2021)